Aktuel Naturvidenskab

30/09/2025

Da Donald Trump i 2019 ville købe Grønland, virkede det for mange som en absurd idé. Men faktisk passer forslaget alt for godt ind i en lang historie, hvor Grønland er blevet betragtet som en brik i stormagters spil.

Militære og industrielle interesser har præget udforskningen gennem århundreder:

⛪ Missionærer, der ville omvende og dokumentere.
⛏️ Geologer, der søgte mineraler og råstoffer.
🪖 Supermagter, der brugte Grønland som strategisk base under Den Kolde Krig.

Og billedet er ikke meget anderledes i dag, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Faculty of Natural Sciences - Aarhus University. Nutidens forskning er stadig præget af de traditioner og data, der blev skabt i kolonitiden og under Den Kolde Krig.

Hvis det skal ændre sig, kræver det noget andet:

”En etisk og retfærdig tilgang forudsætter ligeværdigt samarbejde med grønlandske institutioner, lokal forankring og åbenhed om formål og gevinster. Grønland skal ikke længere være genstand for andres udforskning - men medskaber af sin egen videnskabelige fremtid”

USA’s geopolitiske interesser, stormagters jagt på råstof og klimaforskning i indlandsisen sker stadig ofte på præmisser, der ikke tager udgangspunkt i Grønlands egen befolkning, deres viden eller deres rettigheder. 🌍🇺🇸❄️

Dette er den tredje artikel, der knytter sig til foredrag i Naturvidenskab og tager afsæt i foredraget fra 11. marts.

Læs artiklen her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/groenland

Foto fra Danmark Ekspeditionen til Grønlands nordøst kyst 1906–1908.

Foto: Grønlands Naturinstitut i Nuuk er en vigtig institution for forskning og rådgivning m.m. Grønlands Naturinstitut, Lars O. Demant-Poort

Foto: Hans Egedes kort over Sydgrønland fra år 1723.

23/09/2025

📏 Hvor lang er en meter?

100 cm vil du nok svare, men hvordan er vi nået frem til det…

Spørgsmålet har optaget forskere i århundreder.

Først var meteren en fysisk stang af metal, senere blev den defineret ud fra en bestemt bølgelængde i et grundstof – og i dag bygger den helt på lysets hastighed i vakuum.

Allerede i 1676 viste Ole Rømer, at lyset bevæger sig med en endelig hastighed. Tilbage i København indførte han et nyt system for mål og vægt – med en ”kaliberstok” som reference for længde. Rømer kunne næppe ane, at hans målinger af lysets hastighed og hans længdestandard flere hundrede år senere ville blive uløseligt forbundet i definitionen af en meter.

I år er det 150 år siden, at Danmark sammen med 16 andre lande underskrev Meterkonventionen i 1875. Aftalen lagde grunden til et fælles målesystem, som har gjort handel, videnskab og teknologi lettere på tværs af landegrænser.

Denne artikel tager dig med gennem historien om, hvordan meteren gik fra at være noget, man kunne holde i hånden, til at blive bundet til naturens helt grundlæggende love.

👉 Læs med og bliv klogere på, hvorfor vi i dag ikke længere kan måle, hvor lang en meter er: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/hvor-lang-er-en-meter

Billedet viser historiske kopier af metriske standarder fra det hollandske Rijksmuseums samling i Amsterdam: Forrest ses en “jernmeter” med etui (konstrueret af Étienne Lenoir i 1799), og til højre ses et standard kobberkilo­gram med etui fra 1798. Til venstre ses flere kobbervolumenmål fra 1829.
Foto: CC BY 4.0

18/09/2025

September er en usædvanlig god måned til stjernekiggeri (hvis altså vejret er med os 😊)

For nylig kunne man opleve en total måneformørkelse, også kaldet blodmåne. Det sker kun ved fuldmåne, når Jorden lægger sig mellem Solen og Månen og blokerer sollyset. En lille del af sollyset bliver dog afbøjet i Jordens atmosfære og rammer alligevel Månen, som derfor får et kobberrødt skær. Det er denne farve, der har givet fænomenet navnet blodmåne. 🌕 ➡️🔴

”September er en virkelig god måned at se på stjerner. De lyse nætter, hvor Solen aldrig kommer mere end 18 grader under horisonten, er forbi. Nætterne er igen mørke – og det er godt, når man skal se på stjerner,” fortæller Ole Eggers Bjælde fra Ole Rømer Observatoriet.

Du kan være heldig at spotte Saturn🪐, Syvstjernen ⭐ eller måske endda Andromedagalaksen🌌

Så husk at kigge op, når du alligevel er ude at lufte hunden inden sengetid - det kan være, der er noget helt spektakulært på nattehimlen. ✨

👉 Få tips til stjernekiggeri i denne artikel:https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/kig-op

Foto blodmåne: NASA
Privatfoto: Ole Eggers Bjælde

09/09/2025

Kan man bekæmpe sclerose mere præcist - og med færre bivirkninger?🧠

Sclerose er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber de beskyttende lag på nervecellerne i hjernen.

Medicin kan dæmpe immunforsvaret, men fordi blod-hjerne-barrieren fungerer som en effektiv dørmand, er det svært at få medicinen helt ind i hjernen. 💊🚪

Resultatet er, at behandlingen ofte rammer hele kroppen, giver bivirkninger og ikke altid virker optimalt. 🦠

Forskere på Aarhus Universitet arbejder på en ny strategi: at smugle medicinen ind i hjernen ved hjælp af kroppens egne “blærer” - ekstracellulære vesikler. De kan trænge igennem barrieren, og hvis de fyldes med medicin og kobles til transportproteinet albumin, kan de måske levere behandlingen mere præcist og skånsomt. 🔬🎯

Artiklen er skrevet af forskerne Jonas Klejs Hemmingsen, Bradley J. Whitehead, Kenneth A. Howard og Peter Nejsum fra Aarhus Universitet.

👉 Læs hele historien i det nye Aktuel Naturvidenskab: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/nanobudbringere-til-hjernen-et-nyt-vaaben-mod-sclerose

📸: Eva Baerends

04/09/2025

Efteråret er over os - og med den nye årstid lander en dugfrisk udgave af Aktuel Naturvidenskab🍂

Hvorfor ikke lade nysgerrigheden føre dig til de nyeste fund og indsigter i naturvidenskaben?

Slå op på en af siderne og udvid din viden om emner som:

🧠 Hjernen og dens følsomhed - hvordan immunsystemet påvirker vores mentale trivsel.

🌊 Gødning og havmiljøet - landbrugets rolle i forureningen og nye grønne løsninger.

📏 Hvor lang er en meter? - et kig ind i videnskabshistorien og præcisionsmålingens udvikling.

🧬 Paracetamol og celledeling - hvad vi ved om medicinens indflydelse på det befrugtede æg.

👉 Bliv inspireret af naturvidenskaben, og læs hele magasinet her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025

19/08/2025

Duften af guldalder 🖼️👃

På Viborg Gymnasium har elever i kemi og dansk arbejdet tværfagligt med at give nyt liv til Skovgaard Museets guldaldermalerier – med 3D-modeller af duftmolekyler, lydspor og formidlingstekster.

Duftene spænder fra citrus og nåleskov til... gylle. Ja, butansyre dufter ikke helt som nationalromantik. Men netop kontrasterne åbnede for nye samtaler om natur, kultur og historie.

Forløbet er en del af STEAM på museer – et projekt, der bygger bro mellem naturvidenskab og kunst og udfordrer faggrænserne i gymnasiet. 🎓

Artiklen er skrevet af lærerne Stine Vølund og Lone Møller Nielsen samt overinspektør ved Skovgaard Museet, Tanja Toft Rix-Nielsen. Den giver et inspirerende indblik i, hvad der sker, når elever arbejder kreativt og fagligt i fællesskab. 💡🤝

Udstillingen kunne ses fra 12. april til 12. maj.

🔗: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/3-2025/3d-modeller-af-duftmolekyler

📸: Skovgaard Museet

12/08/2025

🧠 Kan man træne hjernen til ro – med samme principper som Pavlovs savlende hunde? 🐶🔔

En gruppe studerende fra RUC har kastet sig over en teknologi, der lyder som noget fra en sci-fi-film: neurofeedbackterapi 🧬🖥️

Ved hjælp af elektroder, hjernebølger og feedback i realtid kan man lære at ændre sin mentale tilstand – for eksempel mindske angst – blot ved at se på en computerskærm og reagere på det, man ser og hører 🎧💭
I deres projekt har de gennemgået forskningen bag metoden og sammenlignet den med den mere velkendte kognitive adfærdsterapi.
Resultatet? Neurofeedbackterapi ser ud til at virke lige så godt ⚖️

Men det mest fascinerende er, hvordan vi er nået hertil – fra opdagelsen af hjernens elektriske aktivitet i 1920’erne til moderne behandling inspireret af læringsteorier fra Pavlovs hunde og Skinners rotter 🐶🔔🐀

📖 Artiklen giver et levende og lettilgængeligt indblik i videnskaben bag neurofeedback og er skabt af Antonina Kuziemska, Chaymaa El Eter, Nikol Mlynarcikova og Sagal Ali under vejledning af Pia Nyeng fra RUC.

Link:

Forskellige tilstande og tankeprocesser i hjernen afspejles i mønstret af hjernebølger, som man kan måle ved hjælp af elektroder sat på hovedbunden. Neurofeedback-terapi er en teknik, der går ud på at lære at kontrollere hjernebølge-aktiviteten – for eksempel for at dæmpe angstsymptomer.

17/06/2025

Mindre luftforurening giver varmere klima 🌍

Ja, det lyder skørt, men der er faktisk noget om snakken…

Det skyldes aerosoler – mikroskopiske partikler, der svæver i luften omkring os. De kommer både fra menneskelig aktivitet, som afbrænding af kul og olie, og fra naturlige kilder som støv, der hvirvles op af storme.💨

Aerosoler påvirker klimaet ved at sprede sollys, ændre dannelsen af skyer og forringe luftkvaliteten – og det går både ud over klimaet og vores sundhed.☁️

Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan aerosoler påvirker klimaet, og netop det arbejder forskerne Peter Langen, Ulas Im og Carl Svenhag med på Aarhus Universitet.🔬

Læs artiklen og se illustrationen af, hvordan aerosoler påvirker luftforureningen: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2025/mindre-luftforurening-giver-varmere-klima

04/06/2025

MiljøDNA har vendt op og ned på, hvordan vi overvåger naturen. 🌱

I stedet for at trække i waders og fange dyr med net, kan man nu få svar fra en enkelt vandprøve.

Sammen med andre danske forskere har Philip Francis Thomsen fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet pioneret de metoder, der bruges til at analysere DNA i naturen. Metoderne gør det muligt både at overvåge nutidens natur og kigge tusinder af år tilbage i tiden 🕰️🌍

”Det tog rigtig fart, da Eske Willerslev fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet gik ind i feltet og begyndte at undersøge, hvad det rent faktisk var muligt at sige ud fra prøver af is og permafrost,” forklarer Phillip. 🧊👨‍🔬

Læs om de fremskridt og fund, miljø-DNA har åbnet op for: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2025/miljoe-dna-kan-revolutionere-naturovervaagningen

Foto: Lars L. Iversen

27/05/2025

Hvad sker der egentlig, når et fly rammes af voldsom turbulens – og hvorfor? ✈️

Har du prøvet, at flyet pludselig falder som i det gyldne tårn i Tivoli? 🎢
Det gjorde passagerer på et SAS-fly mod Miami i november 2024, og turbulensen var så voldsom, at turen måtte afbrydes. 🌬️
Meteorolog Jesper Eriksen dykker ned i fænomenet og deler sine fund i Aktuel Naturvidenskab.

Bliv klogere på et fænomen, som bliver stadig mere aktuelt i takt med klimaændringerne. 🌪️

https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2025/kraftig-turbulens-paa-flyveturen

Foto: Guido Cioni

20/05/2025

Ligesom du prompter din ChatGPT, koster det en del ressourcer af både strøm og vand, så har dit indtag af paracetamol også en indvirkning på vandmiljøet. ⚡💧💊

Sammenhænge der måske kan være svære at se og forstå, men ikke desto mindre er reelle. 🤔
Et studie fra RUC viste, at paracetamol blev fundet ved alle de undersøgte kystområder tæt på renseanlæg. 🌊

I laboratoriet fandt de også, at stoffet kan skade små organismer som vandlopper – dog kun ved højere koncentrationer end dem i naturen. 🦐🔬

De studerende advarer i artiklen om, at paracetamol i miljøet er en problemstilling, der hidtil er gået under radaren, og at der kan være behov for mere regulering på området. 🚨

Læs resten af artiklen på Aktuel Naturvidenskab, som blev til i hænderne på Cæcilie Heedal Dinsen, Esther Shruti Haase Øllgaard, Tor Salomonsen og Lasse Aggerholm under vejledning af Per Meyer Jepsen.

https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2025/hovedpinepiller-en-hovedpine-for-miljoeet

06/05/2025

Gisp! Vi bor i en kannibalistisk galakse🪐

Rumteleskoper Gaia afslører Mælkevejens mørke hemmelighed: Den har slugt adskillige galakser under sin udvikling.🔭

Siden 2014 har rumteleskopet Gaia målt stjerner i Mælkevejen med ekstrem præcision. Det har gjort forskere som Mia Sloth Lundkvist Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet klogere på galaksens form og historie.✨ 🌌

I dag ved vi, at Mælkevejen i tidens løb har opslugt adskillige mindre galakser, fordi Gaia har fundet stjerner, hvis sammensætning tyder på, at de ikke er dannet på vores galaktiske hjemmebane.

Bliv klogere på den galakse du bor i her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2025/vores-forslugne-galakse

Artiklen bygger på et foredrag, som Mia Sloth Lundkvist holdt sammen med professor hans Kjeldsen i serien Offentlige Foredrag i Naturvidenskab den 8. april.🎙️