Socialt Indblik

12/09/2025

”Jeg siger ikke, det er nemt at lave et fællesskab, hvor der er plads til alle. Men det er jo det, der er øvelsen. Det er ikke en nem øvelse. Men hvis vi peger ud, at det er nogens skyld, så synes jeg, vi starter et lidt uheldigt sted.”

Anne-Mette Sohn Jensen insisterer på, at fællesskabet kan rumme alle. Men det kræver en tung pædagogisk værktøjskasse.

Og så kræver det, at vi som voksne tager ansvar, og at vi indrømmer, at vi selv som lærere eller pædagoger begår fejl og indimellem står over for en umulig opgave.

Derfor har hun samlet 37 konkrete specialpædagogiske redskaber i ”Den pædagogiske redskabsbog”, som ikke bare er målrettet det specialpædagogiske område, men også almenområdet, altså skoler og dagtilbud.

Specialpædagogikken er nemlig rykket ind i almenområdet, mener Anne-Mette Sohn Jensen, der er uddannet pædagog, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til en lang række bøger.

I et afsnit af podcastserien PERSPEKTIV fortæller Anne-Mette Sohn Jensen om baggrunden for bogen, som tager afsæt i sætningen ”børn gør det godt, hvis de kan”.

Dermed rammer hun med bogen lige ned i den aktuelle debat om børnesynet.

”Hvad er alternativet? At vi tror, at børn ikke gør det bedste, hvis de kan? Altså det gælder jo også for os som voksne, som professionelle og som mennesker. At vi jo gør det bedste, vi kan, for ellers så ville vi jo gøre noget andet. Men så er der altid situationer, hvor man kommer til kort. Hvis man havde haft ressourcerne i den situation, så havde man gjort noget andet,” siger Anne-Mette Sohn Jensen, der også selv har fulgt debatten om børnesyn, som hun synes ofte bygger på misforståelser.

Hør, hvorfor Anne-Mette Sohn Jensen mener, at vi kan balancere hensynet til den enkelte og til flertallet i et fællesskab. Og hør hvordan de pædagogisk redskaber fra specialpædagogikken også hører til i almenområdet.

Klik på link i kommentarfeltet 👇 eller find podcasten i den app, du plejer at bruge.

”Det skaber en afmagt, hvis vi tror, at børnene ikke vil. Så mindskes mine egne handlemuligheder. Så er der jo også nogle pile, der peger tilbage på mig som professionel”. Det fortæller pædagog, cand. pæd i pædagogisk psykologi og forfatter. Hun insisterer på, at vi godt kan tage hensy...

01/09/2025

Hvad sker der, når offentligt ansatte i velfærdssektoren bruger deres ytringsfrihed?

Det satte vi til debat på folkemødet, hvor psykolog Dorthe Birkmose, fagkoordinator Stine Hvidsten og pædagog Rikke Smedegaard Hansen fortalte, hvordan det kan have en høj pris, at tale højt både offentligt og på arbejdspladsen om arbejdsvilkår og forhold for borgere.

Men også hvorfor de bliver ved. For selv om prisen har været høj, så insiterer de på, at vi bør kunne have en åben dialog.

Nu kan du lytte til samtalen som podcast.

Hør, hvad det betyder, når man kan tale åbent på sin arbejdsplads, hvad det betyder, når man bliver mødet af tavshed eller udskamning, og hvordan vi i stedet for tavsheden kan gå i en nysgerrig dialog – også selvom man ikke nødvendigvis er enig.

Find den i din podcastapp eller klik 👇

Hvad sker der, når offentligt ansatte i velfærdssektoren bruger deres ytringsfrihed? Det debatterer fagkoordinator Stine Hvidsten, pædagog og forfatter Rikke Smedegaard Hansen og psykolog Dorthe Birkmose i en podcastsamtale optaget på Folkemødet. Nu kan du lytte til samtalen i podcastserien ”...

25/08/2025

”Vi har viden nok, vi har metoderne, og vi har erfaringerne. Det handler nu om at investere rigtigt – i forebyggelse, relationer og rammer, hvis vi vil gøre noget ved skolefraværet.”

Sådan siger lærer, forfatter og master i specialpædagogik Anne Vestergaard Jensen , der netop er udkommet med "Bogen om skolefravæ"r, hvor hun slår til lyd for, at skal vi for alvor gøre noget ved skolefraværet, så kræver det forandringer i den måde, skolen er organiseret på.

I to afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller hun om bogen. Denne gang om, hvordan rammer og bureaukrati spænder ben for forebyggelse af skolefravær, og hvordan vi skaber en skole, der sætter ind langt hurtigere, når der er tegn på mistrivsel.

Anne Vestergaard har selv været lærer i psykiatrien og souschef på en dagbehandlingsskole. Hun har set, hvad der skal til for at genskabe børnenes tillid til skolen. Og der er håb, fortæller hun.

”Jeg har set børn gå fra at ligge hjemme i fosterstilling til at ende på et helt almindeligt gymnasium. Det kan lykkes, hvis vi giver de rette rammer.”

Men hun oplever, at systemet reagerer for sent og for tungt. Ofte fordi lærerne ikke har mulighed for at handle i tide.

”Alt for mange børn og unge ender uden for skolen i længere perioder. Det er en udvikling, vi som samfund ikke har råd til – hverken menneskeligt eller økonomisk. Vi kommer jo simpelthen alt for sent i gang med noget. Der er alt for meget bureaukrati, før vi reelt begynder at arbejde forebyggende,” siger Anne Vestergaard, der efterlyser rammer i skolen, der gør det muligt at handle tidligt.

”Hvis vi virkelig ville, kunne vi skabe en meget bedre skole. Men det kræver mod, tid og investeringer. Gevinsten er børn, der trives, lærer og bliver en del af fællesskabet.”

I dette afsnit får du konkrete bud på, hvordan skoler og kommuner kan vende udviklingen – og hvorfor det kan betale sig at investere i forebyggelse frem for brandslukning

Lyt med i din foretrukne podcast app eller klik på link i kommentarfeltet.

18/08/2025

"Når jeg har set børn vende tilbage efter flere års fravær, er det altid, fordi nogen har rykket sammen i bussen – forældre, lærere, pædagoger og andre fagfolk. Skolefravær løses aldrig alene."

Det fortæller Anne Vestergaard Jensen, der i denne uge udkommer med ” Bogen om skolefravær” med undertitlen ”Forebyggelse, indsatser og nye veje”.

I bogen giver hun en lang række bud på faglige tilgange og ikke mindst muligheder for handling for alle de parter, som skal i spil for at løse udfordringerne om langvarigt skolefravær.

I et afsnit af "Kanariefuglenes stemmer" fortæller Anne Vestergaard om sin nye bog, og om hvordan vi langt mere systematisk og målrettet kan arbejde med skolefravær – og lykkes med det.

"Skolefravær i sin kerne handler om at skærme sig fra noget, der har været svært. Det er en undgåelsesstrategi, hvor børnenes handlemuligheder er udløbet. De ved ikke, hvad de skal gøre, så langsomt trækker de sig mere og mere hjem. Og hvis man skal have dem ud fra bag den lukkede dør og tilbage i en skole, så skal de overgive sig til, at her er der nogen, der passer på mig,” siger Anne Vestergaard.

For Anne Vestergaard handler skolefravær derfor først og fremmest om tryghed og tillid.

"Skyld får ingen børn i skole," siger hun.

I stedet handler det om at forstå børns adfærd som invitationer til at gå på opdagelse i, hvad der ligger bag – og om at give lærere, pædagoger, forældre og kommuner bedre muligheder for at handle tidligt.

"Vi kommer ofte alt for sent i gang. Når vi handler for sent, er problemet blevet så komplekst, at knuden strammer sig mere og mere. Hvis vi investerede tidligt i nærvær, kontakt og forebyggelse, ville vi både hjælpe børnene bedre og spare samfundet enorme summer," siger Anne Vestergaard.

Lyt med og høre mere om:

- Hvorfor børn kan se fravær som en løsning på det, der er svært
- Hvordan skam og følelsen af ikke at høre til kan få børn til at trække sig helt væk fra skolen
- Hvordan forstår vi børnenes adfærd som invitationer?
- Betydningen af mikroøjeblikke og nærvær – "fire sekunder, hvor et barn oplever, at jeg har betydning for dig" – og hvordan lærere kan skabe dem i en travl hverdag
- Hvorfor løsningen ikke kun ligger hos barnet eller familien, men kræver en holdindsats og strukturelle ændringer

Find podcasten i din foretrukne podcastapp eller klik 👇

Når jeg har set børn vende tilbage efter flere års fravær, er det altid, fordi nogen har rykket sammen i bussen – forældre, lærere, pædagoger og andre fagfolk. Skolefravær løses aldrig alene." Det fortæller Anne Vestergaard, der om en uge udkommer med en ny bog med titlen ”Bogen om Sko...

13/08/2025

”Det er jo en gåde, hvorfor det ikke er akut, når et barn er i mistrivsel. Eller hvorfor det ikke er akut, når vi har et ældre menneske, som er bange for at bo i sit eget hjem.”

Det sagde psykolog Dorthe Birkmose i en samtale med socialrådgiver Karin B Nissen på Folkemøde. Samtalen handlede om, hvad både moralsk stress og systemstress er, hvordan de to former for stress hænger sammen, og hvad det kræver at gøre op med stressen.

Nu kan du lytte til samtalen som podcast.

Dorthe Birkmose og Karin Nissen er enige om, at det er de samme ting, der skaber både moralsk stress og systemstress. Blandt andet at systemerne er for pressede og reaktionstiden for lang. De oplever begge, at borgere og medarbejdere havner i en konflikt med hinanden, når de er ramt af stressen.

”Rigtig mange borgere har en oplevelse af, at de bare er et nummer i rækken. Så det er lige meget, om det er mig, eller det er den næste borger, der sidder foran den her sagsbehandler, jeg er bare et nummer i rækken. Samtidig med, at de kan sidde og have en fornemmelse af, at sagsbehandleren vil mig noget ondt. Det hænger tit sammen med en oplevelse af ikke at blive troet på sit ord. Og når man ikke blive troet på sit ord, så bliver det ret hurtigt til noget personligt,” siger Karin Nissen, der som privat socialrådgiver møder mange borgere med systemstress.

Men konflikten er ikke mellem borgere og ansatte, mener de.

”Det er mennesker, der har brug for hjælp. Og det er mennesker, der virkelig, virkelig gerne vil hjælpe. Der er ingen konflikt. Så derfor kan det ikke nytte noget, at vi retter kritikken mod hinanden. Vi er nødt til at rette kritikken mod det, som ikke fungerer. Og der, hvor kritikken i hvert fald skal pege hen, er i forhold til de barrierer, som forhindrer arbejdet i at blive udført. For der er børn og borgere, som undværer den hjælp, som de jo har brug for, og som de har krav på. Så vi skal have en kritik rettet i forhold til, at der ikke er tid nok, og at der ikke er afsat ressourcer nok hos dem, som rent faktisk kan give hjælpen,” siger Dorte Birkmose.

Hør, hvad moralsk stress og systemstress er. Hvad skaber stressen? Hvorfor opstår der en konflikt mellem borgere og medarbejdere? Og hvad skal forandres for at komme både moralsk stress og systemstress til livs?

Find podcasten i serien "Forråelsens ansigter"

Det er jo en gåde, hvorfor det ikke er akut, når et barn er i mistrivsel. Eller hvorfor det ikke er akut, når vi har et ældre menneske, som er bange for at bo i sit eget hjem”. Det sagde psykolog Dorthe Birkmose i en samtale på Folkemødet 2025 med socialrådgiver Karin Nissen. De taler om mo...

08/08/2025

Hvordan kan psykiatrien blive bedre til at møde og forstå autistiske mennesker?

Som 25-årig brød Majken Svendsen sammen en dag under en forelæsning. Hun blev indlagt på psykiatrisk skadestue, og de næste otte år levede hun en tilværelse i zigzag ind og ud af psykiatrien. Seks forskellige forkerte diagnoser fik hun stillet, før en psykolog endelig virkelig så hende og stillede den rette diagnose, autisme.

I en samtale på Folkemødet med journalist Anne Anthon Andersen fortalte Majken Svendsen om kampen for at passe ind. En kamp, som begyndte allerede som barn, og som til sidst blev en så stor belastning, at hun brød sammen med stress.

Majken Svendsen passer ikke med det stereotype billede af autisme. Og i samtalen fortæller hun, hvordan stereotype forestillinger om autisme netop kan føre til fejldiagnoser og fejlbehandling, og således få alvorlige konsekvenser for mennesker med autisme.

Hvordan misforståelser kan fastholde autistiske mennesker i en konstant kamp for at passe ind i det, vi kalder normalen. Men også om det mere håbefulde. Hvordan psykiatrien og vi alle helt konkret kan blive bedre til at møde og forstå autistiske mennesker.

Majken Svendsen afmonterer for eksempel fordommen, at autister mangler empati. Tværtimod er mange autister følsomme og registrerer andre mennesker stærkt, forklarer hun. Og hun fortæller om, hvordan det at forstå sin autisme har hjulpet hende til at læse de kropssignaler, hun tidligere overså.

Samtalen er arrangeret i samarbejde med Autismeforeningen.

Find podcasten i den app, du normalt bruger. Søg Socialt Indblik eller klik på linket i kommentarfeltet 👇

03/07/2025

”Jeg vil gerne have en kærlig skole. Så er der nogen, der er ved at sluge deres egen tunge over, at jeg bruger det ord omkring skolen, men jeg mener det faktisk.”

Det sagde Henrik Vestergaard Stokholm, da han hos Socialt Indblik på Folkemødet talte med skoleforsker Louise Klinge om omsorg og omsorgsetik. De talte om, hvad omsorg kan, både når børn mærker den fra andre, og når de selv får mulighed for at udøve den over for andre.

”Når børn udøver omsorg over for andre, så muliggør det, at børn kan udtrykke den kerne, som bor i os alle. Vi er født ind i en verden, hvor vi er skabt til at være i fællesskab med hinanden. Så at skabe en kærlig skole, det er utroligt, at det lyder kontroversielt, når vi godt ved, at kærlighed er det, der er vigtigst for os alle. Og når børn og unge er så mange timer i institutioner, det er de i 25.000 til 30.000 timer i løbet af deres opvækst fra vuggestue til ungdomsuddannelse, så må man ikke gå igennem der uden at få mulighed for at gøre godt for hinanden og være noget for hinanden,” sagde Louise Klinge.

Lyt til en samtale om vigtigheden af omsorg i skolen. Om omsorgsetik, om kærlighed, om leg, om en presset børne- og ungdomsgeneration, men også om et kæmpe håb.

Skolens formål er også at være kærlig og omsorgsfuld. Det sagde rektor Henrik Vestergaard Stokholm skoleforsker Louise Klinge, da de på folkemødet talte om, hvad omsorg kan, både når børn mærker den fra andre, og når de selv får mulighed for at udøve den over for andre. Lyt til samtalen...

30/06/2025

Er man mærket for livet, hvis man oplever en voldsom krise privat eller i jobbet? Hvis man oplever vold, overgreb, dødsfald eller kronisk sygdom? Nej, siger Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi.

Rikke Høgsted har mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering.

Over tre programmer (i vores serie PERSPEKTIV) får du en indføring i, hvad der er vigtigt ved den gode krisehåndtering. Både når krisen er akut og ikke mindst når det handler om forebyggelsen.
Vi begynder med at tage fat på en sejlivet myte om, at en voldsom krise mærker en for livet.

Rikke Høgsted gør op med den myte. For den gør krisen til en personlig byrde, som den enkelte skal bære rundt på. Hun fortæller:

- Hvorfor du ikke nødvendigvis straks skal ringe til en krisepsykolog, når en eller flere medarbejdere oplever en krise?

- Hvorfor er kollegerne så vigtigt et værn, når krisen kommer?

- Og hvad er en krise egentlig.

I de følgende to programmer gennemgår vi så Rikke Høgsteds model ”Hjælpepyramiden”, der indeholder de trin som god krisehåndtering og forebyggelse består af.

Lyt i din foretrukne podcast app eller klik på link i kommentarfeltet.

24/06/2025

”Der er jo alle symptomer på, at den er helt gal. Så jeg tænker, at det kalder på, at i stedet for at gøre noget ved kanariefuglene, så skal vi sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer.”

Sådan sagde psykolog Dorthe Birkmose ved liveoptagelse på Folkemødet af podcasten Kanariefuglenes stemmer.

Her talte hun om motivation med Anne Vestergaard Jensen, der ud over at være vært på podcasten, blandt andet er tidligere lærer i psykiatrien og master i specialpædagogik.

Dorthe Birkmose er forfatter til bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”, som Anne Vestergaard betegner som lidt af en bibel i arbejdet med at forstå, hvad motivation handler om.

For i følge Dorthe Birkmose må vi aldrig opgive troen på, at børnene er motiverede. Vi skal derimod forstå hvad motivation er, og hvad det ikke er.

”Motivation er i virkeligheden parathed til handling. Og det vil sige, at motivation, det er alt det, som vi er klar til, som vi er parate til, som vi har lyst til, og som giver mening for os. På den måde er det jo hele drivkraften i et menneskeliv. Men samtidig får man også bare lige highlightet, at motivation også er opreklameret, fordi motivation kun er parathed. Og jeg tænker, at vi alle sammen ved, at der kan eddermame være langt fra, at man er motiveret for noget, til at man så kan handle på det, ” sagde Dorthe Birkmose, der brugte billedet med Kanariefuglene til et budskab om at sætte fokus på vilkår frem for at udpege børn, lærere og pædagoger som problemet.

”Altså det ville jo have været absurd, hvis man dengang, hvor man brugte kanariefuglene nede i minerne til at kunne afsløre, når der var iltmangel, at man så bare robusthedstrænede dem til at holde vejret. At vi sagde, ”Bare tro på det. Det er jo bare dit mindset.” At man i stedet for tog det alvorligt og tænkte, at der er noget galt i minen. Alle mand ud. Vi er nødt til at have gjort vilkårene anderledes. Så jeg håber, det kan være med til at sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer.”

Lyt til en samtale om motivation, om at miste troen på børnenes motivation, om at finde motivationen, om perspektivskiftet som metode til at få øje på motivationen, om mikroøjeblikke, om hvorfor afgangsprøven i skolen skal afskaffes og om behovet for bedre vilkår i skolen for både børn, unge, pædagoger og lærere.

”Der er jo alle symptomer på, at den er helt gal. Så jeg tænker, at det kalder på, at i stedet for at gøre noget ved kanariefuglene, så skal vi sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer.” Sådan sagde psykolog Dorthe Birkmose ved liveoptagelse på Folkemødet af podcasten ”Kanariefu...

16/06/2025

Tre dages debatter og samtaler på Folkemøde er slut. Det har været et fantastisk folkemøde. Men bare rolig. Vi fortsætter debatterne i podcasts, artikler og debatindlæg.

Vi har debatteret en meget lang række af vigtige emner som børnesyn, retssikkerhed, trivsel, ytringsfrihed, autisme, ensomhed, vold på arbejdspladsen, systemstress, moralsk stress, psykisk vold mod børn, omsorg, dobbeltdiagnoser, diagnoser og meget andet. Og vi har fået dybt bevægende beretninger fra mennesker, der generøst har delt deres historier .

Vi fortsætter arbejdet på redaktionen. Både med at omsætte til journalistik. Men også med at fortsætte debatten om de mange emner, som vi har debatteret. Så følg med her på ikke mindst i nyhedbrevet.

Tak til alle dem, der lyttede med. Og til alle jer, der bidrog.

06/06/2025

Viktoria Holsting skar i sig selv for at dæmpe et indre kaos. Hendes forældres ro og rummelighed blev afgørende for, at hun kunne slippe fri af selvskaden.

Følelser af skyld og skam kan forstærke selvskaden, og følelsen af at spille fallit som barn og forældre kan tage magten. Derfor er vi nødt til at møde selvskade med større rummelighed og ro, mener hun.

Selvom snittene i huden blev ved med at efterlade en kortvarig ro, tog skyldfølelsen og skammen hurtigt over.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Viktoria og hendes mor om, hvordan følelser af skyld og skam kan forstærke selvskaden, og hvad man kan stille op for at undgå, at følelserne af at spille fallit som barn og forældre tager magten.

På Folkemødet arrangerer vi sammmen med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade debatten "Forstå selvskadens skjulte logik og bryd skammen".

Her kan du høre en samtale med Viktoria og hendes mor Naja. I debatten deltager også Cathrine de Thurah Wulff, psykolog hos Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskade, Birgitte Bergholt Grymer, afdelingsleder og psykolog, ROBUS Københavns Kommune og Jakob Holst, leder af behandlingsindsatser ved Center for Familie- og Voksenindsatser, Bornholms Regionskommune

Det er fredag kl. 14 - 15 hos Socialt Indblik J41 på Kæmpestranden.

Viktoria Holsting skar i sig selv for at dæmpe et indre kaos. Hendes forældres ro og rummelighed blev afgørende for, at hun kunne slippe fri af selvskaden. Følelser af skyld og skam kan forstærke selvskaden, og følelsen af at spille fallit som barn og forældre kan tage magten. Derfor er vi n....

04/06/2025

Skal du planlægge din tid på Folkemødet, så tjek vores samlede program her. Vi sætter en lang række temaer til debat på årets folkemøde, der tæller 26 arrangementer i løbet af de tre dages Folkemøde i næste uge.

Det bliver tre dage, hvor vi sætter en række temaer til debat, som vi har arbejdet med i årets løb, og som vi arbejder videre med efter årets Folkemøde.

De fleste arrangementer bliver til podcasts og artikler, så uanset om du er med på Folkemødet på Bornholm eller ej, så er du med, hvis du følger Socialt Indblik gennem vores nyhedsbrev og på sociale medier.

De kommende dage fortæller vi mere om vores program.

Socialt Indblik sætter en lang række temaer til debat på årets folkemødeprogram, der tæller 26 arrangementer på de tre dages Folkemøde.