05/01/2026
Narkosmuglere, kalkuner og Paul Kelly: En rejse fuld af tilfældigheder
𝗟𝗶𝘃𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁, 𝗱𝗲𝗿 𝘀𝗸𝗲𝗿, 𝗺𝗲𝗻𝘀 𝗺𝗮𝗻 𝗽𝗹𝗮𝗻𝗹æ𝗴𝗴𝗲𝗿 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁 𝗮𝗻𝗱𝗲𝘁!
Han voksede op i skyggen af irsk-engelske fordomme i 50’ernes England og endte ved et tilfælde i en jysk fiskefabrik. Mød Paul Kelly – manden, der byttede en billet til Australien ud med en karriere som lærer og en livslang kærlighed til folkemusikken.
Paul Kelly kommer oprindeligt fra Lincoln i England. Med en irsk far og en engelsk mor voksede han op i en kulturel brydningstid. I 1950’erne var irere ikke velset i England; de blev ofte set ned på som grove arbejdsmænd og "drukkenbolte". Fordommene var så stærke, at Pauls far i mange år var forment adgang til moderens familie.
– Jeg besøgte faktisk ikke min mors familie, før jeg var syv år gammel, fortæller Paul. Han voksede op i et katolsk hjem, hvor troen fyldte meget – også så meget, at faderen måtte gå på kompromis med kirken for at få styr på børneflokken, der talte fire søskende og en adopteret kusine.
𝗗𝗲𝗻 𝘃𝗲𝗻𝗹𝗶𝗴𝘀𝘁𝗲 𝗻𝗮𝗿𝗸𝗼𝘀𝗺𝘂𝗴𝗹𝗲𝗿 𝗶 𝘃𝗲𝗿𝗱𝗲𝗻
Som 18-årig besluttede Paul at tage et sabbatår. Planen var ambitiøs: Han ville rejse jorden rundt med Australien som endemålet. Sammen med en kammerat blaffede han gennem Europa. Rejsen tog for alvor fart, da de fik et lift i en folkevognsboble af en venlig hollænder.
– Han var jurastuderende og den flinkeste mand. Men lige før den tyske grænse åbnede han bagagerummet og viste os tasker fyldt med cannabis. Han ville give os muligheden for at stå af, hvis vi ikke turde risikere fængsel, erindrer Paul med et smil. De valgte at stå af i mørket og overnatte i en legehytte.
𝗞𝗮𝗹𝗸𝘂𝗻𝗲𝗿 𝗲𝗹𝗹𝗲𝗿 𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲𝗿𝗲?
Næste morgen fik de lift med en dansk møbelhandler, den legendariske Ingvard Christensen. Her opstod en sproglig misforståelse, der næsten kunne have kostet Paul hans fremtidige karriere.
– Jeg spurgte, om der var arbejde i Danmark. Han svarede: ”Yes, there are many turkeys (kalkuner) in Denmark.” Jeg tænkte, at det var mærkeligt, men sagde, at vi også spiste dem til jul i England. Han talte selvfølgelig om ”Turks” (tyrkere), men vi talte fuldstændig forbi hinanden.
Misforståelsen blev dog starten på noget godt. Ingvard Christensen tog de to sultne englændere med hjem, hvor de kom til at spise hele personalets frokost, før de fik job på fiskefabrikken Aurora i Esbjerg.
𝗗𝗮 𝘀𝗸𝗶𝗯𝗲𝘁 𝘀𝗲𝗷𝗹𝗲𝗱𝗲 𝘂𝗱𝗲𝗻 𝗣𝗮𝘂𝗹
Efter et ophold på campingpladsen i Grådybet, hvor de vaskede sig i koldt vand og arbejdede i frysehuse, gik turen mod København. De købte to Puch-knallerter i Kolding og kørte gennem en snestorm mod hovedstaden for at nå skibet til Melbourne.
– Vi ankom klokken 10 om morgenen den 13. december 1973, men skibet var sejlet før tid. Så der stod vi. Vi tog i stedet til Sverige for at se på piger, blev ved en fejl anholdt af det svenske politi i en sag om et tasketyveri og fik vores knallerter stjålet, fortæller Paul om de kaotiske decemberdage.
𝗙𝗿𝗮 𝗳𝗶𝘀𝗸𝗲𝗳𝗿𝘆𝘀𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗹æ𝗿𝗲𝗿𝗽𝘂𝗹𝘁
Australien blev aldrig til noget, men Danmark hang ved. Efter en tid på glasværket i Kastrup og en kort afstikker til Østrig, vendte Paul tilbage til Esbjerg. Her mødte han sin kone, stiftede familie og fik arbejde i et frysehus. En arbejdsulykke tvang ham dog til at tænke nyt.
Han tog 9. og 10. klasse på det, der i dag er VUC, og viste sig at have et naturtalent for sprog. Snart blev han ansat som engelsklærer, en stilling han bestred som tjenestemand i mange år, indtil han gik på pension for fire år siden.
𝗠𝘂𝘀𝗶𝗸𝗸𝗲𝗻 𝗼𝗴 𝗱𝗲 𝗿𝗮̊ 𝘁𝗼𝗻𝗲𝗿
Musikken har altid været Pauls faste følgesvend. Som selvlært på fløjte og saxofon har han spillet alt fra irsk folkemusik til dansk folkemusik i Gjesing Nord. Det store gennembrud kom i 1998, da han mødte Chic McLean på baren Never Walk Alone. Deres samarbejde blev legendarisk og førte dem rundt i hele verden.
I dag brænder Paul for sit nyeste projekt: Esbjerg Folkeklub. – Planen er at lave intime koncerter med plads til maksimalt 60 mennesker. Det skal være rå hygge, hvor man er tæt på musikerne, forklarer han. Allerede i den første uge har 34 medlemmer meldt sig ind, og Paul håber især, at de unge vil støtte op om fællesskabet.
Livet blev ikke en rejse til Australien, men en rejse ind i det danske foreningsliv, musikken og undervisningen. Og Esbjerg er i dag meget rigere på grund af den tilfældighed, der startede i bagagerummet på en folkevognsboble.
Tekst: Egill Egilsson og Lene Memborg
Fotos: Egill Egilsson
