Gentænk madsystemet! Madland er et madpolitisk samlingspunkt og fællesskab for os, der gentænker og forandrer madsystemerne samfundsansvarligt.
Vi spiser og arbejder for lokale resiliente madsystemer og global retfærdighed. Kom med og tag del! Madland er et madpolitisk og fællesskabende samlingspunkt for os, der vil en bæredygtig forandring af madsystemerne. Et samlingspunkt, hvor vi vil engagere, inspirere og begejstre til undren såvel som handling. Gennem møder, medier og viden vil Madland forbinde og ruste professionelle madfolk såvel
som madborgere til at tage aktiv stilling til vores ansvar og indflydelse i den bæredygtige forandring. Sammen vil vi blive klogere på det uoverskuelige system, der ligger bag de råvarer og produkter, vi spiser til daglig, og sætte scenen for nye møder, samarbejder og værdifællesskaber blandt os, der tager gaflen i den anden hånd og arbejder og spiser for at bryde med madsystemet, som vi kender det i dag. Madland vil demokratisere vores madsystem. Det er nemlig åbenhed, viden og gode, kritiske spørgsmål, der giver den bedste mad på tallerkenen i dag - og skubber til en positiv forandring i morgen. Madland er stiftet i 2020 og er sat i verden som bidrag til den bæredygtige forandring af vores madsystemer.
08/01/2026
Lyt til Madland Podcast: Livet tilbage i fjorden!🐟
Det kunne næsten ikke blive mere lokalt, da kok Marie Vedel fra Café Fjordliv og Restaurant Sagafjord i Roskilde gik på scenen Madland x Food Is Now på Roskilde Festival 2025. Her gav hun os indblik i hverdagen som restauratør, der tager kritisk stilling til råvarernes ophav:
Hvad stiller man op med madkulturdarlings som stjerneskud og laksemadder, når man har besluttet sig for at gå hele vejen og kun indkøbe fisk og skaldyr, der er fanget med respekt for havet?
Lyt med, og hør hvordan Marie og hendes kolleger har grebet sagen an. Find Madland Podcast i din podcastapp.
Fotos: Mathilde Thykier for Madland
23/12/2025
💚✨🎄Glædelig jul fra os i Madland til dig og dine🎄✨💚
Vi har pakket et julebrev til dig med madpolitisk læse-, lytte- og handlestof til pause, fordybelse eller umiddelbar handling lokalt. Her er podcast, artikler, guides og meget andet.
og skriv dig op til at modtage brevet, hvis du ikke allerede får det indbakken. Værsgo!
Foto: Liv Kastrup for Madland til Madland Festival 2025
17/12/2025
Ny episode af Madland Podcast med 💙
Hun jagter havets spøgelser og laver en dokumentarfilm om det samtidig!
Mød Gittemarie Johansen, forfatter, foredragsholder og zero waste-ekspert, sammen med og arbejder hun med projektet , som dokumenterer de mange efterladte fiskernet i Øresund.
Hør hende dele sine erfaringer med at rydde op i havet og skærpe opmærksomheden på, hvordan affald fra fiskeri og andre aktiviteter skader havets biodiversitet og økosystemer.
Vi tager dig med tilbage til 2025, hvor Madland på Food is Now dedikerede en hel dags program til det blå madsystem og det regenerative hav. Her inviterede vi blå madsystembrydere på scenen for at dele erfaringer og idéer til at gentænke vores forhold til havet og dets råvarer.
Find Madland Podcast i din podcast-app.
Foto: Mathilde Thykier for Madland
30/11/2025
Lyt til i den nye episode af Madland Podcast
Mød den blå madsystembryder Jakob Clausen, ejer og fiskehandler i Clausens Fiskehandel i Aarhus, Danmarks ældste fiskehandler grundlagt i 1888.
Han fortæller, hvorfor han har valgt at stoppe salget af opdrætslaks, selvom det var en god økonomisk forretning. Så hvordan driver man fiskehandel, der inspirerer kunder og følgere til at spise andre fisk i havet?
Tag med tilbage til Roskilde Festival 2025, hvor Madland på Food is Now dedikerede en hel dags program til det blå madsystem og det regenerative hav. Her inviterede vi blå madsystembrydere på scenen for at dele erfaringer og idéer til at gentænke vores forhold til havet og dets råvarer.
Find Madland Podcast i din favorit podcast-app 💙
Denne episode af Madland Podcast er optaget på Roskilde Festival og blevet til med støtte fra Patagonia og Global Salmon Farming Resistance.
27/11/2025
Kom med til Madland Madsystemskole: #7 Kollektivet for fremtidens retfærdige restaurant 🩷
Her sætter og vi arbejdslivet i restauranterhvervet og madens verden under luppen.
Kitchen Collective byder velkommen til et trygt og fortroligt fællesskab, hvor vi samles om at komme den lange række af udfordringer og kriser til livs, som restauranterhvervet står over for.
- Mød Mia Maja Hansson, direktør for Kitchen Collective, der skaber iværksætteri med fællesskaber og deleøkonomi, og er aktiv i den kooperative bevægelse bl.a. som bestyrelsesmedlem i
- Mød Laura Louise Bruun Hansen fra , der fortæller om deres arbejde. Uden Sidestykke har indtil nu været et netværk, der forener kvinder og minoriteter på tværs af hotel- og restaurationsbranchen, og arbejder for bedre vilkår. Denne aften skifter netværket form, når de med en stiftende generalforsamling bliver til en forening.
Tilmeld dig via link i bio.
Vi spiser sammen!
Kok og iværksætterspire, Sara Brix Sivertsen, serverer en økologisk suppe. Suppen koster 75 kr. og betales via MobilePay, serveres efter Madsystemskolen og inden Uden Sidestykkes stiftende generalforsamling kl. 19.
Kom og tag del i fællesskabet. Vi glæder os til at se jer! 🩷
TID OG STED
Mandag 1. december
Kl. 16.30-18.30
Hos Kitchen Collective i Slagtehusgade 11A, 1715 København V
Sker i samarbejde med Kitchen Collective. Foto af Agnes Saaby Thomsen for Kitchen Collective.
23/11/2025
5 nye episoder af Madland Podcast er ude. Mød Danmarks blå madsystembrydere 💙
Hvordan kan vi skabe liv og biodiversitet i havene, samtidig med at vi får sunde råvarer på bordet?
Den første episode af serien er ude i dag. Hør om havets nyttehaver og regenerativ dyrkning med Bodil Sofie Espersen, formidlingschef i Havhøst. De arbejder for at skabe liv i danske farvande gennem maritime nyttehaver.
Bodil fortæller, hvordan muslinger, østers og tang kan dyrkes regenerativt, så havene får lov at genopbygge sig selv, og vi samtidig får sunde råvarer på bordet. Bodil deler erfaringer fra hele Danmark og viser, hvordan regenerativ dyrkning kan gøre en forskel for både økosystem og mennesker.
Tjek Havøst her ~
Find Madland Podcast, der hvor du lytter til podcast og hop til vores linksamling i bio, hvis du vil læse nyheden om, hvilke andre blå madsystembrydere, som du ellers skal møde. De næste fire episoder udkommer de kommende fire søndage.
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Madland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Madland 2020: Ny madpolitisk festival vil gentænke madsystemet gennem velsmag, oplysning og inddragelse
Om Madland
Madland er en madpolitisk gentænksfest(ival), der samler de jordbrugere, landmænd, fiskere, producenter, købmænd, kokke, medie- og madfolk og borgere, der vil benytte genstarten post corona til at gentænke madsystemerne i Danmark. Madland samler de gode folk bag maddanmark og favner deres idéer, koncepter, events og erhverv i programmet for at engagere københavnerne i, at de har en vigtig rolle i madsystemet.
Dato og sted
26. august - 25. september 2020
Madland har hovedkvarter i CPH Food Space i Kødbyen i København, men festivalens mange aktiviteter og begivenheder vil være fordelt over hele København omegn.
De 6 spor
Madland har 6 spor, der kategoriserer begivenheder og andre aktiviteter i programmet:
Mad:samtalen: Rummer samtaler, podcasts og andre ord om at gentænke maddanmark under emner som socialgastronomi, iværksætteri, land- og jordbrug, klima, cirkulær økonomi, offentlige måltider, madsystembrydere og børn og unge
Mad:skolen: Vil maddanne og skabe interesse for råvarer og madlavning gennem køkkenskoler, workshops, smagninger og andre dannende og uddannende events online eller fysisk.
Mad:byen: Sker på byens spisesteder, restauranter og beværtninger og samler de events, artikler, rapporter og film, der omhandler bylivet for folk, der spiser- og drikker ude.
Mad:hjemmet: Samler events, aktiviteter, film osv., der understøtter, at folk går i køkkenerne derhjemme og spiser sammen. Sporet vil rumme online og offline fællesspisninger, fælles madlavning/madskoler m.m.
Mad:landet: Sporet inviterer københavnerne ud på landet for at møde og lære af de landmænd, jordbrugere og producenter, der forsyner byen. Det kan være gårdbesøg, høstmiddage, høsthjælp mm.
Mad:havet: Favner events, der sker i og omkring havet, for at give større interesse og mod på havets uopdagede ressourcer. Det kan være fisketure, auktionsbesøg, tanghøst og lignende.
Deltagere
Madland har mødt stærk opbakning fra aktører over hele madsystemet - indtil videre tæller listen over deltagere blandt andet: Staldkøkkenet, Kitchen Collective, Havhøst, Mejeriforeningens Ost & ko, Seerupgaard, Æblerov, Folkets Madhus, Jalm&B, Irma, Godis Grønt m.fl.
Hvem står bag Madland?
Festivalen er første initiativ fra den nye platform Madland: En madpolitisk møde-, medie- og vidensplatform, hvor danskerne kan blive klogere på det store og ofte uoverskuelige system, der ligger bag de råvarer og produkter, vi spiser til daglig. Madland vil desuden forbinde og forene professionelle aktører i madsystemet og på den måde sætte scenen for, at nye møder, samarbejder og værdifællesskaber kan gro sammen. Madland er stiftet af Koalition i 2020 og går i luften som aktiv møde-, medie- og vidensplatform i 2021.