Det Frie Familieliv

Det Frie Familieliv Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Det Frie Familieliv, Digital kreatør, Brædstrup.

🙋🏼‍♀️Winnie Astrup Sibbersen
💭Normkritisk refleksion
🫶🏻Inspiration til hjemmeskolelivet
🌱Plant power busy mom opskrifter
🫧Bæredygtig kemifri livsstil
✨Mor til 4, tvillingemor

Kæft, trit og retning kræves tilbage i folkeskolen som svar på forekomsten af vold og anden uønsket adfærd blandt børnen...
22/08/2025

Kæft, trit og retning kræves tilbage i folkeskolen som svar på forekomsten af vold og anden uønsket adfærd blandt børnene.

‘Hårdt mod hårdt’ politikken får større og større opbakning og med en forskruet fortolkning af ‘det nye børnesyn’ som syndebuk.

For i et samfund med fokus på, at få børn af vejen så hurtigt som muligt, kan det være svært at forestille sig et harmonisk børnefællesskab bygget på tillid, kærlighed og tryghed.

Men når jeg dagligt er vidne til børn, der flokkes udenfor institutionaliserede rammer, så er det fuldstændig utænkeligt at vold, mobberi og anden usympatisk adfærd af den karakter kan forekomme.

🌱BØRN ER HVAD VI GIVER DEM - hver dag gør de det bedste, de kan med det, de har at gøre med.
De samarbejder ALTID hvis de kan.
Og det er vores opgave som voksne at skabe de nødvendige forudsætninger herfor🌱

Det formår folkeskolen ikke, og derfor sejler den.

Børn ønsker ikke en dagligdag med vold, mobberi, krænkelser, nedgørelser, hånende adfærd, overskridelse af grænser, såret sind og krop…
Her er der tale om børn, som er presset til det yderste!

Der er tale om voksne, der dagligt løber fra deres ansvar.

Politikere og en undervisningsminister, der ikke forstår sig på børn.

👉🏻For der er ikke tale om PDO (pisse dårligt opdragede) børn.
👉🏻Det er IKKE en naturlig del af børns udvikling eller det faktum, at børn er sammen med andre børn.
👉🏻Men derimod et naturligt udfald af, at børn er overladt til sig selv både mentalt og fysisk.
👉🏻Et udfald af at jævnaldrende dagligt passer hinanden.
Fordi der ingen voksne er!

Og det hjælper ikke at overlade børnene endnu mere til sig selv med ‘kæft, trit og retning’, fremfor at årsagsbehandle og tage hånd om den altoverskyggende anti-børnekultur i vores samfund.

Vi er nødt til at fjerne fokus fra børnenes adfærd og se på, hvordan de faktisk har det💔


Mange laver nye årsplaner i denne tid, men her fortsætter vi bare, som vi plejer, selvom vi fra i dag hjemmeunderviser 2...
11/08/2025

Mange laver nye årsplaner i denne tid, men her fortsætter vi bare, som vi plejer, selvom vi fra i dag hjemmeunderviser 2 børn i hhv. 2. og 0. klasse…

Hos os er vi en familie, der deler livet og den udvikling, som vi hver især gennemgår.

Vi leger ikke skole, men understøtter børnenes naturlige drive for at lære.

Det er nemlig helt naturligt, at børn på et tidspunkt vil søge viden om og metoder til at lære om livet og verden omkring dem - herunder også at regne, læse og skrive…

Faktisk bruger børn alt deres vågne tid på, at forsøge at finde ud af, hvad der foregår omkring dem - hvordan den verden som de lever i fungerer - de kan slet ikke lade være…

Det er sådan, vi er kodet som mennekser.
Til at være nysgerrige, opsøge viden, lære og lære fra os…

Vi behøver ikke tvinge læring ned i halsen på børn.
Læring er ikke en envejsting.
Og slet ikke noget, der behøver at foregå siddende med bøger foran sig.

🌱Læring er udvikling🌱

Den kommer helt af sig selv.
Med interessen, tiden, roen, nærværet og modne voksne tæt på til at gribe, spejle og udvikle sig i samspil med.

Hos os finder du ikke et sted, hvor vi lærer at lære.
Du finder et sted, der giver plads til at opsøge den individuelle meningsfulde læring om livet, som vi lever side om side.

Hjemme hos os lever jeg 100% vegansk, mens min mand spiser både kød, æg og mejeriprodukter, når vi ikke deler måltider. ...
23/02/2025

Hjemme hos os lever jeg 100% vegansk, mens min mand spiser både kød, æg og mejeriprodukter, når vi ikke deler måltider.

Det er ikke altid let - specielt for børnene som svømmer rundt mellem de to bredder🙃
Men vi forsøger efter bedste evne at skabe rummelighed overfor vores forskelligheder.

Vores 3 yngste har levet vegansk, indtil de blev store nok til selv at bede om, at smage fars mad.
Og nu er den mellemste selv begyndt at stille spørgsmålstegn ved de animalske fødevarer ovre på den ene side af bordet.

“Hvad sker der med baby-koen, når vi bruger dens mælk til at lave ost?” Spurgte hun mig igår på vores vanlige gåtur på den ugentlige pizzadag.

Jeg fortalte hende sandheden uden filter, hvorefter hun blev meget rørt og forlangte at få lov til at besøge baby-køerne på en bondegård og se det med egne øjne.

Et initiativ som jeg rigtig gerne vil understøtte, og som jeg synes burde være en pligt for alle voksne mennesker - at komme ud og se sin mad i øjnene.

Det vil i hvert fald ændre illusionen om de græsfodrede kvæg som nogen der rent faktisk lever i græsset, om grisene med “krølle på halen” og kyllingerne med jord under neglene…

Der findes ikke god dyrevelfærd i dansk produktion.
Og jeg håber og vælger at tro på, at de fleste mennesker ville undvære de døde dyreunger på tallerkenen, hvis de var bevidste om, hvad de med den handling egentligt er ansvarlig for.

Må næste generation blive dem, der vågner og sætter dyrene fri fra menneskers brutale udnyttelse.

Det kan føles helt provokerende, når nogen siger fra, bare fordi de ikke har lyst eller føler overskud. Det kan trigge n...
19/02/2025

Det kan føles helt provokerende, når nogen siger fra, bare fordi de ikke har lyst eller føler overskud.

Det kan trigge noget i os, når andre nægter at gå på kompromis med egne følelser eller behov. Børn som voksne.

Vi reagerer fordi de i virkeligheden giver sig selv den omsorg, som vi selv længes efter.

Det er helt naturligt at blive irriteret på dem, som tør at sætte sig selv først.
For vi har jo lært helt fra barns ben, at vi skal gå på kompromis for at være en del af fællesskabet.

Vi kan blive stødt, når andre passer på sig selv.

Vores afsavn anses som et bidrag til fællesskabet - jo mere vi ofrer os, jo mere kærlighed viser vi, og jo større er vores bidrag.
Offervilligheden anses som en kollektiv nødvendighed.

Sådan behøver det dog slet ikke at være. Men vi skal turde at tage ansvaret for vores egne følelser og behov tilbage til os selv.

Vi behøver ikke andres tilladelse til at være gode ved os selv. Vi må gerne sætte os selv og vores familie først.

Vi skaber vores egen lykke, og rører den først, når vi tør tage det, som vores indre kalder på.

Kender du det der med at have blikket så fast rettet mod målet, at du glemmer vigtigheden af processen?Det kan være svær...
16/02/2025

Kender du det der med at have blikket så fast rettet mod målet, at du glemmer vigtigheden af processen?

Det kan være svært ikke at stresse over pakning, rengøring, indkøb og alt det andet, der skal gøres op til en ferie.

Men for børnene betyder selve målet ikke nær så meget, som det måske gør for de voksne.

Det børn ønsker sig allermest i verden er tid sammen med deres forældre.

Når de bliver store, vil de næppe huske
hvor vi var,
hvordan der så ud,
hvad vi lavede,
eller tingene de fik…

Til gengæld vil de for evigt bære stemningen med sig.
Nærværet,
roen,
trygheden,
de gode grin,
øjnene der hvilede i hinanden,
og armene omkring deres.

Det gælder både i ferien såvel som hverdagen🫶🏻

Jeg forsøger altid at holde fast i, at ferien ikke er ferie værd, hvis jeg forvandles til ‘Sure Lis’ på grund af den.
Så mener jeg altid, at det er bedre at lade være.

Ferie skal ikke holdes for feriens skyld.
Men for familiens🫶🏻

I hjemmelivet har jeg mødt flere familier, som oprindeligt ikke planlagde, at de skulle hjemmeundervise, men pludselig b...
24/01/2025

I hjemmelivet har jeg mødt flere familier, som oprindeligt ikke planlagde, at de skulle hjemmeundervise, men pludselig blev kastet ud i det pga. dårlige oplevelser i institutionslivet.

Vold, mobning, overtrådte grænser, seksuelle krænkelser, ensomhed, manglende voksne, børn der lukker ned, junglelov….
Jeg har hørt det hele, og bliver sjældent overrasket. Desværre💔

Skolegården er et hårdt sted at begå sig!
Det husker jeg selv at have set fra tiden i folkeskolen, og tænker af og til på, hvad der mon er blevet af de børn, det gik hårdest ud over…

Jeg er om noget taknemmelig for, at vores børn ikke befinder sig i et miljø hver dag, som presser deres overlevelsesmekanismer - hverken på den ene eller anden side.

Taknemmelig for vores helt fantastiske hjemmeskole- og famlliefællesskab, som bekræfter at den slags ikke er en forventelig adfærd på trods af en samling på 22 børn.

Ikke desto mindre er det hverdag i mange institutioner.
Og jeg ved ikke, om det er det mest foruroligende eller om det i virkeligheden er de voksne, der neglegerer disse hændelser og denne form for krænkende adfærd børn imellem.

Nok sker det alt for ofte i insitutionerne, men det er IKKE “normal adfærd blandt børn”, “uheldige seksuelle lege”, “naturligt for børn” eller “drengestreger”.

Det her handler om børn, der er har ondt i sindet, mistrives og gør, hvad der skal til for at overleve.
Børn i et miljø, der ikke er for børn.
Jævnaldrende der dagligt passer jævnaldrende.
Børn der omsorgssvigtes og omsorgssvigter andre.

Knækkede børn af en knækket verden.

Da jeg kørte gennem den lille landsby i dag, passerede jeg en lille dreng, der stod ved et busstoppested med stor skolet...
23/01/2025

Da jeg kørte gennem den lille landsby i dag, passerede jeg en lille dreng, der stod ved et busstoppested med stor skoletaske, bukserne lidt nede om hoften og tissemanden hængende udover.
Han så forvirret og ked ud af det i ansigtet.

Min hjerne forstod først, hvad mine øjne så efter et par minutter, hvorefter jeg vendte bilen og kørte tilbage af den kringlede vej.

Han var allerede væk. Forhåbentligt hjemme i en af de nærtliggende huse!

Episoden førte mig tilbage til dengang, hvor jeg selv tog bussen hjem på Lars Tydskids mark efter en dag i den lokale landsbyskole.
Jeg var ikke stor nok til at huske det der med at få tisset af inden busturen. Og jeg husker så tydeligt, hvordan jeg var ved at sprænges som den sidste, der blev sat af på ruten.
Jeg løb så stærkt mine ben kunne ad den alt for lange grusvej…
Men da jeg nåede til naboens hus, gav min blære op.

Og ja, så fik jeg da tørt tøj på derhjemme, og jeg døde ikke af det.
Men oplevelsen sidder da i mig, som den nok også vil for den lille fyr og alle de andre alt for små børn, der er overladt til sig selv på gåben, i bus eller på cykel, når timen ringer ud…

For det handler jo ikke om at tisse i bukserne, men om at være alene i adskillelseskulturen.



Adresse

Brædstrup
8740

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Det Frie Familieliv sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Det Frie Familieliv:

Del