Socialt Indblik

08/01/2026

Vi skal lave en skole, der skaber mening for børnene.

Sådan siger skoleleder på Brønshøj Skole i København Mikkel Wiene, der er en af de markante stemmer fra praksis i skoledebatten. Han efterlyser en ny offentlig debat om mistrivslen blandt børn og unge – og ikke mindst om, hvordan vi kan forandre skolen til at blive mere tidssvarende.

I et nyt afsnit af podcasten "Kanariefuglenes stemmer" taler han med podcastvært, lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard om skolefravær, mistrivsel – og hvorfor og hvordan skolen også skal turde forandringen.

”Debatten handler hele tiden om at finde nogle meget, meget simple årsager, og så finde nogle simple løsninger på det. Og jeg oplever egentlig, at hver eneste gang jeg prøver at trække en debat hen i de komplekse, så stopper den ret hurtigt, fordi komplekse problemer også kræver komplekse løsninger. Og det er vi ikke rigtig så gode til,” siger Mikkel Wiene.

Vi skal stoppe med at tænke i quickfixes, mener Mikkel Wiene. Ikke kun i den overordnede skoledebat, men også når det gælder de enkelte elever, der har det svært og måske har været fraværende fra skolen i længere tid.

For både skolen og forældre skal acceptere, at der ikke findes en værktøjskasse, som kan reparere mistrivslen med et snuptag.

Men selvom Mikkel Wiene ikke ser skolen som den eneste aktør i at løse problemerne med skolefravær og børn, der mistrives, er han som skoleleder ikke bange for at tale åbent om behovet for også at udvikle og forandre skolen.

Det handler ifølge Mikkel Wiene først og fremmest om at give tid og handlemuligheder tilbage til lærerne.

Men det handler også om at skabe en skole, der giver mening.

Og der har Mikkel Wiene hentet inspiration fra en helt særlig børnebog fra 1970’erne, som han lige nu læser sammen med sit ledelsesteam.

Hør, hvordan Mikkel Wiene mener, at lærerne kan få handlemulighederne tilbage, hør hvorfor tid er så centralt for at hjælpe børnene, og hør hvorfor og hvordan skolen skal være meningsgivende for børnene.

Find ”Kanariefuglenes stemmer” i din podcast app eller klik på link i kommentarfeltet.

06/01/2026

For nogle unge bliver s*x en måde at skade sig selv på. Ofte uden lyst. Ofte med skam. Og næsten altid med traumer i bagagen.

Når s*x bruges til at regulere smerte, genvinde kontrol eller straffe kroppen, er der brug for, at både fagprofessionelle og samfundet tør se bag adfærden – og stille de svære spørgsmål.

Vi skal nemlig have langt mere øje for seksualiserede selvskade, som et større og større antal unge bruger, og som indtil for nylig var ubeskrevet i Danmark.

Den gode nyhed er, at vi godt kan hjælpe dem.

Journalist Eva Frydensberg Holm sætter i denne artikel fokus på seksualiseret selvskade – et fænomen, som længe har været usynligt i Danmark, men som ifølge psykologer og forskere rammer flere og flere unge.

Eva har læst historien højt, så nu kan du lytte til artiklen som podcast i podcastkanalen Socialt Indblik. Find link i kommentarfeltet.

31/12/2025

"Lad os forældre være forældre på den måde, vi kan. Støt os frem for at pege fingre ad os. Også – og måske især – når det er besværligt. Vi øver os hver eneste dag i at gøre det rigtige, uden at vide hvad resultatet af vores anstrengelser bliver.”

Sådan skrev Anne-Mette Sohn Jensen tilbage i februar som en kommentar til Trivselskommissionens syv råd til forældre.

Det blevet det mest læste og delte debatindlæg i 2025.

Udover at være cand. pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger om pædagogik er Anne-Mette Sohn Jensen mor til en søn fra 2004, der har diagnose indenfor autismespektret.

Hun giver i debatindlægget sine egne syv råd til forældre.

Læs med på socialtindblik.dk eller klik på link i kommentarfeltet.

Godt nytår fra os i Socialt Indblik.

30/12/2025

Psykisk vold er ofte usynlig, men konsekvenserne er mindst lige så ødelæggende som ved fysisk vold. Derfor skal den psykiske vold frem i lyset.

I 2025 søsatte vi sammen med Lev Uden Vold kampagnen "Frem i lyset", der skal give viden om psykisk vold til voldsudsatte, pårørende og fagpersoner.

Ifølge en undersøgelse fra Epinion, baseret på i alt 5.086 besvarelser foretaget for Lev Uden Vold, ved fire ud af ti danskere ikke, at psykisk vold er strafbart. Samtidig kan den psykiske vold være svær at erkende både for ofret og pårørende.

Kampagnen består af små animerede film, hvor denne film er en af de 5 film. Herudover af podcastserien med titlen "Frem i lyset", hvor kvinder og mænd fortæller om at have været udsat for psykisk vold og artikler rettet mod fagpersoner om at spotte psykisk vold.

Har du ikke læst og lyttet så find mere på vores hjemmeside eller se mere i de links, vi lægger ud i kommentarfeltet.

Kampagnen er støttet af Offerfonden.

29/12/2025

Seks fejldiagnoser. Otte år i psykiatrien.
Før Maiken Svendsen endelig blev set og forstået.

Først som 33-årig fik hun den rette diagnose: autisme. Med den fulgte ikke bare en forklaring, men et helt nyt liv med færre indlæggelser, mere ro og en forståelse af, hvordan hendes hjerne faktisk fungerer.

I dag bruger Maiken sine erfaringer til at skabe viden om autisme indefra – som peer-medarbejder, foredragsholder og stemme i debatten om psykiatriens blinde vinkler.

“Jeg har et andet styresystem end neurotypiske. Nu har jeg endelig fået manualen.”

Læs historien på Socialt Indblik eller klik på link i kommentarfeltet.

Artiklen er skrevet af Anne Anthon Andersen

22/12/2025

Dagtilbud skal tilbyde et godt børneliv med fri leg og relationer. Men har vi glemt visionerne?

Psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller ser tilbage på daginstitutionernes idealer og stiller skarpt på, hvad kvalitet egentlig er – og hvad der er gået tabt med fokus på mål, målinger og læringsparathed.

Dagtilbud er nemlig ikke bare pasning.

I Pædagogisk kvarter taler hun med Anja Kristine Hvidberg Olsen, som kalder nutidens institutionsliv for børn for ”et bekymrende socialt eksperiment”, om relationer, fri leg og nærvær.

Lyt med og vær med i samtalen om, hvordan dagtilbud igen kan skabe gode børneliv.

19/12/2025

” Når jeg er koncentreret om at snitte eller lave andet håndværk, kan jeg mærke, at jeg trækker vejret på en anden dybere måde, som får roen til at brede sig.”

Som barn blev Liv Holm stemplet som uromager. Hendes indre uro bragte hende gang på gang på tynd is. Som andre med uopdaget ADHD følte hun sig misforstået.

Men Liv har fundet nøglen til ro.

Det at snitte, smede og lave andre former for håndværk er blevet meget mere end en hobby for hende.

Det er nødvendige pauser, der hjælper hende til at kalibrere, altså justere, den indre uro og voldsomme energi, som ellers holder hende i gang i et højt tempo og ofte sender kroppen på overarbejde, fordi hun har ADHD og derfor har svært ved at regulere og dosere sin energi.

I sidste uge skrev vi, hvordan neurobiolog og dr.pæd. Theresa Schilhab mener, at psykiatriens nedprioritering af de kreative værksteder har glemt noget helt afgørende: at sindet ikke kan hele uden kroppen.

Læs, hvad det betød for Liv at finde roen gennem håndens arbejde. Og hvorfor den maleterapi, hun så blev tilbudt i psykiatrien, ikke blev en vej til ro.

Som barn blev Liv Holm stemplet som uromager. Hendes indre uro bragte hende gang på gang på tynd is. Som andre med uopdaget ADHD følte hun sig misforstået. I hændernes arbejde fandt hun altid den ro, hun manglede. Når hun byggede eller skabte noget, var det, som om noget løsnede sig indeni.

17/12/2025

“Vi så et kæmpe fremskridt i patienternes mentale tilstand.”

I årevis har neurobiolog og dr.pæd. Theresa Schilhab undersøgt, hvordan krop og sind hænger uløseligt sammen.

Hun efterlyser en psykiatri, hvor sanselighed, kreativitet og håndens arbejde igen får plads som en naturlig del af behandlingen.

På Sct. Hans Hospital i Roskilde var kunstneriske værksteder tidligere en fast del af hverdagen. Her arbejdede Karin Garde i 40 år – først som reservelæge, siden overlæge – og hun så, hvordan værkstederne gav struktur, ro og forudsigelighed i en hverdag præget af kaotiske tanker og følelser.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Theresa Schilhab og Karin Garde om, hvorfor håndens arbejde kan genskabe balance i et psykisk belastet sind – og hvorfor de kreative værksteder bør tilbage i psykiatrien.

Find artiklen på socialtindblik.dk

11/12/2025

De vilkår og den moralske stress, der får medarbejderne til at flygte fra velfærdssektoren, skal ændres, hvis ikke den helt store katastrofe skal blive en realitet.

Det fortæller Dorthe Birkmose i podcasten ”Forråelsens ansigter”.

Katastrofen, som Dorthe Birkmose frygter i fremtiden, er, at så mange medarbejdere vil flygte fra velfærdssektoren, at stillingerne ikke kan besættes. Og at de mennesker, der har behov – børn, ældre, syge og udsatte borgere – ikke kan få den nødvendige pleje, omsorg og hjælp.

Og så ser hun en medarbejdergruppe, der måske nok gerne ville forlade deres fag. Men som ikke har kræfterne.

”Jeg har talt med nogle af dem, som bliver på jobbet på trods af, at de egentlig gerne ville forlade arbejdspladsen. Nogle bliver, fordi de har mistet håbet. Nogle af dem bliver, fordi de er for trætte. Altså, de har simpelthen ikke kræfterne til at tage springet. De fik ikke taget flugten i tide, og nu har de ikke kræfterne til at lære et nyt fag eller til at skifte til noget andet. Altså de orker ikke engang at søge et andet arbejde. Og det er jo helt forfærdeligt for dem. Det er helt forfærdeligt for deres familie og venner. At se et menneske gå til grunden i udmattelse. Men det er jo også helt katastrofalt for børn, borgere og pårørende,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

I programmet fortæller hun om den moralske stress, som får medarbejdere til at forlade deres fag men også om de løsninger, som rent faktisk findes.

For vi kan godt ændre systemet, lyder Dorthe Birkmoses budskab.

”Vilkår er ikke noget, man behøver at underlægge sig. Det behøver ikke blive ved med at være sådan.”

Lyt med. Find ”Forråelsens ansigter” i din podcast app.

08/12/2025

Psykolog Karen Wichmann har set, hvordan skyld og skam langsomt nedbryder medarbejdere i omsorgsfagene, når de forsøger at løfte opgaver, som er umulige at løfte. Hun vil gøre op med en grænseløs omsorgskultur og lære både medarbejdere og ledere at sætte grænser. Men det handler ikke bare om at sige fra.

I bogen ”Sunde grænser” leverer hun indsigt i dynamikkerne bag grænser, der skrider. Og hun deler redskaber og helt konkrete formuleringer, der kan hjælpe til at sætte grænser.

For det er særligt vigtigt i omsorgsfag, der er drevet af et kald og en selvforståelse, der hviler på dogmet om, at det er en del af gamet at tåle mosten og leve med, at arbejdet er grænseoverskridende.

Karen Wichmann oplever, at i arbejdskulturer, hvor medarbejdere investerer følelser og empati og spejler følelser og reaktioner fra mennesker, de skal hjælpe, har mange en blind vinkel og brug for ekstra hjælp til at sætte grænser.

”Mange af dem, jeg taler med, har vænnet sig til at overskride deres egne grænser. Det er blevet en del af deres arbejdsidentitet at overskride grænsen for deres kapacitet. De er drevet af et stærkt ønske om at hjælpe andre og ender i en selvfortælling om, at de er nødt til at gøre det umulige, fordi det er deres arbejde at gøre det. Men det er der ingen, der kan holde til i længden,” siger Karen Wichmann.

Hun kalder på et opgør med det, hun kalder ”myten om den usårlige hjælper”, og på at arbejdsfællesskaber tør tale om det, der skaber skyld og skam.

Anne Anthon Andersen har læst bogen ”Sunde grænser” og talt med Karen Wichmann.

Psykolog Karen Wichmann har set, hvordan skyld og skam langsomt nedbryder medarbejdere i omsorgsfagene, når de forsøger at løfte opgaver, som er umulige at løfte. Hun vil gøre op med en grænseløs omsorgskultur og lære både medarbejdere og ledere at sætte grænser. Men det handler ikke bare...

05/12/2025

Selvskade gennem s*x. Selvskade gennem vold. Selvskade ved at mobbe sig selv på de sociale medier.

De senere år har vi set en eksplosiv stigning i antallet af unge, der skader sig selv. Og mens vi engang primært forstod selvskade som noget, den enkelte unge påførte sig selv, må vi i dag forstå begrebet bredere.

Det mener i hvert fald de to psykologer og eksperter i selvskade, Bo Møhl og Lotte Rubæk, der netop har udgivet bogen "Itu sind stykker", hvor de stiller skarpt på selvskade anno 2025.

De to forfattere introducerer blandt andet begrebet selvskade by proxy, hvor man får en anden til at påføre sig skade gennem fx s*x, vold eller ubeskyttet sport. Og de introducerer den digitale selvskade, hvor man fx mobber og nedgør sig selv fra falske profiler på de sociale medier.

Selv om selvskaden har fået flere og nye former, er funktionen, ifølge de to eksperter, den samme. Nemlig et bevidst eller ubevidst ønske at komme væk fra nogle svære følelser og blive bragt i en anden tilstand. Og ofte vil de forskellige selvskadeformer overlappe hinanden, fortæller Lotte Rubæk.

”Vi kan se, at hvis man for eksempel skærer sig selv eller brænder sig selv, så er der en større risiko for, at man også har spiseforstyrrelse eller andre former for selvskade,” siger hun.

Eva Frydensberg Holm har interviewet Lotte Rubæk og Bo Møhl til podcastserien ”PERSPEKTIV”.

I podcasten kan du udover at blive klogere på selvskadens komplekse landskab også høre eksperternes bud på, hvad der skubber til, at stadig flere unge skader sig selv – og hvad de mener, der skal til for at skabe et samfund, hvor unge ikke bruger selvskade som ’quick fix’ til at regulere svære følelser.

Find podcasten I din podcast app ved at søge på Socialt Indblik - eller klik på linket 👇

De senere år har vi set en eksplosiv stigning i antallet af unge, der skader sig selv. Og mens vi engang primært forstod selvskade som noget, den enkelte unge påførte sig selv, må vi i dag forstå begrebet bredere.

04/12/2025

”Når jeg i dag ser tilbage, så bliver jeg dybt ulykkelig af at tænke på, at han på den måde blev ekskluderet.”

Louise Gielovs søn Laurits havde fået sit bord ud på gangen, hvor pedellen havde bygget en lille afskærmning, så han kunne sidde for sig selv og stadig følge med i hvad der foregik i klassen.

For en mor, som var fyldt op af bekymringer og udmattelse, føltes det dengang som en slags løsning. Som om nogen endelig gjorde noget for at hjælpe.

Men midt i lettelsen lå der også en smerte, som først senere blev tydelig: At Laurits blev parkeret uden for fællesskabet. Han blev ikke set, ikke grebet, kun holdt ud i strakt arm.

Det fortæller Louise Gielov til lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard Jensen i dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.

Måske kender du allerede til Louises og hendes families historie fra den debatskabende DR-dokumentar ”Skolens tabte børn”.

I to afsnit af Kanariefuglenes stemmer fortæller Louise Gielov om den lange kamp for at få hjælp til først ét, og siden to børn, der gik i stykker i skolesystemet.

Louise fortæller om at være forælder i konstant alarmberedskab. Om en hverdag med bekymring, stress og dårlig samvittighed. Om at gemme sig i baghaven for at græde for ikke at bryde sammen foran sine børn.

Og så fortæller Louise om den dag i haven, hvor hun tog sin telefon frem og optog en video af sig selv i tårer.

Den video blev starten på ”Skolens tabte børn”. Et opslag på Facebook om dokumentaren gav over 300 henvendelser fra familier i samme situation.

Fortællinger om børn, der falder ud af skolen, om forældre, der kæmper, til de selv går i stykker, og om et system, der først reagerer, når alt er brudt sammen.

Lyt med, når Louise ærligt deler sin og familiens historie, og hør, hvordan idéen om dokumentaren formerede sig og var med til at sætte debatten om langvarigt skolefravær og mistrivsel helt øverst på dagsordenen.

Find podcasten I din foretrukne app - eller 👇

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” skal du høre en samtale mellem lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard og Louise Gielov. Måske kender du allerede til Louises og hendes families historie fra den debatskabende DR-dokumentar ”Skolens tabte børn”.