17/08/2025
En moden historie af J.Hedemann over den gemme ælling. Årstal 2025.
Langt ude bag gadekæret i Faaborg lå en gammel bindingsværksgård. Under en stråtaget rede lå seks andeæg, men ét var mærkeligt stort og gråligt. Da æggene klækkede, kom fem små, gule og nuttede ællinger – og så kom der til sidst én langhalsed, grå, kejtet og knap så nuttet lille fyr. De andre stirrede på ham med store øjne. ”Hvorfor ser du sådan ud?” sagde de. ”Du ligner jo en fejl.” Den grå ælling blev ked af det, men anede ikke hvad han skulle sige.
Da andeungerne nogle dage senere hørte Shu-bi-dua’s ”Hvalen Hvalborg” spille fra en gammel radio ved gadekæret, begyndte de alle at danse og vippe med halerne. Den grå prøvede også, men snublede rundt. ”Du danser som en ølkasse på glatis!” råbte de andre og grinede. Han følte sig mere alene end nogensinde.
Efter uger med skub, hak og hårde ord besluttede han at løbe sin vej. Han vandrede gennem mudderveje og rapsmarker. Regnen piskede ham i ansigtet, og han krøb sammen under store blade om natten. I det fjerne kunne han høre en energisk stemme i en radio råbe: ”God formiddag – det her er Una Far, LIVE på Radio Faaborg Classic. Husk – selv en skæv lille ælling kan vokse til noget stort!” De ord gav ham en mærkelig form for håb, men han vidste stadig ikke hvorfor.
Han kom til en bondegård, hvor hønsene struttede rundt som små dronninger. De gloede på ham og klukkede: ”Du hører ikke til her, din grimrian! Du ser ud som én, der er gået galt i fabrikken!” Ællingen slog blikket ned og forlod gården igen. I stalden begyndte Shu-bi-dua’s ”Står på en Alpetop” at spille, og hønsene dansede skamløst til musikken, mens ællingen langsomt stavrede videre mod det ukendte.
Efterår blev til vinter. Sneen dækkede jorden, og alt blev hvidt og stille. Den grimme ælling kæmpede for at overleve. Han gemte sig under en trærod, frysende og svimmel. Han havde næsten givet op, da han pludselig hørte en bil i mørket, en motor nærmede sig og stoppede ved gadekæret. Ud steg en høj mand iført læderjakke, høretelefoner og solbriller. Han talte i en mikrofon: ”Her er Una Far – på mission for at finde glemte historier og skjulte stjerner.” Han lyste rundt med lommelygten – og opdagede den forfrosne ælling.
”Hva’ søren… hvad har vi her? Er du en, der er blevet væk fra det hele?” spurgte Una Far. Ællingen nikkede svagt. ”Bare rolig, lille ven – vi skal nok finde ud af, hvem du i virkeligheden er,” sagde værten og lagde ællingen ind i en lun tæppeforet kasse på passagersædet. Bilen fyldtes med Shu-bi-dua’s ”Den røde tråd”, mens de kørte gennem natten mod radiostudiet. ”Vi skal bare finde din røde tråd,” sagde Una Far blidt – og ællingen faldt i søvn i varmen for første gang i lang tid.
Næste morgen vågnede han i et lyst og varmt radiostudie på Radio Faaborg Classic. Blinkende lys, mikrofoner og store skærme var overalt. På en af skærmene stod: LIVE OM 10 MINUTTER – UNA FAR FORMIDDAGSSHOW. Ællingen gemte sig nervøst bag en stak pap, men Una Far løftede ham op og hviskede: ”Jeg har en idé. I dag skal du være min hemmelige gæst.”
Pludselig gik radiolampen på, og musikken spillede Shu-bi-dua. Una Far råbte til lytterne: ”Damer og herrer – vi har besøg af en helt særlig type… han føler sig grim og alene, men måske er han noget helt stort indeni? Husk: ingen af os begynder som stjerner – vi vokser ind i lyset, hvis nogen tror på os!” Musikken strømmede ud til hele Sydfyn.
Den grå ælling kunne mærke, at noget rørte sig indeni. For første gang følte han ikke skam – men et bitte håb.
Dage blev til uger. Una Far passede, fodrede og opmuntrede ham. Hver gang radioen spillede Hvalen Hvalborg, vrikkede ællingen rytmisk. Hver gang Står på en Alpetop lød, løftede han sin hals med stolthed. Og langsomt… begyndte han at vokse. Ikke bare i størrelse – men i sjæl. Fjerdragten blev lysere og lysere. Halsen længere og rankere. Vingerne stærkere.
En morgen, mens ”Den røde tråd” strømmede ud over æteren, skete det. Han gik forbi et stort radiostudie-spejl – og standsede brat. Han gispede: hans fjer var blevet hvide som sne, hans kropsbygning var smuk og elegant. Han var ikke en ælling længere… han var en storslået SVANE.
I det samme trådte Una Far ind i studiet, smilede bredt og sagde: ”Tillykke, min ven. Din røde tråd er fundet – og i dag starter dit nye liv!” Han åbnede studievinduet, og svanen spredte sine stærke vinger. Shu-bi-dua bragede: “Kom så og syng, for vi elsker dig!”
Svane-ællingen fløj ud over Faaborg by, over torvet, kirketaget og det gamle gadekær – smukkere end noget nogen havde set før. Nedenunder stod børn og voksne og pegede: ”Se! Hvem er det?” Una Far åbnede mikrofonen og råbte ud over hele byens radioapparater: ”Det dér… det er ingen anden end den grimme ælling, der troede han ikke duede til noget. Men i dag flyver han som en konge. Husk det alle sammen – også jer bag radioen: Selv hvis du føler dig forkert… så kan den dag komme, hvor du flyver højere end alle andre!”
Og mens Shu-bi-dua’s stemmer sang igennem bølgerne, forsvandt svanen mod horisonten – lettet, fri og endelig… sig selv.
