17/12/2023
The end. Rejsen slutter her, og jeg fatter det ikke. Hvad skal der ske med den verden jeg efterlader. Hvad skal der ske med mig?
Jeg afslutter rejsen på Swayambhunath, et buddhistisk kompleks på toppen af en bakke i Kathmandu. Her tænder jeg et lys, for alt hvad jeg så, alt hvad jeg har lært.
Om esomheden, der rammer under tvivlsomme telt-opsætninger i sandstorm og blæst, og om næstekærligheden, der altid tager den væk.
jeg har set alle sider af verdenen, og det er oftest sjovt- set alle sider af mig selv, og det er ikke altid sjovt.
Jeg suset gennem sandbanker under en iransk stjernehimmel. Blevet fulgt af en politieskorte gennem baluchistans ørken,
Jeg har stået under hundrede af varmluftsballoner sammen med en tyrkisk morgensol. Mediteret i stilhed i himalaya
Grinet højt (det kan I garanteret forestille jer), været rasende (det kan nogen af jer garanteret også forestille jer)
Men det er ikke de store dramaer jeg vil huske, det er alt det indeni, jeg tager med mig.
For hvordan kan en rejse ikke ændre noget eller nogen? Det gør det. Det må det nødt til.
Tak til alle jeg mødte på min vej. Fra familierne der tog mig ind i deres hjem, Selvlærte mekanikere i små støvede landsbyer. Rejsende, der ligesom mig, ville væk - ud af noget - til noget.
Og til de tålmodige, der ventede derhjemme, som jeg sjældent ringede til, men altid tænkte på.
Jeg har spejlet min familie i alle de mennesker, jeg mødt på min vej. For sådan er det. Man ser man altid noget eller nogen, der minder dig om hjemme.
Når jeg kørte bag en hvid Peugeot i Iran tænkte jeg på min far. Når jeg så nomade-drenge i zagros-bjergene fægte med sværd lavet ud af pinde, tænkte jeg på mine nevøer. Når jeg så en udsigt, der var så smuk, at det gjorde ondt, så tænkte jeg på Jakob.
En rejsemønt har to sider, den ene er udlængsel. Den anden savn. Så har jeg lyst til at rejse videre? Ja. Gør jeg det? Nej.
For der er en ting der er smukkere end at rejse, det er, at der er noget og nogen at vende hjem til.
Og mange eventyr venter også der, for eventyr er ikke destinationer, rejseformer - det er et mindset. En måde at se verdenen på.
Og så skal jeg have en hund. Hun skal hedde Nana.
