
10/07/2025
Godaften,
Jeg håber alle nyder sommeren. En del, kan jeg se på de sociale medier, har sommerferie. Jeg selv venter lidt endnu. Til gengæld udnytter jeg at mange af mine Klinter holder sommerferie og arbejder fra mit lille hus på Lolland.
På køreturen til Lolland her til eftermiddag havde jeg god tid til at overveje en faglig oplevelse jeg har haft i ugens løb. En oplevelse jeg mener er relevant for alle der sidder i en myndighedsfunktion, og i hvert fald en oplevelse jeg vil dele med mit kommende hold studerende på Socialformidlereuddannelsen her til efteråret.
Som nogen måske ved er jeg beskikket som fast værge. Det er faktisk sådan at det meste af min arbejdstid går med at være værge, og det er nok det mest meningsfulde arbejde jeg har lavet.
Jeg er beskikket for en ældre dame som nu er meget præget af sin demenssygdom og hun skal flytte i en plejebolig. Derfor mødte en visitator og jeg op. Loven foreskriver at jeg skal inddrage min klient ved væsentlige spørgsmål og serviceloven pålægger kommunerne at forsøge at indhente et samtykke til flytningen fra borgeren. Det giver jo sådan set meget god mening.
Og derfor hersede vi med den ældre dame for at få hende til at give sin holdning tilkende. Uden held. Hun forholdte sig simpelthen ikke til spørgsmålet. Og pludselig siger damen. 'Det er jo ikke det med at flytte. Det er det med at få omsorg. Det har jeg aldrig prøvet'. Og så blev hun bevæget. Det blev jeg også.
Moralen bag dette lange opslag er, at vi i vores iver efter at tilfredsstille en bestemmelse i serviceloven rent glemte at lytte til borgeren og møde hende der hvor hun nu er. For det handlede slet ikke om flytning. Det handlede om hvordan vi vil påtvinge omsorg til en der ikke har lært hvordan man tager imod omsorgen.
Alle der sidder med sagsoplysning og borgerkontakt bør gøre sig den ulejlighed lige at møde borgeren der hvor hun/han er. Det er så indlysende og jeg håber jeg selv husker det næste gang.