Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab Naturvidenskab og teknologi direkte fra ekspertkilderne. Udkommer både online og som trykt blad.

🌍 Verdens truede dyr er under pres men ikke overaltVi ved, at biodiversiteten globalt er udfordret. Klimaforandringer, s...
30/06/2026

🌍 Verdens truede dyr er under pres men ikke overalt

Vi ved, at biodiversiteten globalt er udfordret. Klimaforandringer, skovrydning, forurening, invasive arter og overudnyttelse presser mange dyrearter 🌱🔥

Samtidig er der gennem mange år opbygget omfattende viden om truede arter, blandt andet gennem IUCN’s rødliste

Men selvom vi ved meget om, hvilke arter der er truede, og hvad der truer dem, har det været sværere at få et præcist billede af, hvordan truslerne fordeler sig geografisk. 🗺️

For en art kan være truet af eksempelvis ulovlig jagt i ét område, men ikke i et andet. Den type detaljer er afgørende, hvis naturbeskyttelse skal målrettes effektivt.

Ny forskning fra Københavns Universitet, ledet af lektor Jonas Geldmann, bidrager til netop dette.

Ved at kombinere data fra IUCN’s rødliste med metoder fra citizen science har forskere udviklet kort, der giver et mere nuanceret billede af, hvor forskellige arter er truet, og af hvilke faktorer.
“Det handler blandt andet om at forstå, om vi sætter ind med der, hvor det vil gavne de truede dyr mest.”

Forskningen peger samtidig på, at beskyttede områder ofte er placeret i områder med høj biodiversitet, men ikke nødvendigvis dér, hvor presset på arterne er størst. 🌿

Den nye viden kan derfor bidrage til et bedre grundlag for at prioritere og målrette naturbeskyttelse.

Artiklen er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond | Natur og Univers.

👉 Dyk ned i hele historien og bliv klogere på, hvad der er på spil.

Foto: Galyna Andrushko/Colourbox, Shutterstock

En kunstig intelligens fandt en sårbarhed i en internetbrowser 🔐Det skete i et kontrolleret forsøg med AI-modellen Mytho...
25/06/2026

En kunstig intelligens fandt en sårbarhed i en internetbrowser 🔐

Det skete i et kontrolleret forsøg med AI-modellen Mythos, som forskere satte til at løse opgaver i et lukket testmiljø. Undervejs fandt modellen ikke blot en sikkerhedsbrist i en browser, men også en måde at omgå begrænsningerne i testmiljøet.

Eksemplet viser, hvor hurtigt udviklingen går. Nye AI-modeller bliver stadig bedre til at identificere svagheder i digitale systemer, og det bekymrer forskere inden for cybersikkerhed.

Ifølge lektor Bas Spitters fra Aarhus Universitet står vi over for en grundlæggende udfordring:
”Den måde internettet er kodet på i dag, gør det næsten umuligt at beskytte os mod de kunstige intelligenser. I stedet er vi nødt til at omkode hele internettet.”

Samtidig er der en anden teknologi på vej, som kan udfordre den digitale sikkerhed: kvantecomputere.

De forventes på sigt at kunne bryde nogle af de krypteringsmetoder, der i dag beskytter alt fra bankoplysninger til offentlige registre. Derfor arbejder forskere og virksomheder allerede nu på at udvikle nye former for kryptering og mere sikre systemer.

Kapløbet er i gang – for udviklingen inden for både AI og kvanteteknologi går stærkt.

Læs hele historien og bliv klogere på, hvad der er på spil.

Foto: Marjun Danielsen

🔐🧩 Hvad hvis cybersikkerhed føltes som et spil?Forestil dig et digitalt escape room: En profil på sociale medier. Et bil...
18/06/2026

🔐🧩 Hvad hvis cybersikkerhed føltes som et spil?

Forestil dig et digitalt escape room: En profil på sociale medier. Et billede af en burger. Et navn: Mr. Beef. Noget virker helt normalt – men alligevel ikke.

Kan du finde ud af, hvem personen bag er?

Sådan ser træning i cybersikkerhed ud for nogle af Danmarks skarpeste unge talenter.

Hos det danske cyberlandshold lærer deltagerne at tænke som hackere. De analyserer spor, tester muligheder og kombinerer informationer. Ikke for at bryde ind, men for at forstå, hvordan systemer kan brydes – og dermed beskyttes.

Opgaverne er bygget som små universer, hvor løsningen gemmer sig bag flere lag. For mange føles det lidt som at være spion.

Det genkender Luccas Constantin-Sukul, der har arbejdet med cybersikkerhed siden folkeskolen og igen i år kæmper for en plads på landsholdet. For ham er det netop jagten, de små spor og følelsen af at knække koden, der driver motivationen.

“Hacking er ikke bare en teknisk disciplin, men først og fremmest en kreativ disciplin,” forklarer professor Jens Myrup Pedersen fra Aarhus Universitet, der også er landstræner for holdet.

På landsholdsniveau bliver det hurtigt komplekst. Her skal flere sårbarheder kombineres, systemer hænge sammen, og løsninger tænkes flere skridt frem.
Formålet er klart: Ikke at skabe hackere, men dem der kan stoppe dem.

Deltagerne trænes i at forstå sårbarhederne, så de kan opdage og lukke dem, før andre udnytter dem.

Behovet vokser i takt med nye teknologier. Med AI bliver angreb både hurtigere og mere målrettede – og dermed sværere at forsvare sig imod.

Derfor er der brug for flere, der kan tænke kritisk, kreativt og nysgerrigt. Som Luccas, der ikke kun drives af konkurrencen, men også af ønsket om at blive bedre og arbejde sammen med andre om at sikre vores digitale verden.

Læs hele historien på Aktuel Naturvidenskab

📸 Mads Nielsen / Lasse Møller Badstuen

🔐 Hvor sikkert er dit digitale liv?I det nyeste nummer af Aktuel Naturvidenskab zoomer vi ind på det usynlige fundament ...
10/06/2026

🔐 Hvor sikkert er dit digitale liv?

I det nyeste nummer af Aktuel Naturvidenskab zoomer vi ind på det usynlige fundament under vores hverdag: cybersikkerhed, AI og de apps, vi bruger 📱

Vi tager det ofte for givet, at det hele bare virker. Men hvad ligger egentlig bag? Og hvor sårbart er det i virkeligheden?

💡 Læs bl.a. om:

- Hvordan forskere arbejder med at beskytte vores digitale hverdag, og hvorfor AI både er en trussel og en del af løsningen

- Studerende, der afslører sikkerhedshuller i dagligdags apps

- Kapløbet mod kvantecomputere, der kan bryde nutidens kryptering

- Hvorfor vores egne vaner ofte er det svageste led, når det gælder sikkerhed 🔑

Og så bevæger vi os også ud i naturen, hvor forskere kortlægger, hvordan verdens truede dyr er under pres, men ikke overalt 🐾🌍

👀 Den faste læser kan nok se, at der er sket lidt i dette nummer…

Hvad synes du om det nye layout? Giv gerne et 👍, hvis du også kan lide det 😉

Foto: AU foto

Ved hjælp af termiske droner og kunstig intelligens kan forskere fra Aalborg Universitet studere ræve og grævlinger i mø...
13/05/2026

Ved hjælp af termiske droner og kunstig intelligens kan forskere fra Aalborg Universitet studere ræve og grævlinger i mørket fra luften. 🦊

Dronerne flyver højt nok til ikke at forstyrre dyrene, men tæt nok på til at opfange deres varmesignaturer og filme deres adfærd. På den måde kan forskerne få ny viden om, hvordan dyrene bevæger sig gennem landskabet, hvor de søger føde, og hvordan de interagerer med hinanden.

Men droneoptagelser skaber store mængder videomateriale, som normalt tager lang tid at gennemgå manuelt. Derfor træner forskerne AI-modeller til automatisk at genkende både dyrearter og adfærd i videoerne.

Det kan spare forskerne for mange timers arbejde og gøre fremtidens naturovervågning både mere effektiv og mere skånsom.

Artiklen viser også, hvordan man selv kan bygge en AI‑model til adfærdsgenkendelse. Værktøjerne er frit tilgængelige, og forskernes modeller kan hentes online, så man selv kan eksperimentere
med adfærdsgenkendelse på egne videooptagelser.

Et godt eksempel på, hvordan AI kan bruges ikke bare til effektivisering, men til mere skånsom og vidensbaseret naturforvaltning.

Artiklen er skrevet af Katrine Møller-Lassesen, Silje Marquardsen Lund, Cino Pertoldi, Lasse Lange Jensen og Sussie Pagh.

📸 : Katrine Møller-Lassesen

Hvad kan et "fiskeløbebånd" afsløre om et af kroppens mest gådefulde proteiner? 🐟Mød Angela Fago, der jagter svaret.Prof...
05/05/2026

Hvad kan et "fiskeløbebånd" afsløre om et af kroppens mest gådefulde proteiner? 🐟

Mød Angela Fago, der jagter svaret.

Professor Angela Fago fra Aarhus Universitet har i mange år undersøgt sammenhængen mellem oxygen, væv og proteinet myoglobin. 🔬🧬

Myoglobin findes hos fisk, fugle og pattedyr og også i vores egne muskler og hjerte. Derfor har forskere længe troet, at proteinet fungerer som en slags iltlager, der hjælper med at sikre oxygen nok til hjerte og muskler.

Men den forklaring er måske ikke hele sandheden.

For at finde svaret arbejder Angela Fago, og kollegaerne postdoc Ciska Bakkeren og lektor emeritus Hans Malte, med zebrafisk, hvor genet for myoglobin er slået ud.

Ved hjælp af et specialudviklet fiskeløbebånd måler forskerne fiskenes iltforbrug og aktivitet, mens de svømmer mod en vandstrøm. 🏊

Resultaterne overrasker: Zebrafiskene uden myoglobin klarer sig mindst lige så godt som normale zebrafisk. De behøver heller ikke at kompensere ved at optage mere oxygen fra vandet.

Det udfordrer teorien om, at myoglobin først og fremmest sikrer ekstra ilt til hjerte og muskler. 💡

I stedet peger forskningen på, at proteinet kan spille en vigtig rolle i de tidligste stadier af fosterudviklingen, hvor celler i hjerte og muskler skal specialisere sig.

Artiklen tager dig med ind i laboratoriet og tættere på både forskningen, zebrafiskene og Angela Fagos vej ind i videnskaben.

📸: AU Foto

Det gode vejr er kommet, og det samme er et spritnyt nummer af Aktuel Naturvidenskab ☀️Denne gang kan du blandt andet dy...
01/05/2026

Det gode vejr er kommet, og det samme er et spritnyt nummer af Aktuel Naturvidenskab ☀️

Denne gang kan du blandt andet dykke ned i:

🦊 Hvordan AI og droner kan overvåge nattens rovdyr
Forskere bruger droner og kunstig intelligens til at studere ræve og grævlinger i mørket uden at forstyrre dem.

🌊 Hvorfor fedtemøg breder sig langs de danske kyster
Stiig Markager forklarer, hvorfor fedtemøg opstår, og hvorfor problemet ser ud til at vokse.

🦕 Om ammonitterne virkelig uddøde med dinosaurerne
Nye fund fra Stevns Klint tyder på, at nogle ammonitter kan have overlevet masseuddøen for 66 millioner år siden.

Forskere fra hele landet bidrager til nummeret med aktuelle fortællinger fra naturvidenskabens verden.

Vil du have næste nummer direkte i indbakken?

Skriv dig op til Aktuel Naturvidenskabs nyhedsbrev og få nye historier om forskning, naturvidenskab og undervisningsmaterialer, når et nyt nummer udkommer.

Klar på et naturvidenskabeligt spørgsmål, der kan teste din viden? 👇🔬Hos Aktuel Naturvidenskab har vi en hel quizbank kl...
21/04/2026

Klar på et naturvidenskabeligt spørgsmål, der kan teste din viden? 👇🔬

Hos Aktuel Naturvidenskab har vi en hel quizbank klar.

Hver quiz tager udgangspunkt i en af vores artikler, så man både kan blive klogere på ny forskning og teste, hvor meget man egentlig har fået med.

For en måned siden bragte vi historien om lektor Liselotte Jauffred fra DTU Bioengineering om biofilm, og hvordan de organiserer sig, når pladsen bliver trang.

Så nu er spørgsmålet til dig:

Hvorfor kan biofilmforskning være relevant for forståelsen af kræft?

Skriv dit bud i kommentarfeltet 👇
Du må gerne svare, selv hvis du ikke er helt sikker. 😉

Quizzerne er både til læring og til sjov og består typisk af 6-7 spørgsmål.
Du kan blandt andet quizze dig selv i:
Biologi, fysik & astronomi, geologi, kemi, klima & miljø, matematik, medicin og teknologi.

De nyeste quizzer spænder fra biofilm og grafén til miljø-DNA og tropiske øer.

Tjek dem ud her og test dig selv:
https://aktuelnaturvidenskab.dk/undervisningsmateriale/quizzer

Forskere undersøger, om en lille orm kan fremme væksten hos fisk og på sigt reducere antibiotikaforbruget i fiskeopdræt....
16/04/2026

Forskere undersøger, om en lille orm kan fremme væksten hos fisk og på sigt reducere antibiotikaforbruget i fiskeopdræt.🪱🐟

Det er netop, hvad forskere fra Aarhus Universitet og DTU Aqua undersøger i et projekt om dværgregnormen Enchytraeus albidus.

Forsøg viser, at regnbueørreder voksede hurtigere, når de blev fodret med ormene frem for traditionelt økologisk tørfoder. Det gør den lille orm interessant som en mulig del af fremtidens fiskefoder, særligt i de tidlige livsstadier, hvor fiskenes udvikling er afgørende. 📈

Samtidig arbejder forskerne med en anden lovende mulighed: at bruge ormene som bærere af vaccine. Tanken er, at ormene optager dræbte bakterier og derefter leverer dem videre til fiskene, når de bliver spist. 💉

Lykkes det, kan det på sigt være med til at reducere antibiotikaforbruget i akvakultur og styrke mulighederne for en mere bæredygtig fiskeproduktion 🌱

Artiklen er skrevet af Dennis Grantland, Martin Holmstrup, Niels Lorenzen og Stine Slotsbo.

Læs resten af historien hos Aktuel Naturvidenskab 📬

Foto: Fishlab

Vi bruger strøm hver dag – men hvordan fandt man egentlig ud af, hvad elektrisk strøm er, og hvordan man måler den? ⚡Han...
07/04/2026

Vi bruger strøm hver dag – men hvordan fandt man egentlig ud af, hvad elektrisk strøm er, og hvordan man måler den? ⚡

Hans Buhl fra Steno Museet/Science Museerne ved Aarhus Universitet fortæller historien gennem André-Marie Ampère, der lagde det teoretiske fundament for vores forståelse af strøm.🔬

Fra 1700-tallets eksperimenter med statisk elektricitet over Alessandro Voltas batteri til Hans Christian Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen udviklede forståelsen sig gradvist. 🧪

Selve enheden ampere har også ændret sig: fra en kemisk definition i 1800-tallet til i dag, hvor den er knyttet til en naturkonstant og i praksis handler om at tælle elektroner.

Det er let at tage enheder som ampere for givet, men de er resultatet af en lang videnskabelig udvikling. Strøm er usynlig og ikke noget, vi direkte kan sanse. Derfor har det krævet både eksperimenter, teori og internationale standarder at gøre den målbar.

Læs mere i det nyeste nummer af Aktuel Naturvidenskab. 📬

Foto 1: AU foto
Foto 3: Kim Frost, AU Foto

Adresse

Ny Munkegade 120
Aarhus
8000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Aktuel Naturvidenskab sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Aktuel Naturvidenskab:

Genveje

Del