04/10/2024
I 1983, da jeg var 9 år gammel begyndte min livsglæde for Danmark og samfundet at aftage og endte med at jeg, som 12 årig besluttede mig for at dette land, (Danmark) ville jeg ikke være en del af, som voksen.
Nu er det bare aldrig lykkedes at hive teltpælene op fra roden og bosætte mig i udlandet for at blive inkluderet i Sverige eller Norge.
Sverige var i første gang målet i min beslutning om at Danmark ikke var noget for mig, da min farmor boede i Göteborg og jeg selv tidligt med min familie boede i en stationsby udenfor i mod Borås og senere i kort tid i Landskrone, (Landskrona) i Skåne.
På grund af min farmors norske ophav og jeg selv tidligt har ubevidst været fascineret af Norge, så blev dette også et formål.
Husk! Meget skal til før børn tager sådanne beslutninger.
Før jeg var 9 år, så var jeg en livsglad dreng med hurtig adgang til latter.
I dag, som voksen er den forstummet af samfundets sociale eksklusion af mig, da jeg gik i 3. klasse og frem.
Dette kan måske ikke give mening for andre, når jeg fortæller at jeg har venskaber, haft intime forhold, (Har aldrig haft en kæreste, som jeg var forelsket i og har kun måtte nøjes, så kæreste er vel et forkert ord?), til kvinder og er far til en ung voksen søn.
Faktum er at jeg er psykisk påvirket af at ingen spurgte mig, om vi skulle ses efter skoletid, ingen venskaber fra en ungdomsklub eller havde min seksuelle debut med en pige, som jeg havde følelser for i 1980'ernes Brøndby Strand.
