Socialt Indblik

08/07/2026

"Vi bliver nødt til at forholde os til de børn, der er der – og ikke de børn, vi gerne ville have, der skulle være der."

Sådan siger Anne-Mette Sohn Jensen i denne samtale fra Folkemødet, hvor hun sammen med psykolog Dorthe Birkmose diskuterer børnesyn, afmagt og den aktuelle debat om magtanvendelser i skolen.

Nu kan du lytte til samtalen som podcast.

"Når jeg siger, at jeg har prøvet alt, så tror jeg, at jeg har prøvet alt. Fordi jeg kan ikke finde på mere," siger Dorte Birkmose, der peger på, at følelsen af at have udtømt alle muligheder ofte handler om de voksnes afmagt – ikke om barnet.

Samtalen tager afsæt i spørgsmålet: Hvad gør vi, når vi oplever, at et barn ikke reagerer på det, vi gør?

Er svaret mere styring, flere konsekvenser og lettere adgang til magtanvendelser? Eller skal vi insistere på at lede efter nye veje?

"Det handler ikke om børnene. Det handler om jer," siger Anne-Mette Sohn Jensen om de professionelles ansvar og handlemuligheder.

Begge advarer mod udviklingen, hvor fysisk magt i højere grad bliver en del af værktøjskassen.

"Vi har svensk forskning, som viser, at jo mere man lemper reglerne for lovlige fysiske magtanvendelser, desto flere ulovlige fysiske magtanvendelser vil det faktisk føre med sig," siger Dorte Birkmose.

Lyt til en samtale om afmagt, ansvar og håb – og om, hvorfor vi aldrig skal sige, at vi har prøvet alt.

Find podcasten i din podcastapp. Den ligger i kanalen Socialt Indblik. Eller klik på link i kommentarfeltet.

03/07/2026

"Hele mit liv har jeg følt, at jeg ikke hørte til nogle steder. At jeg ikke var noget værd.”

Først for få år siden begyndte Peer balken at tro på, at han som menneske var noget værd. At det, han havde været udsat for som anbragt, ikke var i orden. At nogen skulle sige undskyld for det svigt, som Peer og andre havde været udsat for. Det blev livsforandrende. Det blev frisættende.

I sidste uge kunne 71-årige Peer så kalde sig forfatter, da han ved et arrangement på Danmarks Forsorgsmuseum blev fejret for udgivelsen af bogen ”Mit liv som svingdørsbarn”.

Peer Balken blev anbragt dagen efter sin fødsel, og i løbet af sin barndom og ungdom er han anbragt på mindst 26 forskellige steder. Nogle steder er han kort tid, andre steder er han i længere tid. Og ind i mellem hjemme i korte perioder.

Det var et børneliv med vold og overgreb. Men det var også et børneliv, hvor fantasien blev en vej ud. Helt fra barnsben har Peer skrevet og tegnet, og hans nye bog er en samling af fortællinger, fabuleringer og poesi, som leder læseren ind i en verden, som er hård, konfronterende og fuld af livskraft.

Peer Balken har levet et liv, hvor han har skulle kæmpe for at finde sin plads og berettigelse. Et liv med misbrug og lange perioder som hjemløs.

Men det er først i 2005, at Peer som 50-årig forstår betydningen af børne- og ungdomslivets vold og overgreb.

Han ser en tv-dokumentar om institutionen Godhavn, hvor han selv havde været anbragt. Og han forstår, at det, han har været udsat for, har andre også oplevet. Og siden bliver kampen for en undskyldning en stor og meget betydningsfuld del af hans liv.

”Så det er jo en forløsning i dag. At man lige pludselig kan tro på sig selv. Du er sgu noget værd. Du kan godt," siger Peer Balken.

Lyt til interview med Peer Balken. Hør om et liv som svingdørsbarn, hvad det kostede ham, og hvordan det blev livsforandrende, da han blev en del af kampen for en officiel undskyldning for de ting, han og andre blev udsat for på Godhavn.

Og hør Peer læse op af sin bog og fortælle om sin glæde ved sproget, poesien og fantasien.

01/07/2026

”Det er en fuldstændig sejlivet myte at tro, at den progressive pædagogik eller reformpædagogikken har indfundet sig i skolen.”

Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i ugens ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om den skole, vi har i dag – og den skole, vi kunne skabe, hvis vi tog afsæt i det, vi ved om børn, læring og udvikling.

Ifølge Louise Klinge bygger den danske folkeskole stadig på mange af de samme strukturer, som den gjorde for generationer siden.

Klasseværelset, skemaet og forestillingen om, at alle børn skal lære det samme på samme tid, fylder fortsat.

Og det er selvom forskning peger på, at børn lærer gennem nysgerrighed, relationer, leg, deltagelse og bevægelse.

Programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om, hvorfor så mange børn fortsat oplever skolen som et sted, de skal tilpasse sig, frem for et sted, der tager afsæt i deres behov og måder at lære på.

”Der er ikke nogen, der hellere vil lære end børn,” siger Louise Klinge.

I programmet fortæller hun også om sin vision for en mere menneskevenlig skole, hvor der er plads til både kroppen, fællesskabet, trygheden og den faglige fordybelse.

”Drømmeskolen kunne i høj grad ligne en SFO, med en hel masse faglig fordybelse,” siger hun.

Lyt med og få et indblik i, hvorfor Louise Klinge mener, at fremtidens skole ikke kræver et nyt børnesyn – men at vi faktisk begynder at omsætte det børnesyn, vi allerede har, til praksis.

23/06/2026

”Jeg tror ikke, at vi mangler viden. Jeg tror, vi mangler modet til at tage udfordringen op”.

Det sagde foredragsholder Mathias Vinsten Munk i en brandtale til Socialt Indbliks reception på Folkemødet.

Her stillede han alle de spørgsmål, som netop SKAL stilles på et Folkemøde.

Læs med.

Find link til hele talen i kommentarfeltet.

23/06/2026

"Mennesker med handicap åbner jo ikke bare døre for hinanden. Altså vi åbner jo døre for menneskeheden, fordi alle mennesker kan jo møde handicap igennem livet."

Det sagde Olivia Dahl i en samtale på Folkemødet, der handlede om, hvordan vi som samfund ser på handicap, hvad vi alle får ud af at se handicap som andet end noget, der er galt med den enkelte, og hvorfor vi aldrig ser mennesker med handicap i medier, film og kulturliv – undtaget når det handler om handicap.

Olivia Dahl er sociolog og har netop afleveret sin ph.d.-afhandling Fra outsider til crip.

Og i samtalen forklarer hun om cripteorien, og hvordan den også ændrede hendes eget syn på handicap og sig selv.

Pludselig åbnede der sig nemlig en verden af nye måder at forstå handicap på – ikke som en medicinsk fejl, men som noget samfundet skaber.

Og det ansporede hende til hendes Ph.d., hvor hun blandt andet indsamlede empiri gennem et poesiværksted, hvor deltagerne gennem arbejdet med poesi fik et fælles sprog om erfaringer, de normalt bar alene – og om hvorfor det ikke kun er mennesker med handicap, der ville vinde noget ved at se verden anderledes.

Hør om Olivias Dahls forskning, og hvordan ”Fra outsider til crip” angår alle i samfundet.

Find podcasten i Socialt Indbliks hovedkanal - søg på Socialt Indblik i din foretrukne podcastapp. Eller klik på link her.

Samtale med Olivia Dahl på Folkemødet om, hvordan vi som samfund ser på handicap, hvad vi alle får ud af at se handicap som andet end noget, der er galt med den enkelte, og hvorfor vi aldrig ser mennesker med handicap i medier, film og kulturliv – undtaget når det handler om handicap.

19/06/2026

"Magtanvendelse og pædagogik har intet med hinanden at gøre. Det er, når pædagogikken ikke slår til, at der kan komme en situation, der ender med magt."

Det sagde Tore Kargo i samtalen med Kim Mike Jensen og Dorthe Birkmose, da vi på Folkemødet stillede spørgsmålene:

Hvad skete der, da Kim blev udsat for magtanvendelser, da han var anbragt på børne- og ungehjem? Hvad gik der forud, da Tore anvendte magt mod Kim? Og hvordan har det påvirket dem siden?

De ser tilbage på konkrete situationer: Hvad skete der? Hvad gjorde indtryk? Og hvad satte det i gang – dengang og i dag?

Med afsæt i fortællinger, minder og refleksioner åbner samtalen for en ærlig dialog om ansvar, relationer og de spor, magtanvendelse efterlader hos både unge og professionelle.

Psykolog Dorthe Birkmose bidrager med perspektiver på de relationelle og menneskelige kompleksiteter, der træder frem.

Nu kan du lytte til samtalen som podcast.

Lyt til en samtale, der giver plads til tvivl, indsigt og fælles læring – og som insisterer på at se menneskerne bag magtanvendelsen.

Find den som podcast i din foretrukne app - søg på Socialt Indblik. Eller find link i kommentarfeltet.

09/06/2026

Skal du på Folkemødet? Og vil du være med til at debattere skolefravær, anbringelse i et livsperspektiv, magtanvendelse, inddragelse på botilbud, unge stemmers positionsskifte, tryghed, tilknytning, moralsk stress, vægtstigmatisering, forventningskrise, giftig gæld, hvordan vi spotter overgreb, fællesskaber som recovery, et rummeligt arbejdsmarked, brugerstemmer i psykiatrien, hvorfor vi ikke skal sige "vi har prøvet alt", hvordan pædagogfaget tager magten tilbage, frisættelse og systemkrav, ytringsfrihed for de ansatte i velfærdssektoren og høre mødrene til børn med skolefravær?

Så er programmet her: https://lnkd.in/enSU5ifd

Du kan også torsdag aften få en øl og høre brandtaler fra blandt andet Robin Vickery, Mia Kristina Hansen, Mathias Vinsten Munk og Fransiska Mannerup.

Du kan fredag eftermiddag få en guidet tur med Johnny - en af Gadens stemmer.

Og du kan fredag lytte til livemusik og være med til at reflektere over, hvordan psykiatrien kan blive bedre til at lytte til brugerne.

Der er Socialt Indblik. Det er J28. Det er på Kæmpestranden. Vel mødt.

09/06/2026

”Der er virkelig mange misforståelser ude at gå i debatten om børnesyn. Og ret frustrerende misforståelser, fordi der kommer til at ske nogle polariseringer ud fra noget, som ingen rigtig mener.”

Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om det såkaldte nye børnesyn – og om misforståelserne i debatten.

For er børnesynet overhovedet nyt? Betyder det, at børn bare skal have lov til at gøre, hvad de vil? Og hvorfor er debatten om børn, opdragelse og pædagogik blevet så polariseret?

Programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om et børnesyn, som mange forbinder med nyere pædagogiske strømninger, men som ifølge Louise Klinge bygger på tanker om mennesker, læring og udvikling, der kan spores flere tusinde år tilbage.

“Når mennesker gør noget, der er uhensigtsmæssigt, så er det, fordi der er nogle behov, der ikke er blevet dækket, eller nogle færdigheder, der ikke er blevet udviklet,” siger hun.

Louise Klinge gør op med forestillingen om, at et ressourceorienteret børnesyn handler om manglende grænsesætning eller om at lade børn gøre, hvad de vil.

“Alle mennesker kommer indimellem til at gøre noget, som er virkelig uhensigtsmæssigt, og der skal helst være nogen, der hjælper med at stoppe dem,” siger hun.

I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge om, hvorfor modstanden mod børnesynet kan vokse i en tid, hvor mange lærere og pædagoger oplever stigende afmagt, flere børn i mistrivsel og mangel på ressourcer.

“Det er en lavthængende frugt. Men det er en meget giftig frugt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen om tendensen til at forklare problemerne med børnenes manglende vilje eller forældrenes manglende grænsesætning.

Lyt med og hør, hvorfor Louise Klinge mener, at meget af den aktuelle debat handler om noget, som ingen reelt argumenterer for.

07/06/2026

Blev du anbragt som barn eller ung trækker det ofte dybe spor igennem hele livet. Psykiske, sociale og økonomiske spor, som voksne med anbringelsesbaggrund skal håndtere et helt liv.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog. En anbringelse i barndom eller ungdom betyder statistisk set kortere eller ingen uddannelse, senere uddannelsesafslutning, større risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet og markant overrepræsentation i hjemløshed.

Kom og hør mere om de udfordringer, man støder på i livet igennem, når man som barn og/eller ung har været anbragt. I hvilke situationer står man alene? Og hvad betyder det?

Og vær med i en debat om hvordan kan vi styrke indsatsen livet igennem for voksne med anbringelsesbaggrund. Hvad skal der til for at bryde statistikkerne?

Kom med dine erfaringer, løsninger og perspektiver.

Medvirkende:
Line Andreasen, næstforkvinde i De Anbragtes Vilkår
Liv Thomsen, suppleant i bestyrelsen for De Anbragtes Vilkår
Jesper Kelund, medlem af De Anbragtes Vilkårs politiske udvalg
Katrine Iversen, Projektchef på området for børn og unge i udsatte positioner, VIVE

Arrangeret i samarbejde med De Anbragtes Vilkår.

02/06/2026

Hvad skete der, da Kim blev udsat for magtanvendelser på et botilbud? Hvad gik der forud, da Tore anvendte magt mod Kim? Og hvordan har det påvirket dem siden?

I denne samtale på Folkemødet mødes en tidligere anbragt ung og en socialpædagog, som deler en fælles historie med magtanvendelser. De ser tilbage på konkrete situationer: Hvad skete der? Hvad gjorde indtryk? Og hvad satte det i gang – dengang og i dag?

Med afsæt i fortællinger, minder og refleksioner åbnes der for en ærlig samtale om ansvar, relationer og de spor, magtanvendelse efterlader hos både unge og professionelle.

Psykolog Dorthe Birkmose bidrager med perspektiver på de relationelle og menneskelige kompleksiteter, der træder frem.

Lyt til en samtale, der giver plads til tvivl, indsigt og fælles læring – og som insisterer på at se menneskerne bag magtanvendelsen.

Og giv dine egne refleksioner med, når vi til slt åbner for spørgsmål.

Mød:
Kim Mike Jensen, tidligere anbragt
Tore Kargo, Socialpædagog og direktør i FADD
Dorthe Birkmose, psykolog og debattør

Det er hos Socialt Indblik J28