03/09/2026
Tak Halime Oguz
Jeg har brugt de sidste par dage på at læse Aisha Rebel - kvinde i en klan.
Og jeg kan ikke slippe den. Jeg er dybt berørt af den…
Jeg troede ærlig talt ikke, at den form for systematisk vold og tortur mod børn og kvinder fandtes i Danmark. I hvert fald Ikke i den skala. Ikke over så mange år. Ikke med så mange voksne omkring børnene.
Men det gjorde det.
Bogen er et vidnesbyrd om Aishas liv. Men den er også et litterært mesterværk. Brutal, smuk og skrevet med en kraft, der gør, at man bliver ved, selv når man næsten ikke kan holde ud at læse videre.
Aisha vokser op i Danmark.
Alligevel lever hun i et hjem, hvor hun, hendes mor og søster spiser resterne efter mændenes mad. På gulvet i køkkenet. Hun vasker sin fars fødder og senere sin svigerfars. Hun må ikke lege med danske piger og ikke gå ud på legepladsen. Tæsk, slag og pisk er næsten hverdagskost.
Da hun spørger en kvindelig imam i moskéen, hvorfor kvinder ikke må gifte sig med en dansker, når mænd må, bliver hun straffet, da hun kommer hjem.
Hendes far varmer en ske på komfuret og brænder hendes tunge.
Hendes søster bliver holdt fast på gulvet af flere mænd, mens en imam slår hende under fodsålerne, fordi hun angiveligt er blevet “for dansk“.
Børnene går både på en dansk og en muslimsk friskole. På den muslimske friskole bliver de ifølge Aishas beretning slået. De har også meget fravær på den danske folkeskole, fordi de må vente, til mærkerne på kroppen er forsvundet.
Det mest rystende ved bogen er derfor ikke kun, hvad familien gør mod Aisha.
Det er også spørgsmålet om, hvor mange der vidste noget.
Aisha opsøger en sagsbehandler og fortæller, at hendes far har taget kvælertag på hende.
Svaret bliver, at hun skal lære at navigere mellem to kulturer.
Kultur???
Måske var det et spørgsmål om et barn, der blev udsat for grov vold.
Når et barn fortæller, at hendes far har taget kvælertag på hende, er opgaven ikke at lære barnet at navigere.
Opgaven er at beskytte barnet.
Senere bliver Aisha tvangsgiftet med en voldelig mand. Han er bandemedlem og gifter sig med hende, alene fordi hun har dansk statsborgerskab, og han på den måde kan undgå at blive udvist af Danmark. Hun fortæller om voldtægt, tæsk og tortur. Om kogende vand på kroppen. Om slag, pisk og indespærring.
Hun putter hvidløg i munden og smører kroppen ind i tunolie, fordi hun håber, at det kan gøre hende så frastødende, at manden lader hende være.
Da hun er gravid, vejer hun 42 kilo.
Jeg bliver ved med at vende tilbage til det samme spørgsmål:
Hvordan kunne det foregå så længe i Danmark?
Og så kommer måske bogens mest absurde oplysning.
Efter flugten lever Aisha og hendes datter med hemmelig adresse og under beskyttelse. Ifølge bogen anbefaler politiet, at hun flytter til et andet land, fordi de ikke kan garantere hendes sikkerhed.
Kvinden, der er blevet tvangsgiftet, mishandlet og tortureret, må overveje at forlade landet.
Det er hende og hendes barn, der skal gemme sig.
Imens kan voldsudøveren efter en relativt kort straf fortsætte sit liv i frihed.
Noget er galt her.
Derfor er min appel til lærere, pædagoger, politi og sagsbehandlere:
Vær opmærksomme.
Når et barn ikke må lege med andre børn. Når en pige ikke må deltage i fritidsaktiviteter. Når der er uforklarligt fravær. Når blå mærker forsvinder og kommer igen. Når et barn fortæller noget, der kun giver et lille indblik i livet derhjemme.
Så spørg igen.
Et barn, der lever i vold og massiv kontrol, fortæller sjældent alt på én gang.
Og bag det, barnet faktisk siger, kan der gemme sig langt mere.
Flere børn kan blive reddet, hvis vi bliver bedre til at forstå tegnene og reagere, før det er for sent.
Og læs så den bog. Eller som en klog dame engang sagde: “Køb, køb, køb”😉
Aisha Rebel - kvinde i en klan er en af de mest litterært stærke og rystende bøger, jeg har læst i meget lang tid.
