Respons er et netmedie og journalistisk kollektiv, som arbejder med repræsentation og magtkritisk journalistik og formidling.
Vi hjælper vigtige, men oversete historier og vinkler frem i lyset. Vi arbejder ud fra en idé om, at ikke alle har lige adgang til den offentlige samtale, og at der derfor kræves en aktiv indsats for at sikre en bred repræsentation i mediebilledet. Vores mission er at hjælpe vigtige, men oversete historier og vinkler frem i lyset gennem grundig journalistik og nytænkende formidling i video, grafik
, lyd og tekst, og derigennem bidrage til en demokratisering af det danske medielandskab. Det betyder, at vi vender en af journalistikkens mest berømte logikker på hovedet: Vores intention er ikke at lade alle parter i en sag eller historie komme til orde. Vi mener, at mange grupper i samfundet har tilstrækkelig med spalteplads hos andre medier. Hos Respons vil du derfor i mindre grad læse om, hvad der sker på Christiansborg, og i højere grad om, hvad der sker i civilsamfundet. Vi prioriterer at bringe perspektiver fra politisk marginaliserede grupper, og du vil derfor støde på beretninger og fortællinger fra sociale bevægelser og aktivister. Du vil også kunne læse længere analyser og undersøgelser om alt fra klima, miljø og økonomi til samfund og kultur fra et alment demokratisk perspektiv, som vi bestræber os på og øver os i at formidle, så det bliver forståeligt, spændende og vedkommende for alle uanset baggrund. Redaktionen hos Respons består af unge med forskellige uddannelsesbaggrunde og erfaring fra forskellige politiske og civile initiativer.
06/02/2026
Mange af de børn og unge, som får asyl i Danmark, lever med en konstant frygt for at få frataget deres opholdstilladelse. Og usikkerheden for fremtiden forhindrer dem i at bearbejde deres traumer, fortæller psykolog Mozhdeh Ghasemiyani.
Det billede genkender Nina Parivash Arlet-Ziari, som er forperson i NGO’en Fair Fremtid. Hun oplever, at paradigmeskiftet gør det sværere end nogensinde for unge flygtninge at finde stabilitet.
Lyt til Ung og afvist nu, der hvor du hører podcasts. Link i bio.
19/01/2026
Ifølge Europarådets Torturforebyggelseskommite bliver de indsatte i Ellebæk ikke undersøgt tilstrækkeligt for, om de lider af PTSD.
Og det er kritisabelt - for torturofre har krav på særlig beskyttelse og bør ikke frihedsberøves.
Fængselspræst Per Bohlbro oplever, at jo længere tid folk opholder sig i Ellebæk, desto værre får de det.
Lyt til Ung og afvist nu, der hvor du hører podcasts. Link i bio.
08/01/2026
De rammer, som børn og unge er underlagt i de danske udrejsecentre, er “umenneskelige”.
Sådan siger forkvinden for Refugees Welcome, Michala C. Bendixen, som har arbejdet med børnefamilier i asylsystemet i snart to årtier.
Hun mener, at den danske stat svigter sit samfundsansvar for at tage sig af de børn, som lever med afslag på asyl.
Lyt til Ung og afvist nu, der hvor du hører podcasts. Link i bio.
02/01/2026
Forsvarsadvokat Jakob Fastrup har ført over 100 sager for beboerne i Kærshovedgård - og Fastrup vurderer, at beboerne er dårligere beskyttet end mennesker i resten af samfundet.
Lyt til Ung og afvist nu, der hvor du hører podcasts.
26/12/2025
Sólveig Gunnarsdóttir er specialist i klinisk børnepsykologi hos Røde Kors. Spørger man hende, er der ingen tvivl:
Børnene i Udrejsecenter Avnstrup har det svært.
Lyt til Ung og Afvist nu, der hvor du hører podcasts. Link i bio.
22/12/2025
I Danmark findes der en gruppe børn og unge, som på papiret ikke har ret til at være her. De er afviste asylansøgere, og de lever et usikkert liv - i et system, der er designet til at få dem til at opgive drømmen om en fremtid her i landet.
Men hvem er de? Hvilke muligheder har de? Og hvad sker der med dem, når de med tiden bliver ældre?
I Ung og Afvist tager vi dig med rundt i landet for at møde nogle af de unge, som vokser op uden opholdstilladelse. De vil lukke os ind i deres hverdag og give os et sjældent indblik i den afviste del af asylsystemet.
🎧 Link i bio 🎧
15/02/2024
For snart tre uger siden pålagde den internationale domstol (ICJ) Israel en række midlertidige foranstaltninger med henblik på at forhindre et folkedrab i Gaza.
Om under to uger skal Israel dokumentere for ICJ, hvad de har gjort for at leve op til afgørelsen.
I mellemtiden har Sydafrika nu anmodet domstolen om at tage stilling til, om Israels offensiv i Rafah, hvor et flertal af Gazas beboere har søgt tilflugt, er i strid med domstolens afgørelse - og om den aktuelle situation derfor kræver yderligere nødforanstaltninger.
Der har været vidt forskellige udlægninger af, hvilken betydning domstolens foranstaltninger kan få for Gaza. Herunder har mange sat spørgsmålstegn ved, hvorfor domstolen ikke har krævet en øjeblikkelig våbenhvile.
Respons har talt med Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og medlem af FN’s Torturkomité.
Ifølge ham var domstolens afgørelse d. 26. januar klar.
05/01/2024
Siden d. 7. oktober 2023 har politikere og debattører beskyldt hinanden for at være “historieløse”, når det kommer til Palæstina og Israel.
Mediedækningen har givet indtryk af, at konflikten mellem Israel og Hamas startede den dag. Men ser man tilbage på historien, er der en række tal og faktuelle kendsgerninger, det er afgørende at kende til.
Derfor kommer Respons her med et bud på en tidslinje med historiske nedslag, som forhåbentlig kan nuancere forståelsen af kampen om Palæstina.
Siden d. 7. Oktober 2023 har politikere og debattører beskyldt hinanden for at være “historieløse”, når det kommer til Palæstina og Israel.Mediedækningen har givet indtryk af, at konflikten mellem Israel og Hamas startede d. 7. Oktober.Men ser man tilbage på de årtier, som er gået forud...
01/12/2023
Historieløs? Respons giver dig et overblik over kampen om Palæstina. Del 2.
Der har der været en udbredt tendens til at sætte d. 7. oktober som startdato for konflikten mellem Israel og Hamas både hos politikere og i medierne - som også har beskyldt hinanden for at være "historieløse".
Samtidig er danske medier kommet med bud på nedslag i historien, som skulle gøre det nemmere at forstå den aktuelle situation.
Sådanne oversigter vil helt uundgåeligt være mangelfulde og udelade vigtige nuancer. Men når det kommer til Israel og Palæstina, er der en række tal og faktuelle kendsgerninger, som fortæller en klar historie. Og som ikke er blevet prioriteret i den danske mediedækning.
Derfor har Respons valgt at komme med sit eget bud på en historisk oversigt. Dette er anden del. Tredje og sidste del kommer snart.
24/11/2023
I løbet af i dag vil gidselsudvekslingen mellem Hamas og Israel begynde. Aftalen er, at Hamas skal løslade 50 israelske gidsler, mens Israel skal løslade 150 palæstinensere, der lige nu holdes fanget i israelske fængsler. På begge sider er der tale om kvinder og børn.
Men hvorfor sidder der palæstinensiske børn i de israelske fænglser? Læs med her.
"The genuine humane sentiment that it is possible to grieve equally for those on both sides is, tragically, not true. One side has an enormous grief machine, the best in the world, up and running, feeding on bodies and tears and turning them into bombs. The other is starved for grief. “Soon, the last sliver of electricity and connection will be exhausted,” tweeted the Palestinian doctor Belal Aldabbour on Wednesday from Gaza. “If I die, remember that I, we, were individuals, humans, we had names, dreams, and achievements, and our only fault was that we were just classified as inferior.” Gaza is often called an open-air prison, but equally, the images of bombed neighborhoods reveal a vast unmarked mass grave."
- Gabriel Winant, jødisk-amerikansk professor i historie
How to grieve, what meaning to give those tears, is cruelly a political question whether we like it or not.
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Respons sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Respons er et netmedie og journalistisk kollektiv, som arbejder med repræsentation og magtkritisk journalistik og formidling. Vi arbejder ud fra en idé om, at ikke alle har lige adgang til den offentlige samtale, og at der derfor kræves en aktiv indsats for at sikre en bred repræsentation i mediebilledet.
Vores mission er at hjælpe vigtige, men oversete historier og vinkler frem i lyset gennem grundig journalistik og nytænkende formidling i video, grafik, lyd og tekst, og derigennem bidrage til en demokratisering af det danske medielandskab.
Det betyder, at vi vender en af journalistikkens mest berømte logikker på hovedet: Vores intention er ikke at lade alle parter i en sag eller historie komme til orde. Vi mener, at mange grupper i samfundet har tilstrækkelig med spalteplads hos andre medier. Hos Respons vil du derfor i mindre grad læse om, hvad der sker på Christiansborg, og i højere grad om, hvad der sker i civilsamfundet.
Vi prioriterer at bringe perspektiver fra politisk marginaliserede grupper, og du vil derfor støde på beretninger og fortællinger fra sociale bevægelser og aktivister. Du vil også kunne læse længere analyser og undersøgelser om alt fra klima, miljø og økonomi til samfund og kultur fra et alment demokratisk perspektiv, som vi bestræber os på og øver os i at formidle, så det bliver forståeligt, spændende og vedkommende for alle uanset baggrund.
Redaktionen hos Respons består af unge med forskellige uddannelsesbaggrunde og erfaring fra forskellige politiske og civile initiativer.
Har du en historie, vi burde skrive om, vil du høre mere eller bidrage til mediet?
Kontakt redaktionen på [email protected].
