27/04/2026
Vi har to pladser ledige i vores dejlige kontorfællesskab Periskop i Aarhus C.
Her sidder vi 16 rare mennesker, der alle arbejder med formidling af den ene eller anden karakter. De fleste i en afskygning af journalistik, men også kommunikation, SoMe, grafik, video, lyd og foto er repræsenteret.
De fleste er selvstændige, men vi har også faste folk fra bl.a. Ritzau, Fritid & Samfund og Grønlands Radio, KNR. Ja, vi har travlt med hvert sit, men aldrig så travlt, at vi ikke har tid til hinanden.
Hver fredag skiftes vi til at lave middagsmad, vi holder julefrokost, vi tager på sommertur, vi tager endda på en halvanden-årlig rejse sammen.
Vigtigst af alt kerer vi os om hinanden i hverdagen, og der bliver sendt velmenende, opsøgende SMS'er din vej, hvis du er væk fra kontoret i længere tid ad gangen.
𝗘𝗿 𝗱𝘂 𝗱𝗲𝗻, 𝘃𝗶 𝗹𝗲𝗱𝗲𝗿 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿 - 𝗼𝗴 𝗲𝗿 𝘃𝗶 𝗱𝗲𝘁, 𝗱𝘂 𝘀ø𝗴𝗲𝗿?
Så skal du vide, at vi ikke er karrige med din specifikke profil. Vi ynder at kalde os folk, der arbejder med formidling.
Ja, det kan forstås bredt. Så om du arbejder med kommunikation, journalistik, foto, grafik, tekstforfatning, animation, rådgivning, undervisning eller noget ottende, skal du ikke holde dig tilbage.
Det vigtigste er, at du er et godt og rart menneske, og at du har lyst til at være en del af et fællesskab.
Er du skræmt væk? Nej? Jamen så skriv endelig til os. Vi glæder os til at lære dig at kende!
Du kan finde mere information i kommentarsporet.
Bliv en del af et professionelt fællesskab Et af Aarhus’ stærkeste faglige og sociale fællesskaber for selvstændige kommunikationsprofiler har lige nu to ledige pladser – er du interesseret? OM OS Periskop er 17 engagerede professionelle, der arbejder mest med kommunikation og journalistik. ...