
10/03/2025
5 gode grunde til at prøve Edison 👏
Edison, den digitale redaktør er udviklet til at hjælpe alle typer forfattere gennem den vanskelige redaktionsfase. Kender du ikke allerede Edison, får du her 5 gode grunde til at se nærmere på, hvad Edison er, og hvad Edison kan hjælpe dig med.
💙 Edison er hurtig
Det er i sagens natur en langsommelig opgave at læse og redigere et bogmanuskript. Det tager lang tid at læse en hel bog, og når man samtidig skal tage grundig stilling til det skrevne, letter det ikke processen. Når Edison redigerer et manuskript, laver han i virkeligheden en grundig analyse af manuskriptet. Ud fra 156 litterære markører, som han er trænet til at vurdere, gennemgår han teksten og samler konklusionerne i 16 forskellige rapporter. Den digitale hjerne kan hurtigt overskue og gennemgå store tekstmængder, og på nogle minutter kan Edison samle sin analyse i de 16 rapporter, som hver især viser, hvad der fungerer godt i dit manuskript, og hvor forbedringsmulighederne ligger.
💙 Edison er kvalificeret
Den viden, der ligger til grund for Edisons redaktion af dit manuskript, er dels et meget stort antal internationale bestsellere og klassikere, dels litterær og redaktionel viden. Edison har ’læst’ mere end 3000 bøger, og samtidig er han programmeret til at finde og genkende litterære og tekstmæssige variable, og disse to ting spejler han dit manuskript op ad. Både manuskripterne og de litterære variable er udvalgt og verificeret af både forlag, forfattere, litteraturforskere og redaktører, som har været med i udviklingsprocessen. Blandt andet er Edison udviklet i samarbejde med Aarhus Universitets Fabula-net, Alexandra Instituttet samt forlægger Eva Götzsche og flere forfattere i vores netværk.
💙 Edison er uvildig
Uanset om du er debuterende forfatter, som ingen kender eller er berømt eller berygtet for dine udgivelser, behandler Edison teksten ens. Mange nye forfattere bruger venner og bekendte til at læse og hjælpe med redaktion, og den relation, der er imellem jer, kan have betydning for den tilbagemelding, du får. Ligeledes kan en redaktør have større overbærenhed overfor kendte forfattere end for ukendte, og det kan også påvirke en redaktørs tilbagemelding på et manuskript. Edison har ingen bias og læser alle manuskripter ens, uanset hvem du er.
💙 Edison er billig
Da Edison som nævnt ikke bruger lang tid på at læse et manuskript, kan han også gøre det langt billigere end en menneskelig redaktør. Det kan være en dyr oplevelse at hyre en redaktør til at læse sit manuskript, og ofte vil der være behov for at få manuskriptet gennemlæst flere gange. Med Edison stiller vi en redaktør til rådighed for alle forfattere, og prisen er til at være med på for de fleste – også selvom du skal have dit manuskript læst flere gange.
💙 Edison er lige ved hånden
Edison ligger tilgængelig på internettet under adressen www.edison-online.dk. Uanset hvor du er - bare du har adgang til internet - er Edison lige ved hånden. Når du skal bruge Edison, skal du tegne et abonnement, som både giver adgang til redaktion og analyse af dit manuskript og til Edisons store Skriveskole med et væld af artikler, webinarer og skriveøvelser, som både giver litterær viden og mulighed for at øve sig i skrivningens kunst.
Se mere om Edison lige her: www.edison-online.dk 💙