Socialt Indblik

25/11/2025

Hvad er de unges egne fortællinger om skolefravær og mistrivsel?

I de nye programmer af vores podcast ”Kanariefuglenes stemmer” kan du høre unge fortælle til Anne Vestergaard, hvordan det er for dem, når skolens rammer ikke passer. Når det ender med lange perioder med mistrivsel og skolefravær.

Når man er en kanariefugl, hvor ingen ser, at man er drattet ned af pinden. Og når de gør, så er det fuglen, der må tage sig sammen og komme op på pinden igen. For nu at blive i det kanariefuglebillede.

Vært på podcasten er Anne Vestergaard, der er uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, har været souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Undevejs kommer der også interviews med fagpersoner og forældre.

Lyt med i din podcast app.

21/11/2025

”For hver gang vi siger, at det er hjemmeforholdene, der er problemet, fratager vi os selv muligheden for at gøre en forskel. Så holder vi op med at arbejde. Og det er et dobbelt svigt. For selv hvis forældrene svigter barnet, må vi aldrig gøre det samme.”

Sådan siger psykolog Bo Hejlskov i ”Pædagogisk kvarter”, hvor han sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen (Relationsformidlerne.dk) fortsætter programrækken om børnesyn.

I denne episode med fokus på forældresamarbejdet og forældrenes ansvar for det, der sker i skolen eller dagtilbud.

For hvad sker der egentlig, når pædagoger og lærere forsøger at ’aktivere’ forældrene gennem Aula-beskeder og formaninger om, at barnet burde gå tidligere i seng eller øve sig på at samarbejde bedre?

”Vi tror, vi har en fjernbetjening til barnet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter:

”Men det gør både fagprofessionelle og forældre magtesløse. Forældrene kan jo ikke ændre på en situation, de ikke selv har adgang til.”

Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener begge, at det ikke kun gør arbejdet sværere, men også rammer fagligheden og arbejdsglæden, når man sender ansvaret tilbage til barnets forældre.

”Når teams og stuemøder bruger det meste af tiden på at tale om, hvad forældrene eller barnet burde gøre, bliver der kun få minutter tilbage til at tale om det, vi selv kan ændre. Og så vokser følelsen af afmagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Lyt med, når Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen sammen folder ud, hvordan vi kan bevare vores handlekraft som fagprofessionelle – og hvorfor ansvaret ikke bliver lettere af at blive sendt ud af huset.

I denne uge er der fokus på forældresamarbejdet og forældrenes ansvar for det, der sker i skolen eller dagtilbud.

13/11/2025

”De såkaldt udadreagerende børn vil være modtagere af den fysiske magt. Det er børn, der viser med deres handlinger, at de har svært ved at være i de eksisterende rammer, og nu vil vi straffe dem yderligere. Det kan vi ikke være bekendt”.

Sådan skriver Anne-Mette Sohn Jensen i en kommentar til regeringens forslag om "fysisk indgriben i grundskolen". Anne-Mette Sohn Jensenc er cand. pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger om pædagogik.

Hun skriver videre:

”Pressemeddelelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet nævner, at der vil kunne gribes fysisk ind, når alle andre muligheder er afprøvet. Hvordan ved man, om alt er prøvet? Hvem bestemmer det? Og hvornår? Min antagelse vil være, at hvis man som professionel ved, at anvendelse af magt er lovligt, så vil der være kortere til denne mulighed, end tilfældet er i dag, også fordi beslutningen om, hvilken metode der skal bruges i den specifikke situation, skal tages i et splitsekund”.

Anne-Mette Sohn Jensen fortæller ikke blot, hvorfor den fysiske magt er en forkert vej at gå. Hun peger samtidig på de mange løsninger, som kan erstatte magt.

Læs med👇

De såkaldt udadreagerende børn vil være modtagere af den fysiske magt. Det er børn, der viser med deres handlinger, at de har svært ved at være i de eksisterende rammer, og nu vil vi straffe dem yderligere. Det kan vi ikke være bekendt. Sådan skriver Anne-Mette Sohn Jensen, cand. pæd. i pæ...

03/11/2025

”Når man når det punkt, hvor man mister sin tiltro til retfærdighed, og hvor man tænker: ‘Det er bare sådan, det er. Det kommer aldrig til at fungere’ – så har man taget skade.”

Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i en ny episode af ”Forråelsens ansigter”.

Hun fortæller om moralsk skade – den tilstand, der opstår, når moralsk stress over tid sætter sig i både mennesker og organisationer.

I sin nye bog “Moralsk stress – når vilkårene er problemet” beskriver Dorthe Birkmose, hvordan vi kan blive slidt af den moralske stress. Når man ved, hvad der er det rigtige at gøre for borgerne, uden at man har tid eller kan få lov til at gøre det rigtige.

Moralsk skade opstår ikke fra den ene dag til den anden – men dråbe for dråbe, når man gennem år oplever, at det, man gør, ikke længere giver mening, fortæller Dorthe Birkmose.

Det handler om at miste troen på retfærdighed, på medmenneskelighed – og på, at arbejdet gør en forskel.

”Det sætter sig. Det er nogle erfaringer, man gør sig, som aldrig går væk igen. Man trækker dem med sig,” siger Dorthe Birkmose.

I podcasten fortæller hun, hvordan moralsk skade kan ramme både medarbejdere og hele organisationer – og hvordan den kan brede sig i velfærdssystemet, hvis vi ikke tør tale om den

Lyt til samtalen om, hvordan den moralske skade opstår, hvad det betyder – og hvordan vejen mod heling begynder med at genopbygge tillid.

Find "Forråelsens ansigter" i din foretrukne podcast app - eller klik på linket i kommentarfeltet 👇

30/10/2025

”Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.”

Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster denne og de kommende to udgaver af ”Pædagogisk kvarter”, hvor temaet er børnesynet.

Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen (Relationsformidlerne.dk) taler han om det, mange kalder ‘det nye børnesyn’ – og som Bo Hejlskov beskriver som ”verdens ældste pædagogiske debat”.

De taler om forskellen på at tro, at børn gør det godt, hvis de vil – og at de gør det godt, hvis de kan. Og om hvorfor den forskel har betydning både for børnene, pædagogikken og for det arbejdsmiljø, de voksne står i.

Bo Hejlskov peger på, hvordan tanken ‘du burde kunne’ fører til moral og sanktioner – og hvordan det i virkeligheden ofte handler om, at de voksne mangler metoder, ikke vilje.

”Vi ved ikke, om børn gør deres bedste. Men vi ved, at det virker, når vi vælger at tro det. For så bliver vi ved med at handle, i stedet for at placere ansvaret hos barnet.”

Lyt til en samtale om, hvordan et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at barnet gør sit bedste, ikke svækker fællesskabet, men gør det stærkere – fordi det bygger på forståelse og ikke moraliseren.

Find Pædagogisk kvarter i din foretrukne podcast app - eller klik på link i kommentarfeltet 👇

29/10/2025

”Vi har skabt denne bog, fordi disse historier fortjener at blive hørt. Ikke for at vække medlidenhed, men for at skabe forståelse og oplysning".

Det skriver Sofie Kurtzweil i forordet til "Mine ar lyser dagen op".

I bogen giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse.

Men det er også en bog om, at der er en vej ud, selv når alt ser mørkt og håbløst ud.

"Selv når alt virker håbløst, findes der en vej videre. Ikke altid let. Ikke altid lige. Men mulig. Håb er ikke altid til at få øje på. Det kan være skjult bag smerte, stilhed eller kaos. Men det findes – som en svag glød i mørket. Og selv når det føles langt væk og uden for rækkevidde, så lever det videre som noget, vi kan dele og bære for hinanden,” skriver Sofie Kurtzweil, der er koordinator for Ungenetværket, som er en del af UngeAlliancen, der er initiativtager til bogen.

Bogen er støttet af Helsefonden.

Køb den hos din boghandler eller på Socialtindblik.dk

27/10/2025

”Diagnoser giver symptomerne et navn – men vi må også give symptomerne et øre, der kan høre. Når vi kun har fokus på biologien, mister vi nysgerrigheden for, hvorfor mennesket reagerer, som det gør.”

Psykolog og forfatter Susan Hart taler for, at vi bliver langt mere opmærksomme på, at årsagen bag børn, unge og voksnes handlinger kan ligge i et traume, der måske hverken er erkendt eller arbejdet med.

I et nyt afsnit af vores podcastserie PERSPEKTIV fortæller hun om sin nye bog ”Traumeforståelse” – og blandt andet om behovet for at genvinde et mere præcist sprog for traumer.

Susan Hart forklarer i podcasten, hvad et traume egentlig er, og hvorfor det ifølge hende både rummer menneskets dybeste sårbarhed og dets evne til heling.

Hun fortæller, hvordan vejen til heling også ser forskellig ud. Men centralt er det at forstå, at traumet ikke handler om hændelsen, men om relationerne og om støttesystemerne omkring den enkelte.

For hende handler traumeforståelse om at se bag adfærden og finde det, der mangler – ikke kun det, der er gået galt. Og om at huske, at heling ikke blot handler om at overleve, men som hun siger ”at genlære at leve”.

Lyt med. Find podcasten der hvor du plejer at lytte til podcast. Eller klik på linket.

”Vi har brug for at kende forskel på belastning, stress og egentlige traumer – ellers mister vi forståelsen af, hvad der virkelig rammer et menneske.” siger psykolog og forfatter Susan Hart. I et nyt afsnit af PERSPEKTIV fortæller hun om, hvad et traume er, hvorfor vi risikerer at overse tr...

21/10/2025

”Afhængigheden af kokain havde stået på i over et år, og jeg havde ikke lyst til at leve længere. Jeg åbnede min computer uden et bevidst formål og begyndte at skrive. Ordene på skærmen formede sig til en undskyldning til mig selv”.

Sådan skriver Sasia, der er én af forfatterne til bogen ”Mine ar lyser dagen op”.

I bogen giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse.

Du kan købe bogen hos din boghandler eller på Socialt Indbliks hjemmeside.

Vil du læse Sasias kapitel med titlen ”Point of no return”, kan du finde et link i kommentarfeltet.

Bogen er blevet til på initiativ fra UngeAlliancen og den er støttet af Helsefonden.

”Afhængigheden af kokain havde stået på i over et år, og jeg havde ikke lyst til at leve længere. Jeg åbnede min computer uden et bevidst formål og begyndte at skrive. Ordene på skærmen formede sig til en undskyldning til mig selv”. Sådan skriver Sasia, der er én af forfatterne til ...

10/10/2025

"Vi kan ikke fortsætte, som vi gør nu, for så knækker samfundet på et tidspunkt. Vi ikke kan være tjent med at have så mange ulykkelige skæbner blandt vores børn og unge.”

Sådan siger Dea Seidenfaden, der netop har udgivet bogen Mysteriet om unges mistrivsel.

I et nyt afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV” fortæller Dea Seidenfaden, der er uddannet psykolog og forperson for Dansk Psykologforening, om sin nye bog, der afmystificerer, hvorfor vi ser flere og flere børn og unge i mistrivsel, på trods af at samfundet i dag er så rigt som aldrig før, og at de gode intentioner står i kø.

”Det er ikke onde mennesker, der sidder og beslutter, at tingene skal være sådan. Men mange af de gode beslutninger, vi har taget i bedste mening, har tilsammen skabt en giftig kombination af krav og forventninger, som mange børn ikke kan bære,” siger hun.

I podcasten fortæller Dea Seidenfaden, hvorfor hun kalder mistrivslen blandt børn og unge for et generationssvigt, og hvorfor hun mener, at det er på tide at holde op med at diskutere, om der er et problem, og i stedet begynde at handle.

Dea Seidenfaden peger på fem megatrends, der på få generationer tilsammen har ændret børns og unges liv fundamentalt:

Et moderne forældreskab, et skolesystem med konstant udviklingspres, sociale medier og teknologi, et overbelastet behandlingssystem og en stigende ulighed.

”Vi har på en måde fået bygget et samfund, hvor alt skal udvikle sig hele tiden. Selv børn i vuggestuen skal have udviklingsplaner. Og i skolen har vi gjort kravene så høje, at for mange børn oplever, at de ikke kan følge med. Før var livet hårdt – nu er livet svært,” siger hun i podcasten.

Lyt med. Find podcasten der hvor du normalt lytter til podcast eller via linket 👇

”Jeg tror, at vi har svært ved at erkende, at det samfund, vi har bygget i bedste mening, faktisk slider helt vildt på børn og unges trivsel.” Sådan siger forperson for Dansk Psykologforening Dea Seidenfaden, der netop har udgivet bogen Mysteriet om unges mistrivsel. I podcasten fortæller D...

09/10/2025

”Jeg ville ønske, at jeg kunne vise folk, hvordan det er at være i min krop, i mit hoved, i mit nervesystem”.

Det skriver Nona, der er én af forfatterne til bogen ”Mine ar lyser dagen op”, der netop er udkommet.

I bogen giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug.

Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse.

Klik nedenfor og læs Nonas tekst fra bogen med titlen ”Vrede”.

”Jeg ville ønske, at jeg kunne vise folk, hvordan det er at være i min krop, i mit hoved, i mit nervesystem”. Det skriver Nona, der er én af forfatterne til bogen ”Mine ar lyser dagen op”, der netop er udkommet. I bogen giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndo...

02/10/2025

”Jeg var blevet afvist, da jeg ifølge stedet ikke havde den rette diagnose.
Jeg var knust. Endelig havde jeg samlet mod til både at sige højt, at jeg havde et problem, men også at jeg havde brug for hjælp. Hvorfor var jeg ikke deres hjælp værdig?

Sådan skriver Sasia i bogen ”Mine ar lyser dagen op”, der netop er udkommet.

I bogen giver syv unge deres personlige historier om et liv, der er langt fra det, de fleste vil betegne som et almindeligt ungdomsliv.

Om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse.

Bogen giver et unikt indblik i, hvordan det opleves at føle sig anderledes helt fra barndommen, hvordan de som børn og unge har kæmpet for at tilpasse sig trods psykiske lidelser, og hvordan misbruget bliver et forsøg på at dulme uudholdelige smerter og følelsen af at være forkert.

Bogens budskab er, at der er behov for handling. Men også, at der er et håb. Både et håb for at systemet kan ændres og for at der er en vej ud, selv når alt ser mørkt og håbløst ud.

Bogen, der er støttet af Helsefonden, er blevet til på initiativ fra UngeAlliancen.

Den er udgivet af Socialt Indblik, der også har faciliteret den skriveproces, som de unge har været igennem i arbejdet med bogen.

Bestil den i din boghandler eller hos Socialt Indblik - se link 👇

I bogen ”Mine ar lyser dagen op” giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse. Men det er også en bog om, at d...

25/09/2025

Økonomiske hensyn der vejer tungere end faglige vurderinger, ulovlig praksis og utilstrækkelige indsatser. Det er virkeligheden for en stor del af landets socialrådgivere.

Det viser en ny såkaldt Vilkårsundersøgelsen, der for Dansk Socialrådgiverforening er gennemført med mere end 5.000 socialrådgivere.

6 ud af 10 socialrådgivere har mindst én gang i det seneste år følt sig pressede til at iværksætte en indsats, som de fandt utilstrækkelig.

Mere end halvdelen svarer, at de mindst én gang i det seneste år har følt sig presset til at træffe en afgørelse, som de var fagligt uenige i.

Hver tredje socialrådgiver i kommunerne oplever, at økonomiske hensyn vejer tungere end de faglige vurderinger.

Hver fjerde har oplevet decideret ulovlig praksis på deres arbejdsplads.

”Det her bør få politikerne til at spærre øjnene op, for det betyder, at borgernes retssikkerhed og socialrådgivernes faglighed er udfordret i kommunerne”, siger Signe Færch, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.

Økonomiske hensyn der vejer tungere end faglige vurderinger, ulovlig praksis og utilstrækkelige indsatser. Det er virkeligheden for en stor del af landets socialrådgivere, viser en ny undersøgelse.