Fagbladet Ergoterapeuten

Fagbladet Ergoterapeuten Del dine ideer og fortæl os, hvad du gerne vil læse i fagbladet Ergoterapeuten

ARBEJDSGLÆDE: — Vi har stor indflydelse på, hvordan vi tilrettelægger vores tid, og jeg oplever, at man vokser af det an...
12/09/2025

ARBEJDSGLÆDE: — Vi har stor indflydelse på, hvordan vi tilrettelægger vores tid, og jeg oplever, at man vokser af det ansvar og den tillid, som lederen udviser ved ikke hele tiden at ville kontrollere alting. Jeg oplever også, at min leder ”har min ryg” i de situationer, hvor fx en samarbejdspartner sætter spørgsmålstegn ved mit arbejde.

Louise Mosbæk er ikke i tvivl om, hvad der udgør kernen i det gode arbejdsmiljø på Bjerggårdshaven, et bo- og rehabiliteringscenter, hvor hun har været ansat i mere end to årtier.

Når Louise er på kurser med andre tillidsrepræsentanter, og de taler om arbejdsmiljøet, føler hun sig heldig.

— Jeg hører om medarbejdere, som er utrygge i ansættelsen, eller som ikke tør gå til deres leder, når de har problemer. Hos os er der en stor psykologisk tryghed, så vi altid kan tale med vores ledelse, når der er noget, som trykker, og vi stoler på, at de vil være med til at løse problemer uden at rulle med øjnene. Tværtimod er der en tillid til, at de er lydhøre. Det kan fx være i en livsfase, hvor det er svært at få tingene til at hænge sammen, så man har brug for at justere i arbejdstiden, for balancen mellem arbejde og fritid er meget vigtig for arbejdsglæden, siger Louise Mosbæk.

Kogt ned til fem faktorer, lyder hendes opskrift på arbejdsglæde: Relation, faglighed, ledelsesmæssig opbakning, struktur og god kommunikation.

Læs mere i temaet om arbejdsglæde:
https://www.etf.dk/fagblads-forside/en-simpel-opskrift
📸 Christian Falck Wolff

- Det var overvældende. Vi er blevet kontaktet af ergoterapeuter fra alle mulige specialer og både offentligt ansatte og...
27/08/2025

- Det var overvældende. Vi er blevet kontaktet af ergoterapeuter fra alle mulige specialer og både offentligt ansatte og privatpraktiserende. De arbejder i alt fra hjerneskadecentre til kommunal genoptræning, og der var henvendelser fra hele landet, fortæller Anine Thilqvist fra Børnecenter København.

Før sommerferien fortalte hun i fagbladet Ergoterapeuten om sine og kollegernes erfaringer med at arbejde mere evidensbaseret, og det var ergoterapeuter fra hele landet altså virkelig nysgerrige på.

Særligt én ting ville de gerne vide mere om, fortæller Anine:
https://www.etf.dk/fagblads-forside/mange-reaktioner-paa-anines-historie

📸 Christian Falck Wolff

HVALPEBESØG: Når Michela Bahn inviterer en flok nuttede hundehvalpe på besøg på det rehabiliteringscenter, hvor hun arbe...
22/08/2025

HVALPEBESØG: Når Michela Bahn inviterer en flok nuttede hundehvalpe på besøg på det rehabiliteringscenter, hvor hun arbejder, handler det om at motivere borgerne til aktivitet. – Du kan kalde det fest, men det er rehabilitering, som hun siger.

Og hvalpebesøg er langt fra hendes eneste trick, på idelisten står også både picnic og motionsløb – og en masse andet.

I det seneste nummer af fagbladet deler hun ud af sine mange ideer og erfaringer som aktivitetskoordinator.

Læs med:
https://www.etf.dk/fagblads-forside/du-kan-kalde-det-for-fest

TEKNOLOGI: — Jeg har altid interesseret mig for, hvad der sker, når vi sætter teknologi mellem menneske og aktivitet. He...
19/08/2025

TEKNOLOGI: — Jeg har altid interesseret mig for, hvad der sker, når vi sætter teknologi mellem menneske og aktivitet. Her er det ikke en gribetang eller en kørestol, men en robot, som på mange måder er langt mere kompleks. Men for mig som ergoterapeut handler det stadig om at finde kompenserende løsninger for at muliggøre en aktivitet, siger Naja Benigna Kruse.

I ”Danmarks måske mest komplekse aktivitetsanalyse”, som hun kalder det, er Naja Benigna Kruse ved at undersøge, om en lille robot kan hjælpe børn til at deltage i undervisningen og klassens sociale liv efter længere tids skolefravær.

Med et lille videoøje i panden og højttaler og mikrofon på maven streamer robotten direkte fra klasseværelset til barnet derhjemme.

— Vi har fx et barn i projektet, som ikke har været i skole i to år, men han har ved hjælp af robotten været med i klassen i 80 timer siden jul. Det kan måske synes begrænset, men set i lyset af to års fravær er det en positiv bevægelse i retning af deltagelse.

Læs artiklen ”En lille hjælper”:
https://www.etf.dk/fagblads-forside/en-lille-hjaelper
📸 Tobias Nicolai

14/08/2025

PODCAST: Skal man søge det velkendte eller kaste sig ud på dybt vand? Nyuddannede Christina Rathleff og Bethel Makumbu valgte vidt forskellige strategier for at lande deres første job, og det fortæller de om i Ergo-podcasts nye afsnit ”Første job”. Du finder podcasten i din sædvanlige podcast-app eller på etf.dk/podcast

NYT NUMMER: Som nyuddannet ergoterapeut søgte Bethel Makumbu alt og landede et job, han aldrig havde troet var muligt. -...
13/08/2025

NYT NUMMER: Som nyuddannet ergoterapeut søgte Bethel Makumbu alt og landede et job, han aldrig havde troet var muligt.

- Jeg søger stillingen, fordi den lyder spændende. Men jeg tror ikke, at jeg vil komme i betragtning, for jeg tænker, at netop sådan en stilling nok vil kræve mange års erfaring, siger han.

Bethel kommer i betragtning, men inden den uventede landing må han hele følelsesregistret igennem. Fra euforien over at være færdig med sin uddannelse til skuffelsen over igen og igen at få afslag på grund af manglede erfaring. Og da det endelig lykkes ham at lande sit første job, ja så står han i en hverdag, hvor han er helt grøn i jobbet.

Alt det fortæller han om i det nye nummer af Ergoterapeuten, og i bladets podcastafsnit kan du også møde Christina Rathleff, der valgte en helt anden strategi end Bethel, da hun søgte sit allerførste job.

I dag går begge glade på arbejde, og det er de heldigvis ikke alene om. Selv om eksperter er enige om, at netop arbejdsglæde er afgørende for både trivsel og resultater, ja så kommer den ikke altid af sig selv. I bladets tema spørger vi ergoterapeuter på tre vidt forskellige arbejdspladser, hvad de gør for at dyrke arbejdsglæden – og deres fortællinger og tip er lige til at blive inspireret af.

Inspiration er der også masser af i reportagen fra det døgnrehabiliteringscenter, hvor Michela Bahn har både hundehvalpebesøg, picnic og motionsløb på sit ergoterapeutiske repertoire.

- Du kan kalde det fest, men det er rehabilitering, som Michela siger om effekten af de bløde og nuttede hvalpe, der får beboerne til at strække sig lige lidt længere for at deltage.

Et andet sted i landet er ergoterapeut og lektor Naja Benigna Kruse i gang med det, hun kalder Danmarks måske mest komplekse aktivitetsanalyse for at finde ud af, om en lille, glat robot også kan gøre en forskel. Det handler om at hjælpe børn tilbage efter længere tids skolefravær, og for Naja handler det om at finde kompenserende løsninger for at muliggøre aktivitet.

Forsker Lola Qvist Kristensen har i sin ph.d. undersøgt, hvordan mennesker, der overlever et hjertestop udenfor hospitalet, klarer sig, når de vender tilbage til hverdagslivet – og selv om overleverne virker selvhjulpne ved udskrivelsen, så slutter historien ikke dér, for en stor andel oplever ADL-problemer, fortæller Lola, som mener, at det peger på en vigtig rolle for ergoterapeuter.

Ergoterapeuter hjælper mange, men indimellem får de også selv brug for hjælp. En sagsbehandlende ergoterapeut rakte ud til ETF, da hun blev sygemeldt med voldsomme belastningsreaktioner og blev fanget i et catch 22, og hvordan hendes historie landede, kan du også læse i det nye nummer.

Velkommen tilbage til hverdagen og god læselyst.
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad-e_4-25/

FIK DU LÆST? Hvor sender man de mennesker hen, der har andre og mere komplekse udfordringer end forhøjet blodtryk og typ...
04/08/2025

FIK DU LÆST? Hvor sender man de mennesker hen, der har andre og mere komplekse udfordringer end forhøjet blodtryk og type 2-diabetes? Dem, som har få eller ingen sociale relationer, og som snart igen snart får et møde med sundhedsvæsenet, fordi de ikke har fået løst et af deres grundlæggende problemer: Ensomheden - en risikofaktor på niveau med rygning.

Ja, på Vesterbro og i Sydhavnen i København kan de praktiserende læger nu henvise dem til Janni Amstrup Hansen. Hun er ergoterapeut og brobygger i projektet ”Social Henvisning”, der sluser borgere ud i lokalsamfundet og i gang med alt fra fællesspisninger til motionstilbud.

— De kommer til lægen med en fysisk udfordring, men de har også en ensomheds- eller aktivitetsproblematik, som gør deres liv svært. Og så er det min opgave at finde et match mellem dem og et tilbud, fortæller Janni Amstrup Hansen.

Læs om Jannis arbejde i artiklen ”Fællesskab på recept”:
https://www.etf.dk/fagblads-forside/faellesskab-paa-recept
📸Christian Falck Wolff

FIK DU LÆST? — Vi er som fagfolk dygtige til relationsarbejde i normaliteterne, men så snart der er kognitive udfordring...
01/08/2025

FIK DU LÆST? — Vi er som fagfolk dygtige til relationsarbejde i normaliteterne, men så snart der er kognitive udfordringer, hvor patienten fx ikke kan følge en simpel besked, så kommer vi på prøve, siger Mette Rostgaard og peger på en klassisk fejl, når en patient ser forvirret ud:

— Så taler vi endnu mere, hvor vi i stedet måske skulle lægge en arm om skulderen og guide personen positivt igennem det, vi gerne vil have vedkommende til.

Mette Rostgaard er demenskonsulent på Sygehus Lillebælt, hvor hun underviser alle fra bioanalytikere til sygeplejersker i at få et bedre samarbejde med mennesker med demens.

Hun mener, at det er vigtigt, at personalet ikke kun kommunikerer til det kognitive lag i hjernen, men også til følelser og sanser, der vil være intakte i længere tid igennem en demenssygdom.

— Vi kan være nok så dygtige fagfolk, men hvis vi ikke lykkes med at skabe kontakt, kommer vi ikke igennem med vores behandling. Så selvom demensen ofte er det sekundære, når der kommer patienter ind på afdelingen med fx en brækket hofte, så kan det gå hen og blive det primære for at kunne udføre behandlingen, siger hun.

Sygehuspersonalet oplever, at Mettes undervisning er med til at løfte deres faglighed. Det gælder bl.a. på Nuklearmedicinsk Afdeling, hvor de dagligt er i kontakt med mennesker, der er mistænkt for at have en demenssygdom, fordi scanning er en del af udredningen.

Personalet udfører bl.a. en undersøgelse af hjernens metabolisme ved hjælp af radioaktivt sukker, og ideelt set skal hjernen være i ”resting state”, når denne FDG-PET-scanning foregår. Derfor kan det have stor betydning, hvis patienten er oprevet eller forvirret, forklarer chefbioanalytiker Boris Hoyer Mathiasen.

— Hvis ikke vi formår at få det dæmpet, kan der være aktivitet i forskellige centre i hjernen, så vi ikke får det mest sande billede af patientens tilstand, hvilket kan have konsekvenser for behandlingen.

Læs mere i artiklen ”Det handler om at skabe god kontakt”:
https://www.etf.dk/.../det-handler-om-at-skabe-god-kontakt
📸 Charlotte Dahl

FIK DU LÆST? Merete Labriola er oprindeligt uddannet ergoterapeut. I dag er hun professor og står i spidsen for en grupp...
30/07/2025

FIK DU LÆST? Merete Labriola er oprindeligt uddannet ergoterapeut. I dag er hun professor og står i spidsen for en gruppe forskere, der skal gøre noget ved den ulighed i sundhed, der er vokset de seneste år.

Det handler om, at rige danskere lever længere, og kløften mellem de velstillede og de mindre ressourcestærke bliver stadigt større.

Et af de steder i landet, hvor ulighedsproblematikken er størst, er på Falster. Det er her, Merete Labriola befinder sig – og det er også her, at hun selv er vokset op.

- Ulighed dræber, for det er faktuelt, at der er mindre overskud til at leve sundt, når du har få ressourcer, siger hun.

Samtidig er der blevet længere til sundhedstilbuddene.

— Får du en blodprop i Nakskov, er der altså langt til Køge, og sandsynligheden for at blive handicappet bagefter, er væsentlig større, når du bor hernede, end hvis du bor ved siden af Rigshospitalet, siger Merete Labriola og gør opmærksom på, at udviklingen har tæret på de lokales tillid til sundhedsvæsenet.

— Folk oplever, at det ikke kan betale sig at gå til lægen. Der er ventetid, og det er alligevel aldrig den samme som sidste gang. Det skaber mistillid, og flere har nærmest opgivet, fordi det hele er svært, og de dårlige historier breder sig.

Læs interviewet med Merete her:
https://www.etf.dk/fagblads-forside/ulighed-draeber
📸Christian Falck Wolff

FIK DU LÆST? Mette Jakobsen var som studerende i praktik på en neurologisk afdeling, da hun i mødet med en tidligere ten...
27/07/2025

FIK DU LÆST? Mette Jakobsen var som studerende i praktik på en neurologisk afdeling, da hun i mødet med en tidligere tennisspiller fandt sit kald som ergoterapeut.

– En hjerneskade havde påvirket hans motorik, så han var ude af stand til at spille tennis. For at genskabe konkurrenceelementet fra virkelighedens tennis begyndte jeg at spille virtuel tennis på Wii med ham. I begyndelsen var han skeptisk, men det ændrede sig lige så stille i takt med, at vi spillede oftere og oftere. Han fik sit smil tilbage og en dag fortalte han, at det betød meget for ham at kunne spille igen, selvom det var virtuelt.

- I det moment vidste jeg, at mit kald som ergoterapeut skulle være at give mennesker livsglæden tilbage, siger Mette Jakobsen, der i dag arbejder i Byhuset i Odense – et aktivitets- og træningstilbud for hjemmeboende borgere med en demenssygdom.

– Jeg elsker at gå på arbejde og mærke, at jeg gør en forskel for borgerne. På en udflugt til Odense Zoo forleden tog en kvinde fat i mig, inden vi skulle hjem. Hun var rørt og takkede for, hvor dejligt det var at være tilbage, for hun havde ikke været i zoologisk have, siden hendes børn var små, og turen gav hende en masse gode minder.

Mette er det fornavn, som flest medlemmer af ETF deler - helt præcist hedder 282.
Ud over fornavnet er de selvfølgelig vidt forskellige, og i miniserien ”Mette og motivationen” kan du møde en håndfuld af dem.
https://www.etf.dk/fagblads-forside/livsglaede-som-mission

FIK DU LÆST? Connie Nissen møder et stigende antal børn, som ikke føler sig forstået. Men symptomerne kan ofte forklares...
25/07/2025

FIK DU LÆST? Connie Nissen møder et stigende antal børn, som ikke føler sig forstået. Men symptomerne kan ofte forklares, mener hun, der har arbejdet med børn og unge i 35 år.

Hun peger på, at man indenfor de seneste 10 år — særligt inden for ergoterapien — er blevet meget klogere på koblingen mellem krop og følelser, så man bedre kan forstå, at barnet tilsyneladende ud af det blå bliver ramt af fx mavepine.

— Ergoterapeuter har i mange år vidst, at vi har meget mere end de fem sanser, og nu ved vi, at der er en ottende sans, siger Connie Nissen med henvisning til den interoceptive sans.

En sans, som sender information om vores krops indre tilstand og hurtigere end hjernen registrerer, at der er noget på færde. Og en sans, som er nært forbundet med vores organer, så hjerte, lunger, blære, tarme eller mavesæk får besked først.
— Vi har alle sammen prøvet at få spontant ondt i maven, når en sms bipper ind på et forkert tidspunkt. Kroppen reagerer med det samme, og i virkeligheden sker der det samme i de børn, som pludselig får fx hjertebanken. Barnets krop reagerer naturligt på noget i omgivelserne, der er usundt for barnet, og hvis vi slår det hen, fortæller vi barnet, at det tager fejl. I stedet skal vi lære børnene at genkende og forstå signalerne, siger Connie Nissen.

https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_6_24/?gotopage=22
📸 Martin Bubandt

Adresse

Nørre Voldgade 90
København
1358

Telefon

+4588826270

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Fagbladet Ergoterapeuten sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type