15/06/2026
💔 ”Jeg har det som om, at jeg lige så godt kunne arbejde ved et samlebånd” 💔
Ofte ligger social- og sundhedshjælperen Karina vågen i flere timer om natten.
I mørket tænker hun sin arbejdsdag igennem time for time for at sikre sig, at hun nåede det, hun skulle.
Nogle gange kommer hun i tvivl om, hvorvidt alle fik deres medicin i travlheden.
Det er alt det, hun ikke nåede, der får lov at fylde. Og så melder den dårlige samvittighed sig.
”Mine beboere fortjener det allerbedste, men det kan jeg ikke give dem,” fortæller Karina.
Dårlig samvittighed og følelsen af ikke at slå til følger Karina hjem hver uge.
Hun er ofte så udmattet, at hun er nødt til at tage en lur, når hun har fri fra arbejde.
”Jeg er nødt til at få sovet, så jeg også kan være noget for min familie. Men min dårlige samvittighed er der stadig, når jeg vågner,” siger Karina.
Følelsen vokser sig særligt stor på dage, hvor hun har løbet fra den ene borger til den næste, og hvor der kun har været tid til den mest nødvendige pleje.
Eller hvis en beboer spørger, om hun har tid til at sætte sig ned til en snak i fem minutter, hvor hun må sige nej – for imens er der en, der skal hjælpes ud af sengen og en anden, der vandrer rundt på gangen i undertøj.
”Jeg har det som om, at jeg lige så godt kunne arbejde ved et samlebånd. Jeg hjælper folk med deres pleje og haster videre til den næste, men jeg savner at give beboerne nærvær og omsorg,” siger Karina.
𝑂𝑣𝑒𝑛𝑠𝑡𝑎̊𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑒𝑟 𝑒𝑡 𝑎𝑟𝑡𝑖𝑘𝑒𝑙𝑢𝑑𝑑𝑟𝑎𝑔.
Kan du genkende nogle af de ting, Karina beskriver? ♥️
