Lisa Friis

19/05/2026

Netop hjemvendt fra dialogmøde mellem skolebestyrelserne, skoleledelserne, dagtilbudsområdet og Børn- og Undervisningsudvalget i Sorø Kommune.

Aftenens første tema handlede om noget helt grundlæggende: Hvad er egentlig god dialog? For mig står det klart, at vi overordnet skal skabe et samarbejde, hvor alle føler sig hørt, inddraget og taget alvorligt. Det var der heldigvis bred enighed om.

Vi var blandet ved bordene på tværs af skoler og områder, hvilket gav mulighed for at høre forskellige perspektiver og erfaringer, og det stod meget klart, at vi alle faktisk vil det samme: skabe de bedst mulige rammer for børnene i Sorø Kommune.

Der var stor enighed om, at vi har brug for en fælles vision for børneområdet. Og nej, vi er ikke ens, men fordi vi har brug for at arbejde i samme retning. Det kræver dialog, tydelige rammer og vilje til at lytte til hinanden, også når vi ser forskelligt på tingene. Vi skal bruge hinandens erfaringer og kompetencer til at gøre hinanden stærkere.

Anden del handlede om læringsmiljøer med oplæg fra blandt andet Louise Friis fra “Rum i Rum”. Det var virkelig inspirerende, og hun er mega sej til det, hun laver. Hun satte fokus på, hvordan rum påvirker os (både børn og voksnej og hvordan fysiske omgivelser har stor betydning for trivsel, læring og arbejdsmiljø.

Det gav rigtig god mening, og jeg tog mange noter undervejs, men det satte også nogle tanker i gang hos mig.

For vi ønsker os jo alle sammen gode og inspirerende lærings- og legemiljøer for børnene. Problemet er bare ofte økonomien. Mange projekter kræver fondsmidler og dermed lange ansøgningsprocesser. Men samtidig oplever vi igen og igen, at der er ting, vi faktisk gerne selv ville bidrage med som forældre og lokalsamfund, men som vi ganske enkelt ikke må.

Vi har mange dygtige forældre på vores skole, som gerne vil hjælpe med at male, bygge, skabe zoner eller gøre omgivelserne mere indbydende. Men regler og begrænsninger spænder ofte ben. Selv små kreative forbedringer bliver svære, fordi man ikke må. Og det frustrerer mig meget.

For nogle gange kunne man faktisk komme rigtig langt med forholdsvis små indgreb som farver på væggene, der kan lave tydelige zoner. Det kunne også være genbrug af møbler, kreative løsninger og fælles engagement. Ikke alt behøver koste store summer. Selvfølgelig skal sikkerhed og regler overholdes, men måske kunne vi godt blive bedre til at finde balancen mellem nødvendige regler og egen handlekraft.

Noget af det vigtigste, jeg tager med fra aftenen, er ønsket om mere sparring på tværs. Vi kan lære utrolig meget af hinanden. Mange steder står med de samme udfordringer, bare i forskellige rammer. Og der er en stor værdi i at dele erfaringer og løsninger på tværs og finde løsninger sammen.

Vi har brug for flere møder med reel dialog. Ikke bare orienteringer, men samtaler som i dag hvor erfaring, viden og perspektiver bliver taget alvorligt og tænkt med ind i beslutningerne.

Tak for en inspirerende aften med plads til refleksion og debat.

13/04/2026

Kære politikere

I har lige nu en unik mulighed for at sætte retningen for fremtidens folkeskole. Så ryk tættere sammen og find de gode løsninger i fællesskab – det gør vi også i folkeskolen.

Skolens økonomi skal forbedres, hvis vi skal lykkes med, at alle børn glæder sig til at skulle i skole, danner venskaber for livet og lærer det, de skal.
Giv folkeskolen det løft, den fortjener ❤️

Kærlig hilsen
Lærerne og børnehaveklasselederne i folkeskolen

Giv et ❤️, hvis du er enig i, at politikerne skal huske folkeskolen i regeringsgrundlaget.
Eller skriv en kommentar om, hvad du ville du sige til en af politikerne, hvis du fik muligheden.

13/04/2026

Jeg har sjældent læst en sag, der gør mig så vred som den her.

Fire piger lever med nye navne og hemmelige adresser, fordi deres egne forældre har truet med at slå dem ihjel. De samme forældre er dømt for grov vold og mishandling, og alligevel befinder de sig stadig i Danmark.

Den ene pige, en 8-årig, er også blevet fjernet fra familien, fordi hun er i livsfare. Derefter bliver hun placeret i samme by som tæt familie og endda på samme skole som familiemedlemmer. Hvordan kan nogen overhovedet mene, at det er en god idé? Hvem kan være så ligeglad med et barns ve og vel?

Som mor gør det her mig rasende. Som medlem af en skolebestyrelse i Sorø Kommune gør det mig dybt bekymret.

Det er endnu et eksempel på et system, der ikke leverer på sin vigtigste opgave: at beskytte borgerne - især børnene. De bliver svigtet af det selvsamme system. Det er grotesk.

Det her er ikke bare en “beklagelig fejl”. Det er et massivt svigt. Et svigt af et barn, som allerede er blevet svigtet alt for mange gange i sit korte liv.

Hvordan kan det give mening, at man kan blive dømt for så alvorlig vold mod sine egne børn, få en udvisningsdom og stadig opholde sig i Danmark?

Vi har et udrejsecenter som Kærshovedgård til netop den type sager. Men hvad hjælper det, hvis personer, der udgør en konkret trussel mod deres egne børn, reelt bare bliver i landet?

Det her handler ikke kun om én familie. Det handler om et system, der fejler på to fronter samtidig: Vi beskytter ikke børnene godt nok.
Og vi håndhæver ikke konsekvenserne over for dem, der begår alvorlig kriminalitet.

Det er præcis den slags, der undergraver tilliden til vores samfund. For hvis man begår grov vold og truer sine egne børn på livet, så skal man ikke være i Danmark. Punktum.

Og hvis vi ikke kan sende folk ud, så er det politikernes ansvar at få ændret de regler, der står i vejen. For lige nu er det de forkerte, der betaler prisen.

Vi skylder de her piger (og alle andre udsatte børn) at tage det her langt mere alvorligt.

Systemet er til for borgerne - og i dette tilfælde børnene. Absolut ikke omvendt. Når systemet fejler så groft, skal der være konsekvenser.

Vi skylder de børn, der ikke selv har en stemme, at vi råber op.

Link til artiklen i kommentarfeltet.

12/04/2026

Onsdag den 8. april var jeg med til årets skoleudviklingssamtale på Pedersborg Skole som forældrerepræsentant i bestyrelsen. Der var morgensang på trappen, klassebesøg, matematikopgaver og ærlige samtaler om det, der betyder mest: alles trivsel.

Det overordnede tema var trivsel, som også er den absolutte forudsætning for læring og stærke relationer.

Vi startede med at synge morgensang sammen med eleverne fra 0.-5. årgang. Det er ikke bare hyggeligt, det er en bevidst prioritering af fællesskab og glæde, som jeg elsker ved vores skole. Derfor er jeg ofte med til morgensang: jeg elsker fællesskabet i det.

Deltagere var skoleleder Helene Bæhr, souschef Thomas Bondebjerg, afdelingsleder Amalie Kristensen, lærere, forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen på Pedersborg Skole og Stenlille Skole, matematikvejleder, samt BUU-formand Nicolai Sandager og næstformand Morten Rostved.

Vi gennemgik nationale trivselsmålinger, FP9-resultater, FNO i matematik og læsning og vores egen indsats for de 10 % dårligste i matematik.

Vi fik også lov til at løse en matematikopgave fra FP9-prøven, hvilket var meget øjenåbnende. Det gav en helt ny respekt for det faglige niveau, vores 9. klasser skal præstere, og for lærernes daglige arbejde med at forberede eleverne. Det understregede også vigtigheden af tidlig og fleksibel støtte (fx vejledere), så alle elever får mulighed for at følge med fagligt. Dette højner også trivslen.

Men der var også andre ting, der fyldte:
Hvordan kan vi blive bedre til mentalisering, altså at have “sind på sinde”? Det er ikke bare pæne ord. Det handler også om at forstå, at når en forælder sender en sur besked på Aula, så er der noget på spil for dem. Skolen sætter rammerne for et ordentligt samarbejde og opfordrer alle til at “følge spillereglerne”. Det er liberal ansvarlighed, at både forældre og skole skal træde i karakter.

Tidlig SFO - er det trivselsfremmende eller blot en sparemanøvre? Der var delte meninger, og det er der også hos mig. Jeg tror på fleksibilitet og brobygning mellem børnehave og skole, men jeg tror ikke på at skære i børnenes tryghed og dermed trivsel for at spare penge.

Og så selvfølgelig vores RUM-tilbud (mellemform mellem almenskole og specialtilbud), som jeg vender tilbage til i et separat opslag, da det fortjener fuld opmærksomhed.

Skolelederen og vi i bestyrelsen var tydelige: Vi vil have politikere, der taler skolerne op - ikke ned. Deres ord vejer tungt, og de har et stort ansvar. Vi ønsker, at de hjælper os, og det var der heldigvis forståelse for.

Pedersborg Skole ligger socioøkonomisk på niveau med landsgennemsnittet i karakterer. Vi gør det godt, men vi kunne gøre det endnu bedre, hvis finansieringen til skolerne fulgte med.

Sjællandske har bragt en positiv artikel om skoleudviklingssamtalen, hvor jeg også blev interviewet. Der var desværre en misforståelse omkring Chromebook-delen, hvor der står, at skolen selv skal vælge mellem fx RUM-tilbuddet og ChromeBooks. Det er ikke tilfældet; det er ikke skolen, der betaler for ChromeBooks, da det ikke er under vores budget. Men det er korrekt, at vi må spare på andre ting for at drive vores RUM-tilbud, da vi kan se, at vi driver bedre skole ved at have dette tilbud. Vi har ganske enkelt for få penge på skolerne til at løse de opgaver, vi bliver stillet.

Der var budgethøring sidste år, hvor der var tanker om at fjerne ChromeBooks fra de mindste årgange. Desværre er det en ren kommunal sparemanøvre, og beslutningen er dermed ikke baseret på, om de er nødvendige for eller gode i undervisningen. Denne beslutning burde tilfalde de enkelte skoler, hvis du spørger mig.

Jeg har rettet ovenstående fejl over for journalisten med de korrekte faktuelle oplysninger, men journalisten vil desværre ikke ændre artiklen. Det er ærgerligt, men sådan er det, og derfor påpeger jeg det her.

Jeg fortsatte videre til skoleudviklingsssamtale på Stenlille Skole efter samtalen på Pedersborg Skole.

Alt i alt var det en god dag med en masse data og gode samtaler om, hvad der kan gøres bedre og fortsættes med. Jeg er stolt af at være i skolebestyrelsen på lige netop Pedersborg Skole og ser frem til at bidrage endnu mere til samarbejdet.

Forældre: - Der er for få lærere og for mange vikarer

12/04/2026