Strandberg Publishing

Strandberg Publishing Strandberg Publishing er et ambitiøst forlag med fokus på dansk og international faglitteratur. Vores logo skal være et kvalitetsstempel i sig selv.

Derfor efterstræber vi kompromisløst den højeste ekspertise og dedikation gennem hele processen – fra spæd idé til færdig bog. Vores kernekompetencer kommer til udtryk i bøger om kunst, design, arkitektur, kultur, debat, gastronomi, sundhed og videnskab.

17. september udkommer storværket KNUD V. ENGELHARDT – DESIGNER MED HJERTE!I stort format, på 408 sider og med 700 illus...
03/09/2026

17. september udkommer storværket KNUD V. ENGELHARDT – DESIGNER MED HJERTE!

I stort format, på 408 sider og med 700 illustrationer åbnes dørene til en af dansk designhistories mest visionære skikkelser – grafiker, typograf, industridesigner og skaber af ikoniske byrumselementer Knud V. Engelhardt (1882-1931).

Med unikt arkivmateriale, hidtil upublicerede skitser, fotos og originale klichéer får man et sjældent indblik i Engelhardts arbejdsmetoder, æstetik og internationale inspirationskilder.

Engelhardt var en designer forud for sin tid. Bogen præsenterer, blandt meget andet, en række Engelhardt-design, der stadig præger vores hverdag, lige fra et system til nye kilometersten, grafisk design og tekstilmønstre til Georg Jensen Damask samt plakatsøjler og skilte til Gentofte Kommune.

I dag kom de første eksemplarer af KNUD V. ENGELHARDT – DESIGNER MED HJERTE fra bogbinderen, og forfatter og grafiker va...
26/08/2026

I dag kom de første eksemplarer af KNUD V. ENGELHARDT – DESIGNER MED HJERTE fra bogbinderen, og forfatter og grafiker var på pletten.
 
17. september udkommer storværket om Knud V. Engelhardt (1882-1931) - manden, der er blevet kaldt Danmarks første designer fordi hans metoder og formgivningsprincipper banede vejen for design som moderne profession. 
 
Engelhardt er bedst kendt for sit hverdagsdesign – skrifter og grafiske identiteter – blandt andet hans ikoniske vejskilte og plakatsøjler til Gentofte Kommune – og for sit totaldesign af f.eks. en elektrisk sporvogn til København. 
 
Engelhardts værk er enormt, han sprang ubesværet mellem rumlig og grafisk form, mellem kunsten og det kommercielle og mellem stort og småt. Tingene skulle løfte dagligdagen, være praktiske og virke for flest muligt. Han var en uregerlig sjæl med en kompromisløs vision – hos ham var det personlige og det professionelle nært forbundet. 
 
Bogen er et pionerarbejde, der gennem 700 illustrationer viser Engelhardts alsidige virke på tærsklen til en ny tid. Skitser, noter, genstande, tryk og tegninger er skabt med respekt for det historisk gennemprøvede og troen på, at design kan ændre verden. 
 
Som en hyldest til livsværket har fotografen Krass Clement optaget en billedsuite specielt til bogen. Forfatteren, Line Hjorth Christensen, er designhistoriker og har i en årrække fordybet sig i Engelhardts liv og værk, der er lagt frem i tæt samarbejde med bogens prisbelønnede grafiske designer Michael Jensen.

Hvordan vil vi bo, når vi bliver ældre? Boligmiljøer er afgørende for, hvordan vi trives, men de spiller ofte en overset...
24/08/2026

Hvordan vil vi bo, når vi bliver ældre? Boligmiljøer er afgørende for, hvordan vi trives, men de spiller ofte en overset rolle i debatten om det aldrende samfund.

I dag udkommer BYGGET PÅ ERFARING. Bogen undersøger, hvordan vi indretter vores boliger og byer, så de kan rumme et langt liv, også når behovene ændrer sig. I 16 artikler belyses spørgsmålet af forskere og praktikere fra forskellige fag­områder, herunder sundhed, politik og arkitektur. At skabe boligformer, der imødekommer ældre menneskers ønsker og behov, kræver samarbejde på tværs og et blik, der rækker fra den enkelte bolig ud til kvar­teret og samfundet. Kun sådan kan vi sikre selv­bestem­melse, fæl­les­skab og tryghed gennem hele livet.

Bogen er redigeret af Michael Asgaard Andersen, arkitekt, ph.d. og lektor ved Det Konge­lige Akademi, Maria Toft, cand.scient.pol. og gæsteforsker ved Det Kongelige Akademi, samt Jette Thuesen, ergoterapeut, ph.d. og lektor ved REHPA og Syddansk Universitet.

Forloren hare, citronfromage og millionbøf. Klassiske retter, der stadig vækker genklang og rummer smag, minder og tradi...
20/08/2026

Forloren hare, citronfromage og millionbøf. Klassiske retter, der stadig vækker genklang og rummer smag, minder og traditioner fra måltider, som har samlet os på tværs af generationer.

I dag udkommer MODERNE MORMORMAD, hvor den populære kogebogsforfatter Ditte Ingemann genfortolker 65 opskrifter, mange vil huske fra barndommen. Her er favoritter fra 1950’erne til 1980’erne, tilberedt med gode råvarer og en nutidig tilgang til det danske køkken.

MODERNE MORMORMAD er både en praktisk kogebog og en fortælling om de måltider, der har præget danskernes madkultur og stadig har en plads ved bordet i dag. Til dig, der vil lave mad fra bunden og føre traditionerne videre.

Velkommen hjem fra ferie!Glæd dig til nye, spændende udgivelser fra Strandberg Publishing i august.
05/08/2026

Velkommen hjem fra ferie!
Glæd dig til nye, spændende udgivelser fra Strandberg Publishing i august.

Tour de France: Læs Bastian Emil Goldschmidts indsigtsfulde bøger om cykelsportens mytiske univers med al dens drama, vi...
05/07/2026

Tour de France: Læs Bastian Emil Goldschmidts indsigtsfulde bøger om cykelsportens mytiske univers med al dens drama, viljestyrke og skønhed.

DAGENE FARER BORT SOM CYKELRYTTERE OVER BJERGENE
Cykelsporten har altid haft sin egen særlige aura. Der er noget utilnærmeligt, ultimativt, næsten mystisk over den, over løbene, rytterne og hele den verden, de lever i. Det er det univers, Bastian Emil Goldschmidt giver et indblik i gennem sine artikler for Politiken ud fra samtaler med såvel ryttere som andre aktører, der kender sporten og dens historie, der er samlet i denne bog.

COPPI OG BARTALI
Rivaliseringen mellem de to cykelhelte Fausto Coppi og Gino Bartali antager episke dimensioner i essayet ‘Coppi og Bartali’ fra 1949 af den italienske forfatter Curzio Malaparte. Hans skarpe prosa tager læseren med ind i hjertet af cykelsporten, og den berømte duel bliver et billede på kløften mellem tro og rationale, tradition og udvikling i Europa i tiden omkring Anden Verdenskrig. Med efterord af Bastian Emil Goldschmidt.

VERDEN AF VILJE – REPORTAGER FRA ET ÅR MED CYKELLØB
I cykelsportens begyndelse, endnu før tv og radio transmitterede direkte fra helikoptere og motorcykler, blev de store løb præsenteret gennem litterære reportager i de europæiske dagblade. Denne tradition, som har formet cykelsportens mytiske univers, vækker Bastian Emil Goldschmidt til live i 32 reportager fra de store løb gennem en mindeværdige sæson, hvor Jonas Vingegaard vandt Tour de France første gang.

FREMAD
Bastian Emil Goldschmidts debutbog, der udfolder cykelløbets idealer gennem sportens fortællinger. Fortællinger, hvor styrke og styrt, storhed og sorg lever side om side med cykelrytternes pedaltråd. Fra dengang Tour de France skulle være så hårdt, at kun én rytter skulle være i stand til at gennemføre løbet, forbi den støvede og stridsomme pionértid på Europas krigshærgede veje, over cykelsportens moderne syndefald i slutningen af 1990’erne og frem til nutidens højteknologiske væddeløb.

I Sophie Duponts kunst bliver det usynlige sanseligt. Med åndedrættet som materiale og metode undersøger hun, hvad det v...
03/07/2026

I Sophie Duponts kunst bliver det usynlige sanseligt.

Med åndedrættet som materiale og metode undersøger hun, hvad det vil sige at være til stede i verden. Bogen BREATHE, som udkommer i dag, undersøger Duponts praksis, der bevæger sig mellem performance, maleri, skulptur, fotografi og installation og tager udgangspunkt i kroppen som både sansende og handlende – som målestok for tid, som sted for erfaring og som grundlag for relation.

Gennem gentagelse, rytme og langsomhed gør hun åndedræt, hvile, nærvær og relationer mærkbare. Hendes værker åbner rum, hvor det individuelle bliver fælles, og hvor små, præcise handlinger træder frem som former for omsorg, opmærksomhed og stille modstand i en accelereret samtid. Med tekster af syv forfattere og et interview med Dupont af Julia Palmeirao, samt et omfattende billedmateriale, udfolder bogen Sophie Duponts kunstneriske praksis fra flere perspektiver.

Bogen ledsager udstillingsprojektet Sophie Dupont – BREATHE, der blev vist på Holstebro Kunstmuseum fra 7. februar til 7. juni 2026 og nu på Sorø Kunstmuseum fra 3. juli til 18. oktober 2026. Udstillingen er børnevenlig og er en oplagt sommeraktivitet.

I fremtiden vil ARKEN Museum for Samtidskunst ligge under vand på grund af de stigende have. Det er dén virkelighed, som...
24/06/2026

I fremtiden vil ARKEN Museum for Samtidskunst ligge under vand på grund af de stigende have. Det er dén virkelighed, som er afsættet for ‘Come Hell or High Water’. Udstillingen iscenesætter ARKEN som et sunket skib under havets overflade – en ark for alle arter i en verden badet i blåt lys.

Bogen åbner med et billedværk af SUPERFLEX, der som en flip-bog viser stadier af smeltende is fra deres nye projekt ‘The Ark Factory’. Herefter følger en samtale om klimaforandringer og arternes sameksistens samt en billedsektion, der viser både ældre og helt nye værker af SUPERFLEX.

Siden 1993 har SUPERFLEX arbejdet som et kunstnerkollektiv. De er optaget af, hvordan sociale, økonomiske og økologiske strukturer kan transformeres. SUPERFLEX’ praksis spænder vidt og omfatter alt fra energisystemer og hypnosesessioner til menneskeskabte stenrev og planteskoler.

Bogen udgives i samarbejde med ARKEN i anledning af den anmelderroste udstilling, der kan opleves indtil 3. januar 2027.

"Det er en fortryllende udstilling. Der er altså ingen vej udenom. Du må til Ishøj og se denne udstilling.”
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
- Holger Dahl, Berlingske

"Udstillingen er en sjov tur gennem SUPERFLEX’ 30 årige karriere."
❤️❤️❤️❤️
- Mathias Kryger, Politiken

Adresse

Klareboderne 3
Copenhagen
1115

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Telefon

+4588826610

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Strandberg Publishing sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Strandberg Publishing:

Genveje

Del