07/01/2026
Det løb mig koldt ned ad ryggen, da Statsminister Mette Frederiksen i går i sin nytårstale talte om retfærdighed, mistrivsel og ulighed.
Hendes regering har netop skåret i kontanthjælpen, så nye tusinder af børn er kommet under fattigdomsgrænsen og endnu flere familier må søge julehjælp.
Hendes regering har lige lavet en økonomisk rammeaftale for handicapområdet, så tusinder af mennesker med handicap føler sig som en spareøvelse og frygter for deres muligheder for at bidrage til arbejdsmarkedet eller have et socialt liv.
Hendes regering har netop trukket 3 milliarder kroner ud af beskæftigelsesindsatsen og gjort det muligt for kommunerne at jage ledige danskere rundt efter arbejde, de ikke kan klare under truslen om at tage deres hjælp fra dem.
Hendes regering kæmper med næb og klør mod at Danmark, ligesom resten af EU, får en forvaltningsdomstol, så vi kan undgå, at kommunerne laver tusindvis af ulovlige afgørelser, der ødelægger danskernes liv.
Hun har fået vedtaget ”Barnets Lov”, der fokuserer på at tvangsfjerne udsatte familiers børn i stedet for at støtte op om familierne og prøve at hjælpe dem på ret køl.
Ja, man kunne blive ved.
Allerede før jeg kom i Folketinget ødelagde hun Førtidspensions- og fleksjobreformen, så man i mange år skulle være halvdød for at få en førtidspension.
Ikke engang Arne gider hende længere.
Og så troner hun frem på skærmen med en alvorlig mine og vil pludselig hjælpe alle dem, hun har svigtet gennem årene.
Efter 10 år som social- og beskæftigelsesordfører, har jeg oplevet at Socialdemokratiet totalt har mistet interessen for de mange tusinde danskere, der kravler hen af samfundet på røv og albuer.
Mennesker med handicap. Ledige. Udsatte. Ulykkelige familier, fattige børn og pressede unge.
Som hvem tror hun, hun narrer?
Hendes løsning er så, her fem minutter i Folketingsvalg, at dele penge ud til danskere, der har problemer med at betale de stigende madpriser.
Og helt isoleret, så under jeg alle fattige og udsatte danskere at få støtte til at betale de stigende udgifter.
Men det er jo ikke langsigtet politik, der mindsker ulighed, udsathed, fattigdom, mistrivsel, uværdighed og uretfærdighed.
Det er derimod så gennemskueligt at flere partiledere kalder det vælgerbestikkelse.
Mette Frederiksen har netop gennem sine reformer gjort folk fattigere og nu deler hun så checks ud til udvalgte vælgergrupper.
Det har virket før og det virker sikkert igen, men hvis Mette Frederiksen mente noget som helst med sine store ord og bekymrede blik, så kunne hun jo rulle sine fattigdoms-, uretfærdigheds- og uværdighedsreformer tilbage og indføre retssikkerhed på de store velfærdsområder.
Hun kunne gøre noget for at forhindre, at mennesker med handicap skal sidde alene hjemme i timevis og skide i en spand. Hun kunne prøve at hjælpe de udsatte familier i stedet for at tage deres børn fra dem. Hun kunne lade være med at sende kontanthjælpsmodtagere på gaden.
Så det skal retfærdigvis siges, at hvis hun vælger at rulle reformerne tilbage og skabe varige forbedringer af fattige og udsatte danskeres liv, så vil jeg tage hendes ord til mig. Så vil jeg tage hatten af og klappe i mine hænder.
Men for nu løber det mig stadigvæk koldt ned ad ryggen.
Godt nytår.
