17/12/2021
Søges: 3D/Motion Graphics Designer generalist
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Er du en erfaren 3D Artist/Motion Graphics Designer/Generalist, der har et sikkert blik for stil, form og farve? Er du god til kreativ eksekvering? Og formår du at have mange bolde i luften?
Så kan du være den, vi søger.
Frame by Frame er et filmproduktionsselskab, der producerer mere end 150 film om året.
Vi laver alt fra klassiske reklamefilm, 3D-arbejde og motion capture til større B2B-film og explainere.
Vi gør os altid umage med vores opgaver, store som små, da vi aldrig er bedre end den sidste film, vi har leveret.
Vi producerer både film i tæt samarbejde med reklame- og kommunikationsbureauer, men også direkte med slutkunden - som oftest større danske, såvel som internationale virksomheder.
Hvis du bliver vores nye kollega, vil du få et dynamisk og omskifteligt arbejdsmiljø, hvor tingene ofte går hurtigt, men hvor der altid er fokus på, at vi sammen skaber en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
Vi har frokostordning, massage samt div. sociale arrangementer i løbet af året.
Hygge står altid øverst på vores projekttavle.
Om dig:
• Du er en social og åben person, der både fagligt og personligt er en holdspiller
• Du har mindst 3 års erfaring som 3D Artist/Motion Graphics Designer
• Du har et indgående kendskab til Cinema 4D, AE og Adobe-pakken
• Du har kendskab til Octane (Håber vi)
• Du har erfaring med kundekontakt
• Du er logisk og strategisk tænkende
• Du er løsningsorienteret
• Du kan modtage og implementere feedback • Du er ikke bange for nye udfordringer
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til ovenstående, så kan du kontakte Jannick Secher, [Email hidden]
Hvad så nu?
Skriv din ansøgning og send den sammen med dit CV og dit showreel til [Email hidden], Att: Henrik Kolind og Jannick Secher
Ansøgningsfrist:
Så hurtigt som muligt - vi holder samtaler løbende.