26/08/2026
🌊 𝗛Ø𝗥𝗘𝗥 𝗠𝗨𝗦𝗟𝗜𝗡𝗚𝗘𝗦𝗞𝗥𝗔𝗕 𝗙𝗢𝗥𝗧𝗜𝗗𝗘𝗡 𝗧𝗜𝗟? 🌊
Muslingefiskeriet i Limfjorden har været under pres.
Sagen om 𝙑𝙞𝙡𝙨𝙪𝙣𝙙 𝘽𝙡𝙪𝙚 fangede min opmærksomhed, og den fik mig til at undersøge, hvad der egentlig er foregået oppe nordpå.
📰 𝗦å, 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝗲𝗿 𝗱𝗲𝗿 𝘀𝗸𝗲𝘁?
Kort fortalt har en manglende godkendt prøvetagningsplan betydet, at EU's krav til registrering af bifangst nu skal opfyldes ved at registrere hele fangsten frem for ved stikprøver. Det blev så omfattende, at Vilsund Blue midlertidigt stoppede produktionen, hvilket medførte stor frustration.
Og jeg forstår godt frustrationen.
Men der er en anden side af sagen, som jeg gerne vil fremhæve, og som jeg finder mindst lige så frustrerende:
𝘔å𝘥𝘦𝘯 𝘷𝘪 𝘩ø𝘴𝘵𝘦𝘳 𝘥𝘦 𝘷𝘪𝘭𝘥𝘦 𝘮𝘶𝘴𝘭𝘪𝘯𝘨𝘦𝘳 𝘱å, 𝘰𝘨 𝘥𝘦𝘯 𝘱𝘳𝘪𝘴 𝘩𝘢𝘷𝘮𝘪𝘭𝘫ø𝘦𝘵 𝘣𝘦𝘵𝘢𝘭𝘦𝘳 𝘧𝘰𝘳 𝘥𝘦𝘵.
⚓ 𝗕𝘂𝗻𝗱𝘀𝗸𝗿𝗮𝗯 𝘀æ𝘁𝘁𝗲𝗿 𝘀𝗶𝗻𝗲 𝘀𝗽𝗼𝗿 𝗽å 𝗵𝗮𝘃𝗯𝘂𝗻𝗱𝗲𝗻
En stor del af de vilde muslinger høstes med redskaber, der trækkes direkte hen over havbunden.
Fra 2014 til 2023 blev der i gennemsnit skrabet omkring 3.900 hektar af Limfjordens havbund om året.
𝘿𝙚𝙩 𝙨𝙫𝙖𝙧𝙚𝙧 𝙩𝙞𝙡 𝙤𝙢𝙠𝙧𝙞𝙣𝙜 𝟧.𝟧𝟢𝟢 𝙛𝙤𝙙𝙗𝙤𝙡𝙙𝙗𝙖𝙣𝙚𝙧. 𝘿𝙚𝙧 𝙥𝙡ø𝙟𝙚𝙨. Å𝙧𝙡𝙞𝙜𝙩.
Og det har sin pris. Og det er havet, der betaler. Up front.
Bundfauna og levesteder påvirkes. Sediment hvirvles op, og vandet bliver mere uklart. Og ligger der miljøfarlige stoffer som 𝙢𝙚𝙙𝙞𝙘𝙞𝙣𝙧𝙚𝙨𝙩𝙚𝙧, 𝙋𝙁𝘼𝙎 𝙚𝙡𝙡𝙚𝙧 𝙩𝙪𝙣𝙜𝙢𝙚𝙩𝙖𝙡𝙡𝙚𝙧 i sedimentet, kan forstyrrelsen potentielt gøre dem tilgængelige i vandmiljøet igen.
Og med sedimentet følger også næringsstoffer.
🔄 𝗡æ𝗿𝗶𝗻𝗴𝘀𝘀𝘁𝗼𝗳𝗳𝗲𝗿 𝘁𝘂𝗿-𝗿𝗲𝘁𝘂𝗿
Når sedimentet hvirvles op, kan næringsstoffer, der ellers ligger begravet og tilbageholdt i havbunden, frigives tilbage til vandet.
Et studie fra Limfjorden estimerede faktisk, at muslingeskrab kunne frigive 𝙛𝙤𝙨𝙛𝙤𝙧 i samme størrelsesorden som den årlige tilførsel til fjorden fra blandt andet landbrug og spildevand.
Der er også målt en kortvarig stigning i ammonium, altså en form for 𝙠𝙫æ𝙡𝙨𝙩𝙤𝙛, umiddelbart efter muslingeskrab.
Næring, som tilbageføres til systemet, kan betyde øget algevækst, mere fedtemøg, mindre lys til ålegræsset og et større iltforbrug.
Ikke ligefrem positive sideeffekter i en fjord, hvor vi netop forsøger at reducere næringsstofbelastningen, begrænse iltsvind og få ålegræsset tilbage.
💰 𝗠𝘂𝘀𝗹𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗲𝗿 𝗺𝗲𝗴𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗲𝗻𝗱 𝗸𝗼𝗹𝗱𝗲 𝗸𝗼𝗻𝘁𝗮𝗻𝘁𝗲𝗿
Muslinger er havets rensningscenter. De 𝙛𝙞𝙡𝙩𝙧𝙚𝙧𝙚𝙧 vandet, mens muslingebankerne samtidig skaber tredimensionelle 𝙡𝙚𝙫𝙚𝙨𝙩𝙚𝙙𝙚𝙧, som giver skjul og føde til andre arter og understøtter 𝙗𝙞𝙤𝙙𝙞𝙫𝙚𝙧𝙨𝙞𝙩𝙚𝙩𝙚𝙣.
Når muslingebanker fjernes, mister man derfor ikke bare muslinger. Man mister også de funktioner, de udfører i økosystemet.
Skadens omfang varierer, men den fysiske påvirkning af havbunden er veldokumenteret.
⏳ 𝗠𝘂𝘀𝗹𝗶𝗻𝗴𝗲𝘀𝗸𝗿𝗮𝗯 𝘂𝗱𝗳𝗮𝘀𝗲𝘀 𝗶 𝗱𝗲𝗹𝗲 𝗮𝗳 𝗗𝗮𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸
Traditionelt muslingeskrab er allerede på vej ud i dele af Danmark.
I Bælthavet, den vestlige Østersø og Isefjord skal muslingefiskeri med bundslæbende redskaber 𝙫æ𝙧𝙚 𝙤𝙥𝙝ø𝙧𝙩 𝙨𝙚𝙣𝙚𝙨𝙩 𝙞 𝟤𝟢𝟥𝟦, og ambitionen er at udfase det tidligere.
Men Limfjorden er ikke omfattet af den udfasning. Her er der i dag 𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙫𝙚𝙙𝙩𝙖𝙜𝙚𝙩 𝙨𝙡𝙪𝙩𝙙𝙖𝙩𝙤 for muslingeskrabet.
🌊 𝗛𝘃𝗼𝗿 𝗵ø𝗷 𝗲𝗻 𝗽𝗿𝗶𝘀 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗵𝗮𝘃𝗲𝘁 𝗯𝗲𝘁𝗮𝗹𝗲?
Den aktuelle sag med Vilsund Blue handler meget om regler, kontrol, arbejdspladser og økonomi.
Men den biologiske regning fortjener mindst lige så meget opmærksomhed:
𝘍𝘰𝘳 𝘩𝘷𝘢𝘥 𝘬𝘰𝘴𝘵𝘦𝘳 𝘴𝘦𝘭𝘷𝘦 𝘧𝘪𝘴𝘬𝘦𝘳𝘪𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘩𝘢𝘷𝘮𝘪𝘭𝘫ø𝘦𝘵? 𝘖𝘨 𝘬𝘢𝘯 𝘷𝘪 𝘰𝘷𝘦𝘳𝘩𝘰𝘷𝘦𝘥𝘦𝘵 𝘴æ𝘵𝘵𝘦 𝘦𝘯 𝘳𝘦𝘵𝘧æ𝘳𝘥𝘪𝘨 𝘱𝘳𝘪𝘴 𝘱å 𝘥𝘦𝘵?
Samtidig med at vi bruger mange ressourcer på at genoprette marine levesteder, fortsætter vi med en fiskeriform, der kan forringe eller ligefrem ø𝙙𝙚𝙡æ𝙜𝙜𝙚 de levesteder på havbunden, som vi forsøger at få tilbage.
𝙈𝙖𝙣 𝙠𝙖𝙣, 𝙨𝙤𝙢 𝙢𝙖𝙧𝙞𝙣𝙗𝙞𝙤𝙡𝙤𝙜, 𝙪𝙣𝙙𝙧𝙚𝙨.
