Vores Tid

Vores Tid Podcasts fra Nationalmuseets mediehus. Find os i din podcastapp 🎧

Hvad sker der, når Rane Willerslev dør? 😱Nationalmuseets direktør er én af dem, der tør vove blikket ind på den anden si...
04/08/2025

Hvad sker der, når Rane Willerslev dør? 😱

Nationalmuseets direktør er én af dem, der tør vove blikket ind på den anden side.

Og han ved allerede, hvad der i hvert fald IKKE skal ske, når han siger farvel til dette liv.

Når han dør, skal han nemlig ikke i jorden. Han skal ikke begraves i en hvid skjorte ⚰️

Han skal derimod ud på en rejse. Måske den største rejse af dem alle.

For når vores hjerte slår det sidste slag. Når vi ånder ud og dør. Er det så bare dét?

Eller træder vi ind i en hel ny verden? Et helt nyt liv? Og måske endda en helt ny skæbne?

I en ny sæson af Obscuritas siger vi farvel til den verden, vi kender, og kigger ind i efterlivet 🔮

Hvordan har vi gennem danmarkshistorien sendt vores afdøde videre til efterlivet? Hvad har vi givet dem med? Og hvordan har vi egentlig forestillet os, at livet ser ud på den anden side?

I sæsonens prolog kan du høre Ranes pakkeliste til efterlivet, der inkluderer både tyggegummi og langt undertøj (i uld, naturligvis!), og så får du indblik i måske en af de eneste ting, der skræmmer ham 👻

Bagefter kan du hoppe direkte videre og lytte til det første afsnit om Tollundmanden, et af Danmarks bedst bevarede moselig, og hans rejse ind i efterlivet, der startede med en mystisk skæbne og et reb om halsen.

📅 Den nye sæson af Obscuritas får premiere på torsdag, den 7. august.

🎧 Hvis du vil være klar til at lytte med, lige så snart prologen og det første afsnit er klar, så følg Obscuritas i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du hører podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link til Obscuritas i kommentarfeltet!

Har du hørt podcasten De udstødte og de beundrede? 🎧Hvis ikke, så ligger alle ti episoder nu klar om tiden efter Anden V...
01/08/2025

Har du hørt podcasten De udstødte og de beundrede? 🎧

Hvis ikke, så ligger alle ti episoder nu klar om tiden efter Anden Verdenskrig, hvor krigens helte og skurke måtte se hinanden dybt i øjnene for at genopbygge det danske samfund.

Og der er altså god grund til at lytte med, for vores lyttere beskriver podcasten som både “fantastisk” samt “vigtig og oplysende” og kvitterer med ⭐⭐⭐⭐⭐

I De udstødte og de beundrede hører du om stikkere, modstandsfolk, flygtninge, kommunister og nazister. Du møder kunstnere på den forkerte side af kridtstregen, politikere der gik imod folkestemningen, handicappede østfrontsoldater og traumatiserede kz-fanger.

Det er barske historier om et Danmark, der ikke altid viste sig fra den kønne side. Om revnerne i det sociale sikkerhedsnet, håndteringen af flygtninge og et folk, der vendte sig imod hinanden.

Men det er også håbefulde beretninger om det gode i mennesket, når vi ellers har mistet alt håb, og hvordan gode gerninger spreder sig som ringe i vandet, hvis ellers vi er villige til at lægge uenighederne på hylden.

👉 Du finder De udstødte og de beundrede i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du hører podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link til podcasten nede i kommentarfeltet!

🚨 SIDSTE UDKALD! 🚨 Den 4. september holder vi liveshow med Den yderste grænse, vores fantastiske podcast om spændende ek...
29/07/2025

🚨 SIDSTE UDKALD! 🚨

Den 4. september holder vi liveshow med Den yderste grænse, vores fantastiske podcast om spændende ekspeditioner og fascinerende eventyr, når vi går på scenen hos Bremen Teater.

Hvis du vil med, så er det altså nu, du skal slå til.

Og det siger vi ikke for sjov.

For der er kun tre billetter tilbage. TRE! 😮‍💨

Sådan en billet giver altså ikke adgang til en småkedelig aften.

Nej, det bliver et vaskeægte eventyr!

Denne aften får vi nemlig besøg af nogle af Danmarks vildeste eventyrer.

En af dem er Rasmus Kragh, som tidligere i år nåede Sydpolen som første dansker, og han gjorde det helt alene 🤯

En anden, Louise Kaarsgaard, kravler frivilligt ned i de mest klaustrofobiske huler for at udforske dem 🫣

Der er også makkerparret Katja og Martin, som har cyklet igennem Talibans Afghanistan 😬

Og så må vi ikke glemme Rane Willerslev, der kommer forbi med en lille historie.

Han fortæller simpelthen, hvad der skal ske, når han siger farvel til dette liv.

Så måske er det ikke helt så lille en historie alligevel… 😳

🎟️ Du finder link til billetter nede i kommentarerne!

Lugten af fiskefrikadeller spreder sig i biografen 🤢Gæsterne hader det. Det er der ingen tvivl om.Men de viser det ikke....
07/07/2025

Lugten af fiskefrikadeller spreder sig i biografen 🤢

Gæsterne hader det. Det er der ingen tvivl om.

Men de viser det ikke. De lader stanken hænge i luften.

For den tiårige Ane er det derimod alt, hvad hun ønsker sig.

At sidde her i mørket med sin elskede far og hans ildelugtende madpakke.

Hun ser ham sjældent, men når hun gør, er deres faste biograftur et af de minder, der borer sig direkte ind i hendes hjerte for evig tid.

Et barndomsminde, som hun tænker tilbage på med glæde i øjnene.

Derfor undrer hun sig ikke over, at de andre biografgængere ikke brokker sig over lugten.

Hun skænker det heller ikke en tanke, at de knap nok tør kigge på Anes far.

Eller at de sidder så langt væk fra dem som overhovedet muligt.

For han er jo bare far.

Men for alle andre er han Knud Børge Martinsen.

En af Danmarks mest frygtede nazister under Anden Verdenskrig.

Som chef for Schalburgkorpset har han adskillige mord på samvittigheden, og han har i flere år aktivt bekæmpet modstandsbevægelsen.

Så da befrielsen kommer, bliver han dømt til døden. Og Ane besøger ham indtil sidste øjeblik.

Men kan et barn på overhovedet forstå, hvad der sker, når ens forælder får dødsstraf?

Hvordan kan man være en nådesløs nazist, imens man er en kærlig og omsorgsfuld far?

Og hvad sker der egentlig, når man bliver voksen og ser billedet af manden, der beskyttede én som barn, krakelere i skyggerne af et grufuldt naziregime?

👉 I dagens episode af podcasten De udstødte og de beundrede fortæller Ane Martinsen sin historie om at være barn af en af landets mest berygtede nazister, og hvordan hendes barndom mindede om enhver anden lykkelig barndom, lige indtil vægten af virkelighedens realiteter knuste hendes glansbillede.

Dorte Kook Lyngholm, museumsinspektør ved Viborg Museum, medvirker ligeledes og fortæller, hvordan befrielsen ikke var en fest for alle – et vigtigt element i vores opfattelse af tiden efter Anden verdenskrig, hvor alt ikke længere var så sort og hvidt, som man måske kunne ønske.

🎧 Afsnittet ligger klar nu i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link til afsnittet nede i kommentarerne!

Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum. Podcasten er støttet af Sportgoodsfonden.

📸 Frihedsmuseet

Du kan ikke se det på ham.Som han sidder der med det venlige blik og det lune smil.Men Frands Geertsen er en ødelagt man...
30/06/2025

Du kan ikke se det på ham.

Som han sidder der med det venlige blik og det lune smil.

Men Frands Geertsen er en ødelagt mand.

Og efter befrielsen af Danmark er det ikke ligefrem glæde, der overvælder ham.

Imens han står i menneskemylderet og betragter frihedens eufori, ulmer bitterheden.

Under krigen har han været en aktiv modstandsmand. Som leder af modstandsbevægelsen i Esbjerg har han taget mere end sin andel af kampen mod den tyske besættelsesmagt.

Men hvad han egentlig fået i retur?

Først blev han udsat for voldsom tortur af Gestapo. Og nu, efter krigen, bakser han med en hverdag, der ikke helt fungerer.

For selvom Frands stadig ligner den joviale fyr på billedet, er hans indre i oprør.

Dengang var der nemlig ikke samme sprog for det, som Frands viser sig at lide under, nemlig PTSD.

Og da den danske stat begynder at fjerne det sociale sikkerhedsnet fra folk, der ellers har risikeret liv og lemmer for Danmark, smuldrer fundamentet under den tidligere modstandsmand.

Men kan man overhovedet tillade sig at klage over sit liv, selvom man er blevet slået til plukfisk både fysisk og psykisk, når Danmark endeligt er frit?

Og hvem skal redde én, når det samfund, man har givet alt for, mener, at man bare skal i gang igen?

👉 I dagens episode af De udstødte og de beundrede fortæller Søren Kjær Rasmussen, historiker ved Syddansk Universitet, om Frands Geertsens kamp tilbage til et liv i det danske samfund.

Da krigen slutter, er det nemlig ikke kun befrielsen, man må forholde sig til, men også det mentale helbred hos de modstandsfolk og andre, der har gennemgået krigens grusomheder.

For én ting er at behandle fysiske krigsskader. Noget andet er hjælpe ødelagte sind i en tid, hvor psykiske lidelser var nemmere at feje ind under gulvtæppet end faktisk at forholde sig til dem.

🎧 Afsnittet ligger klar nu i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link nede i kommentarerne!

Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum. Podcasten er støttet af Sportgoodsfonden.

Mor, MOR, MOOOAR! 🫠Ja, så er det snart den tid på året. Tre ugers sommerferie med børnene.Det er jo så dejligt. Lige ind...
25/06/2025

Mor, MOR, MOOOAR! 🫠

Ja, så er det snart den tid på året. Tre ugers sommerferie med børnene.

Det er jo så dejligt. Lige indtil det ikke er 😮‍💨

For vi ved godt, at en lang ferie med de ellers skønne unger kan gøre dig lidt bims.

Men læs lige med her – så guider vi dig til en pause fra “ferien” 👇

Hos Nationalmuseet har vi nemlig lavet en podcast for børn kaldt ‘Det springende punkt’ om vilde øjeblikke i historien, som har formet det Danmark, vi i dag lever i.

Fra Grundloven og Reformationen til Stavnsbåndet og et snigmord i Randers.

Det lyder måske ikke vildt ophidsende, men netop derfor har vi gjort ekstra meget ud af, at podcasten faktisk er underholdende for børn.

Og det er altså heller ikke historieundervisning, som du fik det i folkeskolen 🥱

Hvert afsnit er kun ti minutter langt, og det er fyldt med sjove og seje lyde, imens vores vært, Mikkel, fortæller om de dramatiske øjeblikke i børnevenligt sprog.

Podcasten er ovenikøbet gratis, og så er den lavet i samarbejde med Nationalmuseets eksperter, så du kan være sikker på, at der ikke er noget TikTok-agtig fake news her 🤓

Det er perfekt til bagsædet, hvis I skal på bilferie. Eller til de dovne dage i sommerhuset, hvor du bare gerne vil have en morfar på sofaen, men samtidig har dårlig samvittighed over, at skærmtiden løber løbsk.

Og det bedste af det hele? Hvis dine børn hører alle afsnit, får du 3,5 time til dig selv 💆‍♀️

👉 Du finder ‘Det springende punkt’ på Spotify, Apple Podcasts eller der, hvor du og dine børn hører podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link i kommentarerne.

Louise her fortjener noget mere opmærksomhed! Hun blev efterladt i en hule som 18-årig og sad der i 17 timer alene med s...
24/06/2025

Louise her fortjener noget mere opmærksomhed!

Hun blev efterladt i en hule som 18-årig og sad der i 17 timer alene med sin søster. I totalt mørke.

Nu er Louise Korsgaard en af Danmarks bedste huleforskere og har fundet Indiens længste hule.

Derfor har vi bedt hende om at gæste Den Yderste Grænses store liveshow den 4. September på Bremen Teater, hvor du kan høre hende fortælle sin vilde historie.

Det hele begyndte i Malaysia, da hun var 18 år gammel og blev efterladt i en hule i næsten et døgn.

Men guiden for vild. Og lyset fra deres lygter gik ud. Så guiden forlod dem for at finde hjælp og kom ikke tilbage igen.

De mistede tidsfornemmelsen totalt og begyndte at synge julesange.

Først efter 17 timer blev de fundet.

Louise siger, at der er to reaktioner efter sådan en oplevelse: Enten skal man aldrig mere ind i en hule, eller også bliver man så fascineret af det, at man må vie sit liv til det.

Det sidste skete for Louise.

Siden dengang har hun fundet og kortlagt kilometervis af ukendte hulepassager med skakte så dybe som pylonerne på i Storebæltsbroen er høje. Hun har siddet næsten fast i en hule, fordi hun stadig ammede sit barn. Og så har hun taget et job i Danmark, hvor hun arbejder med spildevand og kloaker – bare for også her at komme ned under jorden i det daglige.

Et af hendes største resultat som forsker kom i 2006, da hun var med til at finde Indiens længste hule.

Hendes hold havde været i gang med at opmåle hulens store passager, men så mærkede de en stærk vind fra en sidegang, som på deres kort var et stort spørgsmålstegn.

Hør resten af historien og mange andre til Den yderste Grænses store liveshow på: https://www.brementeater.dk/datoer/den-yderste-graenses-store-liveshow

Den danske regering går langt for at smide flygtninge ud af Danmark ⛔Det må Justinas Jasmontas sande i perioden efter be...
23/06/2025

Den danske regering går langt for at smide flygtninge ud af Danmark ⛔

Det må Justinas Jasmontas sande i perioden efter befrielsen.

Han er ellers det, der nærmest betegnes som den rigtige slags flygtning.

Han er nemlig ikke tysker. Han er derimod flygtet fra Litauen.

Og imens tyske flygtninge interneres bag pigtråd under kummerlige forhold, så er Justinas en næsten fri mand i en åben flygtningelejr.

Han får lommepenge, og han kan frit bevæge sig rundt i lokalsamfundet, som faktisk er positivt over for deres nye nabo 👐

Men nu går den altså ikke længere.

Den danske regering er fjendtligt stemt over for de fleste udefrakommende, og de har et klart mål: Flygtninge har ingen fremtid i Danmark.

Argumentet lyder, at arbejdsløsheden er så høj efter krigen, at der ikke er behov for flere indbyggere end nødvendigt i vores lille land 🙅

Derfor påbegyndes udsendelsen af flygtninge – uanset hvor de hører til, og uanset hvad de vender hjem til.

Der er bare lige det lille problem, at Justinas ikke vil hjem.

Hans hjemland er besat af den røde hær, og hvis Justinas vender hjem, vil han formentlig blive retsforfulgt for at være antikommunist og derefter sendt mod den visse død i en arbejdslejr.

Derfor stikker han af. Han gemmer sig i en jysk skov, imens spørgsmålene vælter rundt.

For hvad gør man, når de danske myndigheder vil gøre alt for at sende flygtninge hjem, selv hvis det koster dem livet?

Og kan man overbevise et samfund om at tage imod én, selvom man officielt er uønsket i landet?.

👉 I dagens episode af De udstødte og de beundrede fortæller Morten Baarvig, ph.d.-stipendiat i historie ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet, om Justinas Jasmontas’ liv i Danmark.

For Justinas bliver meget mere end bare en flygtning. Hans historie bliver en fortælling, som vi stadig kan lære af her knap 80 år senere, nemlig om den succesfulde integration – og hvad der sker, når man møder hinanden med både åbne arme og åbent sind.

🎧 Afsnittet ligger klar nu i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link nede i kommentarerne!

Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum. Podcasten er støttet af Sportgoodsfonden.

Kan du overleve alene i vildmarken?I dag kører finalen af Alene i vildmarken over skærmen, og hvis du tænker, at dét kun...
19/06/2025

Kan du overleve alene i vildmarken?

I dag kører finalen af Alene i vildmarken over skærmen, og hvis du tænker, at dét kunne du da SAGTENS klare, så pak lige din GORE-TEX væk.

For når kulden sætter ind i Lapland, så er det altså ikke for sjov. Bare spørg Charlottes tæer 🥶

Heldigvis har vi vores helt egen vildmarks-ekspert herinde på Nationalmuseet, nemlig Rane Willerslev, og ham har vi trukket en tur i studiet for at hive nogle gode tips ud af ham.

Rane er nemlig helt tosset med Sibirien, og nu er Sibirien jo ikke Lapland (det kunne man måske overveje til næste sæson, DR1?), men Ranes tips kan du tage med dig overalt, hvor kulden bider fra sig.

For når minusgraderne melder sin ankomst, er der én ting, du altid skal huske: hold dig varm! 🔥

Og her taler vi altså ikke om din cropped Retro Nuptse fra North Face, der ganske vist er flot sådan en kølig dag på Nørrebro, men som mest af alt får dig til at ligne et omvandrende cirkustelt i vildmarkens barske terræn.

Nej, du skal simpelthen ud og nakke et rensdyr 🦌

Rensdyrskind slår nemlig alt ny teknologi inden for tøj. For det første er det et ekstremt let materiale. Det ser måske ud af meget, men det vejer nærmest ingenting.

For det andet er hårene hule. Det vil sige, at varmen sætter sig i hårene og derfor isolerer langt bedre end nutidens populære mærker.

Så husk lige det: Rensdyrskind på HELE kroppen. Og det kommer altså fra en mand, som ellers lever i sin Fjällräven 🧥

Et andet vigtigt tip: På med huen!

Op til 60 procent af din kropsvarme afgår fra dit hoved, så træk nu noget over den manke og ned over ørerne.

Det er alligevel kun Kromutter, der formår at ligne en million med tre ugers vildmarks-hår.

👉 Hvis du vil have flere gode tips til at overleve i vildmarken, så lyt til hele afsnittet af Varbergs Danmarkshistorier med Rane Willerslev, hvor han fortæller om de fif, der hjælper dig med at overleve minus 65 grader.

Afsnittet stammer oprindeligt fra 2022, men det er trods alt ikke mindre aktuelt i disse dage, hvor vildmarken kalder med sin barske kulde.

🎧 Du finder afsnittet (Varbergs Danmarkshistorier S1E4) i Apple Podcast, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link nede i kommentarfeltet!

Peder Damsgaard er Danmarks måske mest uheldige mand.Det starter en dag i 1943, hvor det banker på familiefarens dør.Det...
16/06/2025

Peder Damsgaard er Danmarks måske mest uheldige mand.

Det starter en dag i 1943, hvor det banker på familiefarens dør.

Det er den tyske besættelsesmagt.

De spørger om Peders fulde navn, og selvom han godt nok synes, at de udtaler det lidt forkert, så bekræfter han sin identitet. De må jo mene ham, ikke?

Det er en lille fejl med enorme konsekvenser.

Med ét tilbageholdes Peder Damsgaard. Han afhøres, og selv da besættelsesmagten ikke finder bevis for deres anklager, er der ikke noget at stille op.

»Det er også ligegyldigt, om du har gjort noget, der skal jo nogen derned alligevel,« siger nazisterne til Peder.

Og så ryger han på toget direkte mod kz-lejren Sachsenhausen.

Peder er hverken jøde eller modstandsmand. Han er bare en helt almindelig familiefar, der forsørger sin familie som metalsliber på Odense værft.

Og så er han – på denne skæbnesvangre dag i 1943 – nok landets mest uheldige mand.

For manden, nazisterne faktisk leder efter, hedder Peder Damgaard, altså uden S.

Han bor ligefrem i samme område som Peder, men alligevel bliver Peder den forvekslede kz-fange, der gennemlever et brutalt helvede, som han slet ikke burde befinde sig i.

Da Danmark befries, vender han hjem. Fysisk og psykisk smadret. Alt sammen for ingenting.

Men hvem hjælper en tidligere kz-fange, hvis liv og helbred er blevet ødelagt, bare fordi han tilfældigvis hedder det samme som en anden?

Og hvordan undgår Peder at blive bitter, når den mand, han forveksles med, bor så tæt på, at deres børn faktisk leger sammen?

👉 I dagens episode af De udstødte og de beundrede fortæller Søren Kjær Rasmussen, historier og ph.d. ved Syddansk Universitet, om Peder Damsgaards tragiske tid i Sachsenhausen – blandt andet med interviews og optagelser fra Damsgaard selv og hans familie.

Det handler ikke kun om de skader og traumer, som Damsgaard må leve med resten af sit liv, men også hvordan en mand ved et tragisk tilfælde falder igennem sprækkerne i et offentligt system, hvor Skattestyrelsen sågar formåede at sende ham opkrævning for manglende skat for det år, han var fanget i kz-lejren.

🎧 Afsnittet ligger klar nu i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link i kommentarerne.

Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum. Podcasten er støttet af Sportgoodsfonden.

Asger Kristensen har en drøm.Han vil være klassisk violinist. Det skal være hans vej ud af fattigdom.Men da Danmark bliv...
09/06/2025

Asger Kristensen har en drøm.

Han vil være klassisk violinist. Det skal være hans vej ud af fattigdom.

Men da Danmark bliver besat under Anden Verdenskrig, må han se sin drøm smuldre.

Medmindre… Han får en idé. Militæret har en stærk tradition for musikkorps. Måske kan det blive hans vej til en karriere som violinist.

Her kan han øve sig og spille musik med ligesindede uden at skulle opleve krig.

Så da han får muligheden, melder han sig til det danske frikorps.

Ingen ved, hvorfor Asger vælger at indtræde i den tyske krigstjeneste, og her 80 år senere virker det da også besynderligt.

Men måske er det båret af et naivt håb om, at han blot kan sidde på en kaserne og læse noder, langt væk fra tyskernes krigsgerninger.

Eller måske er violinist-drømmen simpelthen større end fædrelandskærligheden.

Ikke desto mindre må Asger Kristensen indse, at hans plan fejler.

Da krigslykken vender for Tyskland, sendes han til østfronten.

Her sættes han til at betjene kanoner, og det virker nærmest som skæbnens ironi, at netop den tjans koster ham hans største lykke.

For da han vender hjem til familien i Danmark, er det ikke kun med følelsen af bitterhed og mareridtsagtige krigstraumer.

Det er også med tinnitus fra kanonernes rabalder. En dødsdom for enhver håbefuld violinist.

Asger vælger, at kuren for det hele – de bristede drømme og krigstraumerne fra en skamfuld militærtjeneste – skal være tavshed.

Men kan man gemme minderne så langt væk, at de ikke kan findes?

Eller kommer der et tidspunkt, hvor hemmelighederne ikke kan holdes tilbage længere?

👉 I dagens episode af De udstødte og de beundrede fortæller Asger Kristensens eneste nulevende barn, datteren Ilse, om sin far og de valg, han traf, da Danmark blev besat.

Desuden fortæller Dorthe Lyngholm, forsker ved Viborg Museum, om tiden efter krigen, og hvordan den kummerlige behandling af Asger som krigsfange – ikke kun af de allierede, men også Danmark – blandt andet afspejlede skammen over de danskere, der valgte at gå i tysk krigstjeneste.

🎧 Afsnittet ligger klar nu i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link nede i kommentarerne!

Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum. Podcasten er støttet af Sportgoodsfonden.

Adresse

Copenhagen

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vores Tid sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Vores Tid:

Del

Type