Fagbladet FOA

Fagbladet FOA Fagbladet FOA – inspirerende, underholdende og engagerende Vi vil så gerne, at du deltager i vores debat på Facebook og Instagram.

Når du gør det, er ordet frit, men vi vil gerne have du tænker på nedenstående, inden du kommenterer:

• Du er selv 100 procent ansvarlig for det, du skriver – så læs din kommentar en ekstra gang, inden du publicerer den.

• Hold en pæn tone: Tal til andre, som du gerne selv vil tales til. Ville du sige det højt til din kollega? Vi tillader os at fjerne eller skjule din kommentar, hvis den er nedl

adende, aggressiv eller på anden måde fører debatten af sporet.

• Gå ind i debatten, hvis du gerne vil udfordres på dine egne synspunkter, eller hvis du på konstruktiv vis vil udfordre andre. Det er ok at indrømme, at ens standpunkt har rykket sig, og det er ok ikke at være enig.

• Dit indlæg må ikke være i strid med gældende lovgivning. Derfor tolerer vi heller ikke kommentarer der er truende, racistiske, injurierende, taler nedsættende om køn og religion eller på nogen måde opfordrer til vold eller kriminalitet.

• Mistænker vi en profil for at være falsk, vil den blive udelukket fra Fagbladet FOAs sociale medier.

• Er der mistanke om spam, gentagne og enslydende indlæg, fjernes disse, og ved fortsættelse udelukkes profilen fra Fagbladet FOAs sociale medier.

• Oplever du, at du selv eller andre bliver udsat for en grov tone, så er du altid velkommen til at sige fra overfor vedkommende eller kontakte os på [email protected].

• Vores største ønske er, at dit indlæg giver andre lyst til at være med. Husk det, når du sætter dig til tastaturet. Vi gør os umage for at svare på dine spørgsmål hurtigst muligt i dagtimerne. Har dit spørgsmål noget med dit medlemskab af FOA at gøre, skal du skrive til FOAs hovedprofil på Facebook: www.facebook.com/FOAdanmark

Opslag og indlæg kan optræde i Fagbladet FOA og på www.fagbladetfoa.dk

Følg også Fagbladet FOA på:

Twitter: www.twitter.com/FagbladetFOA og

Instagram: www.instagram.com/fagbladetfoa/

Tak, fordi du følger os på Facebook.

29/07/2025

På Afdeling for Ældresygdomme på Amager- og Hvidovre Hospital gør de lidt ekstra ud af drikkevarene for at tanke godt op hos de dehydrede ældre ☀️

Har du andre bud på gode drinks til sommervarmen?🥵🤗

Læs opskrifterne her:

Københavnerstang:
75 ml Resource Ultra Fruit med ananassmag 🍍
75 ml citron/vanilje Protino 🍋
Flødeskum
1 skive appelsin 🍊
Isterninger, drinksparaply og festligt sugerør 🧊⛱️🍹

Ananassodavand:
75 ml danskvand 💧
75 ml Ressource Ultra Fruit med ananassmag 🍍
1 skive appelsin 🍊
Isterninger, pynt og sugerør 🧊⛱️🍹

Æbledrink:
75 ml danskvand 💧
75 ml æblejuice 🍏
1 skive citron eller lime 🍋
Isterninger, pynt og sugerør 🧊⛱️🍹

𝑫𝒆𝒕𝒕𝒆 𝒆𝒓 𝒆𝒕 𝒅𝒆𝒃𝒂𝒕𝒊𝒏𝒅𝒍æ𝒈 𝒂𝒇 𝒔𝒐𝒄𝒊𝒂𝒍- 𝒐𝒈 𝒔𝒖𝒏𝒅𝒉𝒆𝒅𝒔𝒂𝒔𝒔𝒊𝒔𝒕𝒆𝒏𝒕 𝑬𝒓𝒏𝒔𝒕 𝑸𝒗𝒊𝒔𝒕𝒈𝒂𝒂𝒓𝒅.Jeg har arbejdet som social- og sundhedsassiste...
28/07/2025

𝑫𝒆𝒕𝒕𝒆 𝒆𝒓 𝒆𝒕 𝒅𝒆𝒃𝒂𝒕𝒊𝒏𝒅𝒍æ𝒈 𝒂𝒇 𝒔𝒐𝒄𝒊𝒂𝒍- 𝒐𝒈 𝒔𝒖𝒏𝒅𝒉𝒆𝒅𝒔𝒂𝒔𝒔𝒊𝒔𝒕𝒆𝒏𝒕 𝑬𝒓𝒏𝒔𝒕 𝑸𝒗𝒊𝒔𝒕𝒈𝒂𝒂𝒓𝒅.

Jeg har arbejdet som social- og sundhedsassistent i Århus Kommune i over 30 år. Jeg har aldrig selv været ramt af det, men hver dag oplever jeg, hvordan omsorgsgenet er ved at blive slidt op.
Skal vi redde det her fag, skal der ske noget.
Lige op til at finanskrisen i 2008 kan jeg huske, at vi havde et møde på mit arbejde, hvor vores leder sagde, at de burde behandle alle ansatte som guldklumper, fordi det var næsten umuligt at opdrive nye medarbejdere. Men, så kom krisen, og man effektiviserede så meget, at man kunne fodre svin med os bagefter.
Men, det resulterede også i, at hele den menneskelige faktor i vores fag, blev pillet ud.
Og det er præcis dén benzin, jeg har brug for, for at kunne give noget igen. Men det er endt med at blive frarøvet mig på en eller anden måde. Det er også derfra, jeg tror omsorgstrætheden er opstået.
Både politikere og ledere bliver ved med at sige, at vi skal være bedre til at rekruttere. Jamen, hvem vil I rekruttere? Der er jo ikke nogen. I skal derimod blive bedre til at holde på dem, I har. I skal dyrke dem, I har.
Jeg er ansat et sted, hvor vi bruger rigtig mange vikarer - altså eksterne vikarer og ikke faste afløsere.
Så det er konstant andre kollegaer end dem, jeg havde i går, eller dem der kommer i morgen. Ingen kontinuitet. Hele tiden skal jeg omstille mig og tilpasse mit arbejde til andres evner eller lyst til at arbejde.
Generelt er udskiftningen i ansatte stor blandt både fastansatte og vikarer.
Det betyder også, at hvis jeg skal spare med nogen, som ikke har ret meget med i rygsækken, så sparer jeg ”nedad”. Og så kan jeg i hvert fald ikke udvikle mig.
Vi er mennesker og har brug for at dyrke de relationer, vi har med vores kollegaer. Hvordan kan vi bruge hinandens styrker, når vi ikke kender hinanden?
Mine kollegaer siger, at det er jo bare sådan, virkeligheden er. Men hvornår bliver virkeligheden sådan, at vi ikke kan stå inde for det mere? Vi er allerede godt på vej.
I alt det hele bliver det glemt, at faglighed betyder vanvittigt meget. Den er blevet degraderet til, at hænder det er hænder, så er det lige meget, hvem de sidder på.
Jeg plejer at sige, at du ikke kan drive et autoværksted kun med fejedrenge. Og du oplever heller ikke, at når du skal ud at flyve, så siger piloten: ”Jeg er godt nok ufaglært, men jeg er flink”.
For ligger du i en seng og er døende, så betyder det noget, at den du møder har en vis forståelse og en vis gensidig respekt med sig.
Fordi jeg arbejder et sted med mange psykiatriske borgere, har jeg efterspurgt supervision som en ganske almindelig ting. Lige nu har vi kun dem, vi på arbejde med at tale med om det. Og hvis du kun sidder med vikarer, så kommer du ikke videre. Og hvis du får vikarer på dag efter dag efter dag, hvordan kan du så sammenligne den ene dag med den anden? Hvordan kan du følge de forskellige beboere?
Jeg har stadig flere positive end negative ting at sige om faget. Men jeg er desværre nødt til at sige, at jeg ikke kan se mig selv lave det her om 10 år.
Jeg skal have flere kolleger. Jeg skal have flere dygtige kolleger, og jeg skal have en relation til de kollegaer.

𝘝𝑖𝘭 𝘥𝑢 𝑣æ𝑟𝘦 𝘮𝑒𝘥 𝘪 𝘥𝑒𝘣𝑎𝘵𝑡𝘦𝑛? 𝘚𝑎̊ 𝑠𝘦𝑛𝘥 𝘥𝑖𝘵 𝘪𝑛𝘥𝑙æ𝑔 𝑡𝘪𝑙 𝑗𝘶𝑙𝘪@𝘧𝑜𝘢.𝘥𝑘

Jeg brænder for de her børn og elsker, når de små børn løber mig jublende i møde om morgenen,” fortæller 67-årige Arne S...
26/07/2025

Jeg brænder for de her børn og elsker, når de små børn løber mig jublende i møde om morgenen,” fortæller 67-årige Arne Svendsen, der er legepladsmedarbejder 🤩🫶⚽️

25/07/2025

Sommerens turister skaber trafik- og parkeringsudfordringer for hjemmeplejen 👇👇

”Jeg har altid elsket at være nattevagt. Jeg vidste da godt, det kunne påvirke mit helbred. Men jeg er nok typen, der tæ...
24/07/2025

”Jeg har altid elsket at være nattevagt. Jeg vidste da godt, det kunne påvirke mit helbred. Men jeg er nok typen, der tænker, at den slags kun rammer naboen og ikke mig selv,” siger Charlotte Kirkeskov Jensen om sin kræftdiagnose 😕

Sidste år fik hun så anerkendt sin brystkræft som en arbejdsskade.

Læs hele hendes historie via link i kommentar 👇

“Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle det her. Men det føles simpelthen så dejligt at have fået så meget ny v...
24/07/2025

“Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle det her. Men det føles simpelthen så dejligt at have fået så meget ny viden, jeg skal ud og bruge.”

Det fortæller Tina Nilsson, der i marts kunne skrive “nyuddannet social- og sundhedshjælper” på sit CV 🤩👏🥰

Tilmeld dig via link i kommentar 👇👇
23/07/2025

Tilmeld dig via link i kommentar 👇👇

Hvilken løsning, synes du, er den bedste i sommervarmen?☀☀Læs mere via link i kommentarsporet 👇
22/07/2025

Hvilken løsning, synes du, er den bedste i sommervarmen?☀☀

Læs mere via link i kommentarsporet 👇

Er du god til at lege? Frank Ytting Lambert er en mand med en mission, der skal få os til at lege mere og bedre, hvad en...
22/07/2025

Er du god til at lege?

Frank Ytting Lambert er en mand med en mission, der skal få os til at lege mere og bedre, hvad enten vi er børn eller voksne 👏🥳🤩

𝑫𝒆𝒕𝒕𝒆 𝒆𝒓 𝒆𝒕 𝒅𝒆𝒃𝒂𝒕𝒊𝒏𝒅𝒍æ𝒈 𝒂𝒇 𝑴𝒂𝒓𝒊𝒂 𝑴𝒂𝒚 𝑮𝒂𝒍𝒂𝒏𝒊𝒅𝒂, 𝑷𝒂𝒕𝒓𝒊𝒄𝒌 𝑱𝒂𝒌𝒐𝒃𝒔𝒆𝒏, 𝑴𝒂𝒓𝒊𝒂 𝑽𝒆𝒅𝒔𝒆𝒈𝒂𝒂𝒓𝒅 𝑹𝒐𝒉𝒂𝒓𝒅 𝒐𝒈 𝒀𝒐𝒔𝒖𝒇 𝑴𝒆𝒎𝒆𝒕 𝑩𝒊𝒄𝒆𝒏, 𝒑æ𝒅𝒂𝒈𝒐𝒈𝒔𝒕...
21/07/2025

𝑫𝒆𝒕𝒕𝒆 𝒆𝒓 𝒆𝒕 𝒅𝒆𝒃𝒂𝒕𝒊𝒏𝒅𝒍æ𝒈 𝒂𝒇 𝑴𝒂𝒓𝒊𝒂 𝑴𝒂𝒚 𝑮𝒂𝒍𝒂𝒏𝒊𝒅𝒂, 𝑷𝒂𝒕𝒓𝒊𝒄𝒌 𝑱𝒂𝒌𝒐𝒃𝒔𝒆𝒏, 𝑴𝒂𝒓𝒊𝒂 𝑽𝒆𝒅𝒔𝒆𝒈𝒂𝒂𝒓𝒅 𝑹𝒐𝒉𝒂𝒓𝒅 𝒐𝒈 𝒀𝒐𝒔𝒖𝒇 𝑴𝒆𝒎𝒆𝒕 𝑩𝒊𝒄𝒆𝒏, 𝒑æ𝒅𝒂𝒈𝒐𝒈𝒔𝒕𝒖𝒅𝒆𝒓𝒆𝒏𝒅𝒆

Vi er fire meritstuderende i dagtilbud. I alle aldre, oplever vi, at børn med særlige behov ”får lov” til at fylde mere i en dagligdag, hvor andre børn risikerer at blive tilsidesat.

Men burde alle børn ikke få lige muligheder for en voksen tæt på?

I vores dagtilbud gør alle det, de kan for at give alle børn lige meget og møde alles behov. Vi oplever bare også, at enkelte børn har brug for en-til-en, hvilket er ok, men når pædagogen går fra til den ene, står en eller to medhjælpere med de resterende 20.

Synes vi som samfund virkelig, at det er ok? Hvorfor kan vi som dagtilbud ikke få mere hjælp, så pædagogen ikke behøver at gå fra, men barnet kan blive grebet af en professionel, som ved mere om autisme, ADHD og så videre?

Hvor er de professionelle fagfolk, som regeringen siger, vi har nok af?

Vi har været på arbejdspladser, som har plads til både faglighed, tryghed og hjerte. Men der er også tider, hvor vi løber så stærkt, at vi ikke kan følge med.

Hvor ressourcetrætheden tynger, og følelsen af ikke at præstere og kunne være der for alle børn fylder for meget. Vi har oplevet, hvordan kollegaer lægger sig syge, fordi vi løber så stærkt for at rumme de mange arbejdsopgaver, men uden ekstra kompetenceudvikling indenfor specialområdet.

Der bliver krævet for meget af os, når man står med et barn med særlige behov.

Og nej! Vi siger ikke, at børn med særlige behov ikke skal være i dagtilbud – tværtimod. Børn med særlige behov skal der være plads til, for de skal også være en del af samfundet på lige fod med andre.

Men vi skal være bedre til at have fokus på de børn, som ikke har særlige behov, samtidig med at vi har fokus på børn med særlige behov.

𝘝𝑖𝘭 𝘥𝑢 𝑣æ𝑟𝘦 𝘮𝑒𝘥 𝘪 𝘥𝑒𝘣𝑎𝘵𝑡𝘦𝑛? 𝘚𝑎̊ 𝑠𝘦𝑛𝘥 𝘥𝑖𝘵 𝘪𝑛𝘥𝑙æ𝑔 𝑡𝘪𝑙 𝑗𝘶𝑙𝘪@𝘧𝑜𝘢.𝘥𝑘

Der er nødt til at være en balance, og vi er nødt til at uddanne vores personale, så det formår at give alle børn, hvad de har ret til.

Det er ikke for sjov, at vi har noget, der hedder ’Barnets lov’, og at vi skal værne om alle vores børn.

Som samfund og politisk er vi nødt til at se, at når der åbnes op for, at man som almen dagtilbud skal kunne tilbyde børn med særlige behov inklusion, skal det pædagogiske personale kunne favne opgaven.

Har politikerne egentlig styr på, hvad for eksempel børn med svær autisme har brug for? Hvis du spørger pædagogen på gulvet, er svaret et klart nej.

Men fordi politikerne synes, at inklusion og fællesskab lyder godt, skal alle indordne sig og kunne være en del af det.

Flere gange ugentligt sidder vi i pausen, med kaffen godt fyldt op til kanten, mens vi sukker efter at være flere mennesker ansat eller at få en større faglig viden på området.

Følelsen af ikke at slå til, når vi brænder så meget for vores fag, er en supernova af frustrationer og fører til sort samvittighed.

Vi sidder med et kæmpe ønske om at gøre i morgen bedre. Men når ’i morgen’ så kommer, er der mere af det samme.

Vi mener, der kan og skal gøres mere i dagtilbuddene for at støtte alle børn.

Det kan gøres ved, at der allokeres flere voksne, der er fagligt klædt på til opgaven, flere kurser, samt en opjustering af pædagoguddannelsen.

Vi kunne godt drømme om, at politikere, der lovgiver på området, kommer ud og besøger dagtilbuddene. At de trækker i arbejdstøjet – noget der godt kan tåle at blive beskidt – og tilbringer en dag, hvor alle de pointer, de ofte hører råbt op om, bliver erfaret gennem egne øjne.

Vi skal være bedre til at råbe op for vores egen skyld, men også for børnenes skyld.

Vi har ofte tænkt, at vi taber børn uden særlige behov, fordi vi er nødt til at trække os fra gruppen med et barn med særlige behov, når barnet bliver overstimuleret.

Hvis andre end os ikke bliver udfordret i deres praksis og i at kunne give alle børn det, de har ret til, så er der nogen, der lykkes, hvor vi andre fortsat lider nederlag.

For hvad forstår man ved 'børn med særlige behov'?

”Det har åbnet op for mere nærvær og tid med den enkelte borger. Et sted hvor man kan forkæle dem med manicure eller fod...
21/07/2025

”Det har åbnet op for mere nærvær og tid med den enkelte borger. Et sted hvor man kan forkæle dem med manicure eller fodbad,” siger social- og sundhedshjælper Mona Christoffersen 💕💅💆

"Flere af vores patienter er vant til at tage stoffer, når de keder sig. Derfor handler det om at vise dem, at der finde...
20/07/2025

"Flere af vores patienter er vant til at tage stoffer, når de keder sig. Derfor handler det om at vise dem, at der findes andre muligheder." 🎮🃏

Det fortæller Keld Damtoft Andersen, der arbejder som social- og sundhedsassistent på De Rehabiliterende Pladser i Regionspsykiatrien i Gødstrup.

Adresse

København

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Fagbladet FOA sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type

Fagbladet FOA - medlemmernes medie

Tak, fordi du følger os her på Facebook. Fagbladet FOA udkommer i form af daglige nyheder på fagbladetfoa.dk, her på Facebook, som digitalt nyhedsbrev hver fredag og som trykt magasin seks gange om året.

Fagbladet FOAs primære målgruppe er FOAs medlemmer. Vi definerer vores rolle over for medlemmerne som forkæmper (vi slås for medlemmerne), inspirator (vi inspirerer medlemmerne fagligt) og brobygger (vi understøtter fællesskabet i FOA). Alle er velkomne til at deltage i debatten, så længe det sker på en ordentlig og respektfuld måde.

Dit indlæg må ikke:


  • Virke stødende eller chikanere andre. F.eks. pga. deres køn, handicap, seksualitet, race eller religion.