19/09/2025
, vil I høre, hvad DE UNGE DRØMMER OM❓
Jeg deltog i regi af Outdoorforeningen i Foreningskonferencen i går, og højdepunktet var de unges workshop om "Den perfekte idrætsforening".
Her er min bouillonterning fra konferencen:
https://www.facebook.com/outdoorforeningen/posts/pfbid037S9X4fAtjkyHTibAss1AkjtwVfpxoPe9qkhW8zNGTuf2SfKCSNMxtE7FS1JdSft4l
/ Jakob
DE UNGE: OPSKRIFTEN PÅ DEN PERFEKTE IDRÆTSFORENING
Her er mine bedste guldkorn fra Foreningskonferencen 2025 arrangeret af DGI Storkøbenhavn, DIF og Københavns Kommune.
Det mest interessante var utvivlsomt, at en stor del af deltagerne var elever fra gymnasielle idrætsklasser, og den første workshop skulle de i mindre grupper beskrive deres "Den Perfekte Idrætsforening".
I den sidste workshop skulle de så fremlægge deres behov, ønsker og drømme. Der var forskellige forslag, men mange ting gik igen - herunder:
▪️Deltag når du har tid og lyst (Inkl. nem til- / framelding)
▪️Det er OK at være nybegynder (Uden at skulle træne med de 12-årige)
▪️Konkurrence er optional (Meget få virkede interesseret i kampe og stævner)
▪️Korte kontingentperioder (Årskontingent er no go. Seks måneder er skidt. Tre måneder er OK. En måned er bedst)
▪️Gode sociale rammer
▪️Multisport (Hvorfor kan man ikke gå til eks. ketchersport eller vandsport?)
Står der ikke nærmest "Outdoorforeningen" henover de fleste af ovenstående punkter❓
De første fire punkter sidder lige i skabet. De sociale rammer er vi bevidste om, at vi skal arbejde på. Og vi har en drøm om mere end orienteringsløb. Det er jo derfor, vi hedder Outdoorforeningen og ikke Orienteringsklubben. 😊
Bonusønske fra en enkelt gruppe:
▪️Tilmelding via Facebook
Jeg måtte snakke med dem bagefter og fortælle dem, at alle siger, de ikke er på Facebook. Nu vidste jeg godt, at det ikke passede, men jeg var stadig overrasket over at se Facebook nævnt på deres ønskeliste.
"Jo, selvfølgelig er vi det. For et par år siden brugte vi det ikke ret meget, men nu sker det tit, at en kammerat videresender en Facebookbegivenhed."
Hvis jeg ikke havde tabt underkæben før, så gjorde jeg det nu. Udover at være involveret i Outdoorforeningen, spiller Facebookbegivenheder en helt central rolle i mit arbejdsliv - inkl. kurser og konsulentydelser til idrætsforeninger om effektiv markedsføring via Facebookbegivenheder.
Samtidig har jeg gennem en årrække været usikker på, hvor sikker Facebooks position er som den almindelige danskers digitale forsamlingshus. Med de unges input i går vil jeg nu parkere den usikkerhed - og arbejde videre. 😊
/ Jakob