27/01/2026
Der er noget, jeg først har forstået ret sent og som har krævet enorme mængder af energi, for at komme dertil.
At det ikke altid er det nye, der er det svære.
Det er alt det imellem.
Det sted, hvor man ikke længere er dér, hvor man var, men man samtidig heller ikke helt er landet endnu.
Hvor det udefra godt kan ligne, at man har styr på det, men hvor det indeni stadig føles lidt skrøbeligt.❤️🩹
Jeg er lige dele bange, nervøs, spændt og pisse nysgerrig på, hvad livet skal til at lære mig nu.
Én af de ting jeg hvert fald har lært er, at jeg ikke har haft brug for folk, der skulle løse noget for mig.
Bare nogen, der forstod.
Eller sagde: “..det giver mening”.
For det gør det jo.
Selv når man ikke helt kan forklare det.
Så hvis du står i sådan et mellemrum lige nu - mellem det gamle og det nye, mellem ro og uro, mellem lyst og frygt – så er der ikke noget galt med dig.
Og hvis du har lyst til at sige det højt et sted, så er min indbakke åben.
Ikke fordi jeg har svarene.
Bare fordi jeg på egen krop har mærket, at det nogle gange hjælper, at man ikke sidder alene med det 🤍
