30/08/2023
Jeg performede grønlandsk maskedans, med en talk bagefter om historie og kultur, for det turkise telt og sikke en oplevelse. Dem der dukkede op var simpelthen så godt et publikum og de stilte SÅ gode spørgsmål. Det er så livsbekræftende og gør mig så glad om hjertet at jeg kan blive hyret ud og snakke om grønlandsk kultur og danne bro med Grønland og Danmark på denne måde.
Selfølgelig kom jeg også ind på min grønlandsk/dansk baggrund og hvordan jeg har haft brug for at lære den grønlandske maskedans (uaajeerneq til alle de grønlændere der synes jeg lyder “for dansk” når jeg omtaler det “grønlandsk maskedans”) for at føle jeg har noget der knytter mig til den kultur og det land jeg nu er født ind i (men med det “forkerte sprog”).
Jeg er så stolt af at være grønlænder og har længe følt ar jeg har måtte kæmpe for at blive anset som grønlænder, at jeg altid lidt har skubbet mit danske ophav fra mig. Har ikke ville tage det til mig, fordi jeg aldrig var grønlandsk nok, og det var alt hvad jeg ville være, af hele mit hjerte og væsen.
Det var først da jeg gav slip på at føle at jeg skulle være “grønlandsk nok”, at jeg kunne acceptere at jeg altså ER halv dansk og også har den kultur med mig. Og jeg tror ikke jeg er der helt, men jeg er og vil “bare” altid være halv/halv og en af dem der ikke kan det grønlandske sprog fuldt ud. Og jeg skal lære og se det som en styrke og ikke en svaghed, at jeg har et ben i begge lande, for måske jeg kan hjælpe med at danne bro mellem de to lande, ét menneske af gangen.
Sidder rigtig her og er helt rørt og tænker er det mine graviditetshormoner eller er det bare noget der altid har ligger tungt i mit hjerte? Måske en blanding. Men either way, det var en fantastisk oplevelse at optræde for det lille publikum lige i hjertet af Århus i dag🥹❤️ Tak ❤️