12/06/2026
FruSEO's Fredags Fif 😉
Det handler ikke om mængden af tekst, det handler om den rigtige tekst!
Mange tror, at jo mere der står på en side, jo bedre klarer den sig i søgningerne. Det gælder både Google og de AI-værktøjer, som flere og flere bruger i dag til at finde svar, fx ChatGPT eller Googles egen AI.
Men ingen af dem belønner fyld. De belønner relevans.
Google justerer løbende på, hvad der faktisk hjælper dem, der søger. Og AI-søgninger fungerer på samme måde. De leder efter indhold, der tydeligt og præcist svarer på spørgsmålet.
Når den besøgende lander på din side, skal de hurtigt kunne se:
✅ Hvad siden handler om
✅ Om du kan hjælpe med det, de søger efter
✅ Hvad næste skridt er
En kortere tekst, der rammer rigtigt, slår hver gang en alt for lang tekst, der ikke giver svar.
Og ja, der er en bundgrænse for, hvor kort en tekst må være, hvis Google skal tage den seriøst. Men den grænse rammer du sjældent, hvis du skriver tekster, der reelt hjælper dine besøgende.
Hav en dejlig weekend 🧡🩵
De bedste hilsner
Glenna –