12/05/2026
Linda Kaul Steffensen fra Holstebro Musikskole lavede dejligt positivt opslag om Lyset vender tilbage befrielsesarrangement på Sygehusgrunden den 4. maj. Michael og Linda er allerede i tænkebox med nye idéer til en kombineret sang og fortælle aften i nær fremtid.
"Det starter ofte dér. I latteren mellem to mennesker, der prøver at skabe et rum, ingen af dem helt kan kontrollere på forhånd.
En historiker og en sanger.
To forskellige fagligheder. To forskellige sprog.
Ham med fortællingerne, faktaene og de historiske spor.
Mig med sangene, stemningerne og sårbarheden i det sanselige rum.
Og netop i mødet mellem de to ting opstår noget, jeg er blevet mere og mere optaget af at udvikle som format.
For hvad sker der med et publikum, når historien ikke kun bliver noget, vi hører om – men noget vi mærker sammen?
I “Lyset vender tilbage” bevæger vi os bevidst i grænselandet mellem foredrag, fællessang og kollektiv erfaring. Ikke som underholdning alene, men som en måde at skabe resonans mellem mennesker.
Man kan mærke det i rummet.
Hvordan fællessangen ændrer måden, vi lytter på.
Hvordan mennesker sænker skuldrene.
Bliver mere åbne. Mere nærværende.
Hvordan historiske fortællinger om besættelse, håb, modstand og fællesskab pludselig føles tættere på vores egen tid.
Når vi synger sammen, kobles følelserne til det, fornuften forstår gennem ord.
Og så tænder vi lys 🕯️
Det er egentlig et enkelt greb, men det gør noget ved rummet.
Måske fordi traditionen den 4. maj stadig bærer på en fælles erindring, som mange mennesker genkender – også selvom generationerne skifter.
Det bliver et stille øjeblik, hvor historien pludselig føles mindre fjern. Ikke kun noget vi taler om, men noget vi deler.
Det er måske dét, jeg synes er mest meningsfuldt:
At udvikle formater, hvor kunst, historie og fællesskab smelter sammen og skaber små øjeblikke af fælles erkendelse.
Tak Michael Steinke Christensen for samarbejdet, nysgerrigheden og alle grinene undervejs og mine kolleger Jens Dammeyer Sørensen og Iben Østergaard.
Tak til Arealudviklingsselskabet Sygehusgrunden P/S for at være med til at skabe de praktiske rammer.
Tusind tak til publikum for at træde ind i rummet sammen med os ✨
Holstebro Musikskole, Sangkraft Holstebro, Forlaget RØD
Arrangementet er støttet af Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro Kommune
Foto: Tak til Fotoklubben Blænde 96 for fotografering 4. maj"