03/05/2026
Anmeldelse af Døgnet: ⭐️⭐️⭐️⭐️
Forleden cyklede jeg 53 kilometer til Middelfart t/r for at få fingrene i Døgnet af Kristoffer Lind. Sagen er nemlig den, at ingen boghandlere i Trekantområdet havde den på lager.
Det vidner om en ting, som irriterer mig ved Linds værk, fordi han jo har ret.
Der er ikke meget “finkultur” i den jyske provins.
Døgnet har været et stort samtaleemne i mediemøllen, og debatten har handlet meget om det moralske ved at vælge autofiktion som greb. Det er en populær metode, som Karl Ove Knausgård har været den helt store bannerfører for.
Sidste år var der en stor sag med Thomas Bobergs bog Insula, som omhandlede livet på Fejø og gik meget tæt på øens personer uden at kalde dem ved navns nævnelse.
I medierne har Kristoffer Lind fået høvl for at skrive “sladder” og injurie-lignende beskrivelser af velkendte mediepersonligheder, som blot har fået andre navne i bogen.
Kendte stemmer som Jørgen Ramskov, Kristoffer Eriksen, Simon Andersen, Mikael Bertelsen, Mads Brügger, Iben Maria Zeuthen, Knud Romer, Mads Holger, Asger Juhl, Rasmus Bruun, René Fredensborg, Ditte Okman, Nima Zarmani og Frederik Cilius fremgår alle i bogen under dæknavne.
De mest kontroversielle beskyldninger i bogen er beskrivelserne af direktøren Mufasas hang til befamling af unge praktikanter - deraf tilnavnet Gramsefar. Mufasa er selvfølgelig Jørgen Ramskov, og det er naturligvis noget af en påstand, som klart har fyldt meget i mediemøllen.
René Fredensborg beskyldes også for at køre bil i dybt påvirket tilstand, hvilket han nærmest indrømmede i Presselogen.
Nuvel, Døgnet handler om Radio24syvs storhed og fald. Den fortæller om et kultagtigt medie, som opsluger sine medarbejdere, der nærmest lever i et ekkokammer. Hovedpersonen T**e Lindahl begynder som praktikant på Døgnet og er i starten ydmyg og taknemmelig for at få chancen.
Han erfarer dog hurtigt, at man enten skal være et røvhul eller en røvslikker for at stige i graderne.
På den måde er romanen en skildring af T**e Lindahls overgangsrite mod at transformere sig fra blødsøden humanist med en bachelor i litteraturvidenskab til en hårdkogt radiovært med rundsave på albuerne.
Han erfarer, hvordan festkulturen stikker af med stoffer, s*x og dødsdruk.
Når han mødes med sine medstuderende fra litteraturvidenskab, bliver de forfærdede over hans beskrivelser af Døgnet. Det får ham til at tage afstand fra studiekammeraterne, for de har ikke fattet, at han er villig til at ofre al sin tid for en lav løn og en position nederst i radiostationens hierarki.
Som bekendt vandt Radio Loud udbudet foran Radio24syv, hvilket var trist, ufortjent og en politisk beslutning.
Hovedpersonen i bogen fortsatte efterfølgende på Radio4, og her er omdrejningspunktet, at radioen “oser” af hygge og nærvær, som er det vigtigste i Jylland.
Det gider T**e Lindahl ikke, så han skifter til mediet Den Uafhængige med Asger Juhl i førertrøjen.
Jeg ser med glæde tilbage på nogle virkeligt originale og spændende radioprogrammer på det hedengange Radio24syv.
Husker og hæfter mig især ved ‘Det næste kapitel’ med Hassan Preisler og senere Iben Maria Zeuthen som vært. Syvkabale med René Fredensborg, hvor han gennemgik gæstens syv favoritmusiknumre, mens de drak sig fulde sammen. Begge programmer endte ofte i nogle virkelig interessante personskildringer og eksistentielle temaer, som kom til syne i løbe af samtalerne.
Døgnet er en letlæst og fremragende skildring af det hårde mediemiljø med personligheder, som har journalistikken som deres kald.
