Aktuel Naturvidenskab

25/11/2025

Vi er tættere end nogensinde på at bevise liv på Mars –
men samtidig 77 milliarder kroner fra at komme videre 🪐

Et nyt studie af de såkaldte leopardplettede sten på Mars præsenterer de mest overbevisende tegn til dato på, at der har været mikroorganismer på den røde planet.

Og timingen er næsten ironisk.

I forrige nummer af Aktuel Naturvidenskab stillede professor i astrobiologi Kai Finster nemlig spørgsmålet:

“Hvor længe kan astrobiologi egentlig trives, hvis vi aldrig finder liv i rummet?”
Kort efter var blækket knapt tørt, før NASA og DTU offentliggjorde et Nature-studie, der rykker feltet markant:

🔬 Fund af jern-svovlmineraler, der på Jorden forbindes med bakteriel aktivitet
🌋 Kemiske forklaringer kan ikke stå alene
🧪 Biologiske processer passer langt bedre på dataene

Som Kai Finster siger:

“Vi har aldrig været tættere på at bevise, at der har været liv på Mars.”

Men der er et “men”.

Et meget stort ét.

🚀 For at komme videre skal prøverne hentes hjem til Jorden.
💸 Missionen vil koste omkring 77 milliarder kroner.
⌛ NASA vurderer tidligst 2040.
🇺🇸 Og i USA står rumforskningen lige nu foran massive budgetnedskæringer.

“Det bliver formentlig ikke i min levetid. Måske aldrig nogensinde,” siger Finster.

Alligevel ser han én mulighed:

“EU og Danmark må selv steppe op. Der findes rige folk i Europa, som uden videre kunne donere betydelige millionbeløb.”

Hvis det lykkes at hente prøverne hjem, kan forskerne endelig afgøre, om de organiske stoffer og mineraler faktisk stammer fra liv.

Og svaret vil ikke bare ændre vores forståelse af Mars –men af livet i universet.

📖 Læs hele artiklen i Aktuel Naturvidenskab: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2025/liv-paa-mars

Foto: NASA/ JPL-Caltech/MSSS

11/11/2025

Sekundets historie ⏳ Midt i ørkensandet i det gamle Mesopotamien, stod arkæologen Edgar J. Banks med en næsten 5.000 år gammel lertavle i hænderne.

Han anede næppe, at én af dem skulle blive begyndelsen på en kamp mod tiden, der stadig pågår i dag.

Edgar J. Banks, som af mange bliver kaldt virkelighedens Indiana Jones for sine ekspeditioner i jagten på både Pagtens Ark og Noahs Ark, fandt den tavle, der i dag kendes som Plimpton 322. 🏺

Tavlen viste, at sumererne havde opfundet sekundet. De inddelte året i 360 dage, dagen i 24 timer, timerne i 60 minutter og minutterne i 60 sekunder – et system, vi stadig bruger i dag.

Men hvad er tid egentlig?
Er det blot noget, vi måler, eller noget, vi oplever? 🤔

I denne artikel har Jeppe Kyhne Knudsen gravet dybt i sekundets historie og talt med fysiker Michael Drewsen, der i sit laboratorium på Aarhus Universitet arbejder med metoder til at lave ultrapræcise målinger af tiden.

Som Michael Drewsen siger:
“Sekundet er en arbitrær enhed. Vi kunne have valgt alt muligt andet.”

Fra sumerernes solure og egypternes vandure til Galileis pendul og Huygens’ matematik har vi gjort alt for at fange tiden.

🕰️Først i 1600-tallet kunne man med penduluret måle et sekund præcist.

🕰️ I 1967 blev sekundet defineret som 9.162.631.770 svingninger i et cæsium 133 atom.

🕰️ De mest præcise ure i dag, de optiske ure, taber kun ét sekund på 30 milliarder år.

Artiklen er den anden i serien om de syv basale SI-enheder. Du kan læse hele historien i den nyeste udgave af Aktuel Naturvidenskab: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2025/sekundet

04/11/2025

Hvilke myter findes der om øretelefoner?🎧

Vi bruger øretelefoner som aldrig før til musik, podcasts, gaming og digitalt samvær.

Tre årtiers forskning har gjort os klogere på sammenhængen mellem brug af øretelefoner og risikoen for høreskader.

I dag kan nogle smartphones vise, hvor stor en lyddosis man bliver udsat for, og advare, hvis man nærmer sig en kritisk grænse. Men ifølge professor Dorte Hammershøj og lektor Rodrigo Ordoñez fra Aalborg Universitet er det langt sværere, end man skulle tro at beregne en “sikker lyddosis”.

De gør op med fire myter om sikre lyttevaner:

1️⃣ Øretelefoner spiller ikke ens.
Der er store forskelle i, hvor kraftigt forskellige øretelefoner gengiver lyd. Det betyder, at en smartphone kun kan beregne din faktiske lyddosis korrekt, hvis den kender præcis den model, du bruger. Bluetooth-tilsluttede øretelefoner kan give telefonen disse data, mens modeller med jackstik efterlader systemet til at gætte, og det giver ofte misvisende advarsler.

2️⃣ Musik påvirker hørelsen forskelligt.
Det er ikke ligegyldigt, om du lytter til klassisk musik eller tung elektronisk lyd. Forskellige genrer har vidt forskellige frekvenser og lydstyrker, og det betyder, at de belaster hørelsen på forskellige måder. Et standardtestsinal kan derfor ikke forudsige den reelle risiko.

3️⃣ Risikoen afhænger af dine vaner.
Tidligere tog man udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie, men det giver et skævt billede. Det svarer til at tro, at alle kører 200 km/t, bare fordi bilen kan. I virkeligheden varierer vores lyttevaner meget, og det afgørende er kombinationen af lydstyrke, varighed og hyppighed.

4️⃣ Høreskader opstår sjældent fra én enkelt kilde.
Støj fra arbejde, fitness, koncerter og musik i øretelefoner påvirker hørelsen samlet, og selv moderate niveauer kan blive skadelige, hvis belastningen gentages eller kombineres over tid.

Læs artiklen i det nye nummer af Aktuel Naturvidenskab og bliv klogere på, hvordan du passer på din hørelse: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2025/sikre-lyttevaner-en-del-af-vores-digitale-livsstil

29/10/2025

På gader og stræder hænger valgplakaterne tæt med slogans og budskaber som ”Det gør en forskel.”🤷🏼‍♀️👀

Men hvis du vil gøre en forskel for dig selv, så dyk ned i det nye nummer af Aktuel Naturvidenskab. Her finder du svaret på, hvad god viden er ifølge os📬

Denne gang dykker vi ned i vidt forskellige, men lige fascinerende fortællinger om mennesket, teknologien og universet 🌍✨

🎧 Lyd og livsstil - vi bruger høretelefoner som aldrig før. Men hvad betyder det for vores hørelse, når musik, gaming og podcasts fylder hverdagens lydspor?

🧬 Celler med superkræfter - forskere har udviklet en teknik, der får celler til at danne små krystalstænger, som kan ændre deres struktur indefra. Måske et skridt på vejen mod nye behandlinger for kræft og sårheling.

🚀 Fra drøm til rum - mød Hasse Hansen, der fulgte sin fascination for rummet hele vejen til kontrolrummet på Den Internationale Rumstation, hvor han i dag planlægger astronauters hverdag.

👉 Find artiklerne og meget mere her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2025

📬 Og skriv dig op til nyhedsbrevet her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/abonnement/tilmelding-til-nyhedsbrev

21/10/2025

Er vi alene? Jagten på liv i universet fortsætter...

Forestil dig Sherlock Holmes på jagt efter spor. Han har alle redskaberne klar, men endnu ingen forbryder.🔍

Sådan er astrobiologiens situation; Feltet handler om at finde liv uden for Jorden, men forskerne har endnu ikke fundet deres egentlige studieobjekt.

Alligevel fortsætter jagten, for sporene undervejs fortæller os noget vigtigt om os selv.

🧪 Ekstremofiler, mikroskopiske livsformer der trives i kogende kilder, permafrost eller syreholdige søer, viser at liv kan eksistere under ekstreme forhold. Hvis det kan ske her, hvorfor så ikke på Mars eller en af Jupiters måner?

🔭 Nye teleskoper bygges for at analysere fjerne planeters atmosfærer og lede efter gasser som oxygen og metan, mulige fingeraftryk af liv.

🚀 Samtidig leder Mars-roveren Perseverance i gamle flodlejer efter organiske molekyler og spor af mikrober.

Kai Finster peger på paradokset: Kan en videnskab eksistere uden beviser? Måske. For som med sorte huller og mørkt stof kan teorien komme før fundet. Og hvis liv én gang er opstået på Jorden, hvorfor så ikke igen et andet sted i universet?

Læs hans essay her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/liv-uden-for-jorden

30/09/2025

Da Donald Trump i 2019 ville købe Grønland, virkede det for mange som en absurd idé. Men faktisk passer forslaget alt for godt ind i en lang historie, hvor Grønland er blevet betragtet som en brik i stormagters spil.

Militære og industrielle interesser har præget udforskningen gennem århundreder:

⛪ Missionærer, der ville omvende og dokumentere.
⛏️ Geologer, der søgte mineraler og råstoffer.
🪖 Supermagter, der brugte Grønland som strategisk base under Den Kolde Krig.

Og billedet er ikke meget anderledes i dag, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Faculty of Natural Sciences - Aarhus University. Nutidens forskning er stadig præget af de traditioner og data, der blev skabt i kolonitiden og under Den Kolde Krig.

Hvis det skal ændre sig, kræver det noget andet:

”En etisk og retfærdig tilgang forudsætter ligeværdigt samarbejde med grønlandske institutioner, lokal forankring og åbenhed om formål og gevinster. Grønland skal ikke længere være genstand for andres udforskning - men medskaber af sin egen videnskabelige fremtid”

USA’s geopolitiske interesser, stormagters jagt på råstof og klimaforskning i indlandsisen sker stadig ofte på præmisser, der ikke tager udgangspunkt i Grønlands egen befolkning, deres viden eller deres rettigheder. 🌍🇺🇸❄️

Dette er den tredje artikel, der knytter sig til foredrag i Naturvidenskab og tager afsæt i foredraget fra 11. marts.

Læs artiklen her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/groenland

Foto fra Danmark Ekspeditionen til Grønlands nordøst kyst 1906–1908.

Foto: Grønlands Naturinstitut i Nuuk er en vigtig institution for forskning og rådgivning m.m. Grønlands Naturinstitut, Lars O. Demant-Poort

Foto: Hans Egedes kort over Sydgrønland fra år 1723.

23/09/2025

📏 Hvor lang er en meter?

100 cm vil du nok svare, men hvordan er vi nået frem til det…

Spørgsmålet har optaget forskere i århundreder.

Først var meteren en fysisk stang af metal, senere blev den defineret ud fra en bestemt bølgelængde i et grundstof – og i dag bygger den helt på lysets hastighed i vakuum.

Allerede i 1676 viste Ole Rømer, at lyset bevæger sig med en endelig hastighed. Tilbage i København indførte han et nyt system for mål og vægt – med en ”kaliberstok” som reference for længde. Rømer kunne næppe ane, at hans målinger af lysets hastighed og hans længdestandard flere hundrede år senere ville blive uløseligt forbundet i definitionen af en meter.

I år er det 150 år siden, at Danmark sammen med 16 andre lande underskrev Meterkonventionen i 1875. Aftalen lagde grunden til et fælles målesystem, som har gjort handel, videnskab og teknologi lettere på tværs af landegrænser.

Denne artikel tager dig med gennem historien om, hvordan meteren gik fra at være noget, man kunne holde i hånden, til at blive bundet til naturens helt grundlæggende love.

👉 Læs med og bliv klogere på, hvorfor vi i dag ikke længere kan måle, hvor lang en meter er: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/hvor-lang-er-en-meter

Billedet viser historiske kopier af metriske standarder fra det hollandske Rijksmuseums samling i Amsterdam: Forrest ses en “jernmeter” med etui (konstrueret af Étienne Lenoir i 1799), og til højre ses et standard kobberkilo­gram med etui fra 1798. Til venstre ses flere kobbervolumenmål fra 1829.
Foto: CC BY 4.0

18/09/2025

September er en usædvanlig god måned til stjernekiggeri (hvis altså vejret er med os 😊)

For nylig kunne man opleve en total måneformørkelse, også kaldet blodmåne. Det sker kun ved fuldmåne, når Jorden lægger sig mellem Solen og Månen og blokerer sollyset. En lille del af sollyset bliver dog afbøjet i Jordens atmosfære og rammer alligevel Månen, som derfor får et kobberrødt skær. Det er denne farve, der har givet fænomenet navnet blodmåne. 🌕 ➡️🔴

”September er en virkelig god måned at se på stjerner. De lyse nætter, hvor Solen aldrig kommer mere end 18 grader under horisonten, er forbi. Nætterne er igen mørke – og det er godt, når man skal se på stjerner,” fortæller Ole Eggers Bjælde fra Ole Rømer Observatoriet.

Du kan være heldig at spotte Saturn🪐, Syvstjernen ⭐ eller måske endda Andromedagalaksen🌌

Så husk at kigge op, når du alligevel er ude at lufte hunden inden sengetid - det kan være, der er noget helt spektakulært på nattehimlen. ✨

👉 Få tips til stjernekiggeri i denne artikel:https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/kig-op

Foto blodmåne: NASA
Privatfoto: Ole Eggers Bjælde

09/09/2025

Kan man bekæmpe sclerose mere præcist - og med færre bivirkninger?🧠

Sclerose er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber de beskyttende lag på nervecellerne i hjernen.

Medicin kan dæmpe immunforsvaret, men fordi blod-hjerne-barrieren fungerer som en effektiv dørmand, er det svært at få medicinen helt ind i hjernen. 💊🚪

Resultatet er, at behandlingen ofte rammer hele kroppen, giver bivirkninger og ikke altid virker optimalt. 🦠

Forskere på Aarhus Universitet arbejder på en ny strategi: at smugle medicinen ind i hjernen ved hjælp af kroppens egne “blærer” - ekstracellulære vesikler. De kan trænge igennem barrieren, og hvis de fyldes med medicin og kobles til transportproteinet albumin, kan de måske levere behandlingen mere præcist og skånsomt. 🔬🎯

Artiklen er skrevet af forskerne Jonas Klejs Hemmingsen, Bradley J. Whitehead, Kenneth A. Howard og Peter Nejsum fra Aarhus Universitet.

👉 Læs hele historien i det nye Aktuel Naturvidenskab: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/nanobudbringere-til-hjernen-et-nyt-vaaben-mod-sclerose

📸: Eva Baerends

04/09/2025

Efteråret er over os - og med den nye årstid lander en dugfrisk udgave af Aktuel Naturvidenskab🍂

Hvorfor ikke lade nysgerrigheden føre dig til de nyeste fund og indsigter i naturvidenskaben?

Slå op på en af siderne og udvid din viden om emner som:

🧠 Hjernen og dens følsomhed - hvordan immunsystemet påvirker vores mentale trivsel.

🌊 Gødning og havmiljøet - landbrugets rolle i forureningen og nye grønne løsninger.

📏 Hvor lang er en meter? - et kig ind i videnskabshistorien og præcisionsmålingens udvikling.

🧬 Paracetamol og celledeling - hvad vi ved om medicinens indflydelse på det befrugtede æg.

👉 Bliv inspireret af naturvidenskaben, og læs hele magasinet her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025

19/08/2025

Duften af guldalder 🖼️👃

På Viborg Gymnasium har elever i kemi og dansk arbejdet tværfagligt med at give nyt liv til Skovgaard Museets guldaldermalerier – med 3D-modeller af duftmolekyler, lydspor og formidlingstekster.

Duftene spænder fra citrus og nåleskov til... gylle. Ja, butansyre dufter ikke helt som nationalromantik. Men netop kontrasterne åbnede for nye samtaler om natur, kultur og historie.

Forløbet er en del af STEAM på museer – et projekt, der bygger bro mellem naturvidenskab og kunst og udfordrer faggrænserne i gymnasiet. 🎓

Artiklen er skrevet af lærerne Stine Vølund og Lone Møller Nielsen samt overinspektør ved Skovgaard Museet, Tanja Toft Rix-Nielsen. Den giver et inspirerende indblik i, hvad der sker, når elever arbejder kreativt og fagligt i fællesskab. 💡🤝

Udstillingen kunne ses fra 12. april til 12. maj.

🔗: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/3-2025/3d-modeller-af-duftmolekyler

📸: Skovgaard Museet

12/08/2025

🧠 Kan man træne hjernen til ro – med samme principper som Pavlovs savlende hunde? 🐶🔔

En gruppe studerende fra RUC har kastet sig over en teknologi, der lyder som noget fra en sci-fi-film: neurofeedbackterapi 🧬🖥️

Ved hjælp af elektroder, hjernebølger og feedback i realtid kan man lære at ændre sin mentale tilstand – for eksempel mindske angst – blot ved at se på en computerskærm og reagere på det, man ser og hører 🎧💭
I deres projekt har de gennemgået forskningen bag metoden og sammenlignet den med den mere velkendte kognitive adfærdsterapi.
Resultatet? Neurofeedbackterapi ser ud til at virke lige så godt ⚖️

Men det mest fascinerende er, hvordan vi er nået hertil – fra opdagelsen af hjernens elektriske aktivitet i 1920’erne til moderne behandling inspireret af læringsteorier fra Pavlovs hunde og Skinners rotter 🐶🔔🐀

📖 Artiklen giver et levende og lettilgængeligt indblik i videnskaben bag neurofeedback og er skabt af Antonina Kuziemska, Chaymaa El Eter, Nikol Mlynarcikova og Sagal Ali under vejledning af Pia Nyeng fra RUC.

Link:

Forskellige tilstande og tankeprocesser i hjernen afspejles i mønstret af hjernebølger, som man kan måle ved hjælp af elektroder sat på hovedbunden. Neurofeedback-terapi er en teknik, der går ud på at lære at kontrollere hjernebølge-aktiviteten – for eksempel for at dæmpe angstsymptomer.