Vores Tid, Ny Vestergade 10, Copenhagen (2025)

25/09/2025

Hvad er din største synd i livet? 🫣

Nu er det ikke fordi, at du skal betale aflad ved at udlevere dine dybeste hemmeligheder i vores kommentarfelt.

Men lad os lige lave et tankeeksperiment:

Når du lukker øjnene for sidste gang og rejser mod Guds rige, hvor din sjæl stilles til regnskab, hvilke af de syv dødssynder vil så fylde mest i dit liv?

Har du været lidt for grådig, for arrogant eller måske endda for liderlig? 🥵

Måske har du levet et liv i alt for meget sus og dus, eller måske har du bare intet udrettet, hverken for dig selv eller andre.

Svaret er vigtigt. Faktisk altafgørende. For din gøren og laden i livet bestemmer, hvor længe du skal udstå den frygtede skærsilden – dér hvor vanhellige sjæle renses ved ild for at kunne komme ind i himlen 🕊️

De syv dødssynder – hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, grådighed, frådseri og utugt – spiller en stor rolle i dagens episode af Obscuritas, som udfolder sig før reformationen i 1500-tallets Odense, hvor den katolske opfattelse af skærsilden var helt central for menneskets værdier og principper.

Her ligger købmanden Hendrich Hansen for døden, og imens hans gildebrødre gør alt for at sikre hans sjæl i efterlivet, bærer han på en skamfuld hemmelighed.

Han ved nemlig, at der – uanset gildebrødrenes indsats – venter ham en helt forfærdelig lidelse i skærsilden 🔥

👉 I sæsonens sidste episode af Obscuritas tager Louise Lindblad til Odense, hvor Jakob Tue Christensen, museumsinspektør ved Museum Odense, fortæller historien om Hendrich Hansens sidste øjeblik og den rejse, som hans – en synders – sjæl tager i efterlivet.

🎧 Episoden ligger klar nu i Apple Podcast, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et link i kommentarerne!

📸 Alle malerierne viser skærsilden, og hvordan denne blev opfattet, gennem historien. Læg dog især mærke til maleriet med den store cirkel og de fire små cirkler, der bærer titlen ‘The Seven Deadly Sins’. Værket er skabt af Hieronymus Bosch på et tidspunkt mellem 1505-1510 og skildrer de syv dødssynder samt de fire sidste stadier for sjælen fra døden og regnskabets time til himlen og helvede.

24/09/2025

Har danske unge det værre end nogensinde før? 😔

Sådan lyder kritikken i hvert fald.

Der er for mange skærme, for lidt leg og for megen mistrivsel.

Men er det egentlig mere udfordrende at være ung nu til dags, eller har det altid været skræmmende, sårbart og udfordrende at være ung – bare på forskellige måder? 🤔

Det undersøger Jeanette Varberg i en ny sæson af Varbergs danmarkshistorier, hvor hun dykker ned i 8.000 års ungdomsliv og spørger:

Hvad kan fortidens unge lære os om nutiden og ikke mindst om hinanden?

Sæsonen byder på vilde historier fra stenalder til storby med fascinerende hovedpersoner (nogle af dem ser du på billederne) som en 14-årig mor i stenalderen, en 19-årig kongesøn i vikingetiden, en 17-årig tjenestepige i 1890’erne og en 15-årig radikaliseret nazist i 1940’erne.

Gennem afsnittene besøger Jeanette og gæster emner, som har været lige så relevante for hundrede, sågar tusinde år siden, som de er nu, heriblandt fællesskab, seksualitet, oprør og samfundets forventninger til fremtidens generationer.
For at være ung kan være udfordrende 😮‍💨

Faktisk kan det være fuldstændig overvældende, når man står på tærsklen til at blive voksen og for alvor træde ind i en verden, der virker mere og mere skrøbelig.

Men måske er der håb at hente ved at spejle sig i vores fælles fortids unge og deres liv og drømme ✨

👉 Den nye sæson af Varbergs danmarkshistorier får premiere den 1. oktober.

🎧 Du kan lytte med i Apple Podcasts, Spotify eller i din foretrukne podcastapp.

🔗 Vi lægger også et direkte link til Varbergs danmarkshistorier nede i kommentarerne.

23/09/2025

Andreas Peter Hovgaard ligner en træt mand 🫩

Med rander under øjnene og ikke den mindste glæde at spore i øjnene.

Og man forstår ham faktisk godt, når man ved, hvad han har været igennem af strabadser.

I 1882 begiver han sig ud som kaptajn for en ekspedition mod Nordpolen, der ellers ser ud til at blive en overskuelig tur.

Da han står på rælingen af skibet Dijmphna, er der nemlig grund til at være optimistisk.

Vejret er godt, humøret er højt, og for én gangs skyld er der måske tale om en Nordpolsekspedition, som faktisk formår at lykkes med sit mål.

Men (for der er jo altid et men) da besætningen sejler ind i Karahavet, det mystiske hav nord for Sibirien, begynder kaptajnens frygt at ulme.

Det er bidende koldt, og isen – som ikke engang har været tøet i løbet af sommeren – sætter sig langsomt omkring skibet.

Og så, pludselig i den tykke tåge, hører de tre skud. Ekspeditionen er ikke alene…

👉 I dagens episode af Den yderste grænse får Bjørn Harvig besøg af Anders Bilgram, som ikke kun er medlem af Eventyrernes Klub, men som de første i åben båd sejlede rundt om Nordpolen delvist i kølvandet på netop Andreas Peter Hovgaard.

Bjørn og Anders dykker med stor fascination ned i historien om Hovgaard, hans rolle som kaptajn på skibet Dijmphna og… ja, mere afslører vi ikke, for den bedste historie er altså som det bedste eventyr – man ved aldrig helt, hvor det ender.

🎧 Dagens episode ligger klar i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et link i kommentarerne!

📸 Hans Adam Christian Emil Hohlenberg, Frederik Riise/Danske Portrætter, Det Kgl. Bibliotek

18/09/2025

Gisle Nielsdatter har netop dræbt sin nyfødte datter.

Kvalt det lille liv, indtil det udåndede for sidste gang.

Nu sidder hun med den slappe krop i favnen, og i stedet for livsbekræftende gråd er der knusende stilhed.

På få øjeblikke er Gisle blevet en del af 1700-tallets helt store tragedier.

I denne periode anslås barnemord at være en af de mest udbredte forbrydelser i Danmark, skriver Aarhus Universitet i et forskningsprojekt.

Nogle børn overlever ikke engang deres første time. De bliver kvalt, druknet, skjult i skove, brønde eller halm.

Men det er ikke kun de nyfødte, der er ofre. Det samme er deres mødre, som ofte står alene, fattige og udsatte i et samfund, hvor religiøse og moralske forventninger ikke efterlader mange muligheder, hvis man bliver gravid uden for ægteskab.

Derfor er barnemord også den allersidste udvej for dem. En desperat løsning på et forfærdeligt problem. En tvungen gerning født ud af en forfærdelig ulyksalighed.

Men hvad tænker kvinderne, når de sidder alene i mørket med nyt liv, som de føler sig tvunget til at afslutte i håb om at give dem et bedre alternativ til livet her på jorden?

Og hvilket efterliv venter der de børn, der i 1700-tallet bliver dræbt af deres desperate mødre?

👉 Dét undersøger Louise Lindblad i denne episode af Obscuritas sammen med Mette Boritz, museumsinspektør ved Nationalmuseet. Sammen dykker de ned i den virkelige historie om tjenestepigen Gisle Nielsdatter, der i 1754 kvæler sin datter i en lade i det nordlige Jylland.

Gisle er blot én ud af mange kvinder, der i denne periode lider under et samfund, som med reformationen har strammet grebet om de udsatte kvinder, der ikke lever op til samfundets idealer.

Hendes eneste håb er, at den barmhjertige Gud tager imod barnet i Himlen. Men ifølge folketroen, er der en risiko for, at de små barnesjæle bliver fanget et andet, ubehageligt sted på jorden…

🎧 Episoden ligger klar nu i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et link til episoden nede i kommentarerne.

📸 Barnemordet, Erik Henningsen/Den Hirschsprungske Samling

💡Henningsens socialrealistiske maleri står i dag som et af historiens meste kendte værker, der illustrerer debatten omkring barnemord. En debat, der desværre var lige så relevant i 1800-tallet som i 1700-tallet.

16/09/2025

Vidste du, at danskere har deltaget i folkedrab?

Det skete under 2. verdenskrig, da danske frivillige i Frikorps Danmark blev en del af den tyske udryddelsesmaskine og begik krigsforbrydelser på østfronten.

Her blev danskerne i 1942 sendt til en nazistisk arbejdslejr ved byen Bobruisk i Hviderusland, hvor de bevogtede jødiske fanger, der var blevet tvangsflyttet fra Polens Warsaw-ghetto.

Det anslås, at op mod 1.000 medlemmer af Frikorps Danmark kom til den såkaldte ‘Jøde-lejr’, hvor de fungerede som en del af vagtkorpset, da cirka 1.500 jøder blev udsat for voldsomme grusomheder.

For mens det blev kaldt en arbejdslejr, fungerede det som en kz-lejr. Fangerne blev sultet, og var de ikke i stand til at udføre det ekstremt fysiske arbejde, blev de henrettet.

Ud af de cirka 1.500 jødiske fanger, overlevede kun 91.

Krigsforbrydelserne, som de danske frikorpsmænd vogtede over i arbejdslejren og som udgjorde en del af nazisternes folkemord, efterlod få vidner, men vi kender alligevel til dem, fordi historierne senere er kommet frem under retssager.

Imens ingen danskere er blevet dømt for krigsforbrydelserne – blandt andet fordi frikorpset holdt tæt, og den danske stat var mere fokuseret på at retsforfølge forbrydelser, der var foregået internt i Danmark – så beretter vidneudsagn om den danske involvering, heriblandt en dansk vagtkommandør, som knuste en jødisk fanges hoved med en geværkolbe.

Folkemord tager mange former. Det samme gælder, hvordan man deltager i det.

Og selvom vi ofte tænker på holocaust som nazisternes folkedrab på jøder, så er det vigtigt at huske, at nazisterne ikke kun var tyskere.

Det var også danskere, hollændere og andre nationaliteter, der – for eksempel som vagter i en arbejdslejr – blev et lille tandhjul i Hitlers store tandhjul, der førte til den systematiske udrensning af jøder i Europa.

🎧 Hvis du vil høre mere om de danske frivilliges krigsforbrydelser, så lyt til vores podcast Forløber, hvor Dennis Larsen, Museumsinspektør ved Frøslevlejrens Museum, fortæller om den danske deltagelse og facilitering af uhyrlighederne i den hviderussiske arbejdslejr under 2. verdenskrig.

Episoden er oprindeligt fra 2022, men er stadig aktuel i dag – især hvis du er nysgerrig efter et historisk perspektiv, der gør dig klogere på, hvorfor og hvordan et folkemord kan faciliteres.

👉 Du finder episoden i Apple Podcasts, Spotify eller i din foretrukne podcast-app.

❗ Vær opmærksom på, at episoden indeholder voldsomme og grafiske beskrivelser af krigsforbrydelser.

📸 Frihedsmuseet
📸 Bundesarchiv, Bild 101III-Weill-096-27 / Weill / CC-BY-SA 3.0

16/09/2025

Altså, den ser jo lidt tosset ud 🤪

Cyklen med det lille baghjul og det enorme forhjul.

Og det er ikke uden grund, at vi kalder den en væltepeter, for det er med at holde tungen lige i munden, når man sætter sig op på den.

Faktisk er den direkte livsfarlig, hvis du ikke aner, hvad du laver 🚴

Den er enormt svær at holde balancen på, og hvis du nogensinde har været i tvivl om, hvorvidt en cykelhjelm er værd at investere i, så forestil dig lige et styrt fra toppen af denne.

Heldigvis, fristes man næsten til at sige, er væltepeteren for de fleste et levn fra fortiden.

Men vidste du, at cyklen faktisk blev brugt til at skrive historie i 1884?

Her sætter Thomas Stevens sig op på sadlen og vinker farvel til San Francisco 👋

Hans første mål er den amerikanske østkyst, men inden længe ændrer han planer.

Han fornemmer, at der er potentiale for mere. Meget mere.

Derfor vil Stevens være den første person til at cykle jorden rundt.

Og så på en væltepeter! 🤯

Men kan projektet overhovedet lykkes?

Og hvordan vil folk reagere, når den monstrøse cykel triller gennem deres by?

👉 I dagens episode af Den yderste grænse besøger Bjørn Harvig Danmarks Tekniske Museum, når han sammen med Tore Grønne, chefredaktør på Opdag Verden og verdenscyklist med mere end 50.000 km i sadlen, sætter sig op på en væltepeter.

Tore og Bjørn har faktisk rejse gennem adskillige lande på netop cykel, men de har alligevel ikke mødt en udfordring som den væltepeter, de begge prøver kræfter med her.

Og det bedste af det hele? Du kan høre det hele sammen med den fantastiske historie om Stevens jordomrejse, der fører ham fra det vilde vesten til en ulmende borgerkrig.

🎧 Find episoden i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også link til episoden nede i kommentarerne.

11/09/2025

👀 Kig dybt ind i stenens blå øjne.

Hvad ser du?

🌌 En stjernehimmel?
💀 Et dødsrige?
⚔️ Måske endda Valhal?

Mens vi andre drømmer om et langt, fredeligt liv, drømte vikingerne om at dø unge i slag, sværd i hånd. Det var billetten til evigt (kamp)gilde i Valhal.

Vikingekrigeren Ful fik præcis den død, han længtes efter. Og det er ikke bare noget, vi digter for dramatikkens skyld. Han levede i den samme verden som dig. Kiggede op mod den samme himmel.

Måske stod han endda, hvor du står nu — hvis ellers du står i Århus (som dengang hed Aros).

Og hvordan ved vi så det? 🤔

Fordi hans venner Gunulv, Øgot, Aslak og Rolf rejste den runesten, du kigger på, for ca. 1000 år siden 🪨

Men… nåede Ful faktisk Valhal? Eller ventede et helt andet og langt mere frygtet dødsrige? 👁️

🎧 Dyk ned i historien i ugens episode af Obscuritas og få svaret, når Louise Lindblad rejser til Århus og undersøger Fuls skæbne med Simon Nygaard, ph.d. og lektor ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

🔗 Link til podcasten finder du i kommentarfeltet.

📸 Erik Moltke, Nationalmuseet, CC-BY-SA

10/09/2025

Kære jer 💙

Vi sidder stadig med summen i kroppen efter vores store liveshow med Den yderste grænse i sidste uge!

At se jer fylde Bremen Teater med nysgerrighed, grin og fascination – det var noget helt særligt 🤩

En stor tak til vores gæster – Rasmus Kragh, Martin og Katja samt Louise Korsgaard – for generøst at dele viden, historier og mod 🙌

Og så naturligvis den største tak til jer, der kom, lyttede, klappede, spurgte og gjorde rummet levende.

Tænk sig, at man kan få et proppet Bremen til at sidde i mørke og synge med på julesange sådan en dejlig sensommerdag i september. Det sker altså kun med verdens bedste lyttere 🥰

Vi tager jeres energi med os ind i alt det, som fremtiden bringer for Den yderste grænse… og mon ikke vi snart ses igen? 😉

09/09/2025

Der er noget i hendes blik 👀

Som om det fortæller tusindvis af historier på et enkelt øjeblik. Som om hun rummer sorg, træthed, nysgerrig, uskyld og en palette af andre følelser på én gang.

I så fald giver det god mening, for Aloha Wanderwell er en kompleks kvinde.

Da hun er blot 16 år, tilbage i 1922, deltager hun i en ekspedition, hvor hun vil køre jorden rundt i en ombygget Ford T 🚗

Det bliver starten på en vanvittig karriere for kvinden, der ender med at blive kendt som ‘The Queen of Adventure’ og ‘Vejenes Amelia Earhart’

Hendes ekspeditioner bringer hende forbi steder, som ingen anden vesterlænding tidligere havde besøgt, og det er ikke uden grund, at hun anses som en af tidens største pionerer.

Hun bliver et forbillede for mange kvinder undervejs, og intet er større end hendes ambitioner – det skulle da lige være hendes evne til at iscenesætte sig selv 😎

For er der måske noget om snakken, når hendes historier lyder for gode til at være sande?

Er der måske krydret lige lovligt med fantasiens drømme?

👉 I dagens episode af Den yderste grænse går Bjørn Harvig tæt på Aloha Wanderwells mål om at blive den første kvinde i bil jorden rundt og de udfordringer, som hun mødte undervejs, heriblandt anklagerne om at fuske lige lovligt med detaljerne fra sine beretninger.

Bjørn får besøg af Mads Kring, historiker og museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum, som har en Ford T (dog ikke Alohas, der faktisk endte som kampvogn) stående, hvilket vi naturligvis dykker meget mere ned i.

🎧 Episoden ligger klar i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også direkte link nede i kommentarerne.

05/09/2025

Kan du se det? 🧐

Måske hvis du kigger godt efter.

Alle billederne har én ting til fælles.

Kan du se det nu?

Kvinderne brænder, imens mændene kigger på 👀

Sådan var det ofte under hekseprocesserne, der tog fart i 1500-tallets reformation.

For det var sjældent mænd, der blev bundet til stiger og væltet ind i flammerne.

I stedet var det oftest kvinderne, der blev stemplet som hekse. Op mod 50.000 anslås at være blevet sendt ind i flammerne for at uddrive deres ondskab 🔥

Det var netop dette, der skete for Marine Brændevins en sommerdag i Malmø i 1590.

Dengang tilhørte byen det danske kongerige, og på en lille bakketop uden for byens torv spredte lugten af brændt menneskekød sig, da hendes sjæl forlader den fysiske verden 🕊️

Tilskuere valfartede til, for henrettelsen var noget af et tilløbsstykke.

Men hvorfor skulle så mange, hovedsageligt kvinder, sendes til efterlivet før tid – og de fleste kastes levende på et bål?

Hvor rejser en sjæl, der har indgået en pagt med Djævelen selv, egentlig hen?

Og hvad har Marines venner og fjender forestillet sig, at der sker med hendes sjæl inde i flammerne?

👉 I ugens episode af Obscuritas får Louise Lindblad besøg af vores hekse-ekspert og historiker Maria Østerby Elleby, der fortæller indgående om hekseprocesserne og de sidste minutter af Marines liv midt i flammerne.

Louise og Maria er taget til Malmø og fortæller direkte fra henrettelsespladsen, hvor der i dag er rejst en mindesten for hekseafbrændingerne, der fandt sted tilbage i 1500-tallet.

Og vi kan altså godt lige sige, at det skaber en helt særlig stemning, så find lige de gode hovedtelefoner frem, hvis du vil have én på (lytte)opleveren…

🎧 Episoden ligger klar lige nu i Apple Podcasts, Spotify og der, hvor du ellers hører podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link nede i kommentarerne!

02/09/2025

Har der nogensinde været et smukkere syn over Kløvermarken? ✈️

Man fristes til at sige nej, for det fly, du ser på billederne, er helt særligt.

Det samme er manden, der flyver det.

En tidlig morgen den 17. juli 1910 sætter Robert Svendsen sig nemlig op i sin flyvemaskine på Kløvermarken og vender snuden mod Sverige.

Ingen har før krydset Øresund i en flyvemaskine, men nu skal det være. En stor konkurrencen er blevet stablet på benene med en pengepræmie, der i dag svarer til lige under en million kroner, og en flot pokal som trofæ for bedriften 🏆

Både danske og svenske piloter valfarter til, det samme gør tilskuere. Konkurrencen bliver så stort et tilløbsstykke, at berømtheder dukker op, og der åbner sågar en restaurant for at kunne servicere masserne.

Det koger i Kløvermarken. Men intet af det lader til at røre Robert Svendsen.

Måske forstår du det, når du kigger på billederne af ham. Den 25-årige dansker ser ikke ligefrem munter ud. Han bobler ikke over af glæde.

Faktisk beskrives han som lidt sky. Typen, der ikke larmer. Som ikke gør et stort nummer ud af ingenting.

Måske skyldes det, at han er så fokuseret på sit mål. Hans ambitioner overskygger alle andre distraktioner. Og med god grund.

For Robert Svendsen er, dengang i 1910, et af kongerigets mest lovende piloter 🧑‍✈️

Og flyet, der bærer navnet Dania og mest af alt ligner en cykel med enorme vinger, letter ikke kun med den dristige pilot og hans ambitioner – det giver også luft under vingerne til drømmen om at sætte skub i datidens teknologiske muligheder.

👉 I dagens SÆSONPREMIERE på Den yderste grænse gæster Bjørn Harvig Danmarks Tekniske Museum, som vi laver en helt særlig sæson i samarbejde med.

Her sætter vi fokus på nogle af de største tekniske pionerer i danmarkshistorien, og første mand i det varme sæde er altså Robert Svendsen, hvor Susanne Krogh Jensen, historiker og samlingsinspektør på Danmarks Tekniske Museum, fortæller om den unge pilots vilde bedrifter.

Museet har i dag et af Svendsens flyvemaskiner, Glenten, udstillet, som du kan se på billederne. Glenten er en videreudviklet model af Dania fra Kløvermarken – og faktisk blev det Danmarks første militærfly.

🎧 Du finder episoden i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et link til podcasten nede i kommentarerne!

📸 Holger Damgaard, Nationalmuseet

28/08/2025

Hvis du kigger godt på billedet, kan du se en saks.

Det er ikke en hvilken som helst saks.

For saksen stammer fra en mystisk grav i Odense.

Da arkæologer åbner den for første gang i 300 år, udgraver de nøjsomt skelettet med små pensler og redskaber.

Skelettet tilhører en kvinde, men jo flere knogler, de frigør, desto mere opdager de, at noget ikke helt er, som det burde være.

Og da arkæologerne når kvindens bækkenparti, opdager de, at der er flere knogler, end der bør være.

Kvinde har ved sin død været gravid, og i maven bærer hun stadig det barn, hun aldrig nåede at føde.

I det højkristne danske 1700-tallet, hvor graven anslås at stamme fra, har et ufødt barn i en grav formentlig været en stor frygt og bekymring.

Og når barnet ikke uden for moderens krop, inden sin død, bliver det aldrig døbt. Det bliver ikke en del af Guds flok.

Dengang er det kristne samfund overbeviste om, at udøbte børn tiltrækker onde kræfter. Og onde kræfter vil man gøre stort set alt for at holde stangen.

Og så skal vi tilbage til saksen. For saksen er et andet besynderligt fund i graven, som arkæologerne støder på.

I den kristne tro er det nemlig ikke normalt at lægge genstande med i graven hos de døde.

Alligevel ligger saksen – sammen med en flaske (angiveligt) døbevand – ved siden af kvinden og det ufødte barn.

Noget kunne nemlig tyde på, at kvinden og barnet er blevet forsøgt beskyttet, selv efter de lå i jorden.

At de efterladte har forberedt sig på en fødsel i kisten, at kvinden skulle klippe navlestrengen med jernsaksen og derefter døbe sit eget barn i kisten.

👉 I denne episode af Obscuritas tager Louise Lindblad til Odense, hvor hun får selskab af Camilla Schjerning og Kirstine Haase, museumsinspektører ved Museum Odense.

De tre følger kvinden og det ufødte barn på deres sjæles farefulde færd fra vores verden til den næste i et Danmark, hvor kristendommen gennemsyrer alt, men hvor den gamle overtro stadig lever videre lige under overfladen.

🎧 Du finder episoden i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts.

🔗 Vi lægger også et direkte link nede i kommentarerne.

Podcasten er produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Vores Tid

25/09/2025

24/09/2025

23/09/2025

18/09/2025

16/09/2025

16/09/2025

11/09/2025

10/09/2025

09/09/2025

05/09/2025

02/09/2025

28/08/2025

Adresse

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Type