03/09/2023
Så er der lagt 996 lokkende ord ud på Pernille Kim Vørs / Kim Jackson facebookside.
Det er ikke mindre end Anna og Nicks 2. historie i Feisty Ladies der udkommer d. 28 september 2023.
Forudbestil nu og få en sød gave med
”Anna,” forsøger jeg.
”Du skal ikke Anna mig!” Hun peger så hurtigt på mig med gryden, at jeg et øjeblik tror, hun vil kaste den efter mig. Jo, det kunne hun sagtens finde på, for det er sket før – mange gange. Anna er colombianer, og det er lige netop det, jeg holder ansvarlig for hendes vilde temperament. Det er sgu ikke min skyld ... hver gang.
”Jeg forstår helt ærlig ikke, hvad problemet er,” siger jeg i et forsøg på at glatte ud, fordi hun ikke skal tro, at jeg kaster mig om på ryggen og siger undskyld for noget, jeg ikke har gjort.
”Nå, men hvis du virkelig ikke kan se det, er der vel ikke noget at tale om. Så ... Farvel, Nick.” Ordet så blev trukket ud, men de sidste to ord blev sagt med en sådan kraft, at jeg mærker dem som en sviende lussing.
Jeg glor dumt på hende. ”Lad være med at sige det sådan,” ler jeg fåret.
”Er der måske andre måder at sige det på?” Hun er så god til at vrænge.
”Ja, mange andre. Men den måde, du siger det på der, lyder som et endeligt farvel.”
Hun svarer ikke. Anna siger intet for at forsikre mig om, at det ikke er andet, end et vi ses.
”Anna, for fanden.” Nu får hun sgu også gjort mig sur.
”Nick, for helvede!” Det er for vildt, hvordan hun er i stand til at snerre mit navn, så jeg har lyst til at dukke hovedet.
”Okay!” Hun skal ikke tro, at jeg hopper på vognen med de skyldige. Det er ikke mig, der er forkert på den. ”Jamen så farvel. For fanden!” Jeg vender næsen mod hoveddøren, men kommer i tanke om, at jeg ikke har pakket. Fandens også. Før jeg når at stoppe og vende omkring for at styrte ind i soveværelset og flå tøj af bøjlerne, beslutter jeg mig for, at jeg hellere vil købe noget nyt i lufthavnen, når jeg ankommer.
Idet jeg trykker håndtaget ned, hører jeg Anna komme trippende med de bare fødder hen over gulvet. Jeg vender omkring og vil tage imod hende, fordi jeg selvfølgelig forventer, at hun kommer for at undskylde, men nej. Anna undskylder aldrig! Hun mener, at det er min skyld. Hver gang!
Blomsterne, som jeg ikke nåede at give hende, da jeg kom hjem, fordi jeg havde for travlt med at beordre hende nøgen, er stadig i deres cellofan. Det er dem, hun kyler efter mig.
Jeg sagde det jo. Anna smider med tingene lige så tit, som vi andre går i bad.
Med en arm oppe når jeg at beskytte mit ansigt, og selvom hun aldrig har gjort det før, forventer jeg at se hende flygte, da jeg igen kigger op. Anna flygter aldrig! Hvornår lærer jeg det?
Mit temperament syder, og uden at nå at tænke, om det er en god ide, stormer jeg mod hende. Anna ranker bare ryggen, selvom det er tydeligt at se, hvor forskrækket hun bliver over min hurtige fremmarch. Jeg griber fat om nakken på hende, og vi starter vores sædvanlige nedstirringskonkurrence.
Stemmen langt inde i hovedet forsøger at huske mig på, at jeg ikke har tid til det her. Mit fly går snart. Men Anna giver sig ikke, så selvfølgelig gør jeg det heller ikke ...
Men jeg har ikke tid, for fanden!
Heller ikke til at reagere på det, der sker i mine bukser. Vores magtkamp tænder mig. Som altid.
”Anna,” knurrer jeg truende.
”Nick,” siger hun lige så faretruende.
”Kys mig farvel!”
Min befaling får hendes blik til at flakke til mine læber, og da hun igen ser op i mine øjne, brænder lysten i hendes. Ligesom den gør i mine.
”Næ!” svarer hun fandeme, barnlig som hun er. ”Og hvis du ikke er hjemme inden tre dage, er jeg den, der er skredet.”
”Det er ikke for sjov, at der er sat en uge af til det, Anna. Jeg skal bruge den til at afslutte det hele.” Jeg kan være lige så vedholdende som hende og kan heller ikke lade være med at stirre sultent på hendes mund. ”Vi kan sige seks dage.” Det er jo ikke, fordi jeg imødekommer hendes ønske. Jeg kan sagtens lukke handlen på de seks dage.
”Fire,” siger hun med sammenbidte tænder.
”Fem.” Nej, vent! Det skulle jeg ikke have sagt. Jeg skulle have holdt fast. Det er sgu da mig, der har kontrollen, ikke hende.
”Fire,” siger hun fandeme igen. Og så stiller hun sig på tæer og slikker mig vulgært hen over læberne, så alt i kroppen hyler efter at tage hende igen. ”Sig det,” presser hun.
”Fem dage, Anna.”
”Nul, Grumpy!”
Jeg lukker øjnene, så den næsten sorte farve i hendes ikke kan hypnotisere mig. Men det er ikke nok. Duften af den eksotiske kvinde gør mig svag, og jeg hører mig selv hviske ærgerligt. ”Fire dage.”
”Og sig så, at du kommer til at savne mig, og at du ville ønske, at du kunne blive hos mig.”
Overrasket over, at hun søger bekræftelse, slår jeg øjnene op og stirrer på hende.
”Anna,” stønner jeg hæst. Min hånd finder op til den bløde kind. Jeg når at hviske den pludselige indskydelse, før jeg har tænkt det igennem. ”Tag med mig.”
Med det samme fanger jeg, at det ikke var helt dumt sagt, for det giver mig plus på kontoen, og det har jeg fandeme brug for med alt det minus, der hele tiden tikker ind.
På et øjeblik stråler Annas ansigt i et stort smil. ”Åh, Nick. Hvis bare jeg kunne.”
Hun slynger armene om nakken på mig og kysser mig inderligt på den måde, som kun hun kan. Jeg kan ikke lade være med at mistænke hende for at gøre det med vilje, for da jeg slipper hende, er det med svage knæ og en lyst, der med lethed vil brænde hele ugen, til jeg igen kan være sammen med hende.
Nå nej. Ikke en uge. Fire dage.
