19/06/2025
I dag udkommer “Uegnet som menneske” af Dazai Osamu – et melankolsk mesterværk, der er garant for en tiltrængt omgang sommerblues her i solskinnet! Denne sortsynede, mørkhumoristiske fortælling er eminent oversat af Mads Schanz og handler om den unge Yōzōs fremmedgjorte liv af udskejelser, skam og nagende, selvudslettende tanker om alle de mennesker, han ikke forstår, i en verden, han ikke føler sig hjemme i.
❤️❤️❤️❤️❤️❤️ I går gav Politikens Kim Skotte seks hjerter til Bechs Forlags version af Dazais sidste færddigjorte roman, inden han begik selvmord som 38-årig, og skrev blandt andet: “‘Uegnet som menneske’ er med sit afgrundsdybe sortsyn stadig regulært rystende læsning.”
Og det er en lækker sag: indbundet i mørkeblågrøn Geltex, offsettrykt på FSC-certificeret Munken Premium Cream og produceret med 100 % vedvarende energi hos Tallinna Raamatutrükikoda. Elegant formgivet af og redigeret af bliver dette Forlaget Kokons tredje udgivelse og første roman.
I Aarhus kan du finde bogen hos Kristian F. Møller, i hovedstaden hos Politikens Boghal, Arnold Busck og Brøg Litteraturbar, og faktisk kan hver eneste boghandler i landet bestille den til dig, hvis du spørger pænt. Du kan selvfølgelig også købe et eksemplar direkte fra Forlaget og på alskens sider på internettet.
Udgivelsen er gavmildt støttet af både Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturråd.
Rigtig god læsning.