Socialt Indblik

09/06/2026

Skal du på Folkemødet? Og vil du være med til at debattere skolefravær, anbringelse i et livsperspektiv, magtanvendelse, inddragelse på botilbud, unge stemmers positionsskifte, tryghed, tilknytning, moralsk stress, vægtstigmatisering, forventningskrise, giftig gæld, hvordan vi spotter overgreb, fællesskaber som recovery, et rummeligt arbejdsmarked, brugerstemmer i psykiatrien, hvorfor vi ikke skal sige "vi har prøvet alt", hvordan pædagogfaget tager magten tilbage, frisættelse og systemkrav, ytringsfrihed for de ansatte i velfærdssektoren og høre mødrene til børn med skolefravær?

Så er programmet her: https://lnkd.in/enSU5ifd

Du kan også torsdag aften få en øl og høre brandtaler fra blandt andet Robin Vickery, Mia Kristina Hansen, Mathias Vinsten Munk og Fransiska Mannerup.

Du kan fredag eftermiddag få en guidet tur med Johnny - en af Gadens stemmer.

Og du kan fredag lytte til livemusik og være med til at reflektere over, hvordan psykiatrien kan blive bedre til at lytte til brugerne.

Der er Socialt Indblik. Det er J28. Det er på Kæmpestranden. Vel mødt.

09/06/2026

”Der er virkelig mange misforståelser ude at gå i debatten om børnesyn. Og ret frustrerende misforståelser, fordi der kommer til at ske nogle polariseringer ud fra noget, som ingen rigtig mener.”

Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om det såkaldte nye børnesyn – og om misforståelserne i debatten.

For er børnesynet overhovedet nyt? Betyder det, at børn bare skal have lov til at gøre, hvad de vil? Og hvorfor er debatten om børn, opdragelse og pædagogik blevet så polariseret?

Programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om et børnesyn, som mange forbinder med nyere pædagogiske strømninger, men som ifølge Louise Klinge bygger på tanker om mennesker, læring og udvikling, der kan spores flere tusinde år tilbage.

“Når mennesker gør noget, der er uhensigtsmæssigt, så er det, fordi der er nogle behov, der ikke er blevet dækket, eller nogle færdigheder, der ikke er blevet udviklet,” siger hun.

Louise Klinge gør op med forestillingen om, at et ressourceorienteret børnesyn handler om manglende grænsesætning eller om at lade børn gøre, hvad de vil.

“Alle mennesker kommer indimellem til at gøre noget, som er virkelig uhensigtsmæssigt, og der skal helst være nogen, der hjælper med at stoppe dem,” siger hun.

I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge om, hvorfor modstanden mod børnesynet kan vokse i en tid, hvor mange lærere og pædagoger oplever stigende afmagt, flere børn i mistrivsel og mangel på ressourcer.

“Det er en lavthængende frugt. Men det er en meget giftig frugt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen om tendensen til at forklare problemerne med børnenes manglende vilje eller forældrenes manglende grænsesætning.

Lyt med og hør, hvorfor Louise Klinge mener, at meget af den aktuelle debat handler om noget, som ingen reelt argumenterer for.

07/06/2026

Blev du anbragt som barn eller ung trækker det ofte dybe spor igennem hele livet. Psykiske, sociale og økonomiske spor, som voksne med anbringelsesbaggrund skal håndtere et helt liv.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog. En anbringelse i barndom eller ungdom betyder statistisk set kortere eller ingen uddannelse, senere uddannelsesafslutning, større risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet og markant overrepræsentation i hjemløshed.

Kom og hør mere om de udfordringer, man støder på i livet igennem, når man som barn og/eller ung har været anbragt. I hvilke situationer står man alene? Og hvad betyder det?

Og vær med i en debat om hvordan kan vi styrke indsatsen livet igennem for voksne med anbringelsesbaggrund. Hvad skal der til for at bryde statistikkerne?

Kom med dine erfaringer, løsninger og perspektiver.

Medvirkende:
Line Andreasen, næstforkvinde i De Anbragtes Vilkår
Liv Thomsen, suppleant i bestyrelsen for De Anbragtes Vilkår
Jesper Kelund, medlem af De Anbragtes Vilkårs politiske udvalg
Katrine Iversen, Projektchef på området for børn og unge i udsatte positioner, VIVE

Arrangeret i samarbejde med De Anbragtes Vilkår.

02/06/2026

Hvad skete der, da Kim blev udsat for magtanvendelser på et botilbud? Hvad gik der forud, da Tore anvendte magt mod Kim? Og hvordan har det påvirket dem siden?

I denne samtale på Folkemødet mødes en tidligere anbragt ung og en socialpædagog, som deler en fælles historie med magtanvendelser. De ser tilbage på konkrete situationer: Hvad skete der? Hvad gjorde indtryk? Og hvad satte det i gang – dengang og i dag?

Med afsæt i fortællinger, minder og refleksioner åbnes der for en ærlig samtale om ansvar, relationer og de spor, magtanvendelse efterlader hos både unge og professionelle.

Psykolog Dorthe Birkmose bidrager med perspektiver på de relationelle og menneskelige kompleksiteter, der træder frem.

Lyt til en samtale, der giver plads til tvivl, indsigt og fælles læring – og som insisterer på at se menneskerne bag magtanvendelsen.

Og giv dine egne refleksioner med, når vi til slt åbner for spørgsmål.

Mød:
Kim Mike Jensen, tidligere anbragt
Tore Kargo, Socialpædagog og direktør i FADD
Dorthe Birkmose, psykolog og debattør

Det er hos Socialt Indblik J28

28/05/2026

Folkemødet bliver tre dage med fokus på alt det, som vi har brug for at tale mere og højt om.

Vi er klar med programmet til årets Folkemødet 2026. Det bliver tre dage, hvor vi sætter en lang rækker temaer til debat, som vi har arbejdet med i årets løb – og som vi arbejder videre med efter dette års Folkemøde.

Vi er så taknemmelige over, at så mange kloge og engagerede mennesker har lyst til at komme hos os for fortælle og debattere.

Uanset om du er med på Bornholm eller ej, så kan du være med os. De fleste arrangementer og samtaler bliver nemlig til podcasts og artikler hen over sommeren og efteråret.

Vi håber at se jer i teltet J28 på Kæmpestranden

Tjek programmet ud her: https://www.socialtindblik.dk/folkemoede-2026-program/

Der kommer stadig nogle flere navne på de kommende dage.

27/05/2026

“Mistillid til fagmennesker.”

Det er, hvad Nanna med egne ord tager med fra sine år som anbragt. Hendes erfaring efter at have været anbragt siden 11-årsalderen er, at man ikke skal stole blindt på alle. At man i stedet skal gå efter sin mavefornemmelse. Og at man aldrig må lade sig presse til noget, man ikke er klar til.

I tredje afsnit af "Relationernes spor" fortæller Nanna videre sammen med Markus om årene som anbragt uden for hjemmet og om de spor, som relationerne fra anbringelsen har sat i dem.

I podcastserien genbesøger journalist Nick Allentoft efter fire år som socialarbejder de mennesker, han har mødt i jobbet. Han undersøger, hvad relationer betyder. Hvilke spor sætter de, og hvad det koster når de brydes.

I dette afsnit runder Nick Allentoft sin samtale med Nanna og Markus af. De fortæller, hvad de tager med sig ind i voksenlivet, og hvad de ville sige til de voksne, der engang var sat til at tage sig af dem.

Nanna og Markus har ét centralt råd til socialarbejderen: Lyv aldrig over for en ung. Lad være med at opfinde historier for at skabe kontakt. Noget som de begge har oplevet.

Lyt med og hør, hvad Nanna og Markus tager med sig fra deres år som anbragt. Og hvilke spor både gode og mindre gode relationer sætter i livet efter anbringelsen.

Find podcasten I din foretrukne podcast-app eller se link i kommentarfeltet.

20/05/2026

“Jeg har kæmpe respekt for de mennesker, der er anbragt i dag.”

Det fortæller journalist Nick Allentoft i første afsnit af en ny podcastserie med titlen ”Relationerns spor”.

Nick Allentoft skrev i mange år om socialsektoren, blandt andet som stifter og chefredaktør for DenOffentlige.

Så blev han socialarbejder og arbejdede i flere vikariater og stillinger i socialsektoren, blandt andet på børne- og ungehjem. Tanken var at skrive en bog efter et år. Det blev til fire år.

I podcasten Relationernes spor taler han med dem han har mødt i arbejdet – borgere, kolleger og ledere.

Sammen ser de tilbage på mødet med systemet, relationerne til medarbejderne – og den utryghed, der kan opstå, når børn og unge igen og igen skal forholde sig til nye voksne.

I første afsnit møder Nick – og lytterne – Nanna og Markus, der fortæller åbent og ærligt om mødet med Nick og relationen til ham.

Lyt med, og hør, hvordan Nanna og Markus i dag ser tilbage på det at være anbragt på et børne- og ungehjem. Og hør, hvilken betydning relationer har – og hvilken pris det kan have både at opbygge og miste dem.

Link i kommentarfeltet

19/05/2026

“Mange siger, at det er fordi, de ikke vil gøre barnet ked af det. Men i virkeligheden kan der også ligge noget i, at jeg ikke vil gøre mig selv ked af det.”

Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges “Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvorfor mange voksne har svært ved at tage samtalerne med børn og unge om store følelser.

For hvad er det egentlig, der sker i os voksne, når børn bliver kede af det, vrede eller sorgfulde? Hvorfor får vi lyst til at trøste hurtigt, fikse problemet eller tale udenom det svære?

Og hvad betyder det for barnet, når de voksne ikke tør blive i følelsen sammen med dem?

Det taler Susanne Schwartau med Anja Kristine Hvidberg Olsen om med udgangspunkt i bogen “Fra tavshed til trivsel”, som hun for nylig har udgivet.

Ifølge Susanne Schwartau handler voksnes berøringsangst ofte ikke kun om barnet, men også om de følelser, der bliver vækket i dem selv.

I programmet beskriver hun, hvordan børn typisk reagerer på to måder, når voksne forsøger at lukke følelserne ned eller hurtigt fikse dem. Nogle børn skruer op for følelserne for at blive hørt. Andre lukker helt ned.

Hun fortæller, hvordan man som voksen kan begynde med sig selv og blive mere opmærksom på egne følelser og reaktioner, hvis man skal kunne være trygt sammen med børn i det svære.

13/05/2026

Livearrangement om skolefravær hos børn, der er anbragt: Hvordan hjælper vi dem tilbage i skolen?

Mange børn kæmper med mistrivsel i skolen og langvarigt fravær. Det gælder ikke mindst børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. En fjerdedel af børnene har ifølge undersøgelser længere perioder, hvor de ikke går i skole.

Så hvordan kan vi sætte særligt fokus på de børn og hjælpe dem tilbage i en tryg og god skolegang?

Det fortæller lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard Jensen i et særligt arrangement hos MerVib.

Vi skal først lytte til en liveoptagelse af podcastserien Kanariefuglenes stemmer, hvor Anne Vestergaard taler med Niels Svanborg om den særlige indsats for børn, der er anbragt og har langvarigt skolefravær og mistrivsel i skolen.

Efter samtalen kan deltagerne stille spørgsmål og debattere videre, hvordan vi styrker skolegangen for de børn, der er anbragt uden for hjemmet.

Du får konkret viden med hjem samt dialog med fagfolk på området.

Det hele foregår for 20. maj kl. 13.30 – 16.00 hos Mervib, Hovedgaden 24, 4571Grevinge.

Det gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på [email protected]

Arrangementer er lavet i samarbejde mellem Mervib og Socialt Indblik.

Se mere i linket i kommentarfeltet.

08/05/2026

“Det er diskrimination på alle niveauer.”

Sådan siger psykolog Ditte Rose Andersen i en samtale om autisme, handicap og den måde, vi som samfund forstår – og misforstår – autistiske mennesker på.

Ditte Rose Andersen arbejder med autisme og kommunikationshandicap og har netop modtaget Autismeforeningens Autismeprisen for sit arbejde med et neurodivergensperspektiv på autisme.

Et arbejde, der gør op med forestillingen om, at autister grundlæggende mangler empati, indlevelse og forståelse for andre mennesker.

Ditte Rose Andersen retter en skarp kritik mod den traditionelle autismeforskning, der i årtier har beskrevet autisme ud fra mangler og deficits.

Hun beskriver, hvordan teorier om blandt andet “theory of mind”, mentalisering og manglende fleksibilitet har været med til at forme både faglighed, institutioner og måden, autister bliver mødt på.

“Det er ikke nok, at vi siger det. Det er ikke sikkert, at personen føler sig forstået,” siger Ditte Rose Andersen, der mener, at samfundets rammer og normalitetsbegreb i mange tilfælde er med til at gøre autisme til et handicap.

Ditte Rose Andersen fortæller også om selv at blive diagnosticeret som autist som voksen, om følelsen af at være anderledes og om hvorfor hun insisterer på at bruge ordet autist frem for “person med autisme”.

Lyt til en samtale om en anden måde at være menneske på, om hvordan og hvorfor autisme kan blive til et handicap, og om hvorfor indlevelse betyder alt.

Psykolog Ditte Rose Andersen fortæller om autisme, handicap og den måde, vi som samfund forstår – og misforstår – autistiske mennesker på.