Vær med til at kvalificere den offentlige debat
TjekDet er et dansk faktatjekmedie, der blev etableret af Ugebrevet Mandag Morgen i 2016. Alting er ikke lige rigtigt, og ikke alle synspunkter er lige meget værd, hvis de bygger på løsagtige påstande. Vi tager beslutningstagerne, samfundsdebattørerne og andre virale påstande på ordet, undersøger sandhedsværdien og nuancerer eller korrigerer, hvor der er behov for det. Tip os meget gerne med en påstand, du mener, bør have et faktatjek.
Mediet er i dag ejet af den uafhængige non-profit organisation Foreningen TJEKDET - National portal for bekæmpelse af fake news.
Foreningen har således ikke til formål at generere økonomisk overskud til en virksomhed, person eller gruppe af personer. Alle midler skal bruges til at drive og udvikle mediets drift.