
06/06/2024
MÆND I STORE BILER: Når en kvinde skal vurdere, om hun står overfor manden i sit liv, er der flere faktorer, der skal falde på plads, før puslespillet er komplet.
Det er forholdsvis indlysende, at egenskaber som humor, charme, troværdighed, omsorg og udseende vægtes højt. Men der er en faktor, der ikke direkte relaterer til hverken udseende eller personlighed, som spiller en afgørende rolle. Dette fænomen kendes som 'mating value', eller på dansk 'partnerpotentiale'.
Adfærdsforskere fra Federal University of Rio Grande do Norte i Brasilien har undersøgt, om der er hold i påstanden af, hvad kvinder går efter.
Resultaterne viser, at et flertal - både mænd og kvinder - opfatter mænd i luksusbiler som mere attraktive partnere og mere dominerende socialt. Disse mænd bliver også set som mere kompetente både professionelt og privat, og i nogle tilfælde endda som mere intelligente.
Undersøgelsen viser desuden, at mange kvinder mener, at de vil opnå større personlig eller intim gevinst ved at indgå i et forhold med mænd, hvis biler er dyrere og har større afstand mellem akslerne.
Personer, der kører i dyre luksusbiler, anser ifølge undersøgelsen også sig selv for at have højere social status og mere selvtillid end andre.
Kan du sætte flueben ved denne ting, så har du væsentlig bedre forudsætninger, for at kvinder er interesseret.