16/12/2025
MØD MOMENT // Nogle gange står der Kreativ Producer på hans dør.
Andre gange står der konceptudvikler, strateg, SoMe-ansvarlig, projektleder eller IT-Supporter. Der er ikke én bestemt kasket, der passer til Søren, netop fordi så mange passer🧢
Søren kan ikke puttes ned i én farvet kasse - vi har i hvert fald ikke fundet en, og heldigvis for det.
Men hvis den skulle findes, ville den være mangefarvet, når den er lukket og kun have én farve, når man åbner den – altid afhængig af, hvem Søren taler med. På den ene side er Søren sin egen, mens han på den anden side er vores allesammens Søren.
Søren er vores go-to-guy, og han rummer hele følelsesspektret. Det gør vi alle, men Søren er ikke bange for at vise det. Han er højttalende, griner meget, tager de dybe snakke og har et boblende kreativt hoved.
Du må selv sætte din farve på Søren, næste gang du taler med ham. Mest af alt er Søren dog rød og hvid som evig loyal AaB-Fan⚽️