02/07/2026
The Prize of Money...
Forleden vågnede jeg ved lyden af en hækkeklipper. Så var der allerede gået et år igen, siden min kolo-enorme bøgehæk havde fået trimmet sin vilde vækst.
De sidste år har det været den samme rare, yngre mand, der har stået for rundbarberingen. Og hvert år har jeg tænkt “Gad vide, om det også bliver ham, der kommer næste år?” For jeg har været bekymret for ham. Tænkt, at han trods sin unge alder lignede en, der kunne være ramt af sukkersyge, forhøjet blodtryk og tidlig åreforkalkning.
Og da jeg gik ud for at hilse på i år, var min første tanke, da jeg så manden med hækkeklipperen “Nå, så kom han ikke i år…” For jeg kunne ikke kende ham. Han havde tabt sig meget og bevægede sig helt anderledes let og adræt, end han plejer. Jeg var glad og overrasket. Og tænkte, at enten har han udvist nærmest umenneskelig viljestyrke og vedholdenhed ved at ændre sin livsstil. For det kræver det jo. Eller også har han fået hjælp til det gennem medicin eller operation.
Mens han knoklede på med hækken, og jeg nussede i mit køkken, slog det mig, hvor paradoksalt det i grunden er, at vi (jeg selv inklusiv) først bruger en masse penge på en usund levevis. Kalorieindtag, doom scrolling på mobilen, hjernedøde serier... For så at bruge penge (vores egne og skattekroner) på fitness centre, selvhjælpsbøger, terapi, medicin eller operation for at prøve at rette op igen. Den evige kamp, vi kæmper.
Og hvor endnu mere paradoksalt det er, at begge dele bonger positivt økonomisk ud i vores regnemodeller, på bruttonationalproduktet. Både alt det, vi stort set alle overforbruger (af kalorier, tøj, dimser, flyrejser, skærmstimulanser - i en grad, hvor vi selv og kloden vånder os under det), og det vi bruger på at prøve at reparere på skaderne. At vi vedvarende tåger rundt i fortællingen om, at konstant vækst er det evigtgyldige mål og løsningen på alverdens problemer, også dem forbruget og væksten selv skaber. En destruktiv ringslutning.
Så hvorfor bliver vi ved? Er det ikke på tide at vi ser os om efter et alternativ?
“Money often costs too much” -Ralph Waldo Emerson
