Forskerforum

26/01/2026

Amerikansk AI‑gigant indgår milliardforlig – tjek, om du kan få op mod 3.000 dollars per bog

AI‑virksomheden Anthropic har indgået et milliardforlig i USA om brugen af ophavsretligt beskyttede bøger til træning af kunstig intelligens. Forliget betyder, at rettighedshavere i visse tilfælde kan søge kompensation på op mod 3.000 dollars per bog.

Det gælder også danske forskere, hvis værker har indgået i de omstridte datasæt – men det er fortsat uklart, hvor mange der reelt er berørt, og hvem der ender med at få udbetalt penge.

I Forskerforum gennemgår vi:
hvad forliget med Anthropic konkret handler om og hvilke betingelser der skal være opfyldt.
Sagen er et vigtigt pejlemærke i den bredere debat om forskning, ophavsret og kommerciel AI‑udvikling.

Et amerikansk milliardforlig for brug af piratkopierede bøger til AI‑træning kan give danske forskere en kompensation på omkring 3.000 dollars pr. bog – men kun hvis deres værker står på en særlig liste.

09/12/2025

Bruger AI dine bøger og artikler – uden at spørge?
Flere danske forskere har opdaget, at deres værker indgår i træning af kunstig intelligens uden tilladelse. Det handler ikke kun om ophavsret, men om retten til at bestemme over egen forskning.
Fabian Holt fra RUC siger:
“Det ville være en kapitulation at sige, at vi ikke kan gøre noget. Vi må problematisere det og få lovgiverne på banen.”
Professor Rikke Andreassen er enig:
“Jeg er tilhænger af åben forskning, men det her handler om store kommercielle virksomheder, der sætter sig på viden.”
Eksperter anbefaler kollektive licenser og betaling – men retssager mod Meta og OpenAI viser, at kampen er i gang.

Danske forskere opdager, at deres bøger og artikler indgår i træning af kunstig intelligens – uden deres samtykke. Akademikerne undersøger nu problemet, men ekspert peger på, at techgiganterne er svære at stoppe, og peger på kollektive licenser og betaling som en løsning.

02/12/2025

Sendelektorordningen har i årtier været en billig og effektiv måde at styrke dansk sprog og kultur i udlandet. Ordningen sikrer, at universiteter i bl.a. Italien, Tyskland, Frankrig, Estland, Polen, Canada og USA kan tilbyde undervisning i dansk – og dermed fastholde en akademisk interesse for vores kulturarv.
Men ordningen er nu truet af lukning. Det bekymrer både forskere og undervisere, der ser en risiko for, at dansk mister sin plads i internationale studiemiljøer. Som lektor i Italien siger: “Vi kan ikke tage udlandets interesse for dansk sprog og kultur for givet.”

Det kræver en stædig, langvarig tilstedeværelse, hvis studerende i udlandet skal se de nordiske studier som en attraktiv studieretning. Derfor er det en katastrofe, hvis Lektoratsordningen lukker, vurderer Anna Wegener, der begyndte som sendelektor og i dag er fastansat i Firenze.

28/11/2025

Forskerforum nr. 4 er ude nu

Det nye magasin stiller skarpt på fri forskningstid – en kerneværdi under pres.

Forskerne oplever, at den frie forskningstid er reduceret til en skrivebordsøvelse. Tidsnormer, timeregnskaber og jagten på eksterne midler har forvandlet universitetet til, hvad der minder om et konsulenthus.

I temaet undersøger vi:

* Hvor meget fri forskningstid er der reelt tilbage?

* Hvilke konsekvenser har styring og tidsnormer?

*Hvad siger forskere og ledere om balancen mellem frihed og kontrol?

På universiteterne oplever forskere som Lars Bo Henriksen, at den frie forskningstid er reduceret til en skrivebordsøvelse. Tidsnormer, timeregnskaber og jagten på eksterne midler har forvandlet universitetet til, hvad der minder om et konsulenthus. Institutleder Anne Merrild mener, at tidsnormer...

27/11/2025

Københavns Universitet står midt i en af de største fyringsrunder i nyere tid. På SCIENCE-fakultetet er mere end 120 medarbejdere berørt af afskedigelser, frivillige fratrædelser og stillingsnedlæggelser.
Baggrunden? Et underskud på over 100 mio. kr. årligt – drevet af stigende driftsudgifter til den skandaleramte Niels Bohr Bygning.
DM’s forperson Janne Gleerup kalder det en farlig prioritering:
"Det er en kortsigtet strategi at prioritere mursten fremfor forskere. Hvad skal vi med flotte bygninger, når vi får dem på bekostning af fremtidens viden?"

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet vil reducere medarbejderstaben med over 120 personer. Ifølge lektor og fællestillidsrepræsentant for VIP, Peter Waaben Thulstrup, skyldes det især stigende driftsudgifter til Niels Bohr Bygningen, hvor huslejeniveauet fortsat e...

25/11/2025

En ny DEA-undersøgelse viser, at de studerende generelt er tilfredse med fagligheden på universiteterne – men mange oplever, at undervisernes engagement kunne være højere.

“Der er brug for mindre kontrol og mere tillid mellem universiteter og politikere, hvis kvalitet skal være mere end det, der er nemt at måle,” siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA.

En ny rapport fra Tænketanken DEA viser, at studerende og undervisere med udlandserfaring generelt vurderer uddannelseskvaliteten på danske universiteter som høj. Til gengæld halter det med undervisernes engagement og feedback, og der er store forskelle mellem fagområder.

07/11/2025

RUC lukker Arbejdsliv: Strategisk tilpasning – eller svækkelse af forskning og arbejdsmarkedskompetencer?

RUC’s beslutning om at lukke kandidatuddannelsen i Arbejdsliv møder hård kritik. De ansatte kalder begrundelserne “tvivlsomme” og advarer om, at lukningen kan underminere et vigtigt forskningsmiljø og svække kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

RUC’s rektor afviser kritikken og fastholder, at lukningen er en del af en samlet strategisk tilpasning til fremtidens uddannelsesbehov.

Er det en nødvendig prioritering – eller en beslutning med store omkostninger for forskning og samfund?

Læs både debatindlægget og rektors svar her:

🔗

Ifølge debatørerne er RUC’s lukning af Arbejdsliv et strategisk fejlskud. Uddannelsen har lav ledighed, stærk forskningsdækning og en efterspurgt kompetenceprofil.

06/11/2025

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en historisk aftale, der fordeler 19 milliarder kroner til forskning og innovation frem mod 2029. Aftalen styrker strategiske områder som kritiske teknologier, grøn omstilling og sundhed – men også den frie forskning får et markant løft.
2 mia. kr. går til universiteterne som basismidler, der skal skabe plads til risikovillig forskning og vilde idéer.
Danmarks Frie Forskningsfond styrkes med 120 mio. kr. i 2026, så bevillingen når op på 1,2 mia. kr.
“En så glædelig nyhed,” siger Janne Gleerup, forperson i DM. Hun fremhæver, at aftalen giver universiteterne stabilitet og mulighed for langsigtet planlægning – noget forskningsmiljøerne har efterlyst i årevis.
Universiteterne kalder aftalen “et nybrud”, fordi den bryder med den årlige kamp om forskningsreserven og sikrer mere forudsigelighed.

19 milliarder kroner fordeles i en flerårig aftale, der skal skabe stabilitet og styrke fri forskning. Ministeren kalder det et nybrud, og fagforening og universiteterne roser retningen.

04/11/2025

Efter massiv kritik har Aalborg Universitet valgt at redde to uddannelser fra lukning: musikvidenskab og international virksomhedskommunikation. Men otte andre humanistiske uddannelser står fortsat til at forsvinde.

Dekan Rasmus Antoft fremhæver, at beslutningen bygger på høringssvar og musiks betydning for musikterapi samt regionale kultur- og sundhedsområder.

Alligevel kalder medarbejdere processen “smertelig” og peger på, at konsekvenserne for fagmiljøer og studerende er alvorlige.

De berørte uddannelser omfatter bl.a. anvendt filosofi, informationsvidenskab, interaktive digitale medier, oplevelsesdesign og samfundsfag.

Kritikken har været hård: fra vilkårlige kriterier til bekymring for humanioras fremtidige rolle.

Efter massiv kritik justerer Aalborg Universitet sin plan for uddannelseslukninger. Musikvidenskab og international virksomhedskommunikation overlever, men otte andre humanistiske uddannelser står fortsat til at blive nedlagt.

22/10/2025

Med et nyt udspil vil regeringen investere over 19 milliarder kroner i dansk forskning og innovation frem mod 2029. Det mest opsigtsvækkende er, at 3,8 milliarder kroner går til frie forskningsmidler – heraf 2 milliarder som basismidler til universiteterne.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund kalder det et nybrud i forskningspolitikken, og DM’s forperson Janne Gleerup roser satsningen som et vigtigt skridt mod mere risikovillig og uafhængig forskning.

Men spørgsmålet er, om det reelt ændrer den ubalance, som forskningsverdenen har kritiseret i årevis – hvor eksterne projektmidler og politisk styring har domineret på bekostning af forskningsfrihed og langsigtet kapacitet.

🔗 Læs artiklen her:

Regeringen vil investere over 19 milliarder kroner i dansk forskning og innovation frem mod 2029. En historisk stor andel – 3,8 milliarder – går til frie forskningsmidler, heraf 2 milliarder som basismidler til universiteterne.

20/10/2025

Hvordan sikrer vi, at ældre forskere kan fortsætte deres faglige engagement – uden at blokere for næste generation?

Professor emeritus Lars Qvortrup fra DPU advarer om, at uklare regler og manglende fleksibilitet får mange seniorforskere til at blive længere i deres stillinger, end de egentlig ønsker. Ikke af magelighed – men fordi de ellers risikerer at miste adgang til forskningsmidler og universitetets ressourcer.

“Vi vil jo gerne give plads til de næste generationer. Men når ordningerne er så uigennemskuelige, risikerer vi at blive hængende længere, end vi egentlig ønsker,” siger han.

Qvortrup og andre seniorforskere peger på, at vilkårene for emeritusser varierer voldsomt fra universitet til universitet – og endda fra fakultet til fakultet. Det skaber usikkerhed og hæmmer både erfaringsudveksling og fornyelse.

På Aarhus Universitet mener dekan Maja Horst, at lokale aftaler er vejen frem – men anerkender samtidig, at der er behov for at sikre, at seniorforskere fortsat kan bidrage:

“Vi ved, at de har meget at bidrage med, og vil strække os langt for, at de kan fortsætte med det længst muligt.”

På Københavns Universitet arbejder KU Seniorforum for en mere ensartet og inkluderende seniorpolitik. Tidligere professor Frans Gregersen siger det klart:

“Vi tusser ønsker at blive opfattet som en berigelse – ikke en belastning.”

Manglende fleksibilitet og uklare retningslinjer gør det vanskeligt for ældre forskere at fortsætte deres arbejde og samtidig give plads til yngre kolleger. Det koster både erfaring og fornyelse, advarer emeritus fra DPU.

17/10/2025

Hvem har fået en millionbevilling – og hvem er blevet professor?
Tjek Navnenyt og følg med i jobskift, priser og forskningsmidler i sektoren.
https://dm.dk/forskerforum/navnenyt/