30/12/2025
Jeg undgår helst for meget ultraforarbejdet mad til familien, og er bevidst om, hvornår det er et tilvalg vi gør.
For mig handler det ikke så meget om det, vi vælger til en gang imellem som ex en is eller en tur på café…
Det handler meget mere om det, som vi fylder hverdagen med som ex de gængse morgenmadsprodukter, rugbrød og købe-brød i det hele taget, kødpålæg, kiks, müslibarer osv…
Mange ved, at ultraforarbejdede fødevarer kan have negativ indvirkning på appetitregulering, kalorieindtag og tarmflora.
Men ikke alle ved, at det spiller en væsentlig rolle i udviklingen af en række tilstande og sygdomme som fx overvægt, kræft, depression, type 2-diabetes, allergier, svækket immunforsvar, hjertekarsygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme, demens og ADHD…
🌱Det handler ikke om alt eller intet for mig, men om at vestlige børns mad på trods af denne viden stadig består af mere end 50-60% ultraforarbejdede fødevarer🌱
Det handler i høj grad om kulturen omkring mad, som er så stærkt forankret, at vi ikke kan slippe ideen om “rigtig mad” som værende rugbrød med leverpostej.
Men det handler også om, at vi lever i en verden, hvor arbejdet sættes over familiens sundhed og trivsel.
En verden hvor de fleste småbørnsforældre begge to danser rundt om arbejdet fra kl. 8-16 5 dage i ugen…
Hvordan skal man på nogen måde nå, at lave mad fra bunden og være nærværende med sin familie i det lille tidsrum!?
Man har jo ikke en chance💔
Og jeg ved godt, at mange også gerne vil skyde skylden på økonomien og de høje priser på gode friske råvarer, men grundlæggende handler det om, at det stadig føles så kontroversielt at gøre op med måden, de fleste lever på.
Fordi det er så svært at få øje på et liv med plads til det hele menneske. Til en hel familie med forskellige individuelle behov. Til sundhed - sådan indefra og ud…
Det kan være svært at få øje på et liv med tid det, der skal være tid til, når tid er✨
