Socialt Indblik

08/08/2025

Hvordan kan psykiatrien blive bedre til at møde og forstå autistiske mennesker?

Som 25-årig brød Majken Svendsen sammen en dag under en forelæsning. Hun blev indlagt på psykiatrisk skadestue, og de næste otte år levede hun en tilværelse i zigzag ind og ud af psykiatrien. Seks forskellige forkerte diagnoser fik hun stillet, før en psykolog endelig virkelig så hende og stillede den rette diagnose, autisme.

I en samtale på Folkemødet med journalist Anne Anthon Andersen fortalte Majken Svendsen om kampen for at passe ind. En kamp, som begyndte allerede som barn, og som til sidst blev en så stor belastning, at hun brød sammen med stress.

Majken Svendsen passer ikke med det stereotype billede af autisme. Og i samtalen fortæller hun, hvordan stereotype forestillinger om autisme netop kan føre til fejldiagnoser og fejlbehandling, og således få alvorlige konsekvenser for mennesker med autisme.

Hvordan misforståelser kan fastholde autistiske mennesker i en konstant kamp for at passe ind i det, vi kalder normalen. Men også om det mere håbefulde. Hvordan psykiatrien og vi alle helt konkret kan blive bedre til at møde og forstå autistiske mennesker.

Majken Svendsen afmonterer for eksempel fordommen, at autister mangler empati. Tværtimod er mange autister følsomme og registrerer andre mennesker stærkt, forklarer hun. Og hun fortæller om, hvordan det at forstå sin autisme har hjulpet hende til at læse de kropssignaler, hun tidligere overså.

Samtalen er arrangeret i samarbejde med Autismeforeningen.

Find podcasten i den app, du normalt bruger. Søg Socialt Indblik eller klik på linket i kommentarfeltet 👇

03/07/2025

”Jeg vil gerne have en kærlig skole. Så er der nogen, der er ved at sluge deres egen tunge over, at jeg bruger det ord omkring skolen, men jeg mener det faktisk.”

Det sagde Henrik Vestergaard Stokholm, da han hos Socialt Indblik på Folkemødet talte med skoleforsker Louise Klinge om omsorg og omsorgsetik. De talte om, hvad omsorg kan, både når børn mærker den fra andre, og når de selv får mulighed for at udøve den over for andre.

”Når børn udøver omsorg over for andre, så muliggør det, at børn kan udtrykke den kerne, som bor i os alle. Vi er født ind i en verden, hvor vi er skabt til at være i fællesskab med hinanden. Så at skabe en kærlig skole, det er utroligt, at det lyder kontroversielt, når vi godt ved, at kærlighed er det, der er vigtigst for os alle. Og når børn og unge er så mange timer i institutioner, det er de i 25.000 til 30.000 timer i løbet af deres opvækst fra vuggestue til ungdomsuddannelse, så må man ikke gå igennem der uden at få mulighed for at gøre godt for hinanden og være noget for hinanden,” sagde Louise Klinge.

Lyt til en samtale om vigtigheden af omsorg i skolen. Om omsorgsetik, om kærlighed, om leg, om en presset børne- og ungdomsgeneration, men også om et kæmpe håb.

Skolens formål er også at være kærlig og omsorgsfuld. Det sagde rektor Henrik Vestergaard Stokholm skoleforsker Louise Klinge, da de på folkemødet talte om, hvad omsorg kan, både når børn mærker den fra andre, og når de selv får mulighed for at udøve den over for andre. Lyt til samtalen...

30/06/2025

Er man mærket for livet, hvis man oplever en voldsom krise privat eller i jobbet? Hvis man oplever vold, overgreb, dødsfald eller kronisk sygdom? Nej, siger Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi.

Rikke Høgsted har mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering.

Over tre programmer (i vores serie PERSPEKTIV) får du en indføring i, hvad der er vigtigt ved den gode krisehåndtering. Både når krisen er akut og ikke mindst når det handler om forebyggelsen.
Vi begynder med at tage fat på en sejlivet myte om, at en voldsom krise mærker en for livet.

Rikke Høgsted gør op med den myte. For den gør krisen til en personlig byrde, som den enkelte skal bære rundt på. Hun fortæller:

- Hvorfor du ikke nødvendigvis straks skal ringe til en krisepsykolog, når en eller flere medarbejdere oplever en krise?

- Hvorfor er kollegerne så vigtigt et værn, når krisen kommer?

- Og hvad er en krise egentlig.

I de følgende to programmer gennemgår vi så Rikke Høgsteds model ”Hjælpepyramiden”, der indeholder de trin som god krisehåndtering og forebyggelse består af.

Lyt i din foretrukne podcast app eller klik på link i kommentarfeltet.

24/06/2025

”Der er jo alle symptomer på, at den er helt gal. Så jeg tænker, at det kalder på, at i stedet for at gøre noget ved kanariefuglene, så skal vi sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer.”

Sådan sagde psykolog Dorthe Birkmose ved liveoptagelse på Folkemødet af podcasten Kanariefuglenes stemmer.

Her talte hun om motivation med Anne Vestergaard Jensen, der ud over at være vært på podcasten, blandt andet er tidligere lærer i psykiatrien og master i specialpædagogik.

Dorthe Birkmose er forfatter til bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”, som Anne Vestergaard betegner som lidt af en bibel i arbejdet med at forstå, hvad motivation handler om.

For i følge Dorthe Birkmose må vi aldrig opgive troen på, at børnene er motiverede. Vi skal derimod forstå hvad motivation er, og hvad det ikke er.

”Motivation er i virkeligheden parathed til handling. Og det vil sige, at motivation, det er alt det, som vi er klar til, som vi er parate til, som vi har lyst til, og som giver mening for os. På den måde er det jo hele drivkraften i et menneskeliv. Men samtidig får man også bare lige highlightet, at motivation også er opreklameret, fordi motivation kun er parathed. Og jeg tænker, at vi alle sammen ved, at der kan eddermame være langt fra, at man er motiveret for noget, til at man så kan handle på det, ” sagde Dorthe Birkmose, der brugte billedet med Kanariefuglene til et budskab om at sætte fokus på vilkår frem for at udpege børn, lærere og pædagoger som problemet.

”Altså det ville jo have været absurd, hvis man dengang, hvor man brugte kanariefuglene nede i minerne til at kunne afsløre, når der var iltmangel, at man så bare robusthedstrænede dem til at holde vejret. At vi sagde, ”Bare tro på det. Det er jo bare dit mindset.” At man i stedet for tog det alvorligt og tænkte, at der er noget galt i minen. Alle mand ud. Vi er nødt til at have gjort vilkårene anderledes. Så jeg håber, det kan være med til at sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer.”

Lyt til en samtale om motivation, om at miste troen på børnenes motivation, om at finde motivationen, om perspektivskiftet som metode til at få øje på motivationen, om mikroøjeblikke, om hvorfor afgangsprøven i skolen skal afskaffes og om behovet for bedre vilkår i skolen for både børn, unge, pædagoger og lærere.

”Der er jo alle symptomer på, at den er helt gal. Så jeg tænker, at det kalder på, at i stedet for at gøre noget ved kanariefuglene, så skal vi sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer.” Sådan sagde psykolog Dorthe Birkmose ved liveoptagelse på Folkemødet af podcasten ”Kanariefu...

16/06/2025

Tre dages debatter og samtaler på Folkemøde er slut. Det har været et fantastisk folkemøde. Men bare rolig. Vi fortsætter debatterne i podcasts, artikler og debatindlæg.

Vi har debatteret en meget lang række af vigtige emner som børnesyn, retssikkerhed, trivsel, ytringsfrihed, autisme, ensomhed, vold på arbejdspladsen, systemstress, moralsk stress, psykisk vold mod børn, omsorg, dobbeltdiagnoser, diagnoser og meget andet. Og vi har fået dybt bevægende beretninger fra mennesker, der generøst har delt deres historier .

Vi fortsætter arbejdet på redaktionen. Både med at omsætte til journalistik. Men også med at fortsætte debatten om de mange emner, som vi har debatteret. Så følg med her på ikke mindst i nyhedbrevet.

Tak til alle dem, der lyttede med. Og til alle jer, der bidrog.

06/06/2025

Viktoria Holsting skar i sig selv for at dæmpe et indre kaos. Hendes forældres ro og rummelighed blev afgørende for, at hun kunne slippe fri af selvskaden.

Følelser af skyld og skam kan forstærke selvskaden, og følelsen af at spille fallit som barn og forældre kan tage magten. Derfor er vi nødt til at møde selvskade med større rummelighed og ro, mener hun.

Selvom snittene i huden blev ved med at efterlade en kortvarig ro, tog skyldfølelsen og skammen hurtigt over.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Viktoria og hendes mor om, hvordan følelser af skyld og skam kan forstærke selvskaden, og hvad man kan stille op for at undgå, at følelserne af at spille fallit som barn og forældre tager magten.

På Folkemødet arrangerer vi sammmen med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade debatten "Forstå selvskadens skjulte logik og bryd skammen".

Her kan du høre en samtale med Viktoria og hendes mor Naja. I debatten deltager også Cathrine de Thurah Wulff, psykolog hos Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskade, Birgitte Bergholt Grymer, afdelingsleder og psykolog, ROBUS Københavns Kommune og Jakob Holst, leder af behandlingsindsatser ved Center for Familie- og Voksenindsatser, Bornholms Regionskommune

Det er fredag kl. 14 - 15 hos Socialt Indblik J41 på Kæmpestranden.

Viktoria Holsting skar i sig selv for at dæmpe et indre kaos. Hendes forældres ro og rummelighed blev afgørende for, at hun kunne slippe fri af selvskaden. Følelser af skyld og skam kan forstærke selvskaden, og følelsen af at spille fallit som barn og forældre kan tage magten. Derfor er vi n....

04/06/2025

Skal du planlægge din tid på Folkemødet, så tjek vores samlede program her. Vi sætter en lang række temaer til debat på årets folkemøde, der tæller 26 arrangementer i løbet af de tre dages Folkemøde i næste uge.

Det bliver tre dage, hvor vi sætter en række temaer til debat, som vi har arbejdet med i årets løb, og som vi arbejder videre med efter årets Folkemøde.

De fleste arrangementer bliver til podcasts og artikler, så uanset om du er med på Folkemødet på Bornholm eller ej, så er du med, hvis du følger Socialt Indblik gennem vores nyhedsbrev og på sociale medier.

De kommende dage fortæller vi mere om vores program.

Socialt Indblik sætter en lang række temaer til debat på årets folkemødeprogram, der tæller 26 arrangementer på de tre dages Folkemøde.

22/05/2025

”Når medarbejdere i velfærdssystemet bliver ramt af moralsk stress, fordi de tvinges til at gå på kompromis med deres faglige og etiske idealer, smitter det direkte af på borgernes oplevelse af systemet”.

Sådan skriver Karin B Nissen B. Nissen, der er socialrådgiver, foredragsholder og har skrevet bogen ”Systemstress – når mødet med systemet stresser dig”.

”Medarbejdernes ledere taler om transformation og frisættelse, men det, der frisættes, er oftest ansvaret. Beslutninger skal hele tiden holdes åbne. Det gør det næsten umuligt at træffe afgørelser med sikkerhed i ryggen, og det efterlader medarbejderne i et konstant moralsk spændingsfelt. Og mens retorikken om selvledelse og tillid flyder frit, oplever mange, at de står mere alene end nogensinde. Når opgaven bliver uklar, og støtten udebliver, bliver idealerne om etik og faglighed ikke bare svære at holde fast i. De bliver en kilde til skyld og afmagt.”

Læs hvordan systemstress bliver en direkte afledt effekt af den moralske stress blandt medarbejderne.

Og vil du høre mere, så vær med, når Karin B. Nissen og Dorthe Birkmose på Folkemødet lørdag den 14. juni kl. 10 - 10.45 taler om moralsk stress og systemstress - og sammenhængen. Det er hos Socialt Indblik på Kæmpestranden J41. Samtalen udkommer efterfølgende som podcast.

Når medarbejdere i velfærdssystemet bliver ramt af moralsk stress, fordi de tvinges til at gå på kompromis med deres faglige og etiske idealer, smitter det direkte af på borgernes oplevelse af systemet. Sådan skriver Karin B. Nissen, der er socialrådgiver, foredragsholder og har skrevet bogen...

16/05/2025

Sårbarheden og forkerthedsfølesen har hele livet boet i Marie Hald.

Hun har vundet priser som blandt andet Årets Pressefoto og World Press Photo for sine fotos, hvor hun gør op med stigmatiserende og uopnåelige skønhedsidealer og åbner op for det sårbare i at være menneske.

Selv er Marie Hald diagnosticeret med OCD og ADHD.

”Jeg har oplevet meget én til én, at når fx sygdommen OCD ikke var noget, man hørte om i medierne eller så i film, så gik jeg alene med en kæmpe skam og frygt. Det er derfor, jeg i mit fotografi arbejder meget med at fortælle historier om dem eller det, man ikke hører om. For hvis du ser nogen, der ligner dig eller fejler det samme som dig, så kan du identificere det og derefter søge hjælp,” fortæller hun til journalist Anne Anthon Andersen, der har talt med Marie Hald om hendes kamp mod det polerede og ønsket om at trække skammen hun af mørket.

Find artiklen hos Socialt Indblik.

12/05/2025

"Jeg har selv holdt min holdt min bipolare lidelse skjult i mange år. Men jeg kunne ikke stille mig i spidsen for DepressionsForeningen uden også at stå frem og dele mine egne erfaringer med psykisk sygdom".

Det fortæller Peter Westermann, der er ny formand for DepressionsForeningen.

"I påsken fortalte jeg om min bipolare lidelse til mine børn. Vi brugte Mads Trier-Bloms samtalebog for familier berørt af bipolar affektiv sindslidelse "Mor - far bipolar", som virkelig hjalp. Reaktionerne har været overvældende positive. Mennesker, der selv har erfaring med bipolar lidelse eller psykisk sygdom, har skrevet til mig, at det betyder meget for dem, at jeg står offentligt frem og deler min fortælling".

Peter Westermann drømmer om, at foreningen skal nå ud til langt flere mennesker.

"Man anslår, at minimum 50.000 mennesker lever med bipolar lidelse i Danmark, og 250.000 mennesker om året er ramt af depression. Kun en brøkdel kender til den støtte og adgang til fællesskaber, de kan få i Depressionsforeningen. Vi skal være en relevant, synlig og inkluderende forening," siger han.

Læs mere om hans drømme og visioner for foreningen.

👇

Peter Westermann – ny formand for DepressionsForeningen:

09/05/2025

”Det er ikke børnene, det er problemet, men børnene viser problemet. Så derfor skal vi også være undersøgende på, hvad er det egentlig, børnene prøver på at vise? Hvad er det, de prøver på at fortælle? Vores udgangspunkt er, at børnene med deres symptomer faktisk er hjælpsomme, for de gør opmærksom på, at der er noget, der ikke er taget vare på.”

Sådan fortæller psykolog Jørn Nielsen, der i mere end 40 år har arbejdet med børn og unge. Og så er han forfatter til bogen ”Fra symptomer til trivsel”.

Podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer” er tilbage med en ny sæson, og i første afsnit taler podcastvært Anne Vestergaard Jensen med Jørn Nielsen.

Han mener, at vi skal flytte fokus væk fra børnenes og de unges symptomer, når vi arbejder med deres mistrivsel – men også i debatten om mistrivsel generelt.

”Hvis vi kigger på et symptombillede isoleret fra de sammenhænge, man som barn eller ung er i, så får vi ikke fat på nogen mening. Og så bliver det symptomer, vi kommer til at behandle, men ikke de sammenhænge, der kan være med til at skabe symptomerne. Og det er en af de tendenser, som bekymrer mig mest lige nu,” siger Jørn Nielsen

De taler om, hvordan vi kan flytte fokus væk fra symptomerne og i stedet reflektere over, hvad det er, børnene rent faktisk prøver at vise med deres invitationer. Hvordan kan vi skabe rammerne for, at børn og unge udvikler sig, frem for mistrives?

Og så giver Jørn Nielsen sit syn på, hvordan børn og unges trivsel har udviklet sig i de fire årtier, han som psykolog har arbejdet med børn og unge.

Find Kanariefuglenes stemmer i din foretrukne podcastapp.

”Det er ikke børnene, det er problemet, men børnene viser problemet. Så derfor skal vi også være undersøgende på, hvad er det egentlig, børnene prøver på at vise? Hvad er det, de prøver på at fortælle? Vores udgangspunkt er, at børnene med deres symptomer faktisk er hjælpsomme, for ...

27/04/2025

”Jeg er jo sådan en indadvendt type, selvom folk nægter at tro på det. Jeg lader op ved at være alene. Og i dag, så ved jeg ikke, om jeg vil få en diagnose, men jeg vil være ret presset over, at jeg aldrig havde fred på noget tidspunkt,” siger Henrik Vestergaard Stokholm, der er gymnasierektor og forfatter til bogen ”Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet – en rektors opråb”.

Han fortæller ærligt både i bogen og i podcasten her, hvordan han selv både den dag i dag, men også som ung også følte sig presset, udenfor, dum og anderledes. Han fandt på mange måde sig selv, glæden og fællesskabet i gymnasiet. Men i dag ville Henrik Vestergaard Stokholm ikke klare tre dage i nutidens gymnasium og ungdomsliv, fortæller han.

”Det er også derfor, jeg er så ked af det på de unges vegne. Fordi de er jo på en eller anden måde bare blevet født i en tid, de ikke selv har ønsket. Og så er de blevet udsat for det her store eksperiment med smartphones og med et skolesystem, som jeg synes har været på reformsteroider igennem lange perioder. Jeg synes, at hele roen og nærværet er væk, og jeg ville ikke nyde at gå i skole.”

Henrik Vestergaard Stokholm blev efter ni år som rektor på Nyborg Gymnasium i efteråret rektor for Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København. Han tegner et på mange måder dystert billede af en ungdomsgeneration. Dem, der har det svært, har fået det værre, fortæller han.

Men Henrik Vestergaard Stokholm har også klare bud på, hvad vi i samfundet kan sætte ind med, hvis vi for alvor vil gøre noget ved mistrivslen. Værdier, mening, kærlighed og omsorg skal være tydelige i de unges liv, og skal det lykkes, så har skolen en afgørende opgave.

Skolen skal ifølge Henrik Vestergaard Stokholm være ikke mindre end fællesskabets, kærlighedens og kundskabens katedral.

Hvorfor og hvordan den skal blive det, fortæller han om i podcasten, hvor han også fortæller, hvorfor han stiller sin egen sårbarhed til skue.

Lyt med her 👇 eller i din foretrukne podcastapp

Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Niels Steensens Gymnasium, fortæller ærligt i sin nye bog "Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet – en rektors opråb" om, hvordan han selv både den dag i dag, men også som ung også følte sig presset, udenfor, dum og anderledes. Han fand...