ProJur, Copenhagen (2025)

01/12/2024

Danmark går med i global aftale om udveksling af kryptooplysninger.

Aftalen medfører ifølge Skatteministeriet, at Skattestyrelsen vil kunne udveksle oplysninger med mere end 60 lande om handel med kryptovaluta, som er foretaget af borgere og virksomheder fra Danmark.

Udvekslingen vil ifølge Skatteministeriet blandt andet omfatte identifikationsoplysninger om de handlende, oplysninger om køb og salg, krydshandler mellem forskellige kryptoaktiver samt visse overførsler, som fx airdrops, hvor kryptoaktiver tildeles gratis som en reklamegave.

Aftalen med betegnelsen ”CARF” (Crypto-Asset Reporting Framework) indgår som led i Danmarks internationale samarbejde i regi af OECD.

”Det er afgørende, at danskere, der køber og sælger kryptoaktiver i Danmark og udlandet, betaler den skat, de skal. Derfor er det et stort og positivt fremskridt for de danske skattemyndigheders administration og kontrol af området, at der nu med den globale aftale skabes langt bedre muligheder for at udveksle informationer om kryptoaktiver mellem landene,” siger skatteminister Rasmus Stoklund og uddyber:

”Det er helt åbenlyst vejen frem. I en tid, hvor kryptoaktiver, e-penge og digitale transaktioner vokser på globalt plan, og hvor området for beskatning af kryptoaktiver generelt har en lav regelefterlevelse, skal skattemyndighederne selvfølgelig følge med, så de har de bedste forudsætninger for at udføre kontrol og sikre, at der bliver svaret den korrekte skat. Og det hjælper de internationale aftaler os med,” siger skatteministeren.

Den første udveksling forventes at ske i 2027 og vil omhandle oplysninger fra indkomståret 2026.

15/11/2024

Anfordringsgældsbreve skulle værdiansættes til kurs 100 ved beregning af gaveafgift af en gældseftergivelse – Højesterets dom af 14. november 2024, Sag BS-3654/2024-HJR

Sagens faktum var således, at der i forbindelse med et generationsskifte i en familieejet koncern blev gaveoverdraget aktier, der delvist blev finansieret med rentefrie anfordringsgældsbreve uden sikkerhed. Aktierne blev overdraget fra faderen C til børnene A og B.

Gældsbrevenes pålydende var på 37.214.661 kr., og de blev i forbindelse med opgørelsen af gavernes værdi, som modydelse ansat til kurs 100.

Efterfølgende døde faderen, hvorefter gældsbrevene overgik til moderen D, idet hun fik udleveret fællesboet til hensidden i uskiftet bo.

D eftergav ved gavebreve senere samme år gælden ifølge gældsbrevene. Af gavebrevene fremgik, at værdien af gaverne til A og B udgjorde henholdsvis 4.782.084 kr. og 5.790.593 kr. Gaverne blev herefter anmeldt til SKAT (Skattestyrelsen) med de anførte værdier.

Det ville SKAT ikke acceptere og traf afgørelse om, at gavernes værdi blev fastsat til gældsbrevenes pålydende på hver 37.214.661 kr. (kurs 100). Landsskatteretten stadfæstede efterfølgende denne afgørelse og det samme gjorde Vestre Landsret.

Spørgsmålet for Højesteret var herefter, hvilken værdi anfordringsgældsbrevene skulle anses at have i forbindelse med gaveoverdragelsen, og dermed reelt set om de skulle kursværdiberegnes, således at gavernes værdi skulle ansættes i forhold til handelsværdien på gaveoverdragelsestidspunktet.

Højesteret udtalte indledningsvist, at det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, og at der, hvis der ikke eksisterer et marked for omsætning af det pågældende gældsbrev, og det i øvrigt ikke er bestemt eller egnet til omsætning, på anden måde må fastsættes, hvilken værdi gældsbrevet har for kreditor.

Højesteret fandt herefter, at værdien som det klare udgangspunkt må ansættes til gældsbrevets pålydende i en situation, hvor der er tale om et anfordringsgældsbrev, der er udstedt mellem nærtstående, som er rente- og afdragsfrit og ikke indeholder en løbetid.

Højesteret anførte herefter, at dette udgangspunkt kunne fraviges, hvis skyldneren på gældseftergivelsestidspunktet godtgør ikke at kunne, og heller ikke forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri det pågældende gældsbrev.

Højesteret fandt på baggrund heraf, at udgangspunktet var, at gældsbrevene i sagen skulle ansættes til kurs 100, og at det ikke var godtgjort, at der var grundlag for at fravige dette udgangspunkt allerede fordi A og B måtte forventes at modtage en arv, der ville være betydelig større end gælden.

13/11/2024

Advokatfirmaet Horten fritstiller én parter og tre medarbejdere pr. d.d. fra insolvensafdelingen i forlængelse af den usikkerhed, der er opstået, efter den tidligere partner og advokat Nicolai Dyhrs optræden i TV2 programserien ”Den sorte svane”

Dette fremgår af en pressemeddelelse d.d., hvoraf også fremgår, at beslutningen er truffet "i erkendelse af, at de tidligere tiltag ikke har været tilstrækkelige."

Direktør Anders Bager Jensen udtaler:

”Vi tog en meget hurtig og konsekvent beslutning om at opsige Nicolai Dyhr, så snart vi fik viden om hans optræden i TV2’s programserie. I forlængelse heraf tiltrådte Troels Tuxen i starten af september måned. Troels har haft til opgave at gennemgå afdelingen og tage de nødvendige skridt for at genskabe tilliden. Sammen med Troels har vi blandt andet indført nye, strengere retningslinjer for, hvilke konkurssager vi påtager os, og hvordan vi behandler sagerne."

Troels Tuxen udtaler:

”Konkurssager er ofte omgærdet af skøn og beslutninger, hvor det ikke altid er evident, om man skal gå til venstre eller til højre. Det ændrer dog ikke ved, at der er en række helt grundlæggende forhold, der altid skal være i orden, og som der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved.

Nicolai Dyhrs optræden i ”Den sorte svane” taler for sig selv, og mistanken om, hvorvidt hans metoder har forplantet sig i insolvensafdelingen i København, er både åbenbar og legitim. Den hidtidige afdelings medarbejdere har arbejdet sammen med Nicolai Dyhr på sagerne, eller har fået sager af Nicolai Dyhr. Optrevlingen af disse sager vil fortsætte i en rum tid hos nye kuratorer – og sikkert også i medierne. Det kan ingen være tjent med, og derfor ser vi os nødsaget til at tage dette skridt og gentænke vores tilgang til området.”

12/11/2024

Styresignal - genoptagelse - ændring af praksis - ændrede krav til elmålere efter særordningen om godtgørelse af elafgift ved opladning af elbiler – SKM 2024.55S.KTST.

Styresignalet er udarbejdet på baggrund af Skatterådets afgørelse gengivet i SKM 2024.303 SR, hvor Skatterådet underkendte den tidligere praksis om krav til elmålere i forhold til afgiftsgodtgørelse på elektricitet anvendt til elbiler.

Det var efter den tidligere praksis et krav, at elmåleren opfylder kravene i BEK 582 af 28/05 2018 samt MI-003 i BEK 774 af 01/06 2022, hvilket også er beskrevet i Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit E.A. 4.6.14.5.

Det er fremover alene et krav, at elmåleren ved dens målinger kan dokumentere mængden af forbrugt afgiftspligtig elektricitet, hvilket er en praksisændring, der medfører mulighed for genoptagelse.

Skattestyrelsen anser den hidtil gældende administrative praksis for at være underkendt den 28. maj 2024, hvor Skatterådet traf afgørelse i SKM 2024.303 SR.

Skattestyrelsen anfører, at Skattestyrelsen ikke har mulighed for af egen drift at genoptage de sager som er omfattet af praksisændringen, da det vil være forbundet med betydelige administrative vanskeligheder for styrelsen at identificere sagerne. Der vil altså skulle anmodes om genoptagelse, hvis betingelserne herfor er opfyldte.

09/11/2024

Forbrugerombudsmanden offentliggør anbefalinger til virksomheder om miljømarkedsføring.

Den nye anbefaling er netop blevet offentliggjort og indeholder anbefalinger til de virksomheder som vil markedsføre sig med grønne udsagn om klima, miljø og bæredygtighed.

Anbefalingerne indeholder også en opdatering af Forbrugerombudsmandens praksis, herunder om blandt andet ansvar, bæredygtighed og CO2-kompensation. Det er vigtigt, at reglerne overholdes, da der ellers risikeres bøder for overtrædelse af markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmand, Torben Jensen, siger:

”Vi kan se, at mange virksomheder ønsker at markedsføre sig med grønne udsagn. Virksomhederne skal dog huske, at de skal kunne dokumentere de udsagn, de benytter i markedsføringen. Og det kan være ganske svært. Vores anbefalinger skulle gerne bidrage til, at forbrugerne i højere grad kan stole på virksomhedernes grønne udsagn i markedsføringen. Anbefalingerne skulle også gerne gøre det klarere for virksomhederne, hvilke krav Forbrugerombudsmanden stiller til udsagn om klima, miljø og bæredygtighed i markedsføringen.”

”Vi anbefaler de virksomheder, der ønsker at markedsføre sig med grønne udsagn, at benytte så konkrete udsagn som muligt. På den måde er det nemmere at dokumentere udsagnene, ligesom der er mindre risiko for at vildlede forbrugerne.”

Læs de nye anbefalinger her:

https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/20241024-forbrugerombudsmanden-offentliggoer-anbefalinger-til-virksomheder-om-miljoemarkedsfoering/

09/11/2024

I dag er er det 35 år siden, at den østtyske partifunktionær Günter Schabowski oplyste, at grænseovergangen mellem Øst- og Vesttyskland ville blive åbnet med øjeblikkelig virkning.

Det har dog ikke medført, at der i dag 35 år senere ikke er trusler fra øst, og det er endda PET’s vurdering, at

"Ruslands invasion af Ukraine og dets fortsatte isolation fra det internationale samfund har skærpet de russiske efterretningstjenesters behov for at indhente oplysninger, der kan forbedre det russiske styres beslutningsgrundlag på især det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Det gælder også oplysninger, der kan indhentes i Danmark."

Dertil kommer, at digitaliseringen af det danske samfund har åbnet for en hel anden form for trusler end, vi kendte til for 35 år siden, hvilket der er talrige eksempler på i form af hacking og spredning af falske nyheder og misinformation m.v.

09/11/2024

Advokatsamfundet har spurgt flere partier om de støtter de konservatives forslag om at give beskikkede advokater samme beskyttelse som andre aktører i retssalen efter straffelovens § 119.

Straffelovens § 119 er en bestemmelse, der giver særlig beskyttelse ved trusler, chikane eller vold begået mod offentligt ansatte og personer i offentlig tjeneste derved at der kan idømmes op dobbeltstraf til de personer der truer chikanerer, eller begår vold.

I retssalen er alle aktører omfattet af § 119: dommere, anklagere, politiet, sikkerhedsvagter mfl. – de eneste der er undtagne er forsvarsadvokaterne.

Justitsministeren afviser forslaget og fastholder, at §119 kun skal gælde offentligt ansatte.

Det fremgår af undersøgelsen, at Enhedslisten og Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er imod forslaget. Justitsministeren begrunder afvisningen med, at

”Advokater er meget centrale aktører i vores retssystem, og det er selvsagt uacceptabelt, når advokater oplever trusler eller vold, alene fordi de passer deres arbejde. Det skal vi som samfund slå hårdt ned på inden for de rammer, som straffeloven giver i dag, hvor advokater som alle andre er omfattet af den almindelige strafferetlige beskyttelse mod vold og trusler. Når jeg mener, at den særlige beskyttelse i straffelovens § 119 ikke bør udvides til også at omfatte advokater, skyldes det, at bl.a. dommere, politibetjente og anklagere er omfattede af bestemmelsen, fordi de varetager en opgave som repræsentanter for det offentlige.”

Enhedslisten begrunder afvisningen med, at

”I Enhedslisten er det vigtigt for os, at det skal være trygt at gå på arbejde for alle arbejdstagere – også for advokater. Selvom man i retsvæsenet arbejder med kriminalitetstruede personer, og derfor har en højere sikkerhedsrisiko, så vurderer vi ikke, at advokater er i højere risiko end eksempelvis specialpædagoger, sygeplejersker, læger og ansatte på borgerservice, som har med præcis den samme persongruppe at gøre. Løsningen er derfor ikke højere straffe for, men derimod meget mere forebyggelse.”

08/11/2024

Højesteret omgør dom om udvisning: alligevel Ikke udvisning for trafikdrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.

Højesteret fandt, at Menneskerettighedskonventionen var til hinder for udvisning i sag om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.

Landsretten fandt den tiltalte skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have ført en personbil på en strækning i København på en særligt hensynsløs måde. Den dømte indlod sig under kørslen i kapkørsel med en eller to uidentificerede personbiler og kørte med hastigheder, der udgjorde en overskridelse på mere end 60 % af den tilladte hastighed. I forbindelse hermed påkørte han i et fodgængerfelt en fodgænger, der afgik ved døden.

Straffen blev fastsat til fængsel i 4 år og 6 måneder, og han blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år og frakendt førerretten i 7 år.

Denne dom blev anket til Højesteret, hvor sagen bl.a. angik, om landsretten havde anvendt straffeloven korrekt, fastsættelse af straffen og om T skulle udvises.

Højesteret fandt, at landsretten havde anvendt straffeloven korrekt, og at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at forhøje den straf, som landsretten havde fastsat.

Højesteret fandt dog ikke, at der kunne ske udvisning, idet Højesteret anførte, at Appellanten er født i Danmark og har boet hele sit liv her i landet, at han aldrig været i det land, som han er statsborger i, at han var ved at færdiggøre en gymnasieuddannelse, da han blev varetægtsfængslet, at han under varetægtsfængslingen færdiggjorde uddannelsen, at han ikke tidligere er straffet og ikke har begået ny kriminalitet efter løsladelsen fra varetægtsfængslingen, og at han efter løsladelsen har været ansat i en virksomhed.

Højesteret lagde i forbindelse med vurderingen af kriminalitetens art og alvor vægt på, at længden af straffen i det væsentlige var begrundet i en lovovertrædelse, der var begået ved uagtsomhed og i et forløb, som varede få minutter.

Derudover lagde Højesteret vægt på Appellantens personlige forhold og karakteren af den begåede kriminalitet, hvorefter Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at der var risiko for, at han fremover vil begå kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet.

Herefter fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at der ikke forelå sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise udlændinge, der er født i værtslandet, hvorfor Højesteret ændrede landsrettens dom om udvisning til en advarsel.

08/11/2024

Højesteret omgør dom om udvisning: alligevel Ikke udvisning for trafikdrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.

Højesteret fandt, at Menneskerettighedskonventionen var til hinder for udvisning i sag om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.

Landsretten fandt den tiltalte skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have ført en personbil på en strækning i København på en særligt hensynsløs måde. Den dømte indlod sig under kørslen i kapkørsel med en eller to uidentificerede personbiler og kørte med hastigheder, der udgjorde en overskridelse på mere end 60 % af den tilladte hastighed. I forbindelse hermed påkørte han i et fodgængerfelt en fodgænger, der afgik ved døden.

Straffen blev fastsat til fængsel i 4 år og 6 måneder, og han blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år og frakendt førerretten i 7 år.

Denne dom blev anket til Højesteret, hvor sagen bl.a. angik, om landsretten havde anvendt straffeloven korrekt, fastsættelse af straffen og om Appellanten skulle udvises.

Højesteret fandt, at landsretten havde anvendt straffeloven korrekt, og at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at forhøje den straf, som landsretten havde fastsat.

Højesteret fandt dog ikke, at der kunne ske udvisning, idet Højesteret anførte, at Appellanten er født i Danmark og har boet hele sit liv her i landet, at han aldrig været i det land, som han er statsborger i, at han var ved at færdiggøre en gymnasieuddannelse, da han blev varetægtsfængslet, at han under varetægtsfængslingen færdiggjorde uddannelsen, at han ikke tidligere er straffet og ikke har begået ny kriminalitet efter løsladelsen fra varetægtsfængslingen, og at han efter løsladelsen har været ansat i en virksomhed.

Højesteret lagde i forbindelse med vurderingen af kriminalitetens art og alvor vægt på, at længden af straffen i det væsentlige var begrundet i en lovovertrædelse, der var begået ved uagtsomhed og i et forløb, som varede få minutter.

Derudover lagde Højesteret vægt på Appellantens personlige forhold og karakteren af den begåede kriminalitet, hvorefter Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at der var risiko for, at han fremover vil begå kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet.

Herefter fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at der ikke forelå sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise udlændinge, der er født i værtslandet, hvorfor Højesteret ændrede landsrettens dom om udvisning til en advarsel.

07/11/2024

Skattevæsenets digitale skattekontrol forhindrer fejl og forsøg på snyd for mindst tre milliarder kroner årligt.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skatteministeriet, hvoraf også fremgår, at En ny undersøgelse viser, at Skatteforvaltningens digitale stopklodser er omkostningseffektive og målrettede værktøjer, der gør det nemmere at kontrollere for fejl og potentiel svig.

De digitale stopklodser findes i flere udgaver, nogle aktiveres eksempelvis automatisk, når borgeren indtaster eller ændrer oplysninger i TastSelv, mens andre helt fjerner muligheden for, at borgerne selv kan ændre i forskuds- og årsopgørelsen.

Indførelsen af de digitale stopklodser de seneste år har vist sig særdeles effektiv til at understøtte, at borgernes og virksomhedernes skattebetaling er korrekt, viser en ny undersøgelse fra Skatteministeriet.

Stopklodserne, der er blevet undersøgt, forhindrer således fejl og forsøg på snyd og svig svarende til mindst tre milliarder kroner årligt ifølge pressemeddelelsen.
Rapporten

Stopklodserne, der er blevet undersøgt, forhindrer således fejl og forsøg på snyd og svig svarende til mindst tre milliarder kroner årligt ifølge pressemedelelsen.

07/11/2024

Lovforslag: aktionærlån bliver lovlige

Der er i denne uge fremsat et lovforslag, der selskabsretligt lovliggør aktionærlån, således at det bliver lovligt for kapitalejere at låne penge i eget selskab på lige fod med udlån til alle andre.

Der er dog den meget vigtige detalje, at der ikke samtidig ændres på de skatteretlige regler, og et aktionærlån vil således stadig skatteretligt blive anset som en hævning uden tilbagebetalingspligt.

Dermed vil hævningen udløse skatte- og angivelsespligt efter de almindelige regler på tidspunktet for hævningen, hvilket vil sige enten som løn eller udbytte.

Der skal således ske angivelse af hævningen på sædvanlig vis (enten som løn eller udbytte) og sker dette ikke vil det potentielt set udløse en skattestraffesag for manglende angivelse, idet der i realiteten er unddraget skat.

Denne type skatte- og skattestraffesager er der mange af, og lovliggørelsen af aktionærlån selskabsretligt ændrer således ikke herpå.

07/11/2024

Højesteret har den 6. november afsagt dom i en principiel sag om rækkevidden af lønmodtagerbegrebet i forhold til lønmodtagernes garantifond.

Sagen omhandlede en pilot, der havde kontrakt med Flight Crew Solutions, der drev virksomhed med udlejning af flypersonale.

Piloten blev udlejet til flyselskabet Primera Air Scandinavia A/S, der efterfølgende gik konkurs, hvorefter piloten anmeldte et krav i lønmodtagernes garantifond, der afviste at dække kravet, da piloten ikke var ansat i Primera Air Scandinavia A/S.

Spørgsmålet for Højesteret var om piloten kunne anses som lønmodtager i flyselskabet efter lov om Lønmodtagernes Garantifond, og dermed være berettiget til dækning fra Lønmodtagernes Garantifond.

Faktum i sagen var, at pilotens kontrakt med Flight Crew Solutions var blevet forlænget flere gange, han havde gennemgået et træningsforløb forestået af Primera Air Scandinavia A/S og han fløj i henhold til vagtplaner udarbejdet af Primera Air Scandinavia A/S. Han modtog sin løn fra Flight Crew Solutions betinget af, at Primera Air Scandinavia A/S betalte for det arbejde piloten havde udført.

De krav som piloten anmeldte til Lønmodtagernes Garantifond vedrørte bl.a. manglende løn for udført arbejde og på løn i en opsigelsesperiode.

Lønmodtagernes Garantifond afviste at dække de anmeldte krav, begrundet med, at piloten ikke havde dokumenteret, at han havde været ansat i Primera Air Scandinavia A/S.

Højesteret udtalte i sine præmisser, at det er en betingelse for at være omfattet af dækningsgarantien, at den, som kravet tilkommer, var ansat i det konkursramte selskab, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 2, jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1.

I forhold til ”arbejdstager-” og ”arbejdsgiverbegrebet” henviste Højesteret til, at det følger af insolvensdirektivet og praksis fra EU-Domstolen, at man ved vurderingen af lønmodtagerkrav efter lov om Lønmodtagernes Garantifond skal anvende de nationale arbejdstager- og arbejdsgiverbegreber, og at der ikke må ske en indsnævring heraf, der bringer insolvensdirektivets sociale målsætning i fare.

Højesteret fandt, at piloten ikke havde godtgjort, at han havde været ansat i Primera Air Scandinavia A/S, idet der ikke forelå en kontrakt imellem piloten og Primera Air Scandinavia A/S og at ansættelsesforholdet hos Flight Crew Solutions ikke kunne anses for at være proforma.

Højesteret anførte videre, at han fik sin løn fra Flight Crew Solutions, der også sendte månedlige lønsedler til piloten, for de arbejdsopgaver han udførte for Primera Air Scandinavia A/S.

På denne baggrund fastslog Højesteret, at piloten ikke havde godtgjort, at han var ansat som lønmodtager i Primera Air Scandinavia A/S, og at pilotens krav derfor ikke var omfattet af dækningsgarantien.

ProJur

01/12/2024

15/11/2024

13/11/2024

12/11/2024

09/11/2024

09/11/2024

09/11/2024

08/11/2024

08/11/2024

07/11/2024

07/11/2024

07/11/2024

Adresse

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Type