Hammelev News

  • Home
  • Hammelev News

Hammelev News Nyheder og begivenheder på Hammelev hjemmeside

08/11/2025
19/10/2025

Borgermøde i Hammelev Hallen

Hammelev Sogns Borgerforening har arrangeret et borgermøde for at orientere om hvad der sker i Hammelev Sogn for tiden og hvad vi kan forvente i fremtiden.
Mødet finder sted tirsdag den 4. november 2025 kl. 19.00 – 21.30 i Hammelev Hallen

Dagsorden
1. Spotindslag fra foreninger og institutioner.

2. Orientering om omlægning af naturområdet i Pamhule Skov til urørt skov eller Naturnationalpark.
Muligheder, begrænsninger, fremtidsscenarier - en mulighed for at blive klædt på til at gå ind i debatten om fremtidens anvendelsesmuligheder af det store naturområde som vi er nabo til.

3. Ved Friluftsrådet
Nyt om ”Bytorvet” ved Hammelev Bygade, omkring Netto, restaurant, tankstation, ladestandere og det grøne område. Hvad sker der på byggepladsen? Er de ved at grave ud til en fiskedam? Hvad med det flotte egetræ på marken? Har centret fået et officielt navn? Du har sikkert flere spørgsmål?

4. I anledning af kommunalvalget har vi aftalt at holde en "borgmesterdebat" med Marie Skødt (A) og Mads Skau (V).
Temaet er, fremtidsperspektivet for Hammelev Sogn og der bliver mulighed for dialog med salen.

Der serveres kaffe og kage. Preben har allerede meldt ud at han er klar.
Øl & vand kan købes.

Alle er velkomne og der er fri entré.

Vi glæder os til at se jer og tag gerne din nabo med.

Med venlig hilsen
Hammelev Sogns Borgerforening

Nye medlemmer til Tørning FiskeriforeningVi optager igen medlemmer til ventelisten i Tørning Fiskeriforening.Ansøgningen...
11/03/2025

Nye medlemmer til Tørning Fiskeriforening
Vi optager igen medlemmer til ventelisten i Tørning Fiskeriforening.
Ansøgningen sendes til [email protected]
Oplys; Navn + alder + adresse + kontaktinfo.
Deadline er den 15. juni.
Ønsker du mere information? Kontakt Brian Thomsen tlf. 22 13 55 40

07/09/2024

Kære alle
Hermed de projekter, vi alle kan stemme om vedr. de midler, vi har til rådighed til årets borgerbudettering 2024 i Hammelev Sogn.

Alle der er bosiddende i Sognet og kan holde en blyant kan møde op i hallen den 12. Sept. i tidsrummet mellem kl. 17 og 18 og afgive stemmer. Vi sidder klar fra borgerforeningen til at guide jer igennem.

Ansøgning stødhævert.
Sikre det gamle originale vandkammer ved landejendommen på Ladegårdsvej 7
Troels Hass
20.500

Ansøgning Hammelevs spejdere
Ny indkørsel & bålsted til spejderne
Hammelev
Spejderne
20.000

Ansøgning Krolfklubben
3 stk. Bord/ bænkesæt til byparken
Krolfklubben
10.000

Ansøgning Tilflyttere
Vin og velkomsthilsen til nye beboere i sognet
4.500

Ansøgning til delvis drift finansiering af Borgerforeningen.
Forsøg med ændret medlemsbegreb. Alle borgere er medlemmer uden kontingent .
Borgerforeningen
5.000

Ansøgning Tørning mølle
Nye borde bænkesæt til parken
Tørning Mølle
15.000

Ansøgning Lad et blomstre
”Lad det blomstre” blomster sået på forskellige lokationer i sognet
Troels Hass
9.000

Ansøgning Forsamlingshuset
nye terrassemøbler (bord/bænkesæt), til Forsamlingshusets nye terrasse
Hammelev
Forsamlingshus
12.000

27/08/2024

Vedr. punkt 114 i morgen på kommunalbestyrelsesmødet håber jeg der er opbakning til at sende dette i høring. Billedet her er en 3D visualisering af det ønsket.
Det åbner mulighed for Dagligvarerbutik og diverse funktioner (herunder elladestander, restaurant, café, tankanlæg og vaskehal.

06/06/2024

Kom og se den spritnye
Hammelev-film!!!!

Filmen om alt det, som Hammelev kan og har – inklusive skønne Tørning Mølle med skov og dam - vises i teltet på festpladsen i løbet af den kommende weekend med Happy Days i og omkring Hammelev Hallen.
Præmiere fredag 8. juni kl. 17 i teltet.
Filmen er sponseret af 24 lokale og næsten-lokale virksomheder. Den blev optaget 15. maj i strålende sol, og hvor mange havde hejst flaget.
Filmen varer 3 minutter og 2 sekunder.
Du vil undre dig over, hvor meget en så kort film kan vises.
Den skal fortælle hele verden – i og udenfor Hammelev - om, alt det vi har at byde på.
Hammelev Sogns Borgerforening står bag film-projektet.

4. maj – i morges blev der lagt blomster ved de 2 mindestene ved Hammelev Kirke. Det er stadig Leif Nørgaard og Børge Ch...
04/05/2024

4. maj – i morges blev der lagt blomster ved de 2 mindestene ved Hammelev Kirke. Det er stadig Leif Nørgaard og Børge Christensen, der sørger for det. Hammelev Sogns Borgerforeningen står bag.

04/02/2024

Nyt fra Borgerforeningen
Stor udvidelse: Så skete det endeligt for et par måneder siden - den længe ventede udvidelse af Borgerforeningens bestyrelse. Der er kommet 1 nyt medlemmer til, nemlig Benny Nielsen.

Dermed er bestyrelsen igen kommet op på 4 medlemmer + en suppleant: og ser sådan ud: Anna Marie Bohsen, forkvinde. Børge Christensen er kasserer, Benny Nielsen er sekretær og Vincent Møller er bestyrelsesmedlem.

Suppleant er Thomas Fredsted.

Et rigtigt stærkt hold!

Sæt X i kalenderen tirsdag 16. april. Da er der generalforsamling i Borgerforeningen kl. 19:00 og et par timer frem. Den holdes i Hammelev Hallens mødelokale. Foruden selve generalforsamlingen får vi besøg af en foredragsholder med et spændende emne. Derom senere – dels på Borgerforeningens hjemmeside, dels i næste nummer af HSUF Nyt.

Der filmes i Hammelev. Som tidligere fortalt her i bladet, bliver der i dette forår produceret en film om Hammelev. Ideen med filmen er at gøre opmærksom på, at Hammelev er et godt sted at bo, leve – og være aktiv. Og på den måde trække endnu flere tilflyttere til vores dejlige område.

Vi har jo så meget at byde på. Ud over en stor og afvekslende natur er der masser af gode tilbud fra alle de foreninger, vi har.

I slutning af april kommer et filmhold til byen for at optage. Der er sat 4 timer af til optagelse, og forinden skal vi i Borgerforeningens bestyrelse have udarbejdet en plan for hvad og hvor, der skal filmes.

Den endelige film bliver på 2-3 minutter og bliver tilgængelig for alle, der har adgang til nettet. Dem, der ikke har, kan måske se den hos naboen…..

Støj fra motorvejen. Der samles fakta ind om trafiktælling og støjmåling. Der er gang i indsamlingen af underskrifter fra folk, der støtter arbejdet for at få Hammelev skærmet fra støjen fra Sønderjyske Motorvej.

Der har været holdt møde med lodsejere på begge sider af motorvejen langs Hammelev. Og Jydske Vestkysten har fulgt op med omtale af arbejdet og med forholdene for alle, der bor lige op ad motorvejen.

Det bruges alt sammen til forberedelse til det møde, som Anita Blenner og Anna Marie Bohsen skal have med Folketingets Transportudvalg i slutningen af februar. Det er vigtigt at være så forberedt som muligt. Det lille udvalg får 15 minutter til at forlægge sagen!

Forårets borgermøde bliver i onsdag 15. maj. 2024 kl. 19:00-21:30 i Hamishus – Hammelev Forsamlingshus. Da kommer der nogle gode folk, der kan fortælle os, hvordan ’landet ligger’ for Hammelev Sogn nu og i fremtiden.



Vi ses derude….

Mange varme hilsner i en kold tid

fra

Hammelev Sogns Borgerforening

15/01/2024

Væk med støjen fra motorvejen
Støt en god sag – skriv under!
I løbet af de næste 10 dage kommer en flok engagerede mennesker rundt i alle hjørner af Hammelev.
Vi samler underskrifter til Folketingets Transportudvalg.
For vi vil gerne have dæmpet støjen fra motorvejen med ny asfalt, jordvold og/eller støjvæg.
Det skal også gerne se pænt ud bagefter…
Vi håber at få din støtte og underskrift.
/Hammelev Sogns Borgerforening

22/09/2023

Se her hvad Hammelev Sogns Borgerforening har gang i
*Vi er en forening, der er med til at præge udviklingen i sognet..
Derfor vil vi gerne have:
- flere byggegrunde til parcelhuse - også stor-grunde med plads til at holde høns, kaniner og/eller heste.
- plads til en gruppe ’Tiny Houses/minihuse’ for dem, der snildt kan klare sig med en bolig på 20-40 kvm.

*Men det kræver, at nogle vil sælge jord og Haderslev Kommune vil udstykke…

Vi arbejder også med:
-at gøre Hammelev Sogn kendt vidt og bredt for at trække nye til - og få folk til at blive boende.
-at få sat hastigheden ned i Hammelev Bygade
-Landsbypenge – de 50.000 kr., som vi årligt får til fordeling til projekter i sognet
-at få etableret en dagligvarebutik – NETTO - med mere (tæt ved rundkørslen/motorvejen).
-Borgermøder, som vi holder årligt for at orientere beboeren om, hvad der sker af almen interesse i sognet- og stiller spørgsmålet: Hvordan ser sognets fremtid ud?
-en fælles bæredygtig varmeforsyning til afløsning for naturgassen
-kontakt til Vejdirektoratet om at få den østlige del af Hammelev by skærmet mod støj fra motorvejen
-at fortælle om Gadekæret, det nye boligkvarter i Hammelev, for at få udlejet de mange boliger…… og få solgt, hvad der er til salg.
-vi sørger for juletræ ved skolen og i Borgerparken…… og meget andet..

Hammelev Sogns Borgerforening - sognet, hvor alle kan bidrage til fællesskabet.
* Forkvinde Anna Marie Bohsen, mobile: 2532 8826; mail: [email protected]
(Mobile Pay: 81 334)
De øvrige i bestyrelsen er:
Børge Christensen kasserer, Vincent Møller bestyrelsesmedlem, Thomas Fredsted suppleant.
*Vi har 2 ubesatte bestyrelsesposter: Meld dig endelig…

Address


Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Hammelev News posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The Business

Send a message to Hammelev News:

  • Want your business to be the top-listed Media Company?

Share