07/07/2026
Tak for alt, Ivan.
😰❤️🌹
Da jeg startede på radioen i 1990, blev min mentor Ivan Madsen.
Derfor var det med sorg, at jeg tirsdag hørte, at Ivan var sovet ind efter en operation, som hjertet ikke kunne holde til.
Ivan var den trofaste støtte, som en ung 15-årig som mig mødte på radioens sportsredaktion, og det er ikke få programmer, vi har lavet sammen.
Specielt minderigt var det at følge BI håndbold, når de skulle spille på udebane.
Engang skulle Ivan køre en af spillernes biler hjem fra en kamp i Otterup på Fyn på grund af julefrokost for spillerne i bussen, og det tog sin tid at komme hjem på grund af blandt andet vejret den pågældende dag.
Da vi endelig kom til Brønderslev, var Ivan så glad for at komme hjem, at han kørte en ekstra tur rundt i Brønderslev for at fejre det.
Vi har også grinet, når jeg svedte på grund af det stærke mad, jeg engang bestilte i et cafeteria på en udebanetur.
Med Ivan oplevede jeg den tryghed, grin og glæde, som jeg ikke engang fandt derhjemme.
Ivan; jeg vil savne aldrig at kunne møde dig mere.
Vi delte interessen for sport og Melodi Grand Prix og har haft mange snakke i den anledning.
Jeg håber, du har det godt, hvor du er nu, for det fortjener du.
Tak for alt!
⭐💙😰
Bjarne Axelsen
Brønderslev Nærradio