30/10/2025
Bravo ❤
Biskop og jesuitter afviser Hegseths beslutning om at hædre soldater, der massakrerede Lakota-folket ved Wounded Knee
""
(OSV News) — En biskop fra South Dakota og et jesuitfællesskab i samme stat har taget afstand fra en nylig beslutning truffet af USA’s øverste forsvarschef om at fastholde hædersbevisninger til soldater, der dræbte hundredvis af indfødte civile under et angreb i slutningen af 1800-tallet.
Biskop Scott E. Bullock fra Rapid City og De Smet-jesuitfællesskabet i West River udsendte den 20. oktober en erklæring om sagen med titlen “En trofast reaktion på beslutningen om Wounded Knee.”
“Hvis vi fornægter vores del i historien, forværrer vi skaden,” skrev biskop Bullock og jesuitpræsterne i deres meddelelse, der blev offentliggjort på bispedømmets hjemmeside. “Vi kan ikke lyve om fortiden uden at fastholde uretfærdighed og moralsk blindhed.”
Sammen med biskop Bullock stod fem jesuitpræster fra ordenens De Smet-fællesskab som medunderskrivere af erklæringen — fader L. Ryen Dwyer, fader Edmund Yainao, fader Phillip Cooke, fader David Mastrangelo og fader Peter J. Klink — som alle har mange års erfaring i tjenesten blandt Lakota-folket (som undertiden omtales som “Sioux”, et fransk-kanadisk navn, der bredt dækker tre sprogligt og geografisk forskellige grupper).
De underskrivende kaldte på et opgør med angrebet, “forankret i sandhed, samvittighed og medfølelse.” De bemærkede: “Vi anerkender regeringens ønske om at hædre sine soldater, men vi afviser enhver fortælling, der udvisker ofrenes menneskelighed eller forherliger voldshandlinger.”
Udtalelsen er et svar på en nylig meddelelse fra krigsminister Pete Hegseth (der siden 5. september har anvendt den sekundære titel for forsvarsminister), hvori han erklærede, at 19 “modige soldater”, som deltog i massakren ved Wounded Knee, South Dakota, skal beholde deres Medals of Honor — landets højeste militære udmærkelse.
I en ét minut lang video, offentliggjort på X den 25. september, fremviste Hegseth, hvad han hævdede var en rapport bestilt i juli 2024 af sin forgænger i Biden-administrationen, forsvarsminister Lloyd J. Austin III, som havde ønsket en genundersøgelse af tildelingen af medaljerne ved Wounded Knee.
En sådan genundersøgelse har tidligere fundet sted: I 1916–1917 gennemførte en militær kommission en revision af Medal of Honor-registrene, hvilket medførte, at 911 modtagere blev fjernet fra listen.
Hegseth hævdede, at Austins komité “konkluderede, at disse modige soldater faktisk med rette bør beholde deres medaljer for deres handlinger i 1890.”
Dog rapporterede Associated Press den 25. september, at en embedsmand fra Forsvarsministeriet “ikke kunne sige, om den rapport,” Hegseth henviste til i videoen, “ville blive offentliggjort.”
Austin selv havde ikke truffet nogen endelig beslutning om medaljerne fra Wounded Knee, idet Hegseth hævdede, at “han var mere interesseret i at være politisk korrekt end historisk korrekt.”
Mens Hegseth omtalte begivenhederne den 29. december 1890 ved Wounded Knee som et “slag,” beskrives de oftest af historikere og analytikere som en massakre — et led i USA’s systematiske bestræbelser på med magt at flytte og assimilere oprindelige folk.
Få dage før massedrabet ved Wounded Knee var den berømte Lakota-leder Sitting Bull blevet skudt ihjel, og en gruppe Lakota — hovedsagelig kvinder, børn og ældre ledet af høvding Spotted Elk — søgte tilflugt midt i vinterkulde og hungersnød. De få krigere i gruppen havde allerede overgivet sig til den amerikanske hær.
Da soldaterne forsøgte at afvæbne dem, opstod der skudveksling, og en massakre fulgte, hvor mellem 200 og 350 Lakota-mænd, -kvinder og -børn blev dræbt. En brochure fra National Park Service beskriver, hvordan oberst (senere generalmajor) James W. Forsyth, der ledte den 7. amerikanske kavalerienhed under angrebet — hvor omkring 200 skud blev affyret i minuttet — angiveligt råbte: “For Guds skyld, stop med at skyde dem!”
De dræbte Lakota blev begravet i en massegrav. I 1973 blev stedet — beliggende på Pine Ridge-reservatet — besat i 71 dage af hundredvis af oprindelige aktivister, der protesterede mod korruption i stammeledelsen og USA’s manglende overholdelse af flere traktater med de oprindelige nationer.
Nicholas Black Elk, en overlevende fra massakren, som blev såret og hjalp ofrene, blev senere katolik og lægkateket. Black Elk, som betegnes Guds tjener, er i dag kandidat til helgenkåring.
Hundrede år efter drabene udstedte Kongressen en officiel undskyldning til ofrenes efterkommere, men bevarede medaljetildelingerne til soldaterne.
I september 2022 købte Oglala- og Cheyenne River Sioux-stammerne 40 acres af jorden, som inkluderer Wounded Knee-området. De aftalte at anmode USA’s indenrigsministerium om at holde jorden i forvaltning på deres vegne, med ejerskabet registreret i Oglala Sioux-stammens navn.
I sin video erklærede Hegseth, at soldaternes “plads i vores nations historie ikke længere er til debat,” og tilføjede: “Vi ærer deres minde, vi anerkender deres tjeneste, og vi vil aldrig glemme, hvad de gjorde.”
Men, sagde biskop Bullock og De Smet-jesuitterne, “at anerkende disse handlinger som hæderfulde er at forvride selve historien.”
De understregede, at “fakta om tragedien ved Wounded Knee Creek den 29. december 1890 er klare.
“Den dag massakrerede amerikanske soldater næsten 300 Lakota-kvinder, -børn og ubevæbnede mænd. Det var ikke et slag,” skrev de.
De bemærkede, at general Nelson A. Miles, der skrev i 1891 blot få dage efter drabene, beskrev massakren ved Wounded Knee som “den mest afskyelige, kriminelle militære fejltagelse og en frygtelig massakre på kvinder og børn.”
I 1917 gentog Miles sin fordømmelse af angrebet i et brev til Kommissæren for Indfødte Anliggender og kaldte begivenhederne ved Wounded Knee “dybt forkastelige,” “helt ubegrundede” og “værdige til den hårdeste fordømmelse.”
Biskop Bullock og De Smet-jesuitterne understregede, at deres svar på Hegseth “ikke er baseret på ‘politisk korrekthed’, men på bønfældig korrekthed, forankret i sandhed, samvittighed og medfølelse.”
Med henvisning til deres “levede erfaring med Lakota-folket — og det håb, de bærer” sagde de: “Vi afviser fuldstændig minister Hegseths beslutning.”
De tilsluttede sig en resolution, som South Dakotas senat vedtog med overvældende flertal i 2024, hvori det fastslås, at Medal of Honor mister sin værdi, når den tildeles soldaterne fra Wounded Knee.
Med et citat fra resolutionen skrev de, at fastholdelsen af medaljerne “er et udtryk for fjendtlighed og folkedrab mod Den Store Sioux-nation og de personer, der blev dræbt af De Forenede Stater ved Wounded Knee.”
I deres erklæring skrev biskop Bullock og De Smet-jesuitterne, at “som katolikker og efterfølgere af Jesus Kristus bekender vi troen på ethvert menneskes uendelige værdighed,” og tilføjede, at mennesket både er “i stand til kærlighed og godhed” og “også i stand til frygtelig ondskab.”
“De, der døde ved Wounded Knee, er hellige. Jesus står sammen med alle, der lider og dør for andres hånd,” skrev de. “De, der begik volden, er også hellige; derfor tilbyder Jesus dem barmhjertighed og heling. Men selve handlingerne var alvorlige onder og kan ikke æres.”
Og de tilføjede: “Selv hvis vi ikke personligt bærer skyld for Wounded Knee, bærer vi et moralsk ansvar for at huske og tale sandheden.”
De opfordrede til, at man – ligesom Jesus – “vælger at stå sammen med vores brødre og søstre, vandre sammen i sandhed, mindes ofrene og søge forsoning, der bygger på ærlighed og medfølelse.”
“Kun ved at se vores fælles histories kors i øjnene kan vi bevæge os mod opstandelsen — en fremtid med retfærdig og varig fred for alle Guds elskede børn,” skrev de.
""
https://www.americamagazine.org/news/2025/10/27/hegseth-medal-honor-wounded-knee-massacre-catholic/
