Stinefjelding-Dit barn i fokus

02/05/2025

https://www.facebook.com/share/p/12JtRqfs1bq/?mibextid=wwXIfr

𝐕𝐢 𝐬ø𝐠𝐞𝐫 𝐟𝐨𝐫æ𝐥𝐝𝐫𝐞 𝐭𝐢𝐥 𝐢𝐧𝐭𝐞𝐫𝐯𝐢𝐞𝐰𝐬!

Er du forælder til et barn på 1-2 år, der går i dagpleje eller vuggestue? Så vil vi meget gerne tale med dig!

I forbindelse med projektet "Forstå din tumling" søger vi forældre, der vil deltage i interviews og dele deres oplevelser med at være forælder til et barn i tumlingealderen.

Interviewet vil handle om:
• Hvad der er sjovt og udfordrende i samværet med dit barn.
• Hvordan du oplever samarbejdet med pædagogisk personale om dit barns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Du kan deltage i interviewet, hvis du:
• Har et barn på 1 eller 2 år
• Dit barn går i vuggestue eller dagpleje
• Du taler dansk eller engelsk godt nok til at kunne gennemføre et interview.

Interviewet varer maks 1 time og kan laves online eller fysisk - alle deltagere får 500 kr. som tak!

🔗 Læs mere om projektet: https://psy.ku.dk/cif/forskning/forstaa-din-tumling/

📩 Interesseret? Udfyld dette link for at modtage mere information: https://redcap.link/s4fdhqk2

Del meget gerne opslaget, så vi kan høre fra en masse forskellige forældre.

📸 Colourbox

15/11/2024

02/10/2024

Vi søger deltagere til en pilot-undersøgelse, som del af et nyt forskningsprojekt.

Må meget gerne deles!

06/01/2024

Se her👇🏼

Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist: 29.01.2024 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du optaget af samspil og relationer, og har du lyst til at sætte din faglighed i spil og være med til at skabe de bedste rammer for vores børn, så er du måske den pædagog, v...

07/11/2023

Læs mere her.

25/10/2023

Meget vigtig viden om små børn og tilknytning!

Inden for tilknytningsforskningen taler man om at møde børnene på en udviklingsmæssigt passende måde. At møde børnene på en udviklingsmæssigt passende måde betyder, at man er god til at aflæse de signaler, som børnene sender, og at man forstår de begrænsninger, som børn har. Måske lyder det simpelt – for hvem gør sig ikke umage med at forstå sit barn – men for de fleste af os kræver det faktisk både tålmodighed og vilje til at gøre op med de gammelkendte og mere traditionelle måder at forstå børn på. Børn skaber sig fx ikke, når de råber og skriger – de handler, som de gør, fordi de ikke har lært at regulere deres følelser endnu.

Børn tænker ikke på sig selv, når de har svært ved fx at dele deres legetøj – de har bare endnu ikke udviklet den hjernefunktion, som gør dem i stand til at sætte sig i andres sted. Helt små børn har ikke en selektiv hørelse, selvom man igen og igen skal sige til dem, at de ikke må putte maden i koppen. De har bare brug for at høre det mange gange for at lære det. Og børn er hverken manipulerende eller udspekulerede, når de græder efter godnatlæsningen for at få en bog mere.

Den klassiske fælde er, at vi kommer til at forvente for meget af børnenes forståelse og for lidt af deres formåen.

”Jeg vil have dig med hjem” er blevet til ”jeg tror, at det er ved at være tid til at tage hjem nu, for vi skal også lige nå at købe noget ind på vejen. Kommer du med mig?”. Men små børn forstår ikke, hvad det egentlig er, vi mener, når vi ikke tør sige det direkte. Og når de ikke forstår det, gør de ofte ikke, som vi siger, og så ender det typisk med, at vi tager over, styrer for meget og glemmer, at små børn som udgangspunkt vil selv, men at de bare ikke er lige så hurtige som os.

Derfor virker det at udtrykke sig kort, klart og som det er. Og i stedet for at sætte tempoet op, når barnet ikke hører efter, så sæt det ned. “Du får lige et øjeblik til at vænne dig til det”. På den måde kan også barnets hjerne følge med, og så går alting oftere nemmere.

04/04/2023

Børn kigger på os, for at se om vi er ok og om de er ok.

Passer du på mig?
Er du ok?
Må jeg det her?
Kan du lide mig?

Når vi kigger på barnet med et roligt, kærligt blik, smitter vi barnets nervesystem med vores ro.

Samtidig viser vi barnet at vi er ok og vi synes barnet er ok.

Med den bekræftelse er barnet trygt og klar til at fortsætte sin leg og udforskning af verden

07/12/2021

Barnets behov for og lyst til udforskning er tæt koblet sammen med barnets behov for tilknytning 👩‍👧

I tilknytningsteorien taler man om, at barnet har et tilknytningssystem og et udforskningssystem.

Tilknytningssystemet skal sikre barnet nærhed til sin omsorgsgiver, mens udforskningssystemet skal sikre, at barnet får undersøgt sine omgivelser og lærer alle de ting som små børn nu skal lære.

Når barnets tilknytningssystem er aktiveret, søger barnet nærhed til sin mor eller far. Det kan være at barnet begynder at græde, kravler hen til forælderen eller blot søger forælderens øjenkontakt.

Tilknytningssystemet bliver aktiveret af mange forskellige ting, f.eks. når barnet er træt, har slået sig, er bange eller overvældet.

Når barnet har fået opfyldt sit behov for tilknytning, så er der plads til at udforskningssystemet kan blive aktiveret. Barnet kan nu gå i gang med at undersøge sine omgivelser, tale med en fremmed eller lege en sjov leg med sin mor eller far.

Barnet kan ikke gå på opdagelse i sine omgivelser, hvis behovet for tilknytning ikke er mødt. Så når du imødekommer dit barns behov for tilknytning, så er du med til at gøre dit barn klar til at udforske verden ❤️

24/03/2021

Hvordan viser man sin baby, at man forstår og kan rumme hans/hendes svære følelser? Og samtidig giver babyen tryghed i at mærke, at de svære følelser er noget, I kan klare sammen? 👩‍👦

Det kan man ved at bruge det, forskningen kalder "markeret spejling".

Markeret spejling er, når du som forælder gengiver dele af dit barns følelse, ”overdriver” en lille smule eller udelader andre dele. Hvis din baby græder, kan du rynke brynene (gengive) og måske lægge hovedet på skrå (overdrivelse), men ikke spejle lyden af gråd (udeladelse) og i stedet med rolig stemme sige: ”Nåååh, du er ked af det nu” ❤️

På den måde møder du barnet ved at udtrykke ”Jeg forstår, hvad du føler”. Når du ikke viser en identisk følelse af barnets, men laver en markering (med dit tonefald og dit ansigtsudtryk), fortæller du barnet, at du ikke bliver overvældet af barnets følelser, men at ”Det er noget, som jeg kan hjælpe dig med, og som vi to kan klare sammen” 👩‍👦

Spejles babyens følelser uden markering, dvs. babyen bliver ked af det, og forælderen også selv bliver ked af det, kan det føles skræmmende. Babyen kan opleve at babyens egne følelser er for store og svære til at forælderen kan rumme dem.

Hvis der slet ingen spejling er, så vil babyen ikke kunne genkende sin følelse i din reaktion. Et eksempel kan være, hvis man smiler og prøver at distrahere babyen med noget spændende legetøj, når han/hun er ked af det. Som forælder gør man selvfølgelig dette det i den bedste intention om at hjælpe sin baby med at få det bedre, men det kan have den negative konsekvens, at babyen oplever, at der ikke er plads til at være ked af det, og at svære følelser ikke er noget, som man kan være sammen om. Derfor har barnet brug for først at blive mødt og accepteret i sine følelser.

Markeret spejling handler altså om at vise forståelse for og accept af barnets følelser, så han/hun får positive erfaringer med, at følelser er noget, man kan dele og klare sammen 🥰

Så udvikler barnet tillid til omgivelserne og vil søge hjælp, når der er brug for det. Det kan lyde kompliceret, når man skal beskrive det med ord, men heldigvis er markeret spejling noget, som vi ofte gør helt instinktivt ❤️

09/11/2020

03/10/2020

04/09/2020

I en podcast fortæller jeg om børn, sanseintegration, og hvor forskelligt sansestimuli kan opleves.
Det sker i en samtale med Ann Helene, som har Baby Steps-Ergoterapi.
Hvis du også er interesseret i sansemotorik, sanseintegration, og hvorfor nogle børn kan være svære at forstå, vil du sikkert finde samtalen relevant.
Det er gratis at lytte med, og du kan finde samtalen på Baby-Steps Ergoterapi. Samtalen hedder: Det sansende barn.
https://baby-steps-podcast.pinecast.co/episode/8a45ef3f837e451e/det-sansende-barn