09/10/2025
Hun lærte mig at ro var en god ting. At alt kræver balance.
Hun gav mig evnen til at regulere mig selv - også i pressede situationer.
Hun respekterede mit behov for pauser.
Hun viste mig hvordan man italesatte behov.
Hun mærkede hvad jeg havde brug for før jeg gjorde det selv, og via hendes handlinger forstod jeg mig selv bedre.
Hun tog mig seriøst.
Hun tillod mig at være selektiv.
Hun gav mig fridage ved behov.
Hun lyttede altid. Også når jeg ikke havde ordene.
Hun lærte mig at være med dét der var.
Hun anerkendte mig gennem ord og handlinger.
Hun lod mig sove med hende indtil jeg kunne selv.
Hun viste mig det var ok at stå fast.
Hun tog sig tid. Hun var der. Altid.
Hun er min mor. Og den mor jeg selv er.
Vi er de mødre der altid er der. Som forstår, elsker og møder vores børn præcis som dem de er ♥️
Og via os får de styrken til at modstå verdens hårdhed og krav. De opnår en selvindsigt, -accept og -respekt der ikke kan tillæres på anden vis end gennem kærlighed.
Det kan godt være det tager tid. År. Fordi verden er så ikke-rummelig og uforstående. Men børnene når dertil. En dag. Når de er klar. Og det er takket være os. Forældrene der tør give vores børn det verden fornægter dem ♥️