24/01/2024
Hvordan bygger du din profil?
“Kvinde kend din bil” er min anden profil, som jeg har arbejdet på siden december 2022. Jeg startede den lidt for sjov, fordi jeg manglede et sted at lære noget om biler på, som ikke var formidlet af bileksperter til bilentusiaster.
Det tog mig et år at runde 10.000 følgere og jeg har været så tæt på at give op undervejs. Mest fordi det var så en stejl læringskurve. Både at lære noget om biler, men også at formidle på en måde, som min målgruppe havde lyst til at følge.
Jeg lærer stadig, men mange af de erfaringer jeg har gjort mig kan du ligeså godt få glæde af. Og nej, jeg mener ikke, at det er et mål i sig selv at have hverken 5- eller 10.000 følgere for at få noget ud af Instagram. Du behøver de rigtige følgere, der er interesseret i det produkt, du har.
Hvis du ikke føler, at der sker noget på din profil, så er det typisk for du trænger til at kigge på, hvordan du får lavet en strategi for din profil og din vækst📈
👉 Hvis du kan genkende dig selv i nogle af disse opslag, så kunne du måske have glæde af at få en hjælpende hånd med din profil:
✅ Du har en profil og vil gerne bruge den, men tænker, at det alligevel ikke nytter noget, fordi der er så meget at lære.
✅ Du lægger lidt tilfældige opslag op af og til for at “der sker lidt på din profil”.
✅ Du er faktisk ikke helt klar over, hvad du vil med din profil.
❌ Der er ingen quickfixes i det. Som med alt andet i din virksomhed kræver det indsats fra dig. Men du vil blive forundret over, hvor lidt der skal til for at du får en en retning på dit indhold, så det faktisk er nemt og sjovt at fortælle historien om din virksomhed.
Bedste hilsner
Rikke
❝——rikkekorgaard.dk——❞