16/05/2023
Det her er mig. Sofia Pouramiri Pedersen, 26 år. Lige nu, helt vildt ensom. Da jeg fik diagnosen skizotypi for to år siden under min indlæggelse, fortalte de mig at et symptom ofte var, at man i perioder var meget isoleret og alene, og på den baggrund kunne have svært ved at vedholde venskaber. Ikke noget jeg kunne relatere specielt meget til.
Men her to år senere, er det begyndt at kravle under huden på mig. Jeg får humørstabiliserende medicin der gør at jeg ikke får lige så store udsving - altså også mindre ‘opture’, som eller er de perioder hvor jeg ofte kunne overskue at planlægge aftaler og holde kontakten. Det kan jeg ikke på samme måde længere, og det er helt vildt ensomt. Jeg er helt vildt ensom.
Jeg er klar over at man ikke behøver at være syg for at føle sig ensom, og måske havde jeg også følt mig det foruden sygdom?
For mig er det ret grænseoverskridende at skrive sort på hvidt, men sandt er det.
Hvad gør du hvis/når du føler dig ensom?