Historieselskabet

Historieselskabet Liv Thomsen er producent, tilrettelægger og ejer af Historieselskabet. Historieselskabet vækker historien til live på alle platforme. G.

Vi har især fokus på danmarkshistorien og producerer tv, radio, webfilm, museumsfilm, podcast. Vores kunder er kulturinstitutioner som DR, Det Kongelige Teater, DFI og diverse museer, men også private foreninger og firmaer. Fælles for dem er et ønske om at få formidlet historien til flest mulige. Det hjælper vi hjertens gerne med. PRODUKTIONER
Asnar for liv, DR, august 2025
I Grundtvigs fodspor, D

R, maj 2024
De ville dø for sagen, DR, januar 2024
Et sted. To verdener: Historien om det ulige Danmark, DR2, 2023
Dansk teater 300 år, webfilm og podcast, 2022
Studiebyen 100 år, jubilæumsfilm, 2022
På sporet af dronningerne, sæson 2, DR2 januar 2022
Anbragt, museumsfilm om Livø til Vesthimmerlands museum, 2021
Bering i Horsens, museumsfilm til Horsens museum, 2021
Fængslet, museumsfilm til Fængselsmuseet, 2020
S*x, sensationer og superstjerner: Historien om dansk stumfilm, DR2 uge 42 2020
Dansk Stumfilmhistorie, DFI, 2019, 2020, 2021
Danmarks museer: En hyldestwebserie, Facebook, Linkedin, Instagram 2020
'Danmarkshistorien på vrangen', serie til DR2, 2020
'Muldens Mysterier', vært, forår 2019
'For hundrede år siden', serie til DR K, november 2018
'Dengang vi var bønder', serie til DR K august 2018
'Dommedag aflyst - en god fortælling om verdens tilstand', DR-P1, forår 2018
Vært på Guldgraverne, serie om amatørarkæologi, DR K forår 2018, produceret og tilrettelagt af Monday productions og DRAarhus
Film om August Bournonville, Den kongelige ballet 2018
Tarmlørdag - helt ind i maven, DR2 temalørdag, forår 2017
Det næste kapitel, Klaus Lynggaard, Radio 24/syv, 21/04 2018
Sømand af verden,, DR K, forår 2017
Gods, guld & gullasch - dansk overklasseliv i 300 år, 2016
Ludere, lommetyve og lirekassemænd - en fortælling om Underdanmark, DR K, efterår 2015
Følesansens ABC, DR K, efterår, 2015
Der grosse Rasmussen - bilpioneren og industrimagnaten Jørgen Skafte Rasmussen, 2015
D. Monrad - genial og gal?, 2014, DR K
Chefen - det dumme svin?', DR2tema 2014
Danmark - en nation af Facebookjunkier?, DR2 tema 2014
Duft og dunst - vores forunderlige lugtesans, DR K, 2014
Skats historie, film i samarbejde med On Off Line, 2013
Danskeren der forandrede verden, portræt af Niels Bohr, DR K 2013
Talkshows om Søren Kierkegaard i Rundetaarn, DR K, 2013
Stadier på livets vej - en fortælling om Søren Kierkegaard, P1, DR, 2013,
Radiobog baseret på Stadier af livets vej, DR 2013
På sporet af dronningerne, 2012
Danmark mod Danmark, 2010
Liv i renæssancen, 2009
1800 tallet på vrangen, 2007
Store Tanker og trange tider, 2004
Reklamer til tiden, 2003
Alle Tiders Underholdning 2002
Digtere, Divaer og Dogmebrødre 2001,
DR2s kulturmagasiner Spor 2 og Kulturfredag, 1996 - 1999

BØGER
1800 tallet på vrangen, DR multimedie, 2007
Min Bedstemors historie, Thanning og Appel, 2007
Min Bedstefarshistorie, Thanning og Appel, 2009
København midt i en jazztid, redaktør Jens Andersen, Politiken 2008
Liv i renæssancen, DR Multimedie, 2009
Historiens Heltinder - fortællinger fra 3000 års kvindehistorie, Gyldendal, 201


FOREDRAG
Vallekilde Højskole, FOF, Askov Højskole m.m. Ambassadør for Trap Danmark

Modtager af ARTBEATs hovedpris, DRs sprogpris, Gyldendals Ingeborgpris og tv-festivalens pris for bedste dokumentarserie

03/10/2025
30/09/2025
09/09/2025
Så er vi nået til fjerde og sidste episode af ‘Ansvar for liv’. Det er historien om de mennesker, hvis arbejde gennem ti...
09/09/2025

Så er vi nået til fjerde og sidste episode af ‘Ansvar for liv’.

Det er historien om de mennesker, hvis arbejde gennem tiderne har været at yde omsorg, hjælp og pleje til vores gamle. Vi begynder på fattiggården i Svendborg i 1880’erne, hvor den fattige kvinde Petra (efternavn ukendt) har ansvar for op til 25 ekstremt plejekrævende, gigtplagede og ofte demente ældre.
Derefter fortsætter vi op gennem det 20. århundrede, hvor der oprettes alderdomshjem og plejehjem over hele landet, og hvor først husmoderafløserne og senere hjemmehjælperne træder ind i billedet. Vi slutter i 1991 med en revolution i det danske social- og sundhedsvæsen: Her bliver sygehjælper, beskæftigelsesvejleder, plejehjemsassistent, plejer og hjemmehjælper samlet i én uddannelse – i folkemunde kendt som sosu’erne.

Der skal lyde en kæmpe tak til Danmarks Forsorgsmuseum, der som altid gæstfrit lod os filme miljøer fra 1880’erne og 1970’erne – og til vores to eksperter: Sarah Smed, museumsleder på Forsorgsmuseet, og forsker Tine Rostgaard.

En stor tak også til statisterne John Arslan Mededovic, Caitlin Welch, Per Buhl Ács og Gudrun Fussing – samt til Bryghuset (Svendborg Demensby) og Klostergårdens Plejehjem, der lagde rammer til interviewoptagelserne.

📺 Se med i aften på DR2 kl. 21.30 – eller døgnet rundt på DRTV.

https://www.dr.dk/drtv/serie/ansvar-for-liv_534623

Billeder: Frederiksbergs og Københavns arkiver, Klaus Nedergaard, Senem Arslan, Daniel Juhasz, L.A. Ring, Anna Ancher, H.A. Brendekilde, Carl Bloch

I aften kan du se episode 3 af ‘Ansvar for liv’ på DR2. Vi er på Bispebjerg Hospital. Det bliver indviet i 1913 og er et...
02/09/2025

I aften kan du se episode 3 af ‘Ansvar for liv’ på DR2.

Vi er på Bispebjerg Hospital. Det bliver indviet i 1913 og er et super moderne hospital, et monument over nye
teknologiske landvindinger og fremskridt. Dette er rammen om vores historie om sygeplejersker gennem tiderne. Og om en hel særlig en af slagsen, nemlig Charlotte Munck, der har betydning for
sygeplejen den dag i dag. Vi fortæller om hende, men også om dem, der var før og efter. Pionererne.

Tak til Dansk Sygeplejehistorisk Museum for lån af stedet, rekvisitterne og ekspertisen. Desværre er museet i mellemtiden blevet lukket, så I kan ikke besøge det. Tak til vores altid veloplagte Caitlin Welch for at gå ind i statistrollen sammen med Andreas Mikkelsen.

Og selvfølgelig tak til vores eksperter sygeplejehistoriker Susanne Malchau Dietz (som også har lånt os genstande fra egen samling til rekonstruktionerne) og museumsleder Trine Gjesing Antvor, samt til Bispebjerg Hospital for at tage imod os midt i en travl hverdag og lægge ramme til interviewene.
Se programmet kl. 21.30 eller døgnet rundt på DRTV.

https://www.dr.dk/drtv/serie/ansvar-for-liv_534623

Fotos Det Kongelige Bibliotek, Frederiksberg arkiv. Klaus Nedergaard, Daniel Juhasz og Senem Arslan

29/08/2025
I episode 2 af ‘Ansvar for liv’ fortæller vi historien om dem, der har passet og uddannet os gennem tiderne. Fra dengang...
26/08/2025

I episode 2 af ‘Ansvar for liv’ fortæller vi historien om dem, der har passet og uddannet os gennem tiderne. Fra dengang, hvor børn helst skulle være usynlige og passe sig selv, og hvor indlæringen foregik gennem tørre tæsk, til hundrede år senere, i ‘barnets århundrede’, hvor barnet kom i centrum. Pasning blev erstattet af pædagogik, og spanskrør og terperi blev erstattet af den Blå betænkning (1960-61), hvor ‘skolen skulle fremme børnenes muligheder for at vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker’. Vi fortæller også om Erna Juel-Hansen, der i 1871 åbner den første børnehave i Danmark, inspireret af tyskeren Friedrich Fröbels vilde tanker om børn som planter, der skal næres. Vi fortæller om Nathalie Zahle, der byggede et helt skole-imperium i 1800-tallet, og om reformpædagoger som Maria Montessori og Sofie Rifbjerg, der i 1900-tallet kæmpede for en hel anden måde at se børn på.

Tak til Sønderjysk Skolemuseum for gæstfrihed (og for at lære vores statister at skrive med blæk og pen samt på griffel), tak til Dansk Pædagogisk Historisk Forening for lån af rekvisitter, og selvfølgelig tak til vores statister: Caitlin Welch i rollen som Erna, lærer Georgi Georgiev og eleverne William Viktor Skov, Oscar Hansen, Ida Hansen og Frederik Hansen.

Tak også til vores eksperter Søs Bayer og Ning de Conninck-Smith, samt Holme Børnehus i Aarhus og Stengård Skole i Lyngby, der lagde hus til interviewene.

Fotos Det kongelige bibliotek, Klaus Nedergaard, Senem Arslan og Daniel Juhasz.

Se episoden om pædagogerne og lærerne på DR2 i aften kl. 21.30 eller døgnet rundt på DRTV.

https://www.dr.dk/drtv/serie/ansvar-for-liv_534623

Først Politikens P***e og nu Berlingskes  Olsen⭐️⭐️⭐️⭐️ To så fine anmeldelser udløser bobler!Og ja, jeg stopper fortæll...
24/08/2025

Først Politikens P***e og nu Berlingskes Olsen⭐️⭐️⭐️⭐️ To så fine anmeldelser udløser bobler!
Og ja, jeg stopper fortællingen i 1990erne. Vi prøvede at trække op til vore dage og fortælle eksplicit om de aktuelle problemstillinger og fremtidens udfordringer, men det kom til at virke påklistret og polemisk. Og tog alt for meget tid fra vores portrætter og ‘historiske overflyvning’. Derfor valgte jeg den klassiske historieformidling, hvor vi begynder med de nyfødte og jordemoderloven i 1714 og ender med de ældre og SOSU-uddannelsen i 1991. Håber det giver et historisk perspektiv på den debat, der udfolder sig andre steder og som er så vigtig.
Og nej, de kloge koner er ikke et ‘resultat af positiv særbehandling og DRs nye ekspertkvoteordning’. Det var bare dem, der vidste mest😉

God søndag. Nu tager jeg på cykeltur i København med min kæreste og finder en plads i solen og en flaske iskold🍾

Jeg kunne ikke have drømt om en bedre anmeldelse. Tak for den og tak til alle jer, der har taget så fint imod vores seri...
24/08/2025

Jeg kunne ikke have drømt om en bedre anmeldelse. Tak for den og tak til alle jer, der har taget så fint imod vores serie. Jeg er lettet og glad🙏

Husk at du kan se vores serie ‘Ansvar for liv’ døgnet rundt på DRTV. Og på DR2 hver tirsdag aften.  Episode 1 handler om...
22/08/2025

Husk at du kan se vores serie ‘Ansvar for liv’ døgnet rundt på DRTV. Og på DR2 hver tirsdag aften.

Episode 1 handler om jordemødre og sundhedsplejersker. Vi fortæller bl.a. om Inge Petersen, der i 1700-tallet skaber Danmarks første jordemoderhus, hvor fattige kvinder kan føde deres barn uden at opgive eget eller faderens navn. Vi fortæller om Else Weiergang, der i 1900-tallet dagligt cykler 45 km. med sin tunge lædertaske for at besøge de lokale børnefamilier, og som sammen med de andre sundhedsplejersker redder mange spædbørns liv. Vi fortæller også om underlivskludedukker, barselsfeber, amerikanske milliardærer, medisterpølse til spædbørn og meget mere.

Tak til Oplevelsescenter Nyvang for at huse os, og Dansk Sygeplejehistorisk museum og Medicinsk Museion for lån af rekvisitter. Og selvfølgelig tak til vores statister baby Mathilde, Caitlin Welch, Manon Mugnaini Girault og Astrid Klepp Melgaard for at give liv til historien.

Tak også til vores eksperter Anne Løkke og Henriette Buus og til Hvidovre Hospital, der lagde fødselsafdeling til interviewene. Næste episode om pædagoger og lærere kommer på tirsdag kl. 21.30 på DR2

Kom med bag optagelserne til episode 3 af ‘Ansvar for liv’ 🎬Vi er på Bispebjerg Hospital. Det bliver indviet i 1913 og e...
19/05/2025

Kom med bag optagelserne til episode 3 af ‘Ansvar for liv’ 🎬

Vi er på Bispebjerg Hospital. Det bliver indviet i 1913 og er et super moderne hospital, et monument over nye
teknologiske landvindinger og fremskridt. Dette er rammen om vores historie om sygeplejersker gennem tiderne. Og om en hel særlig en af slagsen, nemlig Charlotte Munck, der har betydning for
sygeplejen den dag i dag. Vi fortæller om hende, men også dem der var før og efter. Pionererne.

Redaktionens besøg på det nu lukkede Sygeplejehistorisk Museum gav os mulighed for at rekonstruere scener fra 1890’erne til 1930’erne. Det handler om patientpleje, uniformer og udstyr og et helt særligt klinisk blik, hvor sygeplejersken sørger for alt til mindste detalje.
Tak til researcher og produktionsleder Senem Arslan for det helt særlige overblik og til fotograf Klaus Nedergaard for at skabe magi. Igen, igen. Og til Daniel Juhasz for at bane vejen for Klaus.
Tak til Dansk Sygeplejehistorisk Museum for lån af stedet, rekvisitterne og deres ekspertise. Tak til vores altid veloplagte Caitlin for at gå ind i statistrollen sammen med Andreas Mikkelsen.

Og selvfølgelig tak til vores eksperter sygeplejehistoriker Susanne Malchau Dietz, som også har lånt os genstande fra egen samling til rekonstruktionerne, og museumsleder Trine Gjesing Antvor for at medvirke – samt til Bispebjerg Hospital for at tage imod os midt i en travl hverdag og lægge ramme til interviewene. Se resultaterne på DR2 og DRTV fra august 2025.
Fotos af Klaus Nedergaard, Daniel Juhasz og Senem Arslan

Adresse

Copenhagen
2100

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Historieselskabet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del