Veddum-Skelund Købmandsselskab

Veddum-Skelund Købmandsselskab Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Veddum-Skelund Købmandsselskab, Medier/nyheder, Veddum Hovedgade, Hadsund.

24/08/2026

husk at der er grill pølser ved vores købmand fredag den 28. august, kl 17-19 .
Husk at handle lokalt i dag så butikken også er der i morgen.

Håber vi ses, så vi kan mødes og handle ind til weekenden

Vi glæder os til at se jer
22/08/2026

Vi glæder os til at se jer

01/07/2026

Om lidt er vi klar... Velkommen til LetKøb

Vi har fået nedenstående fra Jimmy, vores nye købmand.-----Hej alle 😊Mit navn er Jimmy Christiansen, og jeg glæder mig u...
31/05/2026

Vi har fået nedenstående fra Jimmy, vores nye købmand.

-----

Hej alle 😊

Mit navn er Jimmy Christiansen, og jeg glæder mig utrolig meget til at åbne Let-Køb Veddum.

Lige nu arbejdes der på højtryk bag kulisserne for at få butikken klar. Der er mange ting, der skal på plads, men det er en spændende proces, og hver dag kommer vi lidt tættere på målet.

Mit ønske er at skabe en lokal butik med god service, nærvær og et smil på læben – et sted, hvor kunderne føler sig velkomne, og hvor vi igen kan få liv i butikken og omkring butikken.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for den varme modtagelse og de mange positive kommentarer, jeg allerede har fået. Det betyder rigtig meget og giver ekstra motivation til arbejdet frem mod åbningen.

Jeg har nu oprettet Facebook-siden for Let-Køb Veddum, hvor jeg løbende vil dele billeder, opdateringer og nyheder fra arbejdet i butikken.

Hvis I har lyst, må I meget gerne følge siden og dele den videre 😊

👉 Let-Køb Veddum:
https://www.facebook.com/profile.php?id=61590118457832

På forhånd mange tak for støtten – jeg glæder mig til at byde jer alle velkommen.

Venlig hilsen

Jimmy Christiansen
Købmand
Let-Køb Veddum

Hej og velkommen til Let-Køb Veddum. Mit mål er at skabe en lokal butik med god service, nærvær og et sted, hvor kunderne altid føler sig velkomne. Følg siden for nyheder, tilbud og livet i butikken.

ENDELIG kan vi afsløre, hvem der bliver den kommende købmand i butikken i Veddum – og samtidig hvornår vi forventer at å...
11/05/2026

ENDELIG kan vi afsløre, hvem der bliver den kommende købmand i butikken i Veddum – og samtidig hvornår vi forventer at åbne dørene 🎉

Mød Jimmy, som har valgt at starte sin egen selvstændige købmandsbutik. Han kommer med mange års erfaring fra detailbranchen. Vi sigter mod at åbne butikken den 1. juli 2026, og vil selvfølgelig komme med mere information, når åbningsdagen nærmer sig.

Vi giver ordet til Jimmy:

“Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af lokalområdet som købmand i Veddum.

Jeg kommer med mere end 30 års erfaring fra detailbranchen, hvor jeg har arbejdet mig op fra elev til butikschef og leder. Mange kender måske kæder som Aldi og Netto, men min rejse startede faktisk i en mindre lokal Favør-butik i Næstved, hvor jeg blev uddannet i detailhandel.

Butikken var kun omkring 275 m², og her lærte jeg værdien af nærvær, god service og den tætte kontakt til kunderne – noget jeg stadig tager med mig i dag.

Samtidig betyder det meget for mig, at jeg selv bor i lokalområdet, kun cirka 6 km fra Veddum i Korup, så det her bliver ikke bare et arbejde, men også en naturlig del af min hverdag.

Mit mål er at skabe en butik med god service, et stærkt udvalg og en hyggelig atmosfære, hvor kunderne føler sig velkomne. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer alle sammen.”

28/04/2026

Mange spørger os: “Kommer der ikke snart en købmand? Hvornår åbner butikken?”

Vi er glade for at kunne løfte lidt af sløret – der ER kommet en kandidat til posten som købmand 🙌
Der arbejdes lige nu ihærdigt bag kulisserne for at få alle aftaler og detaljer på plads.

Vi må dog bede om lidt tålmodighed endnu, da vi desværre ikke kan dele mere på nuværende tidspunkt. Der kan gå nogle uger, før alt forhåbentligt er faldet helt på plads, og vi kan melde noget officielt ud.

Samtidig er vi gået ind i slutfasen af projektet. Vi har en vigtig deadline i forhold til midlerne fra landdistriktspuljen – projektet skal afsluttes inden udgangen af juli, og der skal udarbejdes og godkendes regnskab, før de sidste midler kan udbetales.

Kort sagt: der er travlhed på flere fronter – men vi arbejder målrettet videre 💪

Tak for jeres store interesse og opbakning – det betyder virkelig meget for os!

Nu begynder det snart at ligne noget i den gamle brugs i Veddum!Siden vi overtog butikken, har der været fuld fart på. L...
30/03/2026

Nu begynder det snart at ligne noget i den gamle brugs i Veddum!

Siden vi overtog butikken, har der været fuld fart på. Lokalerne er blevet tømt, malet, har fået nyt gulv og nyt inventar – og nu står butikken snart klar til at blive fyldt med liv igen (der mangler lige et par detaljer).

Sammen med Dagrofa arbejder vi målrettet på at finde den rigtige løsning for driften. Det har været mere udfordrende end forventet, men vi er i god dialog og tæt på nogle mulige veje videre – blandt andet en model med lokal forankring.

Samtidig står én ting helt fast: bygningen skal også fremover være på lokale hænder og blive i byens eje.

Vi synes selv, vi er kommet langt – tag et kig på billederne og se udviklingen (vi undskylder i på forhånd for lidt rod på billederne, vi er ved at sætte lamper op).

Til jer, der har støttet projektet: I har til aften modtaget en særskilt mail med en mere detaljeret status.

Del gerne job opslaget, da vi stadig søger: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2180&ProjectId=148174&DepartmentId=19475&MediaId=4623

Det har været en travl dag i butikken!I morges kom hele 2 lastbiler med stålinventar til butikken, og omkring 15 lokale ...
19/02/2026

Det har været en travl dag i butikken!

I morges kom hele 2 lastbiler med stålinventar til butikken, og omkring 15 lokale ildsjæle havde valgt at bruge en fridag på at sætte det op. Vi kom rigtig langt – med god hjælp fra en erfaren montør fra leverandøren.

Desværre fik vi ikke leveret alt det bestilte, så vi kunne ikke gøre det helt færdigt i denne omgang.

Hvor er det fedt at se folk fra begge byer hjælpe til med projektet!

Tusind tak til alle, der hjalp – både med forplejning og arbejdskraft i butikken!

Husk, hvis i kender en der kender en der vil være købmand, så er jobopslaget her https://www.jobindex.dk/vis-job/h1630459, del gerne vores historie!

I onsdags fik vi monteret nyt køl og frost i butikken!Der er stadig lidt vej endnu, men det skal nok blive rigtig godt. ...
15/02/2026

I onsdags fik vi monteret nyt køl og frost i butikken!

Der er stadig lidt vej endnu, men det skal nok blive rigtig godt. Vi glæder os mere og mere for hver uge.

Vi søger stadig den rette købmand, så del meget gerne jobopslaget, så vi når bredt ud.
👉 https://www.jobindex.dk/vis-job/h1630459

Sammen får vi det sidste på plads

Store fremskridt i butikken 🛒✨I dag har vi fået leveret og monteret kassesluse og tobaksskab – og i morgen ankommer køl ...
10/02/2026

Store fremskridt i butikken 🛒✨

I dag har vi fået leveret og monteret kassesluse og tobaksskab – og i morgen ankommer køl og frost! ❄️

I næste uge bliver alle hylder og reoler leveret og sat op af et fantastisk hold frivillige fra byen. Så nu begynder butikken virkelig at tage form – det begynder snart at ligne en butik igen! 🙌

Vi søger stadig efter den rette købmand til projektet. Del derfor gerne historien om vores købmandsprojekt og linket til jobopslaget, så vi når bredt ud til interesserede.
👉 https://www.jobindex.dk/vis-job/h1630459

Tak for al opbakning – sammen kommer vi tættere på en ny købmand i vores byer!

Adresse

Veddum Hovedgade
Hadsund
9560

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Veddum-Skelund Købmandsselskab sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del