Globalnyt

04/06/2026

Met Gala kan fylde mediebilledet… men Colombia modtog kun 0,22% af den danske udlandsdækning det seneste år.

Derfor har du måske ikke hørt, at indsatsen for at skabe en bæredygtig fred i Colombia er ved at smuldre.

Da Colombias nuværende centrum-venstre-præsident, Gustavo Petro, kom til magten for godt tre år siden, satte han fred øverst på dagsordenen. “Total fred”, som præsidenten kaldte det, skulle opnås gennem fredsforhandlinger med landets væbnede grupper – både narkokarteller og oprørsbevægelser.

Landets tidligere strategi, hvor militæret med støtte fra USA blev sat ind mod oprørsgrupper og narkokarteller, blev skrottet.

I dag er fredsprocessen imidlertid under pres. Voldelige grupper genvinder kontrollen i flere regioner, drab på lokale ledere stiger, og centrale reformer er gået i stå. Samtidig presser USA Colombia til at genoptage en mere militariseret tilgang. Amerikanerne truer med at reducere den omfattende bistand til Colombia, hvis landet ikke intensiverer den militære indsats mod narkotikaproduktion og smugling.

Meget tyder derfor på, at Colombia i den seneste tid igen satser på hærens indsats i bekæmpelsen af kokainproduktion og -smugling.

Samtidig bliver Colombias politiske klima stadig mere polariseret. Gustavo Petro blev valgt på løfter om “total fred” og sociale reformer, men møder hård modstand fra konservative og højreorienterede kræfter, som mener, at fredsprojektet er for eftergivende over for tidligere oprørere.

Stigende usikkerhed og manglende resultater har styrket højrefløjen og skabt debat om, hvorvidt Colombia går mod en ny politisk højredrejning – med potentielt store konsekvenser for fredsprocessens fremtid.

🔗 Læs mere om Colombia: https://globalnyt.dk/vil-vaelgerne-i-colombia-fortsaette-kursen-eller-svinge-til-hoejre/

Verden er større end Danmarks mediedækning. Hos Globalnyt skriver vi om de mennesker og samfund, som andre medier ofte overser. Lige nu kan du få 20% rabat på et årsmedlemskab og støtte vores folkeoplysende journalistik - find linket i kommentarfeltet.

04/06/2026

For 17-årige Irem Öztürk er kvindebevægelsen i Tyrkiet og politisk aktivisme en nødvendighed. Det er dog ikke helt risikofrit. Både hende selv og Tyrkiet-ekspert, Mathias Findalen Bickersteth, peger på, at de tyrkiske myndigheder vil gå langt for at begrænse aktivisternes kamp.

03/06/2026

Spredningen af ebola i DR Congos mineområder er endnu et eksempel på, hvordan mennesket kommer i kontakt med sygdomme, når vi jagter mineraler i verdens natur.

02/06/2026

Timothée Chalamet og Kylie Jenner kan fylde mediebilledet… men Myanmar, hvor Danmark gennem årtier har støttet demokratiske kræfter og ydet humanitær bistand, fik det seneste år kun 0,09% af dansk udlandsdækning.

Derfor har du måske ikke hørt, at der denne vinter blev afholdt valg i Myanmar, som endte med en sejr til landets militærstyre.

Valget var dog hverken frit eller demokratisk, men er blevet beskrevet som et fupvalg og et forsøg på at legitimere den militærjunta, som tog magten i landet efter et kup i 2021.

Siden da er politiske modstandere blevet fængslet, civilsamfundet undertrykt og retssystemet i stigende grad gjort til et redskab for militæret. Samtidig er store dele af landet præget af borgerkrigslignende tilstande, hvor væbnede modstandsgrupper og etniske militser kæmper mod juntaen.

Mange vestlige lande har trukket deres støtte til Myanmar. Også Danmark lukker sin ambassade med udgangen af 2026. Sammenslutningen af sydøstasiatiske nationer (ASEAN) har ekskluderet Myanmars ledere fra organisationens topmøder, men nabolandene viser større interesse for landets ressourcer end for den politiske situation. Kina, Indien, Thailand og Bangladesh er mere optaget af, at der er ro langs grænsen til Myanmar, end af befolkningens lidelser.

Verden er større end Danmarks mediedækning. Hos Globalnyt skriver vi om de mennesker og samfund, som andre medier ofte overser. Lige nu kan du få 20% rabat på et årsmedlemskab og støtte vores folkeoplysende journalistik.

01/06/2026

Mens Danmarks fokus stadig er på USA og Europa, så vokser økonomierne i det globale Syd, hvor væksten er dobbelt så høj. Danmark skal lære at forstå verden uden for andedammen, hvis vi skal følge med udviklingen, mener flere iagttagere.

29/05/2026

Vil vi begå os i en vild verden, må vi først forstå den. Det kræver dog, at vi kan finde den i det daglige nyhedsbillede, og det er ikke let.

Danske medier har et enormt fokus på den vestlige verden, mens resten dækkes forsvindende lidt. To ud af tre (65 procent) af danske mediers udlandsartikler handler om Europa og Nordamerika. Omvendt indgår alle Afrikas 54 lande kun i fire procent af artiklerne.

Vil vi forstå verden, og vide hvad den vil os, er vi nødt til at bryde boblen, udvide horisonten og se ud over Vesten. Det er derfor, Globalnyt findes. Bliv medlem og støt vores arbejde. Som uafhængigt medie finansieres vores journalistik af vores medlemmer.

26/05/2026

Danske udlandsredaktioner har blikket stift rettet mod Europa og USA, mens Sydamerika og Afrika fylder forsvindende lidt. Det viser Globalnyts undersøgelse, som kaldes ”trist”, ”iøjnefaldende” og “problematisk”.

Bruger du danske medier til at blive klogere på, hvad der rører sig i eksempelvis Afrika eller Sydamerika? Så besidder du forhåbentligt en tålmodig personli ...

18/05/2026

Mange danskere har et uddateret billede af Saudi-Arabien, for landet har ændret sig meget i de seneste år. Det er stadig langt fra frit og demokratisk, men indbyggerne har i dag mange flere muligheder for at udfolde sig end for ti år siden, lyder det fra dansk forsker, som følger udviklingen i landet.

15/05/2026

Mens medierne har fokuseret på hantavirus, så forhandler verdens lande i Geneve om, hvordan den næste pandemi skal håndteres. Stridspunktet er adgang til vacciner, for afrikanske lande vil undgå en gentagelse af forløbet omkring covid-19.

13/05/2026

Den verdensorden, vi har været vant til, er i opløsning, og som svar ruster Danmark og mange andre lande op. Men samtidig vokser uligheden, der er krig i flere verdensdele, og klima- og biodiversitetskrisen buldrer derudaf og truer med for alvor at vælte den verden, vi er vokset op i. Så hvad gør vi – hvordan skaber vi en bæredygtig sikkerhedspolitik, spørger de to debattører.