Vores Tid

19/06/2026

Nu vi taler om droner, så lad os lige dykke ned i hybridkrigens historie 👇

For det er slet ikke et nyt fænomen, når vores samfund rammes på flere fronter som for eksempel drone- og cyberangreb.

Faktisk har vores konstant udviklende samfund altid lidt under samme risiko: Nye teknologier medfører både fordele og ulemper.

Lige så stærke som vi er blevet digitalt, lige så sårbare er vi blevet.

Og det er måske her, vi skal påpege, hvorfor vi har så mange brevdue-billeder med frem for konkrete og fysiske observationer af droner.

For én ting er, at det tydeligvis er nemmere at få et billede af en brevdue frem for en drone. Noget andet er, at droner og brevduer begge spiller en stor rolle i hybridkrig.

Både under 1. og 2. verdenskrig blev kritisk infrastruktur som telefonledninger nemlig sat ud af spil, hvilket var en katastrofe, da bomberne faldt om ørerne på soldater ude i skyttegravene.

Det efterlod soldaterne mutters alene, hvilket fik dem til at tage alternative, lavpraktiske løsninger i brug for at komme i kontakt med baglandet og slippe væk med livet i behold.

Her viste det sig, at brevduer var særdeles effektive, når teknologien fejler.

Den eneste måde, de kunne rammes på, var at skyde dem ned – og selv her er der flere beretninger om brevduer med afskudte lemmer og kroppe fulde af kugler, som stadig nåede frem med altafgørende informationer.

Af samme årsag blev brevduen ved overgangen til det 20. århundrede faktisk indsat som en del af forsvaret i adskillige lande, hvor de viste sig så effektive, at de stadig spiller en rolle nu til dags.

Islamisk Stat har brugt dem til at sende beskeder, Frankrig har stadig en brevdue-station lige uden for Paris, og Kina har sågar et beredskab på 10.000 brevduer i tilfælde af cyberkrig.

Det er i øvrigt 10.000 brevduer mere, end hvad Danmark har, for vores due-beredskab eksisterer slet ikke…

👉 Hvis du er nysgerrig på, hvordan brevduen blev en del af den kritiske infrastruktur (og hvorfor Danmark ikke længere gør brug af dem), så har vi fundet en episode fra Forløber frem fra arkiverne.

Her fortæller Jacob Vrist Nielsen, forsker i overvågningshistorie, om de militære brevduer, og selvom episoden oprindeligt er fra 2022, så er det alligevel et interessant perspektiv på, hvordan moderne krigsførsel kræver lavpraktiske løsninger.

🎧 Du finder episoden (episode 19) i Apple Podcasts, Spotify eller i din foretrukne podcastapp.

🔗 Vi lægger også et direkte link til episoden i kommentarerne.

11/06/2026

Vidste du, at Socialdemokratiet har kaffeklubber? ☕

Og at der ikke er meget hygge-5K rundt om søerne efterfulgt af en BMO over dem…

Klubberne, der mest af alt er interne fraktioner, præger faktisk hele partiets magtfordeling. Og netop derfor har du måske hørt kaffeklubberne blive nævnt det sidste stykke tid.

De er nemlig kommet i søgelyset igen efter det seneste valg, hvor der nu er radikale udskiftninger på de store ministerposter – og det er der en god grund til.

For kommer man i den rette kaffeklub, så kan det – hvis man ellers skal tro rygterne – kaste ministerpladser og afgørende indflydelse af sig.

Men kaffeklubberne er slet ikke et nyt fænomen. Faktisk stammer de fra 1970’erne, hvor Ritt Bjerregaard gjorde sit indtog i partiet og på den politiske scene.

Hun nægtede at lade sig kue inde på Borgen, blot fordi hun var kvinde, og derfor etablerede hun Socialdemokratiets originale kaffeklub sammen med Helle Degn, Inge Fischer Møller, Karl Hjortnæs og Svend Auken for at sikre og fastholde sin plads i Folketingets inderste cirkler.

👉 Du kan høre hele historien om kaffeklubbens oprindelse og dens store indflydelse på Socialdemokratiets interne magtkampe i vores podcast Ritts Kaffeklub.

🎧 Podcasten ligger i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Link i kommentarerne!

📸 EU, 2026, CC BY 4.0

10/06/2026

Det her kan gå hen og blive en vild opdagelse! 👀

Nationalmuseet er nemlig gået på jagt efter Jens Munks forsvundne skib Enhjørningen 🦄

Jens Munk er en af Danmarks største opdagelsesrejsende – nogle mener faktisk, at han er den største – som i 1619 blev sendt på jagt efter den famøse Nordvestpassage af Christian 4. ombord på Enhjørningen.

Nordvestpassagen var på dette tidspunkt særdeles eftertragtet, da den forbandt Stillehavet med Atlanterhavet, hvilket gjorde den til en potentiel kilde til rigdom for det land, der kunne gøre krav på sejlruten og dens toldindtægter 🤑

Sådan en mulighed ville Christian 4. ikke lade gå til spilde, især efter det danske rige i stigende grad var afhængigt af handelsindtægter fra det fjerne østen, som dog krævede en lang sejlrute syd om Afrika.

Derfor sætter besætningen sejl den 9. maj 1619 og forventer (meget optimistisk, kunne man måske indskyde) at være i Kina til jul.

Men ekspeditionen går slet, slet ikke som forventet 🫠

I stedet ender mandskabet i Hudsonbugten ved Canada, hvor et frosthelvede fanger de 65 mænd og deres to skibe, Enhjørningen og Lamprenen, i isen.

Kun tre mænd overlever, heriblandt Jens Munk. De formår på imponerende vis at sejle tilbage til Danmark i Lamprenen. Men Enhjørningen forsvandt derimod.

Siden da har den været omgærdet af en del mystik… lige indtil Njord kom på færden af det 🧐

Njord er vores Center for Maritim og Submarin Kulturarv, og det er dem, der nu går på jagt efter Enhjørningen i samarbejde med flere canadiske samarbejdspartnere.

Du må ikke snyde dig selv for vores episode af Den yderste grænse om netop Jens Munks fatale ekspedition, hvor du kan høre om Enhjørningen og drømmene om Nordvestpassagen, via linket i kommentarerne!

Og så kan du kan læse meget mere om projektet her 👇

»Det vil være en kæmpe drøm, som går i opfyldelse,« siger forskere, som mener at have sporet sig ind på vraget efter Jens Munk dramatiske rejse til Canada i 1620.

05/06/2026

Vidste du, at Grundlovsdag gemmer på danmarkshistoriens måske hedeste trekantsdrama? 🥵

Og at det slet ikke er tilfældigt, at den 5. juni er blevet udvalgt til demokratiets store dag?

Det skyldes nemlig ikke politik, men derimod vaskeægte kærlighed… Få historien her 👇

Vi skal tilbage til 1830’erne, hvor tre københavnere falder pladask for hinanden.

Den unge, fattige balletdanserinde Louise Rasmussen, den velstående bogtrykker Carl Berling og så ingen ringere end Danmarks kronprins og senere konge Frederik 7.

Carl og Frederik er bedste venner – måske endda venner med fordele, lyder nogle rygter… 😏

Makkerparret nyder hinandens selskab og buldrer igennem hovedstaden, hvor de møder Louise, som de begge falder pladask for, og så er 1800-tallets episke trekantsdrama skudt i gang!

I første omgang er det Carl, der vinder Louises hjerte, og hun bliver sågar gravid med deres fælles barn. Men sønnen sendes væk allerede som lille dreng, og parret går senere hver til sit.

Og så skal vi tilbage til Grundlovsdag! 🇩🇰

For den lille drengs fødselsdag er den 5. juni, og da Frederik 7. endelig får sin Louise, vælger han simpelthen at lægge dagen for det danske riges første grundlov på drengens fødselsdag som en kærlighedserklæring til sønnen, hvis biologiske far ellers er Carl Berling.

Sådan lyder historien i hvert fald, så hvis du hører nogen sige, at vi flager for en horeunge på Grundlovsdag, ved du nu, hvem der er tale om…

👉 Lyt til historien om det svulmende trekantsdrama med svedig flirten og sukkende længsel vores podcast i Kærlighedshistorie, hvor vært Pernille Brunse dykker ned i den intrigante fortælling om de to bedste venner og fælles udkårne.

🎧 Lyt til episoden i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du hører podcasts.

🔗 Vi lægger link i kommentarerne!

28/05/2026

Hold. Da. Op. En sæson! 🤯

Vi har sendt den sidste episode af Den yderste grænse i denne omgang (bare rolig, vi vender tilbage!), og det har været nogle af de vildeste historier, vi har haft glæden af at formidle!

Fra overlevelse i Arktis og i Stillehavet til overlevelse på toppen af brutale bjerge og tilbage igen til endnu mere overlevelse i det iskolde Antarktis. Og så naturligvis den ægte historie om Pippi Langstrømpes pappa!

Vi har været vidt omkring, men der er altså bare nogle episoder, som sætter sig mere i os end andre.

Nogle gange på grund af hovedpersonerne og deres fandenivoldske vilje til at overleve, der får os til måbende at spørge: Hvordan gør de det???

Andre gange på grund af vores fantastiske gæster, der fortæller, som om deres liv afhænger af at få de mest vanvittige detaljer med!

Alle episoderne er jo fremragende, hvis vi selv skal sige det, men vi har alligevel udvalgt vores yndlingsafsnit, som du kan læse meget mere om på billederne.

👉 Og så, kære lytter, det vigtigste spørgsmål af dem alle: Hvilken episode har været din favorit?

👇 Del din favorit i kommentarerne og lad os inspirere hinanden til en god lytteoplevelse!

🔗 Vi lægger links til de enkelte episoder i kommentarerne.

19/05/2026

Legenden Stig Møller er død 💔

I anledning af den triste nyhed har vi fundet dette klip frem fra sidste års optagelser af Den yderste grænse med musikeren, hvor han simpelthen greb guitaren og sang ‘Itsi Bitsi’ live for os.

»Det var bare et par vers,« sagde han bagefter. Tro os, Stig, for os var det langt mere!

Tak for musikken, tak for historierne! 🙏

19/05/2026

Legenden Stig Møller er død 💔

Sidste år var vi forbi musikeren for at høre ham fortælle om sin gamle bandkammerat Eik Skaløe fra den legendariske hippiegruppe Steppeulvene til et afsnit af Den yderste grænse.

Historien handlede egentlig om Eiks vilde rejse på motorcykel gennem Europa, tværs over Tyrkiet og frem til Afghanistan samt Nepal.

Men det, der gjorde afsnittet så fantastisk, var altså Stig. Hvilken mand! Hvilken personlighed!

Med guitaren i hånden og sin uomtvistelige charme fortalte han vidt og bredt om duoens tid i Steppeulvene og Eiks tragiske skæbne.

Og nu er det slut. Stig har sunget sin sidste sang 🕊️

Heldigvis har vi minderne – og hold op, hvor er vi bare taknemmelige for, at vi kunne komme hjem til Stig og nyde en helt særlig optagelse, som hele redaktionen tænker ekstra meget på i disse dage, imens vi nynner med på ‘Itsi Bitsi’.

👉 Vi lægger link til afsnittet med Stig Møller i kommentarerne.

08/05/2026

Skal du med til Den Yderste Grænses forrygende liveshow?

Så er det nu, du skal købe billetter.

Køb, køb, køb, så du kan opleve nogle af de største danske nulevende eventyrere på slap line, og så vi kan få råd til at lave mange flere podcast-episoder.

Vi glæder os til at se jer!

07/05/2026

‘Solen er så rød, mor’ og ‘Jeg ved en lærkerede’.

Du kender nok sangene, men vidste du, at manden bag dem var nazist?

Harald Bergstedt har skrevet teksterne til nogle af vores lands mest elskede viser, men der var et tidspunkt, hvor han faktisk var udstødt fra samfundet, og sangene blev bandlyst.

Inden Anden Verdenskrig var Bergstedt nemlig en anerkendt forfatter og vellidt partisoldat i Socialdemokratiet, men så kom krigen.

Imens mange vendte ryggen til nazisterne, omfavnede Bergstedt deres nationalsocialisme og blev varm fortaler for Hi**er.

Da befrielsen oprandt, blev der malet rødt hagekors på hans hus, og modstandsbevægelsen anholdt ham.

Men Bergstedt undskyldte aldrig, for han fortrød ikke. Han havde jo bare brugt sin ytringsfrihed – det mente han i hvert fald selv.

Så da han blev idømt to års fængsel, blev han endnu mere stædig. Én ting var, at han skulle straffes. Noget andet var, at hans kunst blev straffet.

Ingen ville længere kendes ved ham. Han mistede alle indtægter fra staten, og så kom slaget, der knuste hans sjæl: Danmarks Radio blacklistede alle hans sange.

Men hvordan lever man med bitterheden, når man ikke får ret, men i stedet en fængselsdom og udstødelse fra det gode selskab?

Og hvordan reagerer samfundet, når landets fællessang er skrevet af den forkerte?

👉 I Nationalmuseets podcast ‘De udstødte og de beundrede’ fortæller Henrik Lundtofte, forfatter og leder af arkiv- og forskningsinstitutionen Historisk Samling fra Besættelsestiden, om Harald Bergstedts fald fra tinderne og folkedomstolens magt efter befrielsen.

Her dykker vi ned i, hvordan Bergstedt gik fra at være en af landets feterede forfattere til at blive en af Hi**ers store fortalere, og hvordan han blev fokus for det evigt aktuelle spørgsmål: Kan man skille kunsten fra kunstneren?

Og hvornår – hvis nogensinde – er det acceptabelt at synge eller lytte til sange skrevet af en nazist?

🎧 Lyt til hele podcasten i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Link i kommentarerne!

06/05/2026

Han er en af landets værste nazister.

Knud Børge Martinsen har som chef for Schalburgkorpset i flere år bekæmpet modstandsbevægelsen og har flere mord på samvittigheden.

Efter befrielsen stilles han for retten, hvor han dømmes til døden. Helt frem til sin henrettelse får han besøg af sin blot tiårige datter, som intet aner.

Først da hun bliver ældre, forstår hun omfanget af grusomhederne. Men kan hun leve med hans forbrydelser?

👉 Lyt til den dramatiske historie om Knud Børge Martinsen og hans datter Ane, der fortæller om sin opvækst som den henrettede nazists datter, i Nationalmuseets podcast De udstødte og de beundrede om tiden efter befrielsen i Danmark.

🎧 Find episoden (S1E10) i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Link i kommentarer!

📸 Frihedsmuseet