08/12/2025
Christian Alsted var dansk biskop for Metodistkirken i Ukraine og ved, at vi bør tale om fjendekærlighed, men ved også, hvor svært det er, når krigen raser.
"Elsk jeres fjender. Hvad betyder det, når fjenden ikke længere er et abstrakt begreb, men et menneske, der bomber dit hus, dræber dit folk, ødelægger din by?
Hvordan skal man elske, eller bare undgå at hade dem, der har sat det i værk? Hvordan skal man elske sine russiske ”venner” fra samme kirkesamfund ‒ eller familiemedlemmer, som benægter, at Rusland fører krig og afviser at anerkende de lidelser, ukrainerne går igennem?
Det er let nok at tale om fjendekærlighed på afstand, men midt i krigen er det næsten umuligt. Og alligevel ‒ alternativet er værre. For hadet æder mennesker op indefra."
"Fjendekærlighed handler ikke om at acceptere det onde – men om ikke selv at blive formet af det.
Den kroatiske teolog Miroslav Volf siger (i koncentreret form): ”Vogt din menneskelighed.”[7]
Jeg foretrækker at sige: ”Vogt din sjæl.”
Volf taler om ondskaben, som er i omløb. Og pointerer, at ondskaben er smitsom – også for dem, der bekæmper den. At vogte sin sjæl betyder, at vi ikke må lade ondskaben forme os i sit billede – men heller ikke lade frygt eller apati lamme os."
Hvordan forberedelser man sig til fred og bevarer sin menneskelighed, når alting rystes? Vi må vogte vores sjæl, skriver Christian Alsted, der var dansk biskop i Ukraine. Dette er hans kamp for fred og menneskelighed i krigstid // Christian Alsted, præst i Metodistkirken i Rønne og biskop emeri...