Kirke for alle

04/06/2026

ET ÅNDELIGT STEMNINGSSKIFTE?

Thomas Willer, præst og sociolog, har været med til at skrive den nye rapport fra Bibelselskabet som danskernes tro. Rapporten viser opsigtsvækkende tal. Ikke mindst om unge mænd, hvor 33 procent svarer ja til at gå i kirke (fysisk eller online) mindst én gang om måneden.

Rapporten fik hurtigt kritik for de opsigtsvækkende tal. Nu svarer Willer på kritikken og understreger, at:

"Undersøgelser præsenterer altid konstruerede virkeligheder. Men det betyder ikke, at de ikke rummer sandhed eller kan fortælle os noget vigtigt om virkeligheden.

Vi skal tage vores forbehold – uden at dekonstruere hele analysen. Og måske er det mest sande, denne undersøgelse siger, netop, at vi kan konstatere et åndeligt stemningsskifte i vores samfund og kultur."

kan lære hele artiklen her:
https://kirkeforalle.dk/den-viser-et-aandeligt-stemningsskifte-sociolog-forsvarer-bibelselskabets-nye-rapport-om-danskernes-tro/

03/06/2026

Teorien om retfærdig krig var ment til at begrænse krig. I praksis har den legitimeret den. I den kunstige intelligens’ tidsalder erklærer paven den for forældet // Af Simon Fuhrmann, redaktør af Kirke for alle Kommentarer og analyser er begyndt at strømme ind, mens mange meningsdannere og k...

27/05/2026

Redaktør Simon Christoffer Munch Fuhrmann om pave Leos nye rundskrivelse, Magnifica Humanitas:

"Teorien om retfærdig krig var ment til at begrænse krig. I praksis har den legitimeret den. I den kunstige intelligens’ tidsalder erklærer paven den for forældet."

"Kommentarer og analyser er begyndt at strømme ind, mens mange meningsdannere og kommentatorer stadig er i gang med at læse sig igennem pave Leos første encyklika, Magnifica Huminitas. Det, jeg blandt andet hæfter mig ved, er pavens erklæring omkring “retfærdig krig”, som i århundreder har været den katolske kirkens officielle teologi omkring fredsarbejde. Men nu udstikker pave Leo en ny vej.

For der er en passage i Magnifica Humanitas, som jeg ikke kan slippe. Paven erklærer, at den katolske kirkes klassiske lære om bellum iustum – den retfærdige krig – nu er “forældet” i lyset af teknologiens militære fremskridt."

Læs hele artiklen:

Teorien om retfærdig krig var ment til at begrænse krig. I praksis har den legitimeret den. I den kunstige intelligens’ tidsalder erklærer paven den for forældet // Af Simon Fuhrmann, redaktør af Kirke for alle Kommentarer og analyser er begyndt at strømme ind, mens mange meningsdannere og k...

20/05/2026

Har vi brug for en ny pinse i dag?

Selvom folkekirken fylder mest i Danmark, træder den karismatiske kristendom oftere frem i medierne i disse år, og det vækker debat om det pentekostale og oplevelsesorienterede udtryk.

Men fordi Pinsens sprogunder ikke var monofonisk, men polyfonisk, er nutidens pinsekarismatiske kirker kendetegnet ved et polyfonisk lydbillede, skabt af personlig bekendelse af troen på Kristus.

I denne artikel forklarer Leif Petterson, h.d. og forstander på Mariager Højskole, hvordan man kan forstå pinsekristendommens mundtlighed. Artiklen bygger på hans forskningsprojekt i tre pinsekarismatiske menigheder. Undersøgelsen viser, hvordan troen i disse miljøer kommer til udtryk gennem lovsang, bøn, prædiken, åndsgaver og kropslige udtryk, og er kendetegnet ved en polyfoni af mange stemmer på én gang.

Selvom folkekirken fylder mest i Danmark, træder den karismatiske kristendom oftere frem i medierne i disse år, og det vækker debat om det pentekostale og oplevelsesorienterede udtryk. Men fordi Pinsens sprogunder ikke var monofonisk, men polyfonisk, er nutidens pinsekarismatiske kirker kendetegn...

11/05/2026

Hvordan skal kristne forholde sig til krig? Det er bestemt ikke et enkelt spørgsmål.

Mens den tidligere regering – og formentlig også den kommende – opruster massivt, laves der nu på ny protestsange, fx HUGORMs ”Nedlægger forsvaret”, hvor Simon Kvamm og Peter Sommer synger alvorsfuldt:

”Har bare lyst til at sige det, som ingen tør sige. Skal alting koste en krig?”

Jesus kunne have fortsat sangen med teksten:

”elsk jeres fjender”
”bed for dem, der forfølger jer”
”vend den anden kind til”
”salige er de, der stifter fred”

Ja, det er bundnaivt, kunne man sige. Men Simon Kvamm har et klart svar til dem, der kalder dem for naive: “Men hvem ved, om ikke det er det rigtige? Gør du?, spørger han retorisk” (fra DR.dk).

Kristne er i dag stort set enige om, at kristne og kirker skal arbejde for fred og udfordre krigens logik ved at insistere på, at fred er mulig gennem konkrete, menneskelige møder, hvor selv små handlinger kan bryde eskalation og åbne for forsoning. Historien viser, at fredsarbejde er en langvarig proces, der kræver tålmodighed og robuste institutioner.

Men hvad gør vi, når diplomati og økonomisk pres ikke er nok, og når altid brænder på, og vi ser uskyldige mennesker blive angrebet?

Det er ikke enkelt at finde vej, som teologistuderende Carla Gjerlev skriver om. For ”bliver vi nødt til at gå på kompromis med vores værdier i dag, for at de kan findes i morgen?” spørger hun.

I dette nyhedsbrev med temaet ”Fjendekærlighed i krig” har vi samlet en række forskellige stemmer. Svarene er ikke enslydende, men de er alle værd at overveje.

For kirkens svar har netop været polyfonisk. I min (Simon Christoffer Munch Fuhrmann) artikel skriver jeg selv om, hvordan den tidlige, kristne tradition først var mere eller mindre pacifistisk. Da kristendommen blev en statsreligion i 300-tallet, begyndte man i stedet at tale om ”retfærdig krig”.

Ida Auken (S) argumenterer for, at kristne med udgangspunkt i Luther bør tage ansvar i den verdslige magt – også med sværdet. Hun gør op med idéen om, at tro og politik kan adskilles. Kristne må tage ansvar. Også midt i verdens svære dilemmaer.

Måske har vi først lov at indtage en holdning, hvis vi har konkret erfaring med menneskers lidelse? Det har Christian Alsted, der var metodistisk biskop (Metodistkirken i Danmark) for bl.a. Ukraine. Han deler her en ærlig artikel om, hvor svært det er at tale om fjendekærlighed midt i krigens smerte. Men han gør det, for som han skriver: ”alternativet er værre.”

Derfor problematiserer baptistpræst Ulrick Refsager Dam den måde, den tidligere regering taler om åndelig oprustning. For vi har det med at glemme Jesus, der faktisk talte om fjendekærlighed og ”overgav sig til døden på et kors”. Uden voldelig modstand.

Ph.d.-studerende Simon Schmidt mener dog, at kirken må kunne tale om fjendekærlighed – og samtidig beskytte den svage og opretholde retfærdighed, for det er også bibelske perspektiver.

Uanset hvor vi placerer os i spørgsmålet, bør vi overveje, hvem vi følger. Derfor spørger Simon Griis: Hvilket evangelium følger vi? Han forklarer, hvordan både Jesus og kejser Augustus blev kaldt ”frelsere”. Følger vi Jesus, der bringer fred gennem sin død, eller følger vi kejseren, der bringer fred gennem krig?

Dette spørgsmål står i skærende kontrast til situationen i Rusland. Det skriver Emil Bjørn Hilton Saggau om. Her ser vi, at den russiske patriark Kirill – og dermed den russisk-ortodokse kirke – støtter helhjertet op om Putins vision om et russisk rige, og hvor krigstjeneste bliver italesat som en ”næstekærlig handling” (det mente Luther faktisk også, vil jeg tilføje).

For at forstå global politik – og den religiøse dimension – har vi brug for at forstå andre kristne traditioner end den lutherske. Dette indvier Bent Bjerring-Nielsen os i med udgangspunkt den evangelikale støtte til Trump.

Det er let at blive modløs. Vi har brug for håb.

Derfor giver vi til slt ordet til biskop Peter Skov-Jakobsen, der forkynder, at håb er noget helt andet end optimisme. For håb kommer udefra.

Med ønske om håbefuld læsning her midt i påskens opstandelsestid!

Pax til alle
Simon Fuhrmann, redaktør

PS: Som altid ønsker vi en levende samtale. Så har du lyst til at skrive en replik til noget du har læst eller tage et helt andet emne op, er du velkommen til at skrive til mig.

Læs også artiklen her - med links til alle de omtalte artikler:
https://kirkeforalle.dk/aabningshilsen-kan-vi-elske-vores-fjender-og-samtidig-slaa-dem-ihjel/

05/05/2026

Redaktør Simon Christoffer Munch Fuhrmann skriver den sidste artikel i serien "Fjendekærlighed i krig", hvor han opfordrer kristne til at lytte paven og gå i kristne fredsaktivisters fodspor:

"Jeg tror, vi bør lade os udfordre af pave Leo og begynde at sætte spørgsmålstegn ved idéen om retfærdig krig. For det er netop blevet denne idé, der retfærdiggør alverdens krige, og som gør, at kristne bekæmper hinanden.

I stedet skulle kirkeleder – igen som paven gør det – være modige og tale imod krigen, mane til dialog og fred. Hvis kirker og kirkeledere gør dette i alle verdens hjørner, vil det være et levende vidnesbyrd om, at krig for kristne aldrig er en farbar vej.

Og hvis kristne verden over nægter at bære et våben, vil der være utrolig mangel på militært personel. Der vil simpelthen mangle soldater til at udføre krige.

I stedet for militærtjeneste bør kristne ikke læne sig tilbage, men gå i gang med det langsommelige og slidsomme fredsarbejde, eller måske blive aktive førstehjælpere (samaritaner) i krigssituationer eller arbejde med politisk dialog med dem, de er uenige i.

For som fredsforsker, Isabel Bramsen, påpeger, kan konkrete menneskelige møder deeskalere og åbne for forsoning."

Læs hele artiklen her:
https://kirkeforalle.dk/redaktoeren-mener-i-dag-er-det-blevet-almindeligt-at-vaere-patriot-og-kontroversielt-at-vaere-pacifist/

04/05/2026

Hvad nu, hvis årsregnskabet er kirkens mest teologiske dokument? spørger ph.d-studerende, Simon Schmidt:

"Det er i årsregnskabet, at det faktisk udtrykkes, hvad kirken i praksis tror på. Det kan godt være, at der findes officielle trosbekendelser af forskellig slags, men det er regnskabet, som viser hvordan en kirke i realiteten agerer og prioriterer. Pointen er, at kirkens såkaldt ydre forhold ikke kan skilles fra de såkaldt indre forhold.

Sandsynligvis optræder den her skelnen mellem kirkens ydre og indre forhold første gang i Euseb af Caesareas Konstantins Liv fra ca. år 339. Ifølge denne beretning siger kejser Konstantin, den første kristne kejser, at han vil tage sig af kirkens ydre anliggender og så kan biskopperne tage sig af kirkens indre anliggender.

Det kan fortolkes på flere måder hvad kejseren præcis mener med den formulering. Men det er tankevækkende, at denne adskillelse af kirkens indre og ydre anliggender opstår præcis her ved indgangen til en lang periode i Europas historie med kristendom som statsreligion.

Den periode har vi i længere tid været på vej ud af igen i den vestlige verden og i stedet på vej mod et pluralistisk samfund med flere kirker og flere religioner. Måske det derfor også er på tide at opgive denne skelnen mellem kirkens indre og ydre anliggender."

Læs hele artiklen her:
https://kirkeforalle.dk/aarsregnskabet-er-kirkens-mest-teologiske-dokument-derfor-kan-man-ikke-adskille-kirkens-indre-og-ydre-anliggende/

13/04/2026

Hvordan ser en vej frem ud for dem, der ikke længere føler sig hjemme i kirkens nuværende udtryk, men som stadig ønsker at være en del af kirken?

Sådan spørger kirkelederne Lasse Åbom, Stephen Sandoval, Fie Nissen og Kristian Bonde-Nielsen.

For de erfarer, at stadig flere kristne oplever, at de ikke længere kan spejle sig i de kirkelige udtryk, de kommer fra.

I den kommende weekend inviterer de til samtale under overskriften Genklang.

Stadig flere kristne oplever, at de ikke længere kan spejle sig i de kirkelige udtryk, de kommer fra. Det gælder også i Danmark // Af Lasse Åbom, Stephen Sandoval, Fie Nissen og Kristian Bonde-Nielsen For fem år siden stødte vi på den såkaldte postevangelikale bevægelse i USA. Det er en vok...

09/04/2026

VALG I UNGARN: Valget i Ungarn finder sted på et tidspunkt med høj geopolitisk spænding, og dets udfald vil have geopolitiske konsekvenser. Mulighedsvinduet for at afsætte Orbán og Fidesz-regeringen er snævert. Men hvorfor er amerikanske, franske og andre højre-fløjs politikere så indblandet i dette nationale valg og hvorfor taler de alle sammen om Orban og Ungarn som kristendommens bastion. Marietta van der Tol sætter perspektiver på det ungarske valg og den iliberale kristendom, som Orban og hans parti repræsenterer.

Temaer SE ALLE TEMAER Podcasts Boganmeldelser Tema: Kristen indflydelse LÆS MERE OM KRISTEN INDFLYDELSE SE ALLE TEMAER Seneste artikler Udvalgt emne: Diakoni LÆS MERE OM DIAKONI Udvalgt emne: Økumeni LÆS MERE OM ØKOMENI Udvalgt emne: Missiologi LÆS MERE OM MISSIOLOGI

23/03/2026

Bør man forholde til sig Danmarks teologiske rødder, før vi sætter vores kryds?

Jonas Adelin Jørgensen fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd guider os gennem historien:

"Hvordan ser det fælles samfund ud fra et luthersk teologisk perspektiv, den form for kristendom, som dybest har præget vores moderne danske samfund?

Historisk er vores danske samfund er gennem århundreder formet af luthersk kristendom. Fra reformationstiden og til indførelsen af grundloven i 1849 var den lutherske tænkning om familie, kirke og stat et vigtigt ideologisk værktøj til at forstå såvel som at indrette det fælles samfund."

To-regimentelæren er ikke en to-rums-tænkning – at virkeligheden er delt op i et privat, åndeligt rum og et fælles, samfundsmæssigt rum – men netop det modsatte: Et forsøg på at vise hvordan to dimensioner af livet – det åndelige og det samfundsmæssige – hænger sammen i den ene vir...