01/10/2025
Nogle har måske tænkt over, hvorfor der har været opslag om både netværkskabler, guitarkabler og nu også 432 Hz kontra 440 Hz, når man teknisk set kan måle og sige, at forskellene er uden betydning. Det er netop pointen: at tage fat i de debatter, hvor teknikken kan sige ét, men oplevelsen alligevel er stærk og virkelig.
Det er også det, der gør emnet interessant. For selv når der ikke er noget målbart, kan oplevelsen stadig være dybt meningsfuld. Fx peger den første af nedenstående videoer på placeboeffekten og giver eksempler på, hvordan talte ord og forventninger kan forme en oplevelse. Placebo kan hænge sammen med flere ting: at man har fået fortalt, at noget er bedre, at man har betalt mange penge og derfor forventer en forbedring, eller at man på forhånd har en overbevisning om, at forskellen må være der.
Ud over det kan der også være tale om krydsmodalitet – at sanser påvirker hinanden. Udformning, farve og design giver både visuelle og taktile indtryk, som kan have en direkte påvirkning på lytteoplevelsen. At sanserne spiller sammen, er veldokumenteret; et eksempel er et studie, der viser, at baggrundsstøj kan få sødme og salt til at opleves svagere, mens umami smager tydeligere (Yan & Dando 2015, PubMed).
I videoen kobles placeboeffekten også til stemmen og ordenes kraft. Det fik mig til at tænke på Julian Treasure, der i en af sine TED-talks beskriver den menneskelige stemme som det instrument, vi alle spiller på. Han kalder den “the most powerful sound in the world… it’s the only one that can start a war or say I love you.” Den udtalelse har hængt ved mig siden første gang, jeg hørte den. Julian Treasure TED Talk (Human Voice).
Ser man på forskellen mellem 432 og 440 Hz, oplever nogle, at 432 skulle være bedre, fordi det ligger en anelse lavere og dermed lidt dybere. Dybde og varme i musik forbindes ofte med noget, der føles behageligt og kvalitativt – og også her spiller perceptionen en central rolle.
Vi oplever ikke tingene ens, og der vil nok altid være forskel på, hvad der vejer tungest: teknik eller oplevelse, målinger eller indtryk, dokumentation eller fornemmelse. For mit eget vedkommende har jeg faktisk øvet mig i at tilsidesætte min tekniske baggrund, når jeg går til koncerter. Det er svært ikke at være fagligt farvet, men det giver nogle helt særlige oplevelser, når jeg lader musikken og det samlede indtryk tage over. Min egen sensitivitet ligger et pænt stykke uden for det normale spektrum, og netop derfor kan jeg, når jeg overgiver mig fuldstændigt, blive rykket igennem hele følelsesspektret. Det er dér, jeg finder de allerstørste øjeblikke i musikken – og jeg kan kun opfordre til at prøve at hengive sig, uden at bekymre sig, om der falder en tåre eller to. Tværtimod viser det bare, hvor stærk oplevelsen er.
Hvordan oplever du selv balancen mellem det tekniske og det sanselige, når du lytter til musik? 🎶
