11/09/2026
‘Forelsket for evigt’ af Freja Bøgh Lassen udkommer 24. september
❤️🩷💜🤎🖤
En novellesamling om forelskelsens skyggesider, om hvor langt vi er villige til at gå for ikke at blive alene.
Novellerne i ‘Forelsket for evigt’ undersøger ikke kun, hvad forelskelse og behovet for at være i et parforhold gør ved os, men også hvor langt vi er villige til at gå for ikke at stå alene. For hvad sker der, når ønsket om at blive elsket i en tosomhed er så stærkt, at man mister blikket for sig selv?
Det undersøger Freja Bøgh Lassen i ‘Forelsket for evigt’, en novellesamling bestående af fem fortællinger om mennesker, der på hver deres måde bliver smerteligt forviklet med et andet menneske. Her er forelskelsen ikke kun forbundet med håb men også med besættelse, frygt og tabet af den grænse, der adskiller jeg fra dig.
‘Forelsket for evigt’ er en samling advarselsfortællinger om forelskelsens skyggesider i genren ‘cautionary tales’. Om hvad der kan ske, når længslen efter et andet menneske bliver til en besættelse.
‘Forelsket for evigt’ kan købes på vores hjemmeside fra udgivelsesdatoen🤍Husk at du kan få 50% rabat, hvis du tjener mindre end 250.000 kr. om året.